Sundhed, trivsel og læring på Glud skole

Præsentationer af emnet: "Sundhed, trivsel og læring på Glud skole"— Præsentationens transcript:

1 Sundhed, trivsel og læring på Glud skole
Lene Rosenkrans Gjedsted Sundhedsfremme Hedensted Kommune

2 Sundhedsfremmeafdelingen
Formål Forebyggelse af sygdom og skavanker Fremme af livskvalitet og socialt netværk Sundhedskurser KOL, diabetes, hjertekar, cancer Rygestop, overvægt, fysisk inaktivitet, angst Sundhed på tværs

3 Uden mad og drikke - duer helten ikke
Sund mad og drikke er vigtigt Næring til vækst og udvikling Forebyggelse af sygdom og småskavanker Forebyggelse af overvægt Fremme af trivsel Fremme af socialt samvær Fremme af indlæringsparathed Gode mad- og spisevaner læres i barndommen Tak for invitationen!

4 Program Inspiration til dagens måltider Indkøb Rammen om måltiderne
Værdien af rollemodeller Next step Inspiration fra Odder Kommune Spørgsmål & kommentarer

5 Forvirring Mælk er usundt – eller gælder det kun for voksne? Vi skal ikke spise fedt. Eller er det bare vigtigt at spise det sunde fedt? Kartofler er fjender – eller venner? Sukker er skidt; eller er det farvestofferne der har skylden? Kød og kartofler må ikke blandes sammen. Man må kun spise frugt før kl Mørk chokolade er sagen. Du bliver hvad du spiser. Kokosolie frem for alt. Osv…

6 Morgenmad Det er ingen nyhed: Morgenmad er vigtig
Det er længe siden, vi har spist og der skal benzin til at løse dagens opgaver. Et sundt og nærende morgenmåltid modvirker trangen til sød og fed mad. Springes morgenmaden over, øges risikoen for at overspise senere.

7 3 eksempler på sund morgenmad
Nr. 6.3: 3 eksempler på en sund morgenmad Energi til dagen Et sundt og mættende morgenmåltid giver et godt udgangspunkt for at gå dagen i møde, og undersøgelser tyder på, at det mindsker risikoen for at spise usundt i løbet af dagen. Om morgenen er det mange timer siden man sidst har spist og kroppen har brug for noget energi for at kunne fungere optimalt. Et sundt måltid om morgenen kan være mange forskellige ting, men det er altid en god idé at spise noget brød eller et morgenmadsprodukt, der indeholder ingen eller lidt sukker og mange fibre, så man opnår en god mæthedsfølelse. Det er også en god ide at spise noget frugt eller grønt. Råd til en sund start på dagen Spis morgenmad hver dag. Vælg fuldkornsbrød. Vælg de fiberrige morgenmadsprodukter uden tilsat sukker fx havregryn eller mysli. Spis frugt oven på havregryn, mysli, surmælksprodukt. Vælg magre surmælksprodukter naturel og tilsæt selv frugt, havregryn, mysli mv. Vælg ostetyper med maks. 17 gram fedt per 100 gram (30+ eller mindre) eller oste, der er mærket med Nøglehullet. Vælg pålægstyper som marmelade, banan, røget filet og agurk. Kig efter Nøglehullet når du vælger morgenmadsprodukter Måltidfordeling I Nordiske Næringsstofanbefalinger er retningslinierne, at morgenmaden udgør E% af det samlede daglige energiindtag. Dette svarer til: Energibehov pr. dag (kJ) Morgenmad E% Børn 3-6 år* Børn 7-10 år* Børn år* Kvinder år** Mænd år** *For børnene er der anvendt samme gennemsnitsværdier for energiniveauet, som der bruges i ”Forslag til retningsliner for sund kost i skoler og institutioner” Danmarks Fødevareforskning 2005, se side 86. ** For kvinder og mænd er der anvendt en PAL værdi på 1,6. Det svarer til et energibehov ved et stillesiddende arbejde og begrænset fysisk aktivitet i fritiden. På billedet: Tre eksempler på sund morgenmad * Eksempel 1 Eksempel 2 Eksempel 3 Rugbrød 25 gram Havregryn 60 gram A-38 1,5 % 250 gram Grovbolle 30 gram Rosiner 10 gram Mysli 45 gram Marmelade 10 gram Pærer 60 gram Banan 150 gram Ost gram Skummetmælk 2 dl Vand 200 gram Æble 100 gram Te 2 dl Skummetmælk 2 ½ dl Energiindhold 1186 kj Energiindhold 1514 kj Energiindhold 1750 kJ Protein 20 E% Protein 20 E% Protein 17 E% Kulhydrat 54 E% Kulhydrat 68 E% Kulhydrat 67 E% Fedt 26 E% Fedt 12 E% Fedt 16 E% *Energiindholdet i de viste eksempler på billedet passer til børn i 3-10årsalderen. Har du et større energibehov, skal mængderne suppleres op. Alternativt kan du sammensætte flere måltider fx for mænd at sammensætte et morgenmåltid bestående af eksempel 1 og 2 (2700 kJ) eller 1 og 3 (2936 kJ). 6.3 7

