Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Naturerkendelse Kategori  Religion  Naturfilosofi  Filosofi  Naturvidenskab Kategori  Religion  Naturfilosofi  Filosofi  Naturvidenskab.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Naturerkendelse Kategori  Religion  Naturfilosofi  Filosofi  Naturvidenskab Kategori  Religion  Naturfilosofi  Filosofi  Naturvidenskab."— Præsentationens transcript:

1

2 Naturerkendelse Kategori  Religion  Naturfilosofi  Filosofi  Naturvidenskab Kategori  Religion  Naturfilosofi  Filosofi  Naturvidenskab

3 Naturerkendelse KategoriFormål  Religion F: Oprindelig: Naturbeskrivelse – søgen efter forklaringer  Naturfilosofi F: Oprindelig: Naturbeskrivelse løsrevet fra religion  Filosofi F: Oprindelig: Erkendelse i bred forstand – uden religion  Naturvidenskab F: Oprindelig: forstå og beskrive naturen KategoriFormål  Religion F: Oprindelig: Naturbeskrivelse – søgen efter forklaringer  Naturfilosofi F: Oprindelig: Naturbeskrivelse løsrevet fra religion  Filosofi F: Oprindelig: Erkendelse i bred forstand – uden religion  Naturvidenskab F: Oprindelig: forstå og beskrive naturen

4 Naturerkendelse KategoriFormål  Religion F: Oprindelig: Naturbeskrivelse – søgen efter forklaringer F: I dag: ?  Naturfilosofi F: Oprindelig: Naturbeskrivelse løsrevet fra religion F: I dag: Findes ikke  Filosofi F: Oprindelig: Erkendelse i bred forstand – uden religion F: I dag: Samme + videnskabsteori  Naturvidenskab F: Oprindelig: forstå og beskrive naturen F: I dag: forstå og beskrive naturen incl mennesket KategoriFormål  Religion F: Oprindelig: Naturbeskrivelse – søgen efter forklaringer F: I dag: ?  Naturfilosofi F: Oprindelig: Naturbeskrivelse løsrevet fra religion F: I dag: Findes ikke  Filosofi F: Oprindelig: Erkendelse i bred forstand – uden religion F: I dag: Samme + videnskabsteori  Naturvidenskab F: Oprindelig: forstå og beskrive naturen F: I dag: forstå og beskrive naturen incl mennesket

5 Naturerkendelse KategoriFormål / Begrundelse  Religion F: Oprindelig: Naturbeskrivelse – søgen efter forklaringer F: I dag: ? B: Oprindelig observationer – i dag ingen  Naturfilosofi F: Oprindelig: Naturbeskrivelse løsrevet fra religion F: I dag: Findes ikke B: Tænkning om naturen  Filosofi F: Oprindelig: Erkendelse i bred forstand – uden religion F: I dag: Samme + videnskabsteori B: Logisk tænkning  Naturvidenskab F: Oprindelig: forstå og beskrive naturen F: I dag: forstå og beskrive naturen incl mennesket B: Eksperimenter, (matematiske) modeller, logik KategoriFormål / Begrundelse  Religion F: Oprindelig: Naturbeskrivelse – søgen efter forklaringer F: I dag: ? B: Oprindelig observationer – i dag ingen  Naturfilosofi F: Oprindelig: Naturbeskrivelse løsrevet fra religion F: I dag: Findes ikke B: Tænkning om naturen  Filosofi F: Oprindelig: Erkendelse i bred forstand – uden religion F: I dag: Samme + videnskabsteori B: Logisk tænkning  Naturvidenskab F: Oprindelig: forstå og beskrive naturen F: I dag: forstå og beskrive naturen incl mennesket B: Eksperimenter, (matematiske) modeller, logik

6 Fakta - Solsystemet

7

8 Vi kender alle de naturlove der: -Forklarer planeternes og alle andre (himmellegemers bevægelse) -Forklarer (energi)forholdene inde i Solen og alle andre steder - Forklarer lysudsendelse fra atomerne - Forklarer varmestråling fra alle legemer - Alle observationer/eksperimenter bekræfter disse naturlove og mange flere – konsistens. Vi kender alle de naturlove der: -Forklarer planeternes og alle andre (himmellegemers bevægelse) -Forklarer (energi)forholdene inde i Solen og alle andre steder - Forklarer lysudsendelse fra atomerne - Forklarer varmestråling fra alle legemer - Alle observationer/eksperimenter bekræfter disse naturlove og mange flere – konsistens.

