Skattereformen og Flexløn

Præsentationer af emnet: "Skattereformen og Flexløn"— Præsentationens transcript:

1 Skattereformen og Flexløn
Erik Banner-Voigt, Partner Deloitte Jakob Schilder-Knudsen, Senior Manager Deloitte Foreningen af Rådgivende Ingeniører, 28. oktober 2009

2 Agenda Skattereformen Fleksible lønpakker, hvorfor og hvordan
Skatteregler for udvalgte personalegoder Indberetningspligter mm.

3 ”Lavere skat på arbejde og omlægning af skatten på afkast af opsparing”

4 Personer – oversigt Nuværende situation Efter skattereformen Topskat
15 % over kr. 15 % over kr. Mellemskat 6 % 0 % Bundskat 5,26 % 11,76 % Sundhedsbidrag 8 % Skatteloft Ca. 59 % Ca. 51,5 % Beskæftigelsesfradrag 4,25 % maks kr. 5,6 % maks kr. Bundfradrag kapitalindkomst kr. (80.000) Grøn check 1.300 kr. for voksne og 300 kr. pr. barn Befordringsfradrag til høj sats km km fra 2012 Gaver til almenvelgørenhed Bundfradrag på 500 kr. max fradrag kr. Intet bundfradrag. max fradrag kr. – 2010

5 Personer – oversigt Nuværende situation Efter skattereformen
Rentefradragssats 33,5 % 33,5 % 25,5 % Ligningsmæssige fradrag 25,5 % Aktieordninger Skattefri Skattefri, dog afskaffes 15 %-ordningen Medarbejderobligations-ordninger Skattepligtig Tlf., PC, ADSL 3.000 kr./skattefri 3.000 kr. Ratepension, ophørende livrente – arbejdsgiver Fradrag/bortseelsesret Loft over fradrag/ bortseelsesret på kr. Fordeling af fradrag for indskud mv. på privat-tegnede ratepensionsord-ninger mv. Fordeling af fradragsretten over en periode på 10 år Ophævelse af reglen om fordeling af fradragsretten Udligningsskat ?%. Gradvis nedsættelse Aktieindkomst 28, 43 og 45 % 27-42 %

6 Skattemæssige konsekvenser
Beløb i kr. Person 1 Person 2 Person 3 Lønindkomst Renteudgifter 30.000 60.000 90.000 Faglige kontingenter 15.000 Besparelse af skatteudspillet pr. år 2.901 22.655 40.954 Forudsætninger: * Københavns Kommune * Forslaget er fuldt indfaset * Der er ikke taget højde for øvrige indkomster * Ny grøn check er inkluderet * Enlig

7 Fleksible lønpakker © 2009 Deloitte Touche Tohmatsu

8 Fleksible lønpakker – hvorfor og hvordan?
Tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere Synlighed Rydde op i eksisterende personalegoder Mulighed for (i krisetider) at opretholde tilbuddet af personalegoder Goder gøres valgfrie og finansieres via lønreduktion Multimediebeskatningen kan – fra at være en merskat – gøres til en skattebesparelse Ved at tilbyde den store “multimediepakke”

9 Fleksible lønpakker Ny lønaftale inkl. arbejdsgiverfinansierede goder
Skattemæssige begrænsninger Forbud mod træk i bruttolønnen! Ikke muligt at konvertere et allerede optjent eller aftalt vederlag! Aflønningsformen kan ændres generelt sådan, at medarbejderen mod en fast aftalt reduktion af kontant- lønnen fremover modtager naturalieydelser. Skattemæssige krav Økonomisk risiko for arbejdsgiver. Goder stilles til rådighed af arbejdsgiver. Goder anskaffes for arbejdsgivers ”regning og risiko”. Generel og reel lønnedgang På kontraktniveau, ikke bare ”fradrag” på lønsedlen. Må godt vises på lønsedlen som reguleringspost. Et på forhånd fastsat beløb gældende for en hel ”lønperiode”. Som udgangspunkt minimum 12 måneder. Ikke regulering i forhold til de faktiske løbende udgifter (krone-for-krone modregning). Kommer som udgangspunkt til at påvirke alle ”lønafhængige” dele, som f.eks. beregning af pension, feriepenge, overtid, bonus mv. Hvis ikke andet er aftalt! © 2009 Deloitte Touche Tohmatsu