8 Snydere Tilsat sukker pr. 100 gram morgenmadsprodukt:
Guldkorn: 50,0 g = 25 sukkerknalder Frosties: 38,0 g = 19 sukkerknalder Choko cornflakes: 36,0 g = 18 sukkerknalder All Bran: 22,0 g = 11 sukkerknalder Cheerios: 21,0 g = 10 ½ sukkerknalder Special K: 17,0 g = 8 ½ sukkerknalder Havrefras: 12,5 g = 6 ¼ sukkerknalder Rice Krispies: 10,0 g = 5 sukkerknalder Cornflakes: 5,0 g = 2 ½ sukkerknalder Müsli: ,0 g = 0-16 sukkerknalder Havregryn: 0 g = 0 sukkerknalder

9 Madpakken Fem huskeregler til en god madpakke Drikkevarer
Grønt – gnavegrønt, salat eller som pålæg  Brød - helst rugbrød eller fuldkornsbrød  Pålæg - kød, ost eller æg Fisk - mindst en slags fiskepålæg Frugt/bær - til den søde tand  Drikkevarer Vand Mælk; skummet, mini eller kærnemælk

10 Så meget sukker er der i ½ liter
7.4

11 Vand med smag Læg dunke med vand i køleskabet
Tilsæt æble, citron, lime, appelsin, bær, vindruer, mynte eller agurk etc. Frys evt. frugt og bær og brug som isterninger.

12 Aftensmad Lav hele måltider – dvs. både: Grøntsager
Frossen grønt og grønt på dåse er helt ok Kartofler/fuldkornspasta/fuldkornsris/rugbrød Kød, fisk eller fjerkræ Evt. lidt sovs

13 Spis efter Y-tallerknen
Nr. 6.8: Spis efter Y-tallerkenen Y- Tallerkenen En Y-tallerken er en huskeregel for, hvordan du skal øse op på tallerkenen eller sammensætte dit varme måltid, hvis du vil spise en sund og varieret kost. Modellen gælder for både mænd, kvinder og børn over 3 år: Kød, fjerkræ, æg, fisk, ost og fedtstof skal udgøre 1/5 af tallerkenen. Brød, kartofler, ris eller pasta skal udgøre det dobbelte dvs. 2/5 af tallerkenen. Grønsager og frugt skal også udgøre 2/5 af tallerkenen. Herudover er det vigtigt at vælge de grove brødtyper, at vælge kød og pålæg, der indeholder maks. 10 gram fedt per 100 gram samt at spare på fedtstoffet i sovsen og i dressingen. Small, medium eller large tallerkener Størrelsen på din tallerken kan have betydning for den mængde af mad, du spiser, ved måltidet. Øser du din mad op på en af de moderne tallerkener, der kan være på størrelse med et lille fad, risikerer du at spise mere end du har brug for. Hvis du derimod spiser af en almindelig mellemstørrelse tallerken, får du den passende mængde mad. Ønsker du at tabe dig, skal du sørge for at spise mindre portioner af mad og være fysisk aktiv. Husk at det stadigt er vigtigt at spise varieret for at få de nødvendige næringsstoffer, som kroppen har brug for. Gryderetter Tallerkenmodellen er nem at bruge til aftensmåltider, da disse ofte består af kød, kartofler, ris eller pasta og grønsager. Det er sværere at forestille sig de enkelte dele i gryderetter, da alle ingredienser er blandet sammen. For gryderetter og sammenkogte retter gælder derfor denne tommelfingerregel: Brug dobbelt så mange grønsager, som du bruger kød eller fisk. Denne regel er fx nem at bruge i følgende retter: - Kødsovs - Chili con carne - Gule ærter - Gullash - Boeuf Bouguignon - Wok-retter 6.8 13

