Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet” Side 317-323 + 377-390 (skimme 324-376)

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet” Side 317-323 + 377-390 (skimme 324-376)"— Præsentationens transcript:

1 Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet” Side (skimme )

2 Bevægeapparatet •Knoglerne afstiver vores krop og sørger for at vi holder os oprejst – sammen med skeletmusklerne. •Skeletmusklerne er hæftet til knoglerne via sener. •En bevægelse opstår når musklerne trækker sig sammen og derved får knoglerne til at flytte sig! Men kan kun ske i ledene.

3 Bevægeapparatet •Bevægelighed afgøres af hvor mange led der er involveret i bevægelsen og hvilken type led der er tale om; •F.eks.: Fingerled/ skulderled!

4 Skelet Knogler: 206 stk. Hoved, hals & krop: 80 Overekstremiteter (skulderbælte, arm, hånd): 64 Underekstremiteter (bækken, ben, fod): 62

5 Inddeling af knogler

6 Skelettets og musklernes hovedfunktioner:  Afstiver og sørger for at vi holder os oprejst  Sørger for at vi kan bevæge os.  Beskytter de indre organer. Desuden er knoglerne:  Depot for Calcium og fosfat.  Dannelsessted for blodets celler (i rød knoglemarv).

7 Led - generelt •Et led: •Forbindelsesstedet mellem to eller flere stive knogler –n ø dvendige for at vi kan bev æ ge os!

8 Inddeling af led: 1.Uægte led 2.Ægte led

9 Forskelle på uægte og ægte led Ægte ledUægte led Stor bevægelighedLille - LedkapselMangler - LedhuleMangler - LedvæskeMangler - Ledbånd/ ligamenterMangler - Hyalin bruskFibrøst brusk, bindevæv

10 Ægte led •Karakteristika:  Leddet er omgivet af en ledkapsel  Smal spalte mellem ledfladerne - ledhule – der indeholder ledvæske  Ledfladerne er beklædt med ledbrusk

11 Ægte led

12 Ledkapslen: Yderst sejt, fibrøst bindevæv ~ fibrøs ledkapsel. Nedenunder ligger en tynd bindevævshinde – membrana synovialis. Ledbånd (ligamenter): Kan forstærke ledkapslen – ligge uden for kapslen, ligge indvævet i den eller være decideret inde i leddet (knæled, hofteled) •Sener fra de omkringliggende muskler kan også forstærke leddet.

13 Ægte led •Membrana synovialis (synovialmembranen) •Beklæder indersiden af den fibrøse ledkapsel og fortsætter over på ledknoglernes overflade → omslagsfold, jo større omslagsfold jo løsere er selve ledkapslen →↑ bevægelighed i leddet.

14 Ægte led •Ledvæsken (synovia): •Dannes ud fra synovialmembranen, der er fyldt med nerver og kar. •Fjernes via lymfen. •Funktioner •Ernærer ledbrusken. •Nedsætter gnidningsmodstanden ved at holde ledfladerne fugtige.

15 Ægte led •Ledfladerne: •Ledhoved & ledskål beklædt med glat ledbrusk – hyalin brusk → nedsætter gnidningsmodstanden. •Ledbrusk: •Kun et par mm tykt men meget elastisk og eftergiveligt → sørger for at ledfladerne passer sammen. •Har ingen kar og nerver •Ernæres derfor via diffusion fra ledvæsken

16 Ægte led •Fibrøs bruskskive (discus). •Evt. indskudt mellem to ledflader: •→ stabiliserer leddet •Som hel skive (kæbeleddet). •eller som to hesteskoformede skiver - menisci (knæleddet).

17 Slidgigt (Osteoartrose, Artrose): •Ledbrusken tyndslides eller forsvinder helt → ledfladerne kører på hinanden! •Typisk aldersbetinget men observeres også hos yngre mennesker pga over- eller fejlbelastning af leddene (overvægt), (tidligere ledskader, arvelighed). •Hofteled, knæled, albueled, håndled, fingerled.

18 Ledegigt (Leddegigt, Reumatoid arthritis): •Kronisk fremadskridende ledsygdom, der kan være totalt invaliderende pga deformering af de angrebne led – kan skyldes en autoimmun reaktion?! Betændelsestilstand i synovialmembranen, som er den hinde, der beklæder indersiden af alle vores led → ledbrusken nedbrydes - Sener og ligamenter (ledbånd), der støtter og holder leddet i sin korrekte stilling, kan også blive beskadiget Angriber typisk fingerled, håndled, tå- og knæled

19 Ledegigt som følge af tarminfektion •10–25 pct af de patienter, som har haft en gastroenterit med Yersinia, Salmonellla eller Campylobacter, får reaktiv artritis inden for seks måneder efter infektionen.

