Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

De 4 trin - Sådan kommer vi i gang

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "De 4 trin - Sådan kommer vi i gang"— Præsentationens transcript:

1 De 4 trin - Sådan kommer vi i gang

2 De 4 trin Hvad kan du sige De fire trin er en model for, hvordan sociale institutioner kan gribe processen an med at gøre tobaksforebyggelse til en del af det daglige arbejde. Modellen består af tre indledende trin og et samtaleværktøj (trin 4). Trin 1 handler om at skabe fælles grundlag i personalegruppen i forhold til at skulle arbejde med borgernes rygevaner. Fælles grundlag vil sige at etablere et fælles vidensgrundlag, at drøfte holdninger til socialt udsatte og tobaksforebyggelse og at drøfte, hvordan I vil arbejde med tobaksforebyggelse i netop jeres institution. Trin 2 handler om at afdække, hvilke anledninger der er i det daglige til at tage en snak om rygning. Det kan være faste, tilbagevendende anledninger og mere spontane anledninger. Anledninger, som allerede eksisterer, eller som I kan skabe. Trin 3 handler om, at man som medarbejder altid skal vurdere, om grundlaget er i orden for at tage en snak om rygning. Om timingen er o.k. i forhold til rammerne for samtalen, borgeren og en selv. Trin 4 er selve samtalen med borgeren. Det mest centrale i samtalen er at udforske motivation for rygestop og vurdere borgerens parathed. Alt efter hvor parat borgeren er, er der tre forskellige veje at gå i den videre rådgivning. Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Fælles grundlag Spot og skab Vurder grundlag Samtale anledninger for dialog med borgeren

3 Trin 1: Fælles grundlag

4 Trin 1: Fælles grundlag Handler om at arbejde med:
Viden om rygning og socialt udsatte Holdninger til rygning Rutiner og arbejdets tilrettelæggelse Den pædagogiske praksis Fysiske rammer Mål for arbejdet - Og opbakning fra ledelsen. Hvad kan du sige Trin 1 handler om at skabe fælles grundlag i personalegruppen i forhold til at skulle arbejde med borgernes rygevaner. Fælles grundlag vil sige: at etablere fælles vidensgrundlag at drøfte holdninger til socialt udsatte og tobaksforebyggelse Det handler også om, at I ser på jer selv udefra: Hvordan kan vores pædagogiske praksis, rutiner og fysiske rammer understøtte borgernes ønsker om hjælp til at holde op med at ryge og fastholde et rygestop? Alt det kan munde ud i, at I formulerer et mål - et fælles grundlag - for arbejdet med tobaksforebyggelse. Det er af afgørende betydning, at ledelsen går foran i arbejdet med at formulere et fælles grundlag. Materiale Se eksempel på et formuleret fælles grundlag for at arbejde med tobaksforebyggelse under Inspirations- og baggrundsmateriale.

5 Viden om: Tobakkens farlighed Fordele ved rygestop
Socialt udsattes rygevaner Socialt udsatte vil og kan holde op med at ryge Det mener socialt udsatte borgere og medarbejdere om rygning Det skal medarbejderen være særligt opmærksom på i forhold til socialt udsatte og rygestop. Hvad kan du sige Det er en god idé, at de medarbejdere, der skal tale med borgerne om deres rygevaner, har en fælles grundlæggende viden om socialt udsatte og rygning. Det kan være med til at skabe et fælles grundlag for at løse opgaven. Relevant viden om socialt udsatte falder inden for de seks overskrifter i planchen.

6 Rygning dræber Hvert år dør knap danskere på grund af rygning Det svarer til hvert fjerde dødsfald. Storrygere lever mindst 8-10 år kortere end ikke-rygere. Rygere, der dør direkte på grund af rygning, mister 15 års levetid. Storrygere kan forvente 10,5 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end folk, der aldrig har røget. Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme som lungekræft, hjerte-kar-sygdomme og KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), også kaldet rygerlunger. Kilde: Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen, 2006. Hvad kan du sige Læs planchen højt og konkluder: Rygning er langt den hyppigste enkeltårsag til tidlig død.