14 Mellemmåltider - formiddag, eftermiddag, aften
Mellemmåltider er små måltider, der spises mellem hovedmåltiderne. Mellemmåltider kan indeholde det samme som hovedmåltiderne – bare i mindre mængde. Sunde mellemmåltider Sikrer vedvarende benzin til kroppen Modvirker stor sult og overspisning Nedsætter trangen til søde sager

15 3 eksempler på sunde mellemmåltider
Nr. 6.4: 3 eksempler på sunde mellemmåltider Spis mellem måltiderne Kroppen har det bedst med en jævn tilførsel af energi, og derfor er det vigtigt at få nogle mellemmåltider både om formiddagen, eftermiddagen og eventuelt sent på eftermiddagen. Mellemmåltiderne er med til at sikre, at vi får tilstrækkeligt mad og dermed også næringsstoffer, herunder vitaminer og mineraler. Især for mindre børn kan der være langt mellem hovedmåltiderne, hvis appetitten er begrænset, og mellemmåltiderne spiller derfor en vigtig rolle. Små og store mellemmåltider Mellemmåltider, som alene består af frugt eller eksempelvis skorper og knækbrød, er gode til den lille sult, men det er sjældent tilstrækkeligt til, at du bliver mæt nok til at kunne klare dig fx mellem frokosten og aftensmåltidet. En grovbolle eller et stykke rugbrød med mager ost eller pålæg sammen med frugten er derimod mere passende. I virkeligheden kan du spise det samme som til frokost blot i lidt mindre skala. Råd til den lille sult •Spis 2-3 mellemmåltider om dagen •Spis groft brød eller boller med magert pålæg •Spis rå grønsager som snack eller frugt når den søde tand melder sig •Havregryn eller andre fiberrige morgenmadsprodukter er også gode mellemmåltider Måltidfordeling I Nordiske Næringsstofanbefalinger er retningslinierne, at 1-3 daglige mellemmåltider udgør 5-30 E% af det samlede daglige energiindtag. Dette svarer til: Energibehov pr. dag (kJ) Mellemmåltider 5-30 E% Børn 3-6 år* Børn 7-10 år* Børn år* Kvinder år ** Mænd år ** *For børnene er der anvendt samme gennemsnitsværdier for energiniveauet, som der bruges i ”Forslag til retningsliner for sund kost i skoler og institutioner” Danmarks Fødevareforskning 2005, se side 86. ** For kvinder og mænd er der anvendt en PAL værdi på 1,6. Det svarer til et energibehov ved et stillesiddende arbejde og begrænset fysisk aktivitet i fritiden. På billedet: Tre eksempler på sunde mellemmåltider: Eksempel 1 Eksempel 2 Eksempel 3 Grovbolle 28 gram Brød 21 gram Rugbrød 25 gram Skinke 11 gram Ost gram Banan 50 gram Peberfrugt 6 gram Peberfrugt 8 gram Vindruer 50 gram Salat 6 gram Gulerod 95 gram Skummetmælk 2½ dl Mandarin 50 gram Energi 473 Kj Energi 429 kJ Energi 895 kJ Protein 20 E% Protein 21 E% Protein 21 E% Kulhydrat 57 E% Kulhydrat 57 E% Kulhydrat 72 E% Fedt 21 E% Fedt 21 E% Fedt 6 E% 6.4 15