9 Fakta - Solsystemet

10

11

12 Naturerkendelse Aristoteles (-384 -> -322) Ypperste repræsentant for græsk naturfilosofi Har afgørende betydning i perioden -300 -> 1500, Blandt andet fordi den katolske kirke ’kanoniserer’ hans lære. Formulerer en naturfilosofi baseret primært på overvejelser om naturlig steder (jord, vand, luft, ild) Ift. kosmologien når han/man frem til: -Jorden i centrum (kirken: placeret der af Gud) -Måne, Sol og fem vandrestjerner kredser herom. -Udenfor fixstjernesfæren. (kirken: skabt af Gud og Uforanderlig til alle tider) Han opererer med årsag/virkning, men (desværre) også med hensigter Aristoteles (-384 -> -322) Ypperste repræsentant for græsk naturfilosofi Har afgørende betydning i perioden -300 -> 1500, Blandt andet fordi den katolske kirke ’kanoniserer’ hans lære. Formulerer en naturfilosofi baseret primært på overvejelser om naturlig steder (jord, vand, luft, ild) Ift. kosmologien når han/man frem til: -Jorden i centrum (kirken: placeret der af Gud) -Måne, Sol og fem vandrestjerner kredser herom. -Udenfor fixstjernesfæren. (kirken: skabt af Gud og Uforanderlig til alle tider) Han opererer med årsag/virkning, men (desværre) også med hensigter

13 Fakta I naturen er alt bestemt af Materie og Årsag Virkning. NATUREN HAR INGEN formål, hensigt, mening… I naturen er alt bestemt af Materie og Årsag Virkning. NATUREN HAR INGEN formål, hensigt, mening…

14 Naturerkendelse Aristoteles (-384 -> -322) Eks: banekurve for skråt kast: HVORDAN KUNNE EN SÅ KLOG MAND TAGE SÅ MEGET FEJL OM NOGET SÅ SIMPELT? Aristoteles (-384 -> -322) Eks: banekurve for skråt kast: HVORDAN KUNNE EN SÅ KLOG MAND TAGE SÅ MEGET FEJL OM NOGET SÅ SIMPELT?

15 Naturerkendelse Aristoteles (-384 -> -322) HAN LAVEDE INGEN EKSPERIMETER. ALENE VED TANKENS KRAFT VILLE HAN NÅ FREM TIL EN FULDSTÆNDIG BESKRIVELSE AF SÅVEL NATUREN (incl mennesket og dets psyke) Aristoteles (-384 -> -322) HAN LAVEDE INGEN EKSPERIMETER. ALENE VED TANKENS KRAFT VILLE HAN NÅ FREM TIL EN FULDSTÆNDIG BESKRIVELSE AF SÅVEL NATUREN (incl mennesket og dets psyke)

16 Naturerkendelse Tycho Brahe (1546 – 1601) - Grundlagde verdens første forskningsinstitution Tycho Brahe (1546 – 1601) - Grundlagde verdens første forskningsinstitution

17 Naturerkendelse Tycho Brahe (1546 – 1601) Grunden til de mange brugte ressourcer var, at verdensbilledet skulle opbygges på grundlag af observationer og observationer alene. Tycho Brahe (1546 – 1601) Grunden til de mange brugte ressourcer var, at verdensbilledet skulle opbygges på grundlag af observationer og observationer alene.

