Informationsformidling

Præsentationer af emnet: "Informationsformidling"— Præsentationens transcript:

1 Informationsformidling
Hovedaktivitet 4. Brian Kjær Andreasen [ Göteborg]

2 Områder i dagens program
Kort om projektkommunikation i et EU perspektiv Formalia og krav (logobrug, retningslinjer og kommunikations-skemaer) Forskning & evaluering som integrerede informationsaktiviteter Input til informationsstrategien/ kommunikationsplanen (opsamling fra det danske/norske seminar & gode spørgsmål til det svenske)

3 Projektkommunikation
”…God kommunikation skaber merværdi i et projekt og kan være med til at bidrage til en klarere projektstruktur, en stærkere projektorganisation og et bedre og tydeligere resultat.”

4 Projektkommunikation
- forventninger og krav i korte træk Prioriter jeres kommunikation – synliggør det positive billede af EU Projektkommunikationen skal synliggøre EU (- vise hvad midlerne bliver brugt til) Kommunikationsansvarlig Anvende (autoriserede) logotyper Lave (og følge) en kommunikationsplan Løbende rapportering af kommunikationsaktiviteter (EU forordning no 1828/2006: De formelle EU krav)

5 Værktøjer i kommunikationsarbejdet
Guide til projekt-kommunikation Skema til registrering af kommunikationsaktiviteter Grafiske retningslinjer Praktisk information om regler for anvendelsen af EU-logo

6 Værktøjer i kommunikationsarbejdet
Flere grafiske retningslinjer Skema til registrering af kommunikationsaktiviteter Kommunikationsplan/ informationsstrategi

7 Skema til registrering af kommunikationsaktiviteter
Aktiviteten Målgruppen Budgettet Ansvaret Tidsrum Budskabet Mål Medium

8

9 Logoer… ej til diskussion
Obligatorisk EU logo Nødvendigt Program-logo Pligtigt projekt- logo Indiskutabel støtte-tekst

10 Logoer… ej til diskussion

11 Evalueringsopgaven Analyser af projektets aktivitetsindikatorer (aktivitetstal, besøgsrapporter mv.). Analyser af projektets implementering og gennemførelse. Analyser projektets organiseringsformer (dvs. hensigtsmæssigheden af det samlede organisatorisk setup, samspillet mellem uddannelsesaktører og virksomheder etc.. Analyser af nationale/regionale rammebetingelser. Vurderinger af målsætninger og måltal. (produktionsstatistik” som f.eks. - Det samlede antal virksomheder der er besøgt, antallet af virksomheder som deltager i netværk eller dialogfora om kompetenceudvikling, Kvalitative indikatorer på et øget kompetenceniveau i virksomhederne (f.eks. interview eller surveys), surveys om virksomhedens vurdering af kvaliteten af afklarings- og uddannelsesaktiviteterne.)

12 Evaluering i udbud ”…Evalueringsdesignet bør skitsere evalueringens produkter; rapporter, delrapporter, workshops, midtvejsarrangementer mv. (Udbudsmateriale) ”…Opgavens sjette del vedrører formidling. Denne del vedrører produktionen af resultater; delrapporter, effektrapporter, samt deltagelse i arrangementer hvor denne viden formidles. (Udbudsmaterialet) ”…Det forventes, at evaluator er aktivt involveret i at projektets viden bliver formidlet til relevante aktører i Skandinavien og løbende vil deltage i en dialog om at kvalificere den samlede indsats. (Udbudsmaterialet)

13 Følgeforskningsopgaven
Tilvejebringelsen af forskningsbaseret viden, som kan bruges i videreudvikling af arbejdet, samarbejdet og administrationen og ledelsen af projektet. Analysere og vurdere problemstillinger og processer ud fra en målsætning om skabelse af ny viden, der kan anvendes i det fortsatte projektforløb. Tilvejebringe viden om hvilke tiltag der har en positiv (eller mindre positiv) virkning, for herefter at stille denne viden til rådighed for aktørerne i projektets praksis. Bidrage til at professionalisere aktørernes arbejde i projektet og derved øge kvaliteten i projektafviklingen. Følgeforskningens resultater stilles til rådighed for aktørerne i projektet og for øvrige relevante aktører indenfor og udenfor projektregionen. Kritisk og fremadrettet diskussion af, hvilke krav man kan og bør stille til fremtidige kompetenceudviklingspolitiske dispositioner.

14 Følgeforskning i udbud
Det konkrete udkomme af forskningstilknytningen er: SkanKomp FORSKNINGSSERIEN SkanKomp FORSKNINGSBOGEN SkanKomp SLUTRAPPORTEN SkanKomp FORSKNINGSKONFERENCER SkanKomp FORSKNINGSFORMIDLING

15 Følgeforskning i udbud (2)
Det forventes, at forskeren er aktivt involveret i formidlingen af den forskningsbaserede viden til relevante aktører i hele Skandinavien samt at forskeren løbende vil deltage i en dialog om at kvalificere det samlede projektforløb. Forsker(ne) kan skabe en dialog for og tilrettelægge kommunikationen med de mange forskellige grupper af aktører. Forsker(ne) kan og vil bidrage til projektets læringsprocesser ved løbende at give tilbagemeldinger om forskningsprocesser og –resultater. Forsker(ne) vil indgå i en videnskabelig og eventuelt populærvidenskabelig formidling af forskningsresultater.

16 ”Punktforskning” Forskning som dokumentation af udvikling
… mellem styring, effektmåling og formidling Forskning som dokumentation af udvikling Forskning som professionalisering af udvikling Forskning som forbedring af udvikling Forskning som oplysning om udvikling

17 Forskning, evaluering & formidling i sammenhæng

18 Projekt-sekretariatets ”huskeliste”
HUSK at bruge logoer og husk at overholde alle retningslinjerne for logobrug HUSK løbende at indsende kommunikations- skemaer til sekretariatet (Brian) HJÆLP forsker og evaluator med at finde de informationer og informanter som de har brug for. Brug også selv forsker og evaluator HUSK at ringe eller skrive til sekretariatet hvis I har spørgsmål eller problemer

19 Vores forhåbninger til dagen?
Skal skabe klarhed over: Hvad skal der kommunikeres (hvad er jeres planer & jeres behov)? Til hvem skal der kommunikeres? Hvem skal give dem budskabet? Hvordan skal budskabet leveres? Hvornår, hvor ofte og med hvilken forventet effekt? Dvs… et svensk input til kommunikationsplanen/informationsstrategien

20 Hvorfor skal vi have en kommunikationsplan?
Kommunikationsplanen er et værktøj til styre hvorfor, til hvem og hvordan vi skal kommunikere Letter dagligdagen for projektets deltagerne og kan sikre en stærk og konsekvent kommunikation Og så er det et (fornuftigt) krav fra EU.

21 Kernespørgsmål i kommunikations-planen
Hvorfor? … vil I ramme netop disse målgrupper Hvor meget? … vil det koste Hvad? … skal målgrupperne vide om projektet Hvilke? … karakteristika har jeres målgrupper Hvem? …vil I sige noget til hvem er målgruppen?

22 Målsætning Målgrupper Budskaber Kommunikationskanaler
Kommunikationsplanen definerer Målsætning Målgrupper Budskaber Kommunikationskanaler

23 ”To-i-én” En strategi er overordnet og tegner rammen
Den overordnede kommunikationsstrategi skal identificere og beskrive de kommunikationsmæssige konsekvenser af projektets strategi, dvs. de retningslinjer (”politikker”), som projektets kommunikation skal efterleve. En plan er mere specifik og fylder på med indhold En kommunikationsplan er et redskab til at styre efter, når der er mange personer/målgrupper involveret. F.eks. hvis man skal formidle noget til nogen over en bestemt periode.

24 Hvem vil vi gerne sige noget til (i Danmark)
Medarbejdere på uddannelsesinstitutioner Virksomheder og uddannelsesinstitutioner i eksisterende netværk Virksomheder og uddannelsesinstitutioner med interesse for udvikling Øvrige aktører

25 Danske interessenter (interne & eksterne målgrupper)
Uddannelsesinstitutioner (indenfor og/eller udenfor partnerskabet) Brancher & faglige organisationer Erhvervsfremmeaktører Beskæftigelsesaktører Eksisterende virksomheds-, branche-, el. klyngenetværk Medarbejdere på virksomheder & borgere udenfor arbejdsmarkedet Virksomheder, erhvervsliv & offentlige organisationer Div. medier (trykte, skriftlige, online etc.) EU som bevilligende myndighed Andre offentlige aktører (Stat & kommuner)

26 Hovedmålgruppen = Projektpartnere
”Isbjergsmodellen” Eksterne målgrupper Eksterne interessenter: Virksomheder, medier, brancher, netværk etc. Interne målgrupper Hovedmålgruppen = Projektpartnere Kontaktinformation, projektinformation, skabeloner, programmer, analyser, fildeling, fremdrift, forskning, evaluering etc.

27 … Og hvem er så de Svenske målgrupper?
HVEM VIL I GERNE SIGE NOGET TIL? (HVEM ER JERES MÅLGRUPPER?) HVILKE KARAKTERISTIKA HAR DE (HVAD KENDETEGNER JERES MÅLGRUPPER?) HVORFOR VIL I RAMME DEM? (HVAD SKAL DET GØRE GODT FOR?) HVAD SKAL JERES MÅLGRUPPER VIDE OM PROJEKTET? (FORSKELLIGE MÅLGRUPPER HAR FORSKELLIGE VIDENSBEHOV!)

28 PAUSE?

29