10 Personalegoder Det er langt fra alle personalegoder (faktisk ganske få), som skattemæssigt er særligt attraktive at få stillet til rådighed – i stedet for løn! Skematisk værdiansættelse: Befordring hjem – arbejde (tog, bus, metro, færge og broafgifter mm.) Bil Bolig Båd Multimedier pr. 1. januar 2010; Telefoni, bredbånd og computere mm. Fritaget for beskatning: Parkering Uddannelse Sundhedsbehandling, hvis arbejdsrelateret Sundhedsbehandling, hvis lægefagligt begrundet (forsikring) *) Medarbejderaktier *) ”Erhvervsmæssigt begrundet goder” under bagatelgrænsen *) Skal tilbydes som generel ordning til alle. © 2009 Deloitte Touche Tohmatsu

11 Multimedieskat - ulempe til fordel?
Fritlagte objekter på section divider kan både bruges på præsentationer til skærm og print.

12 Multimedieskat Den nye multimediebeskatning dækker rådigheden over arbejdsgiverbetalt: Telefoni Datakommunikation via internet Computere med sædvanligt tilbehør Rådighedsbeskatning => faktisk benyttelse ikke afgørende Alene muligheden for privatbenyttelse medfører beskatning Skal dog være til rådighed for privat benyttelse Ren erhvervsmæssig anvendelse er ikke omfattet

13 Multimedieskat 3.000 kr. pr. år *) – pr. person i husstanden
A-indkomst: 250 kr. pr. måned *) AM-bidrag og A-skat Standardsats uafhængig af antal goder Standardsats uafhængig af de faktiske udgifter Ingen mulighed for reduktion/modregning af egne udgifter til telefoni Skattefrihed for datakommunikation (med netværksadgang) ophæves Skattefrihed for brug af pc i hjemmet ophæves Værnsreglen mod lønreduktion for pc fjernes *) Beløbet gælder for 2010 og reguleres herefter årligt!

14 Multimedieskat Telefoni omfatter: Fastnettelefon og mobiltelefon
Oprettelse, abonnement og forbrug Telefonapparatet/terminalen Håndholdte computere, PDA’ere og smartphones Følger nuværende regler for "fri telefon", dvs.: Uden betydning om abonnement er i arbejdsgivers eller medarbejders navn Mulighed for at sætte loft over udgiften Omfatter ikke kontante tilskud mm. Rådighed: Fraskrivelseserklæring på tro og love vedrørende mobiltelefoner og PDA'ere, hvis: Brugen af telefonen er nødvendig for arbejdets udførelse (f.eks. tilkaldevagt mm.) Telefonen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt (Hidtidig praksis med enkeltstående private opkald videreføres ikke!) Arbejdsgiver fører kontrol

15 Multimedieskat Datakommunikation omfatter:
Adgang til og brug af internettet Éngangsudgifter til etablering af internetforbindelsen Sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet Andre ydelser, der er en integreret del af abonnementet og som ikke kan udskilles, anses for sædvanlige – f.eks.: Gratis downloading af musik TV-kanaler

16 Multimedieskat Computer med sædvanligt tilbehør omfatter:
Ud over selve computeren også sædvanligt forekommende tilbehør af almindelig størrelse og standard: Skærm, printer, software mm. f.eks. 50” skærm og avanceret printer er ikke “sædvanligt” 26” skærme er tidligere godkendt, hvorimod 32”-42” skærme tidligere ikke blev anset for sædvanligt. Obs! Det skal være en computer med tilbehør og ikke tilbehør alene (lig nuværende regler) Der er ikke (som de nuværende regler) krav om, at det skal være til brug for arbejdet