18 Naturerkendelse Tycho Brahe (1546 – 1601) Grunden til de mange brugte ressourcer var, at verdensbilledet skulle opbygges på grundlag af observationer og observationer alene. På øen Hven fødes den NATURVIDENSKABELIG ARBEJDSMETODE Tycho Brahe (1546 – 1601) Grunden til de mange brugte ressourcer var, at verdensbilledet skulle opbygges på grundlag af observationer og observationer alene. På øen Hven fødes den NATURVIDENSKABELIG ARBEJDSMETODE

19 Naturerkendelse Tycho Brahe (1546 – 1601) I over tyve år observerede han stjerner, planeter, kometer. Især de mange observationer af planeter og specielt Mars´ bevægelse fik senere stor betydning – Kepler overtog dem. Store opdagelser: Tycho Brahe (1546 – 1601) I over tyve år observerede han stjerner, planeter, kometer. Især de mange observationer af planeter og specielt Mars´ bevægelse fik senere stor betydning – Kepler overtog dem. Store opdagelser:

20 Naturerkendelse Tycho Brahe (1546 – 1601) I over tyve år observerede han stjerner, planeter, kometer. Især de mange observationer af planeter og specielt Mars´ bevægelse fik senere stor betydning – Kepler overtog dem. Store opdagelser: Observerede en komet og beregnede at dens bane var udenfor månen Så i 1572 det vi i dag ved var en supernova, dvs eksploderende stjerne. Det Tycho så, var at der i en tre måneder var en stjerne som ikke plejede at være der. Kunne i det store hele fastlægge Jordens, Solens, Månens og planeternes indbyrdes bevægelse. Tycho Brahe (1546 – 1601) I over tyve år observerede han stjerner, planeter, kometer. Især de mange observationer af planeter og specielt Mars´ bevægelse fik senere stor betydning – Kepler overtog dem. Store opdagelser: Observerede en komet og beregnede at dens bane var udenfor månen Så i 1572 det vi i dag ved var en supernova, dvs eksploderende stjerne. Det Tycho så, var at der i en tre måneder var en stjerne som ikke plejede at være der. Kunne i det store hele fastlægge Jordens, Solens, Månens og planeternes indbyrdes bevægelse.

21 Naturerkendelse Tycho Brahe (1546 – 1601) I over tyve år observerede han stjerner, planeter, kometer. Især de mange observationer af planeter og specielt Mars´ bevægelse fik senere stor betydning – Kepler overtog dem. Store opdagelser: Observerede en komet og beregnede at dens bane var udenfor månen Så i 1572 det vi i dag ved var en supernova, dvs eksploderende stjerne. Det Tycho så, var at der i en tre måneder var en stjerne som ikke plejede at være der. Kunne i det store hele fastlægge Jordens, Solens, Månens og planeternes indbyrdes bevægelse. DE TO FØRSTE PUNKTER VAR AFGØRENDE I STRID MED DEN HERSKENDE OG AF KIRKEN VELSIGNEDE ARISTORELESKE OPFATTELSE AF FIXSTJERNESFÆREN Tycho Brahe (1546 – 1601) I over tyve år observerede han stjerner, planeter, kometer. Især de mange observationer af planeter og specielt Mars´ bevægelse fik senere stor betydning – Kepler overtog dem. Store opdagelser: Observerede en komet og beregnede at dens bane var udenfor månen Så i 1572 det vi i dag ved var en supernova, dvs eksploderende stjerne. Det Tycho så, var at der i en tre måneder var en stjerne som ikke plejede at være der. Kunne i det store hele fastlægge Jordens, Solens, Månens og planeternes indbyrdes bevægelse. DE TO FØRSTE PUNKTER VAR AFGØRENDE I STRID MED DEN HERSKENDE OG AF KIRKEN VELSIGNEDE ARISTORELESKE OPFATTELSE AF FIXSTJERNESFÆREN

