Virtualitet - eksempler & perspektiver

Præsentationer af emnet: "Virtualitet - eksempler & perspektiver"— Præsentationens transcript:

1 Virtualitet - eksempler & perspektiver
Fagdidaktik, Middelfart Eigil Møller

2 Emner HFflex på KVUC Virtualitet på Ørestad Gymnasium
Vidensproduktion i det 21.århundrede Perspektiver Web 2.0 m.m. Diskussion

3 HF-flex på KVUC Kan gennemføres rent virtuelt
Lærerdefineret modulopbygning Kursister afleverer opgaver via læringsplatformen Lærerrespons via læringsplatformen Tilbud om IRL-support (ikke særligt benyttet) Eksamen gennemføres på normal vis

4 HF-flex - det virker! Kursisterne klarer sig godt til eksamen
De fleste evaluerer tilrettelæggelsen positivt: ”Hårdt, men lærerigt” Publikumssucces: Stadig stigende tilstrømning

5 Lyn-intro til it-anvendelse på OEG

6 Baggrund Øget kompleksitet i klasserummet OEG’s særlige arkitektur
”Funktionel uddifferentiering i subsystemer”: OEG’s særlige arkitektur Forøget kompleksitet Behov for virtuel backbone

7 Logisk sammenhæng i Vidensbehov Nye elev- og lærertyper
Undervisningens organisering & læringsstrategier Virtualitet

8 En definition ”Undervisning kan (…) karakteriseres som den form for kommunikation, der fremkalder eller stimulerer intenderede læringsprocesser.” (Qvortrup: Det lærende samfund, s.138)

9 IT - rygraden i Ørestad Gymnasium
Den styringsmekanisme, der ligger over alle de fysiske miljøer, er det virtuelle miljø! Når man ikke kan gå ud fra klasserummets traditionelle muligheder, må der udvikles andre feedback-mekanismer. Og det er de virtuelle strukturer, der holder sammen på det hele. De er vores "backbone" (citat fra Allan)

10 Altså: Ørestad Gymnasium er et virtuelt gymnasium – IT anvendes
som hjælpemiddel i lærerstyret undervisning til platform for længere virtuelle forløb som internt styringsredskab – af læring til ekstern kommunikation – om læring til undervisningen i eksterne netværk til bibliotek af digitale undervisningsforløb Til den interne kommunikation – vi er et papirløst gymnasium

11 Hvordan realiserer vi det virtuelle gymnasium
Hvordan realiserer vi det virtuelle gymnasium? Følg de 8 gyldne regler om daglig brug af Fronter – så er vi der snart! Opret mappestruktur til alle forløb Læg alle arbejdssedler i Fronterrummet – hver gang! Gør alt materiale tilgængeligt i Fronterrummet (undtagen grundbøger) Acceptér ALDRIG afleveringer på papir! (Som fast rutine oprettes mapper til afleveringer) Læg undervisningsplanen på holdrummets forside Brug undervisningsplanen til at give alle meddelelser om undervisningen – herunder om lektier Gennemfør kortere og længere forløb rent virtuelt (uden at du selv er tilstede) Brug rutinemæssigt Fronter til kommunikation med både elever, kolleger og ledelsen

12 Styret læringsforløb Hovedtanke bag OEG-IT:
Et værktøj til integration af alle et forløbs faser og elementer, til videndeling og til differentiering – et par hurtige eksempler Hovedtanke bag OEG-IT: Rutinemæssig brug af Fronter Virtualitet som en daglig praksis Forudsætning for: Overblik, sammenhæng

13 Vidensproduktion i d.21.årh
Ifølge James G. Lengel, Hunter College, CUNY (PodCast her) nødvendige kompetencer: Produktivitet Kommunikation Research Publicering (mediebeherskelse) Synsvinkler: De unge Teknologien Virksomhederne Lærerne

14 PodCast, lommefilm, blogs, diskussionsfora, Facebook?
Konsekvenser for undervisning: Brug teknologien Fællesskab om vidensproduktion – elever er også researchere Resultater & viden publiceres Lærerrollen? Hvordan kan vi bruge: PodCast, lommefilm, blogs, diskussionsfora, Facebook?

15 Om web 2.0 og om at lære af hinanden uden persons anseelse
- Hvad kan vi lære af verden uden for institutionen ”skole”?

16 Henry Jenkins: Convergence Culture Min inspiration især:
med Steven Johnson: Everything Bad Is Good For You i baghovedet

17 To tendenser – der hænger sammen
den kollaborative, mere og mere brugerdrevne revolutionering af internettet – web 2.0 med alt hvad der hører til af FaceBook, MySpace, Youtube, WikiPedia, blogs, file sharing og alskens webcommunities og eksplosive udviklinger i de kommunikative praksisser og potentialer konvergensen mellem de gammeldags massemedier og de nye demokratiske medier (sms, mms, net osv)

18 To eksempler – 1: Intelligensfællesskaber

19 Survivor spoiling Webfællesskaber, der samarbejder om at afsløre:
Hvem stemmes hjem i de enkelte afsnit? Hvem vinder? Midlet er en enorm vifte af analytiske og eksplorative tilgange, der får sin styrke – og betragtelige succes – ved netop med hidtil uset hastighed og intensitet at koble tankeprocesser og kreativitet hos et stort antal mennesker.