17 Multimedieskat Computere / rådighed: Rådighed / antal goder ?
Fortolkning og præcisering: Computere der ofte befinder sig på bopælen – er omfattet Udstyr der medbringes på bopælen i enkeltstående tilfælde, f.eks. i forbindelse med tjenesterejse, er ikke omfattet (forudsat det ikke anvendes privat) Computere med særligt programmel, som kun kan lånes med hjem i ny og næ, når der er et arbejdsmæssigt behov, er ikke omfattet (forudsat det ikke anvendes privat) Tro og love erklæring kan ikke anvendes vedrørende computere (eller internet og fastnettelefon) på bopælen Rådighed / antal goder ? Der er grænser for omfanget/antallet af goder, som den enkelte medarbejder kan få stillet til rådighed for privat benyttelse: Der skal være en reel begrundelse for at få stillet to computere, to telefoner eller to bredbåndsforbindelser til rådighed Goder, der stilles til rådighed direkte over for øvrige personer i husstanden er ikke omfattet: Mobiltelefoner og computere til ægtefælle og børn er således ikke omfattet af multimedieskatten – og skal derfor beskattes særskilt!

18 Fri bil - ændring Fritlagte objekter på section divider kan både bruges på præsentationer til skærm og print.

19 Beskatning af fri bil Nyt "miljø-tillæg" pr. 1. januar 2010
Alle biler i eksisterende ordninger får ny skattepligtig værdi Den skattepligtige værdi forhøjes med et beløb svarende til ejerafgiften for den pågældende bil Det nye tillæg nedsættes ikke til 75% fra og med det 4. indkomstår (da det ikke er tillæg til beregningsgrundlaget)

20 Beskatning af fri bil 2009 2010 Nyvognspris 400.000
Nedslag, 4.indkomstår (til 75%) Beregningsgrundlag 25% af (+ evt. 20% o/ ) 75.000 + + ”Miljøtillæg (grøn ejerafgift) - 4.500 Skattepligtig værdi pr år 79.500 Forholdsmæssig merskat (v. topskat) 2.475 Samlet skat før/efter reformen (v. topskat) 46.500 43.725 Samlet forskel i effektiv skattebetaling

21 Områder uden ændringer
Fritlagte objekter på section divider kan både bruges på præsentationer til skærm og print.

22 Bagatelgrænsen Uændrede regler for beskatningen af goder, som "i overvejdende grad er ydet af hensyn til arbejdet.” Aviser, magasiner, tidsskrifter *) Navigation/GPS Samt øvrige goder (bespisning ved overarbejde mm.) Beskattes kun, hvis den samlede værdi overstiger kr. i 2009 og 2010. Obs! *) Abonnementer, der erstatter almindelig avishold mm. i husstanden, er ikke omfattet af bagatelgrænsen og er altid skattepligtige!

23 Andre goder hvor der ikke er ændringer
Befordring hjem-arbejde – fortsat skattefrit Offentlig transport med bus/tog/metro og BroBizz/færgetransport Betinget af, at man undlader at tage det ligningsmæssige fradrag for befordring mm. Parkering – fortsat skattefrit Arbejdsgiverbetalt parkering er skattefrit Hvis til rådighed af hensyn til arbejde og i nærhed af arbejdssted. Uden betydning, om Bilen anvendes til arbejdet, og om arealet er ejet eller lejes af arbejdsgiver Uddannelse mm. – fortsat skattefrit Betinget af, at uddannelsen ikke er ”af udelukkende privat karakter” Gælder både deltagerbetaling, bøger, rejseomkostninger og befordringsgodtgørelse.

24 Arbejdsgiverbetalt sundhedsydelse
Arbejdsrelaterede (forebyggelse og behandling) – skattefrit Arbejdsmiljø Indeklima, stresshåndtering Skærmbriller Massage, kiropraktor, fysioterapi mm. Sundhedstjek Af mindre omfang, der foregår i arbejdsgiver regi og foranledning Ikke arbejdsrelaterede – skattepligtigt Individuelle og private udgifter Vaccination Større og mere omfangsrige helbredsundersøgelser Lægefagligt begrundet sundhedsydelser – skattefrit hvis generel ordning Sygdom og ulykke Sygdomsforebyggende behandlinger Misbrug af medicin, alkohol og rygevænning

25 Private udgifter – ”glem det”!
Arbejdsgivers betaling af udgifter af privat karakter eller hvor medarbejderen selv disponerer – er skattepligtige som A-indkomst Medlemskontingenter til f.eks. fagforening, fitness-center, golfklub, jagt- /skydelaug, loger eller lignende. Børnepasning, tøjrensning samt hus- og havehjælp mv. Køb af hårde hvidvarer og ferie mv. Leje af film og cykler mv. Indkøbs- og rabatordninger – ok, hvis Medarbejderen betaler selv med beskattede midler. © 2009 Deloitte Touche Tohmatsu

26 Medarbejderaktier (og obligationer)
Fritlagte objekter på section divider kan både bruges på præsentationer til skærm og print.