20 Ægte led Bevægeligheden af et ægte led afhænger af: •Ledfladernes form (retninger) samt •Om ledkapslen er stram eller løs (udsvingene)

21 Ledtyper 1. Glideled – ryghvirvlernes hvirvelbuer, –nøgleben/ skulderblad, –håndrods- og fodrodsknogler 2. Hængselled – Albue, –knæ, –fingre

22 Ledtyper 3. Drejeled –albueben/ spoleben, –Atlas/ axis 4. Saddelled –Tommelens rodled

23 Ledtyper 5. Kugleled –Hofte –Skulder

24 Skulderled Her er så efterfølgende en god led-quiz:

25 Hypermobilitet •Hos de fleste mennesker er leddene stabiliserede af ledbånd, sener og muskler. •Hos nogle er ledbånd og sener meget eftergivelige - gør leddene hypermobile ("løse") og overbøjelige. •Ofte arvelig, og langt flere kvinder end mænd!

26 Hypermobilitet •1/2 af hypermobile danskere får gener •Hypermobilitet øger risikoen for: •Forstuvninger - især i finger-, hånd- og fodled •Løfteskader •Skulder "af led" •Bækkenproblemer •Gener i forbindelse med graviditet •Nedsynkning af fodbuerne (platfod) •Slidgigt i års alderen

27 Hypermobilitet test! Hvis du får fire point eller mere i denne test, er du hypermobil 1) Lillefingeren kan overstrækkes mere end 90 grader (ét point for hver finger). 2) Tommelfingeren kan føres ind til underarmen (ét point for hver finger). 3) Albueled kan overstrækkes mere end 10 grader (ét point for hver arm).

28 Hypermobilitet test! •4) Knæled kan overstrækkes mere end 10 grader (ét point for hvert knæ). •5) Du kan med strakte knæ føre håndfladerne i gulvet (ét point)

29 Uægte led •Karakteristika:  Uægte led sikrer lette glidebevægelser og let fjedrende bevægelser  Uægte led har ingen ledkapsel, ledhule eller ledvæske – knoglerne holdes sammen af fibrøs brusk eller af bindevæv

30 Uægte led  Leddene mellem rygsøjlens hvirvellegemer, hvor der er indskudt bruskskiver i mellem (disci intervertebralis).  Symfysen – sammenvoksningen mellem bækkenets to skamben, hvor der er indskudt en kraftig bruskskive.

31 Uægte led 1.Fibrøst brusk Symfyser. 2. Bindevæv Suturer.

32 Uægte led •Suturer: Kraniekassens knogler holdes sammen af bindevæv.

33 Uægte led

34 Knoglernes væv •St ø ttev æ v: Knoglev æ v, bruskv æ v & bindev æ v → celler der ligger spredt i en intercellul æ rsubstans lavet af cellerne selv. •Intercellul æ rsubstans: Glykoprotein (grundsubstans) + proteinfibre (kollagene og elastiske fibre). •Knoglev æ v skal b å de v æ re fast, h å rdt & elastisk → intercellul æ rsubstansen.

35 Knoglernes væv •Osteoblaster: Knogledannede celler = dem der danner intercellul æ rsubstansen. •Intercellul æ rsubstansen best å r i knogler af •Masser af kollagene fibre → elastisk & •uorganiske salte – krystaller af calciumsalte (kalk) → fast og h å rdt!

36 Knoglernes væv •Knoglevævet nedbrydes og opbygges gennem hele livet. •Længdevækst frem til 16 (piger)/ 18(drenge) års alder (epifyseskiven forbenes). •Knoglevækst: Indtil ca. 25 år er opbygningen størst. •Med alderen mister man knoglevæv. •Kan modvirkes af fysisk aktivitet. •Fysisk inaktivitet fremmer tab af knoglevæv.

37 Knoglernes opbygning •Knoglernes overflade er dækket af en tynd bindevævshinde - periost (benhinde) – der er fæstnet til knoglerne via kollagene fibre. Benhinden er fyldt med kar og nerver samt osteoblaster - unge knogledannende celler. •Osteoblaster → breddevækst ved at lægge lag af intercellulærsubstans uden på knoglerne. Foregår via enzymer der sørger for krystaliseringen af calciumsaltene.

38 Knoglernes opbygning •Lameller: Tynde blade af kollagene fibre i knoglevævet. •Knoglevæv:  Spongiøst knoglevæv - centralt placeret i knoglerne.  Kompakt knoglevæv – skal udenom det spongiøse knoglevæv.