7 Rygning fører til mange sygdomme
Rygning er årsag til ca dødsfald om året i Danmark: 6.000 tilfælde af hjerte-kar-sygdom 2.500 tilfælde af lungekræft 3.500 tilfælde af rygerlunger 2.000 tilfælde af andre sygdomme relateret til rygning Rygning giver mange år med sygdom. Kilde: Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen, 2006 Hvad kan du sige Læs planchen højt og konkluder: Rygning er langt den hyppigste enkeltårsag til sygdom.

8 Andre konsekvenser af rygning
Dårligt immunforsvar og flere infektioner Flere problemer i forbindelse med operation Åreforkalkning Bleg og grålig hud, flere rynker, mere gråt hår og skaldethed hos mænd Større risiko for paradentose og løse tænder Nedsat frugtbarhed hos både mænd og kvinder For gravide: Barnet fødes oftere for tidligt og/eller med lav vægt. Der er øget risiko for dødfødsel og for, at barnet dør i løbet det første år. Kilde: Lind og Jaspers, 2008 Hvad kan du sige Læs planchen højt og konkluder: Rygning har mange konsekvenser for helbredet.

9 Helbredsfordele ved rygestop
20 minutter efter: Blodtryk og puls normaliseres, og blodcirkulationen øges. 8 timer efter: Indholdet af kulilte i blodet er halveret, og konditionen forbedres. 24 timer efter: Risikoen for blodprop i hjertet mindskes. 48 timer efter: Kulilten i blodet er væk. Lugte- og smagssansen begynder at blive normal. 4 uger efter: Hoste og åndenød forsvinder. Lungerne er bedre til at bekæmpe infektioner. 1 år efter: Risikoen for hjertesygdomme er halveret. 5 år efter: Risikoen for at få en hjerte-kar-sygdom er næsten den samme som for ikke-rygere år efter: Risikoen for lungekræft er faldet med 50 % år efter: Risikoen for lungekræft er næsten på samme niveau som hos aldrig-rygere. Kilde: Hvad kan du sige Der er mange fordele for helbredet ved at stoppe med at ryge. Både på kort og lang sigt.

10 Socialt udsatte dør af rygning
Rygning er den væsentligste årsag til, at socialt udsatte lever mindst 10 år kortere end andre.1 Blandt rygere, der har været behandlet for alkoholmisbrug eller stofmisbrug, dør mere end halvdelen af deres rygning.2 Flere socialt udsatte dør af rygning end af alkohol- eller stofmisbrug. Hvad kan du sige Mange tror, at socialt udsatte mennesker dør af deres alkohol- eller stofmisbrug. Men faktisk er rygning den væsentligste årsag til, at socialt udsatte lever mindst 10 år kortere end andre. Mange socialt udsatte mennesker dør altså af deres rygning. Kilder: 1) Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen, ) Hurt et al., 1996.

11 Tobak er stærkt vanedannende
WHO’s definition på afhængighed: Trang Svækket evne til at styre indtagelsen eller brugen Abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå abstinenser Der skal stadig mere til for at opnå samme virkning Styrer hverdag og prioriteringer Vedvarende forbrug, selvom man kender skadevirkningerne. Hvad kan du sige Tobak er ikke bare meget sundhedsskadeligt. Det er også stærkt vanedannende, så det kan være meget svært at holde op med at ryge. Til diskussion Læs WHO’s definition på afhængighed op og spørg deltagerne, om de kan genkende beskrivelserne. Det kan være i forhold til tobak eller andre stimulanser.

