Introduktion til rehabilitering

Præsentationer af emnet: "Introduktion til rehabilitering"— Præsentationens transcript:

1 Introduktion til rehabilitering
Rehabiliteringsbegrebet, hvorfor og hvordan? AMU-EPOS 16. August 2012 Hans Lund & Jan Sau Johansen Syddansk Universitet Marselisborgcentret

2 "Rehabilitering er i dag en øget udfordring for sundheds- og socialvæsenet og de fagfolk, som er ansat der." God praksis i den tværgående rehabiliteringsindsats - Et idékatalog KL, Danske Regioner og Indenrigs- og sundhedsministeriet 2011

3 Rehabiliteringsbegrebets historie
"The Great War" Invalide soldater var ikke kun amputerede i fysisk forstand også i forhold til personlig og individuel integritet og i forhold til deres muligheder for social integration

4 Ludwig Guttmann at Stoke Mandeville
Rehab af paraplegikere Paralympics Rehabilitering ved hjælp af sport Paraplegikere i 1940’erne: typisk overlevelse efter ulykken: 2 år. I dag næsten som befolkningen i øvrigt: rehabilitering!! Bio-medicinsk indfaldsvinkel Hans Lund

5 Stoke Mandeville Hospital – L Guttmann Hans Lund

6 Den sociale model 1970’erne:
Borgerrettighedsbevægelser, The Civil Rights Movements Consumerism: Disabled's ret til at være forbrugere på lige fod med andre, selv bestemme over uddannelse, services og produktvalg De-medicalisation: fri for "sygeliggørelse" – de ville selv bestemme vilkår, løn osv for deres assistenter De-institutionalization Centre for Independent Living ”Det er omgivelserne og holdningerne der gør os funktionsnedsatte” Juni 2009

7 ICF – den bio-psyko-sociale-model
Kroppens funktioner og anatomi (KFA) Aktiviteter Omgivelses faktorer Deltagelse Helbredstilstand eller sygdom Personlige faktorer Juni 2009

8 Behandling vs. Rehabilitering
BEHANDLING Fokus på individet Fokus på diagnose (ICD) Mål er helbredelse, overlevelse REHABILITERING Fokus på person & omgivelser Fokus på funktionsevne (ICF) Mål er selvstændighed, meningsfuldhed og ligeværdighed Juni 2009

9 Hverdagsrehabilitering er derfor …
… at flytte fokus fra individet til individet i sin hverdag. Juni 2009

10 Den danske hvidbog: ”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.” Ingen international konsensus om en definition af rehabilitering! Meyer, 2011

11 Ud fra ”Hvidbogens” definition af rehabilitering:
REHABILITERING forskellig fra behandling/genoptræning når det gælder målet med indsatsen: Behandling har helbredelse som ultimativt mål Rehabilitering har som ultimativt mål et selvstændigt, meningsfuldt og ligeværdigt liv. Disse to forskellige foki er afgørende, for det gør hele forskellen for borgerens engagement/deltagelse, for karakteren og målet af de professionelles indsats, den måde vi organiserer os, hvor BEH hhv REHAB foregår, hvordan det skal betales osv

12 Arbejds- Uddannelses- Social- Sundheds- området Sund-heds-frem-me
Primær & sekun-dær forebyg-gelse Behand-ling Genop-træning Reha-bilite-ring Tertiær fore-byggel-se

13 Rehabiliteringsområder
I Tyskland skelner man mellem: Medicinsk rehabilitering: Tværprofessionel sundhedsfaglig indsats mhp at reducere konsekvenserne af sygdom Arbejdsrelateret rehabilitering: Støtte til at overkomme sundhedsrelaterede barrierer for deltagelse i arbejdslivet Social rehabilitering: Støtte til deltagelse i samfundslivet Bundesarbeitsgemeinschaft für Rehabilitation (BAR) Juni 2009

14 Dilemmaer og udfordringer
Hverdags-rehabilitering eller… (Københavns kommune taler om hverdagstræning! Hverdagsrehabilitering er måske for snæver en forståelse) Hvordan sikrer vi en helhedstænkning i en travl, praktisk hverdag? (hele personen / borgeren med / tværfaglighed / sammenhængende forløb / snitfladeproblematikken osv) De professionelles rolle er fundamentalt ny og anderledes ved rehabilitering i forhold til fx sygdoms-behandling. (Når målet er borgerens og ikke det offentliges, vil de professionelle få en anden rolle) ICF er udviklet indenfor sundhedsområdet men griber alle dimensioner. Kan det bruges også af andre end sundhedsprofessionelle? Juni 2009

15 Centrale områder i rehabilitering
ICF Rehabiliteringsforløbet Samarbejde Målsætning Borgerinddragelse Juni 2009

16 I behandling vil en manglende diagnose eller forkert diagnose betyde forskellen på liv eller død. ”The diagnosis is everything”. I rehabilitering er målet noget helt andet og her er personens/borgerens funktionsevne ”everything”. I mange tilfælde er diagnosen ligegyldig - i andre tilfælde er den vigtig, men aldrig afgørende. Juni 2009

17 WHO ønskede at understrege den manglende lineære sammenhæng og udviklede i 2001 ICF:
Kroppens funktioner og anatomi (KFA) Aktiviteter Omgivelses faktorer Deltagelse Helbredstilstand eller sygdom Personlige faktorer Juni 2009

18 Komponenterne Funktionsevnenedsættelsen er bestemt af et samspil mellem disse komponenter: Kroppens funktioner og anatomi (KFA) (Impairments) - forandringer, forringelser af kropsdele Aktivitetsbegrænsninger - problemer en person har med at kunne udføre forskellige aktiviteter, som fx ADL, gå, spise osv Deltagelsesbegrænsninger - problemer en person har med at kunne deltage i sociale sammenhænge, som fx arbejde, samvær med andre osv Omgivelses faktorer - Fysiske, sociale eller holdningsmæssige barrierer i omgivelserne for at fungere Personlige faktorer - den enkelte persons forudsætninger, preferencer, sociale baggrund osv osv Juni 2009

19 Formål med ICF At skabe et videnskabeligt grundlag for forståelse og undersøgelse af helbred At tilvejebringe fælles terminologi til beskrivelse af helbred og helbredsrelaterede funktionstilstande for at forbedre kommunikation At skabe grundlag for tværfagligt samarbejde omkring indsatsområder for personer med funktionsnedsættelser At gøre det muligt at sammenligne data på tværs At give et systematiseret kodesæt til sundhedsinformationssystemer Juni 2009

20 Anvendelse af ICF Som en begrebslig model i behandling og rehabilitering, faglig og tværfaglig kommunikation, forskning osv Klassifikation - fx er SKS (SST) og Funktionsevnemetoden (Socialmin) inspireret af ICF. Det tværfaglige team arbejder ud fra samme overordnede forståelsesramme og terminologi Visitationsark, statusark, epikriseark m.m. kan opbygges over samme forståelsesramme og terminologi Fokus på at udnytte borgerens muligheder for at genoptage en værdig tilværelse, klare sociale roller og forpligtelser i samfundet At sætte brugerens mål, personlighed og liv i centrum - ikke sygdommen og dens begrænsninger Juni 2009

21 Som begreb/model har ICF haft enorm betydning.
OPSUMMERING ICF har givet professionelle og borgere et nyt begrebsapparat der understreger betydningen af at skelne mellem funktionsevne og diagnose. Som begreb/model har ICF haft enorm betydning. I mindre grad som klassifikationssystem Slet ikke som målemetode Juni 2009

22 Rehabiliteringsforløbet

23 Rehabiliterings forløbet Efter DT Wade, Clin Rehab, 2005: Rehab-team
Identifikation af rehab. behov Rehab-team Målsætning Tiltag Interventioner Evaluering Afslutning Ny vurdering Rehabiliterings forløbet

24 Samarbejde Teamwork Tværfaglighed

25 ”Samarbejde er ikke en relation mellem
forskellige fag, roller eller professioner, men noget, der foregår mellem mennesker med forskellig kundskab om virkeligheden.” K Lauvås & P Lauvås 2006