22 Naturerkendelse Tycho Brahe (1546 – 1601) Tycho funderede længe over om Solen eller Jorden var i centrum Han ræsonerede korrekt, at hvis Jorden var i Centrum skulle det se ud som om stjerne flyttede sig i åretsløb Tycho Brahe (1546 – 1601) Tycho funderede længe over om Solen eller Jorden var i centrum Han ræsonerede korrekt, at hvis Jorden var i Centrum skulle det se ud som om stjerne flyttede sig i åretsløb

23 Naturerkendelse Tycho Brahe (1546 – 1601) Tycho funderede længe over om Solen eller Jorden var i centrum Han ræsonerede korrekt, at hvis Jorden var i Centrum skulle det se ud som om stjerne flyttede sig i åretsløb Tycho kunne ikke observere at stjerne tilsyneladende flyttede sig. Enten måtte stjerne være meget langt væk eller også var Jorden i centrum. Tycho Brahe (1546 – 1601) Tycho funderede længe over om Solen eller Jorden var i centrum Han ræsonerede korrekt, at hvis Jorden var i Centrum skulle det se ud som om stjerne flyttede sig i åretsløb Tycho kunne ikke observere at stjerne tilsyneladende flyttede sig. Enten måtte stjerne være meget langt væk eller også var Jorden i centrum.

24 Naturerkendelse Tycho Brahe (1546 – 1601) Derfor blev Tychos verdensbillede således: For første gang et verdensbillede hvor himmellegemernes indbyrdes bevægelse er korrekt beskrevet, men med Jorden i Centrum. Tycho Brahe (1546 – 1601) Derfor blev Tychos verdensbillede således: For første gang et verdensbillede hvor himmellegemernes indbyrdes bevægelse er korrekt beskrevet, men med Jorden i Centrum.

25 Naturerkendelse Gallileo Gallilei (1564-1642) På baggrund af Tychos observationer argumente- rede Kepler for at Solen var i Centrum. Det til- sluttede Gallilei. I 1609 fik Gallilei en kikkert til rådighed: Gallileo Gallilei (1564-1642) På baggrund af Tychos observationer argumente- rede Kepler for at Solen var i Centrum. Det til- sluttede Gallilei. I 1609 fik Gallilei en kikkert til rådighed:

26 Naturerkendelse Gallileo Gallilei (1564-1642) På baggrund af Tychos observationer argumente- rede Kepler for at Solen var i Centrum. Det til- sluttede Gallilei. I 1609 fik Gallilei en kikkert til rådighed: Gallileo Gallilei (1564-1642) På baggrund af Tychos observationer argumente- rede Kepler for at Solen var i Centrum. Det til- sluttede Gallilei. I 1609 fik Gallilei en kikkert til rådighed:

27 Naturerkendelse Gallileo Gallilei (1564-1642) Gallilei beskæftigede sig også med fysik. Han ville beskrive hvordan legemer bevæger sig. Gallileo Gallilei (1564-1642) Gallilei beskæftigede sig også med fysik. Han ville beskrive hvordan legemer bevæger sig.

28 Naturerkendelse Gallileo Gallilei (1564-1642) Gallilei beskæftigede sig også med fysik. Han ville beskrive hvordan legemer bevæger sig. FOR AT GØRE DETTE LAVEDE GALLILEI EKSPERIMENTER Gallileo Gallilei (1564-1642) Gallilei beskæftigede sig også med fysik. Han ville beskrive hvordan legemer bevæger sig. FOR AT GØRE DETTE LAVEDE GALLILEI EKSPERIMENTER

29 Naturerkendelse Gallileo Gallilei (1564-1642) Gallilei beskæftigede sig også med fysik. Han ville beskrive hvordan legemer bevæger sig. FOR AT GØRE DETTE LAVEDE GALLILEI EKSPERIMENTER Det førte til, at han ikke alene måtte forkaste Aristoles/Kirkens opfattelse af verdensbilledet. Aristoles som en kilde til sandheden var væk – eksperimenter kunne forkaste Aristoles’ lære Gallileo Gallilei (1564-1642) Gallilei beskæftigede sig også med fysik. Han ville beskrive hvordan legemer bevæger sig. FOR AT GØRE DETTE LAVEDE GALLILEI EKSPERIMENTER Det førte til, at han ikke alene måtte forkaste Aristoles/Kirkens opfattelse af verdensbilledet. Aristoles som en kilde til sandheden var væk – eksperimenter kunne forkaste Aristoles’ lære