12 Næsten alle socialt udsatte ryger
Hvad kan du sige Af søjlediagrammet kan man se, at: Næsten alle socialt udsatte borgere ryger dagligt – nemlig 87 % Til sammenligning ryger 21 % af den voksne befolkning dagligt. Over halvdelen af alle socialt udsatte borgere er storrygere – nemlig 52 % Til sammenligning er 11 % i den voksne befolkning storrygere. Man er storryger, når man ryger over 15 cigaretter dagligt. Kilder: Pedersen et al., Sundhedsstyrelsen, 2010.

13 Socialt udsatte er meget afhængige
Udsatte borgere ryger flere cigaretter og er derfor mere afhængige af nikotin end andre. Psykisk syge rygere inhalerer dybere end andre. Det er med til at øge afhængigheden. Kilde: Pisinger, 2006. Hvad kan du sige Læs planchen højt og konkluder: Ikke alene ryger socialt udsatte borgere mange cigaretter om dagen, de er også mere afhængige af nikotin end andre rygere. Det gør det naturligvis sværere for dem at holde op med at ryge.

14 Socialt udsatte vil gerne holde op med at ryge
Hvad kan du sige Socialt udsatte rygere har – næsten i samme omfang som andre rygere – planer om at holde op med at ryge. Det viser en holdningsundersøgelse, som Røgfrihed for alle gennemførte i 2010 blandt medarbejdere, ledere og borgere på institutioner for socialt udsatte. ……………………………………………………………………………… 1059 personer – 62 ledere, 345 medarbejdere/frivillige og 652 socialt udsatte brugere af væresteder, bosteder, behandlingstilbud mv. deltog i undersøgelsen. Rapporten fra undersøgelsen: Rygning er deres mindste problem? findes på Kilder: Christensen, 2010 (Røgfrihed for alle). Sundhedsstyrelsen, 2010

15 Socialt udsatte kan holde op med at ryge
Rygere, som er hjemløse, har en psykisk lidelse eller et misbrug kan stoppe med at ryge. Stopraterne er lavere end i befolkningen som helhed. Hvad kan du sige Mange socialt udsatte borgere ønsker at holde op med at ryge. Fra amerikanske undersøgelser ved vi, at der også er mange, der rent faktisk formår at gennemføre et rygestop. Mennesker med psykisk lidelse og/eller misbrug er ofte meget afhængige af nikotin og har større tilbagefald ved rygestop. Men rygestop er muligt. For rygere generelt, viser tallene på landsplan, at 42 % er røgfri 6 måneder efter, at de har gennemført et rygestopkursus. Der findes ikke særlige tal for socialt udsatte. (Kilde: Rygestopbasens årsrapport, 2009). Kilde: Bjornson, 2008.

16 Mennesker med psykisk lidelse får det bedre efter rygestop
Psykisk syge rygere har flere symptomer på deres sygdom end psykisk syge, der ikke ryger. Psykisk syge rygere har øget risiko for misbrug af rusmidler end psykisk syge, der ikke ryger. Generelt får psykisk syge det ikke værre, når de holder op med at ryge. Mange mennesker med psykisk lidelse vil få det bedre af at holde op med at ryge. Psykisk syge rygere kan ofte sætte deres medicin-dosis væsentligt ned, når de holder op med at ryge. Hvad kan du sige En udbredt myte om psykisk syge og rygning er, at de psykiatriske symptomer forværres efter rygestop. Fakta er, at psykisk syge på sigt generelt set får det bedre, når de holder op med at ryge. Men skal være opmærksom på: At almindelige abstinenser ved rygestop kan forveksles med forværring af den psykiske lidelse. At rygning påvirker den måde, nogle typer psykofarmaka omsættes på i kroppen. Ved rygestop og rygereduktion skal medicindosis derfor nogle gange sættes ned. I nogle tilfælde kan dosis halveres. Hvis dosis ikke bliver tilpasset, vil den psykisk syge opleve symptomer på overdosering og måske opleve det som en forværring af den psykiske lidelse. Kilde: Pisinger, 2006

17 Rygestop fremmer misbrugsbehandling
Hvis man stopper med at ryge, samtidig med at man stopper med at drikke eller tage stoffer, er der mindre risiko for tilbagefald til alkohol- eller stofmisbrug.1,2 Behandling af nikotinafhængighed hos borgere i alkoholbehandling forbedrer behandlingsresultatet med 25 %2 Hvad kan du sige En udbredt myte om misbrugere og rygning er, at man ikke kan holde op med at ryge, når man er i misbrugsbehandling. Altså, at man skal tage en ting ad gangen. Fakta er imidlertid, at man får de bedste resultater af behandlingen ved at arbejde med alle borgerens afhængigheder på én gang. Kilder: 1) Friedmann et al., ) Prochaska et al., 2004.

18 Hvad kan du sige Forskere har længe vidst, at røg og druk hænger sammen. For flere år siden foreslog Morten Grønbæk, der i dag er direktør for Statens Institut for Folkesundhed, derfor at kombinere alkohol- og tobaksafvænning og at forebygge udvikling af alkoholmisbrug ved at vænne folk af med at ryge.

19 Socialt udsatte ønsker hjælp til rygestop
1/3 af borgerne ønske hjælp til rygestop. 2/3 af borgerne mener, at væresteder mv. bør have tilbud om rygestopaktiviteter. Det viser en holdningsundersøgelse gennemført blandt medarbejdere, ledere og borgere på institutioner for socialt udsatte. Kilde: Christensen, 2010 (Røgfrihed for alle) Hvad kan du sige Røgfrihed for alle gennemførte i 2010 en holdningsundersøgelse blandt medarbejdere, ledere og borgere på institutioner for socialt udsatte. Undersøgelsen viser blandt andet, at: 1/3 af de borgere, der ryger, ønsker hjælp til at holde op med at ryge eller til at reducere deres forbrug af tobak 2/3 af borgerne mener, at institutionen bør have tilbud om rygestopaktiviteter. ………………………………………………………………………… 1059 personer - 62 ledere, 345 medarbejdere/frivillige og 652 socialt udsatte brugere af væresteder, bosteder, behandlingstilbud mv. deltog i undersøgelsen. Rapporten: Rygning er deres mindste problem? findes på

20 Personalet tror ikke, at socialt udsatte ønsker at stoppe med at ryge
33 % af borgerne mener, at brugerne på stedet generelt ønsker at holde op med at ryge. 19 % af medarbejderne mener, at brugerne ønsker at holde op med at ryge. 24 % af lederne mener, at brugerne ønsker at holde op med at ryge. Det viser en holdningsundersøgelse gennemført blandt medarbejdere, ledere og borgere på institutioner for socialt udsatte. Kilde: Christensen, 2010 (Røgfrihed for alle) Hvad kan du sige Røgfrihed for alle gennemførte i 2010 en holdningsundersøgelse blandt medarbejdere, ledere og borgere på institutioner for socialt udsatte. Undersøgelsen viser blandt andet, at borgerne i større udstrækning end både medarbejdere og ledere mener, at brugerne på stedet ønsker at holde op med at ryge. Til diskussion Spørg deltagerne: Hvilken betydning kan det have, at kun hver femte medarbejder på væresteder m.v. tror, at borgerne har ønske om at holde op med at ryge? ….……………………………………………………………………. 1059 personer - 62 ledere, 345 medarbejdere/frivillige og 652 socialt udsatte brugere af væresteder, bosteder, behandlingstilbud mv. deltog i undersøgelsen. Rapporten: Rygning er deres mindste problem? findes på