16 Forslag til mellemmåltider
En grovbolle med kødpålæg En smoothie Grøntsagsstave med mager dip Rugbrød med mager ost Frugtsalat – uden flødeskum Frisk frugt i mundrette stykker Råkostsalat En lille portion tykmælk med lidt müsli Groft knækbrød med hamburgerryg og peberfrugt Revet æble med kanel Lidt nødder og mandler Lidt rosiner, abrikoser, figen, dadler, tranebær osv.

17 Indkøb

18 Rammen om måltidet - hjemme
Gør det sunde valg til et let valg Sørg for sunde lækre madvarer i huset og at de er lige ved hånden Ryd ud i slikskuffer og skabe Det, der er i huset, spiser vi Tilbyd sunde madvarer på bordet. Lad børnene selv vælge maden ud fra det, der er på bordet, og hjælp dem til en passende portion. Der skal være en god stemning ved bordet Det er de voksnes ansvar Lad være med at nedstirre børnenes tallerken

19 Rammen om måltidet - i skolen
Køleskab til madpakken Adgang til koldt vand Rammen skal invitere til gode oplevelser med kammeraterne. God tid og ro til at spise Udluftning

20 Værdien af rollemodeller
Værdien af rollemodeller skal ikke underkendes. Børn gør som vi gør – ikke som vi siger Derfor: Gå foran som det gode eksempel

21 Hverdagens dilemmaer Er sund mad kun for overvægtige børn?
Sund mad smager ikke godt! Skal lærerne blande sig i madpakkerne? Sund mad er dyrt! Hvad med forældrenes frihed? Sund mad tager for lang tid at lave! Er det synd for børnene? Det er fanatisk!

22 Hvordan kan vi hjælpes ad?
En mad & måltidspolitik kan være svaret Eller i hvert fald en del af svaret

23 En politik kan fremme samarbejdet om at styrke børnenes sundhed
Udbytte: Klare mål for mad & måltider på skolen Fælles holdning til indhold og rammer Gør det lettere at foreslå forbedringer, sætte dem i gang og skabe resultater. Kobling til undervisningen Skolen får en stærkere profil

24 Odder Kommunes mad & måltidspolitik
Indeholder bl.a. en nul-sukkerpolitik Fordi: Der er gået inflation i særlige lejligheder. Fejring med sukker gør summen problematisk. Det er forældrenes ret at bestemme, hvor meget sukker deres barn skal have. Lejligheder hvor børn nyder sukkerholdig mad og drikke forbeholdes forældrene. En nul-sukkerpolitik er lettest at administrere for såvel personale som forældre. Vi spiser i snit 20 kg sukker om året.