30 Naturerkendelse Newton (1642-1727) Overtager Gallileis opfattelse. Udvikler en sammenhængende matematisk og fysisk af verden. Newton (1642-1727) Overtager Gallileis opfattelse. Udvikler en sammenhængende matematisk og fysisk af verden.

31 Naturerkendelse Newton (1642-1727) Overtager Gallileis opfattelse. Udvikler en sammenhængende matematisk og fysisk af verden. -NATURLOVE -EKSPERIMENTER skal stemme med lovene – Ellers er der noget galt med lovene -FORUDSIGELSER/DETERMINISTISK Newton (1642-1727) Overtager Gallileis opfattelse. Udvikler en sammenhængende matematisk og fysisk af verden. -NATURLOVE -EKSPERIMENTER skal stemme med lovene – Ellers er der noget galt med lovene -FORUDSIGELSER/DETERMINISTISK

32 Naturerkendelse Newton (1642-1727) -Kræfter mellem legeme det afgørende -Kræfter bestemmer bevægelse -Uendeligt Univers -Solen i centrum -Tyngdekraften herfra bestemme planetbaner Newton (1642-1727) -Kræfter mellem legeme det afgørende -Kræfter bestemmer bevægelse -Uendeligt Univers -Solen i centrum -Tyngdekraften herfra bestemme planetbaner

33 Naturerkendelse Newton (1642-1727) DEN KLASSISKE FYSIK ER FØDT SELVOM DER ER SKET MODIFIKATIONER LEVER DEN STADIG GODT DER ER IKKE PLADS TIL NOGEN STYRENDE GUD I DETTE UNIVERS GUD KAN HAVE SKABT UNIVERSET. HVAD DER ER SKET HEREFTER ER STYRET AF NEWTONS LOVE DET FØRER – EFTERHÅNDEN SOM NEWTONS VERDENSBILLEDE VINDER TIL EN MAGTDELING: NATURLOVER BESTEMMER OVER MATERIEN GUD OVER ’SJÆLELIVET’. Newton (1642-1727) DEN KLASSISKE FYSIK ER FØDT SELVOM DER ER SKET MODIFIKATIONER LEVER DEN STADIG GODT DER ER IKKE PLADS TIL NOGEN STYRENDE GUD I DETTE UNIVERS GUD KAN HAVE SKABT UNIVERSET. HVAD DER ER SKET HEREFTER ER STYRET AF NEWTONS LOVE DET FØRER – EFTERHÅNDEN SOM NEWTONS VERDENSBILLEDE VINDER TIL EN MAGTDELING: NATURLOVER BESTEMMER OVER MATERIEN GUD OVER ’SJÆLELIVET’.

34 Naturerkendelse Newton (1642-1727) Kulmination på lang udvikling: Religionen trænges til tilbage, fordi den kun kan tage sig af de områder vi ikke ved noget om. Newton (1642-1727) Kulmination på lang udvikling: Religionen trænges til tilbage, fordi den kun kan tage sig af de områder vi ikke ved noget om.

35 Naturerkendelse Newton (1642-1727) Kulmination på lang udvikling: Religionen trænges til tilbage, fordi den kun kan tage sig af de områder vi ikke ved noget om eller fornægter. Newton (1642-1727) Kulmination på lang udvikling: Religionen trænges til tilbage, fordi den kun kan tage sig af de områder vi ikke ved noget om eller fornægter.