26 Tværfagligt samarbejde
I sammenhæng med rehabilitering vil behovet for at alle aspekter af et menneskes liv og behov tilgodeses betyde at man er nødt til at organisere og strukturere samarbejdet mellem sektorer (primær/sekundær), forvaltninger (sundhed, social, uddannelse, job), faggrupper (sundheds- eller socialt personale): Tværfagligt samarbejde Team Care mv

27 Definition af tværfagligt samarbejde:
„en form for teamarbejde, som tilstræber en helhedsorienteret tilgang for at nå et fælles mål“ Bredland 2002 „en gruppe personer med bestemt faglig træning, som arbejder sammen mod et fælles mål, idet de udfører forskellige og komplementære bidrag til en patientcentreret indsats“ Leathard 1994

28 Multidisciplinært samarbejde Interdisciplinært samarbejde
Transdisciplinært samarbejde Typisk manglende koordinering – ”den ene hånd ved ikke hvad den anden gør” Fælles mål og koordinering. Stort krav at lade borgeren sidde i midten af alle de faggrupper. Samarbejdet med borgeren foregår gennem en mellemperson

29 Målsætning i rehabilitering

30 To karakteristika ved målsætning i rehabilitering:
Et mål er en intention om en fremtidig status – dvs. en forandring fra den nuværende. Et mål refererer til den forventede effekt af en indsats/tiltag/intervention

31 Hvorfor opstille mål: Et eksplicit mål vil påvirke en persons adfærd (øget motivation) Et eksplicit mål vil betyde at alle involverede arbejder i samme retning Et eksplicit mål gør det muligt at evaluere om målet er nået eller ikke (gør indsatsen en forskel?) Et eksplicit mål hjælper borgeren til at overkomme angst og/eller forøge forståelsen for hvor langt vedkommende kan komme i rehabiliteringen

32 inspireret af Elisabeth Kampman
Brugerinddragelse inspireret af Elisabeth Kampman

33 Brugerinddragelse Betyder ikke beslutningsret, men krav på henholdsvis indflydelse (at sige sin mening, blive lyttet til, og forsøge at påvirke dem, der har retten til at beslutte) og inddragelse. Brugerinddragelse er en ret til at blive inddraget i beslutningsprocesser i relation til ydelser efter Servicelovens bestemmelser. Denne ret forpligter myndighederne til at sikre, at borgeren har indflydelse på karakteren og tilrettelæggelsen af de ydelser, som vedrører ham selv.

34 Selvbestemmelse og medbestemmelse
Selvbestemmelse er retten til at bestemme over sig selv og sit eget liv. En ret med frihed til at forme sit liv i overensstemmelse med de ønsker og behov man har. Medbestemmelse er også en ret til at bestemme, men her er retten delt med andre, og der skal typisk forhandles og indgås kompromisser. I den private arena bestemmer man selv, om man vil dele sin beslutningsret med andre I fælles arenaer deles beslutningsretten med andre. Det kan for eksempel gøre sig gældende i bofællesskaber, i foreninger mv. Medbestemmelsen kan udøves både direkte og indirekte. Direkte ved personlig deltagelse i selvvalgte fællesskaber, for eksempel som medlem af beboerråd, brugerråd, foreningsbestyrelser m.v. Indirekte via det repræsentative system, eksempelvis ved at afgive stemme ved diverse valg.

35 Relationer mellem den enkelte og offentlige organisationer
Forbruger: kan vælge ydelser fra og søge ydelsen andetsteds Klient: er afhængig af ydelsen – kan forsøge at gøre sin indflydelse gældende Bruger: midt imellem?

36 ... tilbage til hvidbogens definition
Rehabilitering er en …. samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk Formålet er, at borgeren …..opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger Samarbejdsproces – det er fint Hvem skal bestemme, hvad der er et selvstændigt og meningsfuldt liv? Der mangler noget om borgerens ressourcer Bruge begreberne klientperspektiv og medborgerperspektiv i denne analyse