25 Ugentligt råderum til tomme kalorier for børn 3-6 år
Nr. 4.3: Ugentligt råderum til tomme kalorier til børn 3-6 år Råderum til tomme kalorier Danmarks Fødevareforskning har beregnet det tolerable råderum til de tomme kalorier fra nydelsesmidler som slik, sodavand, kage, alkohol og lignende. Råderummet viser, hvor meget plads, der maximalt er til de tomme kalorier, når behovet for de øvrige næringsstoffer er opfyldt fra sunde basisfødevarer. Råderummet omfatter nydelsesmidler, som hovedsageligt indeholder tomme kalorier i form af fedt og sukker og stort set ingen vitaminer og mineraler. Basisfødevarer som fx yoghurt med frugt, brød, morgenmadsprodukter, ketchup mv., der indeholder tilsat sukker, er ikke medtaget i råderummet fordi de også bidrager med næringsstoffer. En nærmere beskrivelse af baggrunden for beregningerne findes i Danmarks Fødevareforsknings rapport ”Forslag til retningslinier for sund kost i skoler og institutioner”, Rapporten kan hentes elektronisk på Børnehavebørn har stort set ikke plads til tomme kalorier Personer med et meget lavt energibehov <6MJ/ dag (svarende til børn i 2-5-års alderen) har stort set ikke plads til de tomme kalorier, hvis de skal have opfyldt deres behov for vitaminer og mineraler. For dem er det vigtigt, at næsten hele energiindtaget bruges på sunde basisfødevarer – for at få tilstrækkeligt med næringsstoffer. Energibehov pr. dag Råderum pr. dag Råderum pr. uge Børn 3-6 år kJ kJ kJ På billedet: Et eksempel på hvor meget plads, der er til tomme kalorier i løbet af en uge for børn 3-6 år. Forudsat at kosten ellers følger kostrådene og herunder anbefaling om mindst 60 minutters fysisk aktivitet om dagen. Produkt Mængde Sodavand 2,5 dl Blandet slik 20 gram Chokolade 10 gram Is 45 gram Popcorn 8 gram Kage 20 gram I alt kJ om ugen 4.3

26 Ugentligt råderum til tomme kalorier for børn 7-10 år
Nr. 4.4: Ugentligt råderum til tomme kalorier til børn 7-10 år Definition m.m. vedr. råderummet se planche 4.3. Energibehov pr. dag Råderum pr. dag Råderum pr. uge Børn 7-10 år kJ kJ kJ På billedet: Et eksempel på, hvor meget plads, der er til tomme kalorier i løbet af en uge for børn 7-10 år. Forudsat at kosten ellers følger kostrådene og herunder anbefaling om mindst 60 minutters fysisk aktivitet om dagen Produkt Mængde Sodavand ½ liter Blandet slik 45 gram Chokolade 25 gram Is 80 gram Popcorn 20 gram Kage 40 gram I alt kJ om ugen 4.4

27 Ugentligt råderum til tomme kalorier for børn 11-15 år
Nr. 4.5: Ugentligt råderum til tomme kalorier til børn år Definition m.m. vedr. råderummet se planche 4.3. Energibehov pr. dag Råderum pr. dag Råderum pr. uge Børn år kJ kJ kJ På billedet Et eksempel på, hvor meget plads, der er til tomme kalorier i løbet af en uge for børn år. Forudsat at kosten ellers følger kostrådene og herunder anbefaling om mindst 60 minutters fysisk aktivitet om dagen Produkt Mængde Sodavand ½ liter Blandet slik 75 gram Chokolade 35 gram Is 80 gram Popcorn 20 gram Kage 50 gram I alt kJ om ugen 4.5

28 Hverdage, særlige lejligheder og undtagelser
Særlige lejligheder: Fx fødselsdage, klassens time og ”jeg bliver storebror-dage”. Dage, der fortjener at blive markeret og fejret – uden sukkerholdige mad og drikke. Undtagelser: Skolebestyrelsen bestemmer antallet af mulige årlige undtagelser.

29 Resultater Fra heftig debat til begrænset modstand
Børnene spiser markant mindre sukker Lille effekt på vand, mælk, frugt og grønt Status quo i antallet af overvægtige børn i skolealderen. Forbedret tandsundhed Trivsel er ikke undersøgt

30 Anbefalinger fra Odder
Vær’ enige om problemet og start med at ændre et enkelt problem. Politikken skal være enkel og entydig Indled en debat, så lærere, forældre og børn tager stilling. Lav klare mål Skaf data før og efter indførelsen Vær’ modig Ledelsesmæssig opbakning er et must

31 Umiddelbare refleksioner
Skal Glud skole gå efter en skarpere sundhedsprofil? Hvordan kan forældre og lærere samarbejde om en sund madpakke-kultur?

32 Spørgsmål eller kommentarer?

33 Tak for opmærksomheden