27 Medarbejderobligationer og -aktier
Slut med medarbejderobligationer pr. 31. december 2009 Dog overgangsregel for ordninger, hvor der er indgået aftale inden 22. april 2009; Her kan der udstedes obligationer – også i 2010 efter de gældende regler Aftaleperiode på maks. 12 måneder Fortsat mulighed for medarbejderaktier i form af gratisaktier eller favøraktier Kan finansieres ved reduktion af kontantlønnen Kun selskaber (ApS og A/S) Medejerskab

28 Medarbejderaktier Betingelser generelt: Favøraktier: Gratisaktier:
Skal tilbydes alle medarbejdere, dog mulighed for enkelte undtagelser Medarbejderne skal være ansat i uopsagt stilling, når aktierne tildeles Favøraktier: Kan højst udgøre 10% af lønnen (favørelement) Skal båndlægges i 5 år Gratisaktier: Højst udlodning på et grundbeløb på (2010-niveau) Skal båndlægges i 7 år Gevinst ved salg af aktierne beskattes som aktieindkomst med 27%/42%. © 2009 Deloitte Touche Tohmatsu

29 Indberetning Fritlagte objekter på section divider kan både bruges på præsentationer til skærm og print.

30 Personalegoder Beskatning og oplysningspligt (2009)
A-indkomst (AM-bidrag) – eks. firmabil B-indkomst (særregler, AM-bidrag) – eks. fri telefon B-indkomst (oplysningspligt med værdi) – eks. fri alm. helårsbolig B-indkomst (oplysningspligt uden værdi) – eks. frikort til befordring B-indkomst (uden oplysningspligt) (hovedregel) Selvangivelsespligt – eks. alm. beklædning uden logo Kan være omfattet af bagatelgrænsen – eks. avis Fritaget for beskatning – eks. uddannelse Uden for beskatning (praksis) – eks. gratis adgang til motionsrum © 2009 Deloitte Touche Tohmatsu

31 Indberetning – efter skattereformen
Indberetning af personalegoder   Skatteministeriet har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om indberetning af personalegoder i høring. Der er tale om en opfølgning på skattereformen, hvor det blev vedtaget, at udvide arbejdsgivernes pligter i forhold til indberetning.   Ifølge høringsudkastet skal der med virkning fra 1. januar 2010 ske månedlig indberetning af stort set alle personalegoder med angivelse af godets værdi. Det gælder også de personalegoder, der ikke er A-indkomst. Endvidere lægges der op til, at arbejdsgiverne skal føre kontrol med om værdien af bagatelagtige goder, overstiger grænsen på kr (2009-sats) og i givet fald indberette goderne ved årets udløb.   © 2009 Deloitte Touche Tohmatsu

32 Personalegoder Beskatning og oplysningspligt (2010)
A-indkomst (AM-bidrag) – eks. firmabil og multimedier B-indkomst (særregler, AM-bidrag) – eks. fri bolig for hovedaktionærer B-indkomst (oplysningspligt) hovedregel: B-indkomst (oplysningspligt med værdi) – eks. fri helårsbolig B-indkomst (oplysningspligt uden værdi) – eks. frikort til befordring B-indkomst (uden oplysningspligt) Selvangivelsespligt Kan være omfattet af bagatelgrænsen Fritaget for beskatning – eks. uddannelse Uden for beskatning (praksis) – eks. gratis adgang til motionsrum © 2009 Deloitte Touche Tohmatsu

33 Logo er altid centreret og der er altid legaltekst på bagsiden.
Deloitte Touche Tohmatsu Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu, der er en schweizisk organisation (Verein), og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu og dets medlemsfirmaer. © Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu