Fra ca. 1930 til ca. 1960 Filmhistorie.

Præsentationer af emnet: "Fra ca. 1930 til ca. 1960 Filmhistorie."— Præsentationens transcript:

1 Fra ca til ca. 1960 Filmhistorie

2 Den tekniske revolution
Lyd, billede og farver Talefilmen Tidlige eksperimenter med synkronisering Stumfilmen Fordele Mellemteksterne – kan forstås af alle Oversættelse til nationale sprog let tilgængeligt Mobilt kamera Avanceret billedsprog Al Jolson: The Jazzsinger (1927) Warner Brothers Grammofonplade kører samtidigt Tonefilmen Lyden placeres optisk på filmen Publikumssucces Kunstnerisk tilbageskridt  Seriøse instruktører: Fordømmelse af tonefilmen  Chaplin: Moderne Tider (1936) produceres på stumfilmens præmisser. Uhåndterligt udstyr til lydoptagelserne  kompensation med dekorationsprojektioner Teknisk udvikling  større mobilitet Farver Muliggøres fra 1935 Manglende mysterium som i sort/hvide billeder Efterhånden kunstneriske udtryksmuligheder

3 Det amerikanske studiesystem
Filmindustrien anno 1920 ”The Big Five” dominerer Warner Brothers, Fox, Columbia, MGM, Paramount Produktions-, distributions- og fremvisningsmonopol  Konsekvens: Benhård konkurrence Minimal variation Voksende produktionsomkostninger Studiesystemet Samlebåndsproduktion – ”Ford-ismen”  Hollywood = ”Drømmefabrikken” Optimal udnyttelse af hardware (lys, dekorationer, etc.) Stjernesystemet: Skuespillere låses i bestemte karakterroller Genresystemet: Historier fortælles efter bestemte skabeloner Produktionmåden Effektiv masseproduktion  stort publikum  Indtægter matcher investeringer Ensartetheden af produktet – et kvalitetstegn

4 Hay’s office Selvcensur 1934
Anledning: Anklager om amoralsk og dekadent livsstil  Trusler om boycut Konsekvens: Filmindustrien indstifter Hay’s offive og ”The Production Code” (PC) PC: Principielt: Frivillighedens princip De facto: Ingen blåstempling – ingen fremvisning Kunstnerisk konsekvenser: Snærende og restriktive rammer Udvikling af æstetiske virkemidler Cut away from sex Cut away from violence Konsekvens: Antydningens kunst Instruktøren  viljesstærk ener; excentriker

5 Stjernesystemet Konsekvenser af talefilmens indførelse
Historierne komponeres med henblik på medvirkende stjerner Skuespillerne låses fast i bestemte karakterroller Farlige Marlene Dietrich Førsteelskeren Rudolph Valentino Vitale Errol Flynn (Robin Hood) Stjernerne skabes kunstigt Studierne, Reklamekampagner og Kulørte presse Døgnflueproblematik Typecasting vs. Skuespilskunst

6 Genresystemet Genrer og Stjerner To sider af samme sag Genrebegrebet
Hovedgenrerne: Komedien / Farcen Kriminalfilmen / Spændingsfilmen Melodramaet / Den romantiske film Genrebegrebet Gernekategorisering forudsætter fællestræk mht.: Tematik Stil Fortællestruktur Genrebestemmelse Tilstedeværelsen af flere genreelementer  Udpegning af den dominante genremarkør Udvidelse af hovedgenrerne Individuel spillestil; instruktion; Mise-en-Scène  Etablering af undergenrer Genresystemet opløses fra ca som følge af genreblandinger

7 Nye genrer Primære undergenerer Musicals Gangsterfilm
Broadway-Musicals filmatiseres Mark Sandrich: Top Hat (1935) - Fred Astaire/Ginger Rodgers Cinematografiske sofistikerede mesterværker Busby Berkley koreografi Gangsterfilm Insp. Samtidens gangstervælde Narrativ struktur: Fra storhed til fald Fra 1935: Politimesteren vs. Gangsteren i fokus Fritz Lang: Scarface (1932) Screwballkomedier Howard Hawks: Bringing up Baby (1938)

8 Gamle genrer får nyt liv
Farce 20’erne: Slapstick-komedien med visuelle elementer Chaplin: The Kid (1921) 30’erne: Anarkistiske dialog-komedier Marx Brothers: Halløj i Operaen (1935) Chaplin: City Lights (1932) Melodrama Kvinde er i hovedrollen  Storhedstid for kvindelige stjerner Skæbnens luner og lidenskabelige følelse krydses Greta Garbo: Ninotchka (1939) Victor Flemming: Borte med blæsten (1939) Western Fra B-film til udstyrsstykke John Ford: Stagecoach (1939) – Panorama: Monument Valley

9 Krigens film 2. Verdenskrig Propaganda og beredskabsfilm
Afspejler bestemte statsideologier (USA, Sovjetunionen, Tyskland) 1941: USA’s indtræden i krigen  Hollywood indtræder i propagandamaskinen Nationalchauvenistiske produktioner Howard Hawks, John Ford, William Wellman Engelske producenter leverer beredskabsfilm Virkelighedsnære produktioner - (Engelsk dokumentartradition) Generel status ved afslutningen af 2. verdenskrig Økonomisk, fysisk og moralsk ruin

10 Italiensk neorealisme
Filmen under Mussolini Produktioner: De hvide telefoners film Propagandaproduktioner Fascistisk censur Cesare Zavattini: Redefinerer visionen for den fremtidige italienske film: Indfange den spontane virkelighed – Ingen politiske patentløsninger Locationoptagelser vs. Studieoptagelser (vs. Poetisk realisme) Landskabsoptagelser Amatørskuespillere  Autenticiteten (vs. Poetisk realisme) Helten: Det almindelige menneske (= Poetisk realisme) Historien: Fortalt uden storladen dramatik Reaktioner på Neorealismen Modvilje mod social kritik gennem udstilling af egen fattigdom Inspirerer Fellini, Bertolucci Social bevidsthed  indflydelse på USA og Film Noir

11 Film Noir Amerikansk film i 40’erne og 50’erne
Diegetisk univers: Storbyens underverden & natten Kriminalmanuskripter Chandler, Cain, Hammett Plot Privatdetektiven – blakket moral Femme fatale Formmæssig fornyelse Fortællestruktur Fatalistisk grundsyn Flashback-struktur Fortællerposition: Heltens voice-over Ekspressiv lyssætning Skæve klaustrofobiske kompositioner Dramatiske skyggevirkninger – Low key vs. High Key Årsager til Noir bølgens opkomst: Pessimisme & kynisme: Kollektive traumer efter 2. verdenskrig Femme fatale: Økonomisk og socialt frisatte kvinde Toneangivende instruktører Tyske emigranter fra Ekspressionismen

12 Politisk krise - Kommunistskrækken
40’erne i USA Kunstnerisk opsving McCarthyismen: ”Hollywood er en rotterede, hvor der udøves venstreorienteret og anti-amerikansk virksomhed Nedsættelse af undersøgelseskomité… Konsekvens: 300 prominente filmfolk blacklistes  Må ikke længere arbejde i større studier (Elia Kazan: On the waterfront, Chaplin går i selvvalgt eksil i Schweiz Chaplin: A King of New York (1957) - Hadsk kommentar til McCarthyismen

13 Økonomisk krise – Kampen mod TV
Midten af 50’erne Filmens krise Fjernsynsapparater: 1949: 1 million 1959: 50 mill. Biografbilletter 1946: 2/3 af befolkning 1 gang pr. uge 1950: 25 færre end i 1946 Kampen mod TV indledes med sansebombardement Farver 1946: 10 % til 1950: 50 % af film i farver Fra Technicolor (30’erne) til Eastmancolor (50’eren) Billede Fra 4:3 til Widesreen Dybdefokus (Toland, Welles)  fortællestrategi immanent i billedkompositionen Cinemascope – anamorfe billeder  umuligt på TV Lyd og Lugt Stereo ”Odeur-rama” Kunstnerisk konsekvens af sansebombardement Blockbusters: Cecil B. DeMille: The Ten Commandments (1956) – remake af 1923 version! Robert Wise: Sound of Music (1965) Historiske periodefilm: William Wyler: Ben Hur (1959)