36 Naturerkendelse Religionens deroute er dog ikke slut – den udfordres af viden på tre områder: -Hjernens udvikling, opbygning og funktion -Livets opståen -Liv andre steder i Universet -Universets dannelse Religionens deroute er dog ikke slut – den udfordres af viden på tre områder: -Hjernens udvikling, opbygning og funktion -Livets opståen -Liv andre steder i Universet -Universets dannelse

37 Naturerkendelse -Livets opståen:

38 Naturerkendelse -Livets opståen

39 Fakta Livets opståen: -Jorden dannet for 4,5 mia år siden -Har været smeltet gentagne gange - Fast fra ca 4.0 mia år siden - Første liv mindst 3,8 mia år gammel -Byggestene til live (herunder vand) formodentlig bragt hertil fra kometer Livets opståen: -Jorden dannet for 4,5 mia år siden -Har været smeltet gentagne gange - Fast fra ca 4.0 mia år siden - Første liv mindst 3,8 mia år gammel -Byggestene til live (herunder vand) formodentlig bragt hertil fra kometer

40 Fakta Liv andre steder i Universet: -Ikke konstateret nogen steder -Der er indtil nu fundet over 200 planeter i andre solsystemet - På de fundne findes næppe liv - Der findes formodentlig mia planeter - Heraf en vis procentdel med mulighed Liv andre steder i Universet: -Ikke konstateret nogen steder -Der er indtil nu fundet over 200 planeter i andre solsystemet - På de fundne findes næppe liv - Der findes formodentlig mia planeter - Heraf en vis procentdel med mulighed

41 Fakta Universets dannelse: -100.000.000.000 Galakser i universet Universets dannelse: -100.000.000.000 Galakser i universet

42 Fakta Universets dannelse: -Alle galakser fjerner sig fra hinanden Universets dannelse: -Alle galakser fjerner sig fra hinanden

43 Fakta Universets dannelse: -Big Bang for 13,7 mia år siden Universets dannelse: -Big Bang for 13,7 mia år siden

44 Fakta Universets dannelse: I Big Bang blev rum, stof og tid dannet. Rummet har udvidet sig lige siden. Målinger tyder på voksende hastighed. Universets dannelse: I Big Bang blev rum, stof og tid dannet. Rummet har udvidet sig lige siden. Målinger tyder på voksende hastighed.

45 Fakta Universets dannelse: Stof: Ifølge modellerne skulle der dannes 75% brint, 25% helium og stort set ikke andet. Tungere grundstoffer dannes i supernovaer og udgør I dag omkring et par % af universets stof. Stemmer alt sammen med observationer Universets dannelse: Stof: Ifølge modellerne skulle der dannes 75% brint, 25% helium og stort set ikke andet. Tungere grundstoffer dannes i supernovaer og udgør I dag omkring et par % af universets stof. Stemmer alt sammen med observationer

46 Fakta Universets dannelse: Stråling: 380.000 år efter Big Bang lettede tågen, og stråling kunne frit strømme: Universets dannelse: Stråling: 380.000 år efter Big Bang lettede tågen, og stråling kunne frit strømme:

47 Fakta Universets dannelse: Problemer: Efter alt hvad vi ved udgør stof som vi kender det kun ca 4% af Universets samlede masse. Resten er mørk stof (20%) og mørk energi (75%) Universets dannelse: Problemer: Efter alt hvad vi ved udgør stof som vi kender det kun ca 4% af Universets samlede masse. Resten er mørk stof (20%) og mørk energi (75%)

48 Fakta Universets dannelse: Problemer: Efter alt hvad vi ved udgør stof som vi kender det kun ca 4% af Universets samlede masse. Resten er mørk stof (20%) og mørk energi (75%) Universets dannelse: Problemer: Efter alt hvad vi ved udgør stof som vi kender det kun ca 4% af Universets samlede masse. Resten er mørk stof (20%) og mørk energi (75%)

49


Download ppt "Naturerkendelse Kategori  Religion  Naturfilosofi  Filosofi  Naturvidenskab Kategori  Religion  Naturfilosofi  Filosofi  Naturvidenskab."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google