20 Et andet karakteristisk træk ved disse videns- eller rettere intelligensfællesskaber er at alle kan være med: Det eneste, der tæller er værdien af dit bidrag, opfindsomheden i din tænkemåde, vedholdenheden i din analytiske aktivitet. Alder, uddannelse, køn, social status er fuldstændig irrelevant – og ingen kan på forhånd forudse, hvilke bidrag fra hvilke deltagere, der driver vidensproduktionen fremad.

21 Processens demokratiske, kollaborative karakter gør den produktiv og effektiv.
Overføres til undervisning? distribueret læring ikke-hierarkisk arkitektur /læringsmiljø anvendelse af kollaborativ læringsplatform

22 To eksempler – 2: Fanlitteratur
Harry Potter fans skriver videre på historien/universet

23 Publiceringssites & forfatterskoler, hvor deltagerne i fællesskabet giver hinanden gode råd, formidler erfaringer, hjælper med at gennemlæse og gennemskrive manuskripter osv – så de aktive kan udvikle sig fra nysgerrige forsigtige førstegangspublicister til erfarne og kompetente skribenter. Drivkraften og engagementet i disse fællesskaber er glæden, nysgerrigheden og den helt igennem demokratiske organisering. En årig teenagepige kan i kraft af sin ihærdighed og sin dygtighed fungere som vejleder for en universitetsuddannet mand i 50’erne. Her er ingen hierarkier og tvang, kun ligeværdighed og fælles stræben efter at berige det univers, som der bygges videre på. The Daily Prophet The Sugar Quill Defense Against the Dark Arts

24 What skills do children need to participate in convergence culture?
Ability to pool knowledge in collaborative communities Ability to share and compare value systems by evaluating ethical dramas Ability to make connections across scattered pieces of information Ability to express your interpretations and feelings toward popular fictions through your own popular culture Ability to circulate and share what you create via the Internet Role-playing as a means of exploring a fictional realm and as a means of developing richer understanding of yourself and the culture around you (Jenkins)

25 Konvergenskulturen fordrer og stimulerer evne til at
pulje viden dele og sammenligne værdisystemer etablere forbindelser (sammenhænge) i spredt information udtrykke tolkninger og følelser gennem egen populærkultur sprede og dele det producerede via nettet spille roller og derved udvikle dybere forståelse af en selv og den omgivende

26 Disse kompetencer læres ved aktiv deltagelse
Uden for klasserummet Uden for voksen kontrol ”Børn lærer børn det de har brug for som fulde deltagere i konvergenskulturen” (Jenkins)

27 Kan og vil vi lære af disse processer?
Eller står skolen som system, som institution, i vejen for læring? "I have never let my schooling interfere with my education." Mark Twain

28 Skole og web 2.0 Forskelle & muligheder for overlap?
Administrative fællesskaber (tvang) Frivillige affinitetsfællesskaber Indhold og mål bestemt af politiske krav (lovgivning, bekendtgørelser osv) Indhold og mål defineret af behov og lyst Hierarkisk (oligarkisk? aristokratisk?) Demokratisk (og meritokratisk) Organisering af læring: Formel, skematisk, rigid Organisering af læring: Uformel. dynamisk, fleksibel Roller defineret formelt (Ekspertsystem) Roller udvikles og ændres funktionelt (Alle er eksperter i noget; peer-to-peer teaching)

29 Hvordan? Fortid Fremtid Klasser og skemaer
Fokus på abstrakte fællesskaber Differentierede tilrettelæggelsesformer Fokus på individer og på konkrete, midlertidige fællesskaber Rollekultur ”Opdragelsesgenet" hos os lærere Ikke-hierarkisk indretning og symbolpolitik, der fremmer ligeværdighed Gensidig påvirkning, hinandens forbilleder Mødepligten (og dermed fraværsregistreringen) Aktivitetspligt og produktkrav Målklarhed om opgaverne IT som appendix og/eller midlertidigt værktøj Videre til version 2.0 af det virtuelle gymnasium – IT som integreret del af hele skolens liv og læringsproces, øget fokus på kollaborativ kommunikation De store ure – centralt planlagt tid Samlebåndssamfund Differentieret og flydende tid Deadlinesamfund

30 Fremtiden ifølge ”Disrupting Class”
Student-centric learning (bl.a. IT-medieret) Prognose 2019: 50% af al high school-uddannelse vil foregå online

31 Ideer, kommentarer, synspunkter
Hvad så? Ideer, kommentarer, synspunkter