21 Personalet tror ikke, at socialt udsatte kan holde op med at ryge
24 % af borgerne mener, at brugerne på stedet er i stand til at holde op med at ryge. 16 % af medarbejderne mener, at brugerne er i stand til at holde op med at ryge. 31 % af lederne mener, at brugerne er i stand til at holde op med at ryge. Det viser en holdningsundersøgelse gennemført blandt medarbejdere, ledere og borgere på institutioner for socialt udsatte. Kilde: Christensen, 2010 (Røgfrihed for alle) Hvad kan du sige Røgfrihed for alle gennemførte i 2010 en holdningsundersøgelse blandt medarbejdere, ledere og borgere på institutioner for socialt udsatte. Undersøgelsen viser blandt andet, at borgerne i større udstrækning end medarbejderne mener, at brugerne på stedet er i stand til at holde op med at ryge. Til diskussion Spørg deltagerne: Hvilken betydning kan det have, at kun 16 % af medarbejderne på væresteder m.v. tror, at borgerne er i stand til at holde op med at ryge? ……………………………………………………………………… 1059 personer - 62 ledere, 345 medarbejdere/frivillige og 652 socialt udsatte brugere af væresteder, bosteder, behandlingstilbud mv. deltog i undersøgelsen. Rapporten: Rygning er deres mindste problem? findes på

22 Det skal man være særligt opmærksom på
Socialt udsatte kan have vanskeligere ved at holde op med at ryge end andre. De har derfor større behov for: Støtte Nikotinprodukter. Borgerens læge eller psykiater bør inddrages ved rygestop og rygereduktion Lægen bør generelt følge og vurdere borgerens tilstand Dosis af nogle typer psykofarmaka skal sættes ned. Hvad kan du sige Socialt udsatte mennesker er generelt mere afhængige af nikotin end andre rygere, og de har oftere tilbagefald ved rygestop. De har derfor brug for mere intensive og skræddersyede rygestoptilbud, og de har brug for nikotinerstatning,, fx plastre. Mennesker med misbrug eller psykisk lidelse bør orientere egen læge eller psykiater, når de begynder på et rygestop. Lægen bør generelt følge og vurdere borgerens tilstand. Han kan rådgive om abstinenssymptomer, og måske skal borgerens medicin justeres. Rygning påvirker omsætningen af nogle typer psykofarmaka. Ved rygestop og rygereduktion skal medicindosis derfor nogle gange sættes ned. Sker det ikke, vil borgeren opleve symptomer på overdosering, der kan opleves som en forværring af den psykiske lidelse. Kilde: Bjornson, 2009

23 Øvelse: Overvejelsesbalancen
P E J L V A R NE Fortsætte som hidtil (fx ikke at arbejde med tobaks-forebyggelse) Fordele Ulemper Forandring ”det nye” (fx at arbejde med tobaks-forebyggelse) Formålet med øvelsen Formålet med øvelsen er at synliggøre fordele og ulemper ved at skabe forandring, i dette tilfælde i form af at arbejde med tobaksforebyggelse. Når fordele og ulemper bliver synlige, kan man udforske og rumme ambivalens i en personalegruppe, og man kan få en visuel spejling af parathed og motivation. Hvordan kan du gøre Inddel deltagerne i grupper. Uddel arket ”Overvejelsesbalancen – medarbejdere”, som findes under Øvelsesark. Her finder du også et ark med hjælpespørgsmål til øvelsen. Lad grupperne diskutere og udfylde arket. Grupperne fremlægger resultatet af øvelsen i plenum. Noter på flipover, hvad grupperne er kommet frem til. Hvis deltagerne kommer fra samme institutioner, og der ikke er alt for mange, kan øvelsen gennemføres i plenum. Forandringens pris Forandringens gevinst

24 Øvelse: Hvilken adfærd understøtter vi?
I vores fysiske omgivelser I vores omgangsregler I vores aktiviteter I vores sociale liv I vores budskaber I vores tilbud I vores rådgivning. Kig både på rygeadfærd og på ikke-ryge adfærd Formålet med øvelsen Formålet med øvelsen er at få personalegruppen til at reflektere over, hvordan institutionens rammer, tilbud, rutiner og pædagogiske praksis understøtter hhv. rygedfærd og ikke-rygeadfærd hos borgere og personale. Hvordan kan du gøre Inddel deltagerne i grupper. Udlever øvelsen ”Hvilken adfærd understøtter vi?”, som findes under Øvelsesark. Lad grupperne fremlægge resultatet af øvelsen i plenum. Noter på flipover, hvad grupperne hver især er kommet frem til. Konkluder, hvad personalegruppen samlet set er kommet frem til.