39 Kompakt knoglevæv •Kompakt knoglevæv: Knoglelamellernes kollagene fibre ligger i spiraler 5 – 10 lameller uden om hinanden → små rør, Haverske lamelsystemer, i knoglernes længderetning. •Osteocytter: Modne knogleceller → udskiller enzymer – calcium frigives til blodet fra knoglevævet. •Osteoklaster: Knoglenedbrydende celler.

40 Knoglernes opbygning

41 Spongiøst knoglevæv •Lamellerne i det spongiøse knoglevæv danner fine knoglebjælker (trabekler) → svampelignende netværk. •Cellerne i knoglebjælkerne ernæres som regel via diffusion fra den røde knoglemarv.

42 Knoglernes opbygning •Osteoporose (knogleskørhed): •Det spongiøse knoglevæv nedbrydes → brud! •Den røde knoglemarv er en væske som udfylder hulrummene mellem knoglebjælkerne – den aktive knoglemarv da blodets celler dannes her.

43 Knoglernes opbygning •Rørknoglernes længdevækst foregår via epifyseskiven – bruskskive indskudt mellem rørknoglernes skaft (diafysen) og endeudvidelser (epifyserne). •Bruskcellerne i epifyseskiven deler sig og de gamle celler dør og erstattes af knoglevæv. •Længdevæksten stopper i 16/18-års alderen pga. epifyseskiven forbenes.

44 Opbygning af rørknogle

45 Bruskvæv Grundsubstans af kondroitinsulfat. Ingen nerver og blodkar. Hvordan inddeles brusk?

46 Bruskvæv 1.Hyalin brusk 2.Fibrøst brusk 3.Elastisk brusk

47 Calcium- og fosfatstofskiftet •Knoglerne er depot for calcium (99%) og fosfat (88%), der begge er essentielle for kroppens funktion •→ aktivering af koagulationsfaktorer, overf ø rsel af nerveimpulser og muskelkontraktion.

48 Calcium- og fosfatstofskiftet •D-vitamin er n ø dvendigt for at optagelsen af calcium og fosfat fra tarmen kan foreg å •→ kosten (fede fisk, sm ø r, ost) eller danne det selv ud fra kolesterol og solens ultraviolette str å ler.

49 Calcium- og fosfatstofskiftet •Konc. Af calcium i blodet: •Normalt 2,5 mmol/l •For lav konc. af calcium i blodet → kramper (tetanus). •For h ø j konc. af calcium i blodet → nyresten og evt. hjertestop.

50 Calcium- og fosfatstofskiftet, PTH •Calcium- og fosfatstofskiftet reguleres hormonelt primært via parathyroideahormon (PTH) & calcitonin. •PTH dannes i glandula parathyroidea, biskjoldbruskkirtlerne •induceres af lavt indhold af calcium i blodet

51 Calcium- og fosfatstofskiftet, PTH •PTH: Øger blodets indhold af Ca Ved at  Fremmer optagelsen af Ca fra tarmen  Fremmer afgivelsen af Ca og fosfat fra knoglerne  Stimulerer nyrerne til at tilbageholde Ca og udskille fosfat

52 Calcium- og fosfatstofskiftet, PTH Samt PTH:  Fremmer omdannelsen af inaktive vitamin D forstadier til aktivt vitamin D i nyrerne.

53 Calcium- og fosfatstofskiftet, PTH •Negativ + positiv feedback: •Høj konc. af Ca i blodet: •hæmmer dannelsen og udskillelsen af PTH (negativ feedback) •& •fremmer dannelsen og udskillelsen af calcitonin (positiv feedback)

54 Calcium- og fosfatstofskiftet, PTH Nedsættelse af blodets calciumindhold •Er Ca i blodet for højt: •Nedsættes PTH: Medfører: •Optagelse fra tarmen nedsættes •Osteocytter og osteoklaster nedsætter deres calciumfrigørende funktioner •Nyrerne tilbageholder ikke Ca, som derfor udskilles med urinen. Desuden fremmes udskillelsen af Calcitonin (som øger aflejring af Calcium og Fosfat i knoglerne)

55 Calcium- og fosfatstofskiftet, calcitonin •Dannes i glandula thyroidea (skjoldbruskkirtlen).

56 Calcium- og fosfatstofskiftet, calcitonin •Calcitonin fremmer knogledannelsen ved at ø ge osteoblasternes aktivitet → ↓ konc. af Ca og fosfat i blodet = modsat virkning af PTH! •Calcitonin beskytter alts å knoglerne mod tab af Ca → knogleafkalkning - osteoporose.

57 Ældning af knoglevæv

58 Calcium- og fosfatstofskiftet, knogleafkalkning •Årsager:  Manglende belastning af bevægeapparatet → opregulering af det knoglenedbrydende hormon PTH.  Behandling med binyrebarkhormonet kortisol → hæmmer optagelsen af Ca fra tarmen.  Manglende kønshormoner – menopause (overgangsalderen), gælder også for mænd!

59 Osteoporose •Det spongiøse knoglevæv nedbrydes → brud!

60 Ventrale skeletmuskulatur •Skelet- muskulatur/ Tværstribet muskulatur •~ ½ af vores kropsvægt!

61 Skeletmuskler •Funktioner?

62 Skeletmuskler •Funktioner:  Bevægelse og balance  Del af venepumpen  Transport af lymfe  Respirationen – øger rumfanget i brystkassen  Indgår i bugpressen – øger trykket i bughulen  Beskytter organer  Danner bækkenbunden - holder bugorganerne oppe  Lukkemuskler – øjne, mund, urinveje, endetarm  Fikserer knogler – fodens bue  Varmeproduktion  Beskytter skelettet  Ansigtsmimik

63 Skeletmuskler •Muskelceller/ muskelfibre – lange og tynde •Omgivet af bindevæv •Muskelfibrene holdes af bindevæv sammen i små bundter •De små bundter holdes af bindevæv sammen i større bundter. •Yderst er muskelen omgivet af en bindevævshinde en fascie

64 Skeletmuskler

65 •Tværstribede muskelceller = muskelfibre •Cellemembranen: Sarkolemma. •Fra sarkolemma udgår der tværgående rør, T- rør, ind i cellen, der forbinder sarkolemma med det sarkoplasmatiske reticulum (~ER), dvs et transportnetværk.

66 Skeletmuskler

67 •Cellerne er fyldt med trådformede proteinmolekyler – myofibriller – der ligger parallelt på langs af muskelcellen i hele cellens længde → tværstribede muskelceller deres kontraktile evne.

68 Skeletmuskler •Myofibrillerne er opbygget af to typer proteintråde/ proteinfilamenter - actinfilamenter og myosinfilamenter, der ligger skiftevis i fibrillernes længderetning og overlapper hinanden.

69

70 Skeletmuskler •Actinfilamenterne hæfter til et bånd der går på tværs af cellen – Z-linie. •Området mellem to Z-linier: Sarkomer = Cellens kontraktile enhed.

71 Skeletmuskler •Muskelkontraktion: •Aktinfilamenterne forskydes/glider ind mellem myosinfilamenterne → overlapninger bliver større! •Muskelafslapningen: •Cellen strækkes og aktinfilamenterne trækkes/glider tilbage → overlapninger bliver mindre!

72 Skeletmuskler

73

74

75 •Skeletmusklerne er forsynet med både sensoriske og motoriske nerveforbindelser.

76 Skeletmuskler •Sensoriske nerveforbindelser sender beskeder/impulser omkring skeletmusklernes kontraktionsgrad til CNS via receptorer – muskeltene. •Motoriske nerveforbindelser (viljestyrede/somatiske) styrer skeletmusklernes kontraktionsgrad – tonus.

77 Skeletmuskler Impuls sendes via pyramidebanerne i den motoriske bark i storhjernen → forlængede rygmarv, skifter side → rygmarven (motorisk forhornscelle) → somatisk nerve (aksoner) til den aktuelle skeletmuskel.

78 Skeletmuskler •Den motorisk enhed: En motorisk forhornscelle i rygmarven og de muskelfibre den påvirker/innerverer via et motorisk akson og dets forgreninger – synapseknopper.

79 Skeletmuskler •Den motoriske endeplade: Overførsel af impuls fra nervecelle til muskelcelle – neuromuskulær synapse! •Impulsoverførelsen spredes via T-rørene til det sarkoplasmatiske reticulum → frigiver Ca → aktivering af et enzym, der er nødvendigt for at muskelfibrene kan kontraheres.

80 Skeletmuskler

81 •Den motoriske endeplade •Overførsel af aktionspotentiale fra motorisk neuron til muskelfiberen.

82 Muskelkontraktion 1. Nerveimpuls  2. synapsen (motorisk endeplade)  3. sarkolemma (cellemembran)  4. T-rør  5. Ca ++ frigørelse fra det sarkoplasmatiske reticulum  6. proteinerne aktin og myosin bevæger sig.

83 Energi til muskelarbejde Energi skaffes ved nedbrydning af ATP-molekyler: ATP  ADP + P + energi Gendannelse af ATP: 1.Kreatinfosfat: CrP + ADP  Cr + ATP 2.Glykolyse (anaerob): Glukose + ADP + P  laktat + ATP 3.Aerob forbrænding: Glukose/fedtsyre/keton + ADP + P  CO 2 + H 2 O + ATP

84 Spørgsmål •Nævn forskellene på et ægte og et uægte led!


Download ppt "Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet” Side 317-323 + 377-390 (skimme 324-376)"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google