25 Øvelse: Hvordan vil vi arbejde med tobaksforebyggelse?
Hvilke rygestoptilbud vil vi have til borgerne? Hvordan vil vi støtte borgerne til rygestop i dagligdagen? I forhold til de fysiske rammer I forhold til vores pædagogiske praksis I forhold til vores rutiner I forhold til den måde, vi tilrettelægger arbejdet. Formålet med øvelsen Formålet med øvelsen er at få personalegruppen til at formulere, hvordan de vil arbejde med tobaksforebyggelse på netop deres institution. Hvordan kan du gøre Inddel deltagerne i grupper. Udlever øvelsen ”Hvordan vil vi arbejde med tobaksforebyggelse?”, som findes under Øvelsesark. Lad grupperne fremlægge resultatet af øvelsen i plenum. Noter på flipover, hvad grupperne hver især er kommet frem til. Konkluder, hvad personalegruppen samlet set er blevet enig om. Materiale Se eksempel på et formuleret fælles grundlag for at arbejde med tobaksforebyggelse under Inspirations- og baggrundsmateriale.

26 Trin 2: Spot og skab anledninger

27 Trin 2: Spot og skab anledninger
Mange situationer i dagligdagen kan bruges til en snak om rygning, fx: Når man skriver en ny borger ind Når man laver handleplaner eller opholdsplaner sammen med borgeren Når man udleverer metadon Ved sundhedstjek I forbindelse med andre sundhedstilbud fx motion – sammenhængen mellem rygning og kondition Når man gennemgår borgerens økonomi – det er dyrt at ryge Når borgeren selv bringer emnet på banen – direkte eller indirekte. Hvad kan du sige Trin 2 handler om at afdække, hvilke anledninger der er i den daglige praksis til at tage en snak om rygning med borgerne. Det kan være faste, tilbagevendende anledninger og mere spontane anledninger. Det kan være anledninger, der ligger lige for, fordi de allerede findes, og anledninger, I selv skal skabe.

28 Øvelse: Spot og skab anledninger
Oplist eksempler på: Faste, tilbagevendende anledninger til en dialog om rygning Spontane/ad hoc-anledninger til en dialog om rygning. Formålet med øvelsen Formålet med øvelsen er, at personalegruppen i fællesskab reflekterer over, hvilke faste og spontane anledninger der er til at tage en dialog om rygning med borgerne på netop deres institution. Hvordan kan du gøre Læs teksten på planchen højt. Inddel deltagerne i mindre grupper. Udlever øvelsen ”Spot og skab anledninger til en snak om rygning”, som findes under Øvelsesark. Saml op i plenum ved at notere deltagernes tilbagemeldinger på flipover. Konkluder, hvilke anledninger personalegruppen kan blive enige om findes eller skal skabes på institutionen.

29 Trin 3: Vurder grundlag for dialog

30 Trin 3: Vurder grundlag for dialog
Inden du griber en anledning til en snak om rygning, skal de grundlæggende forudsætninger for en konstruktiv samtale være på plads, fx: Der skal være tid og ro til samtalen Borgeren skal være i stand til at gennemføre en konstruktiv samtale Du skal føle dig klar til at tale om rygning med netop denne borger Du skal tro på, at det giver mening at tale om rygning med netop denne borger. Hvad kan du sige Trin 3 handler om, at man som medarbejder skal tjekke, om de grundlæggende forudsætninger for en konstruktiv samtale er på plads, inden man griber en anledning til at tage en snak om rygning med en borger. Timingen for samtalen skal være i orden både i forhold til rammerne, borgeren og en selv.

31 Øvelse: Tjek timingen Oplist, hvilke ting der har betydning for en konstruktiv samtale i forhold til: De ydre rammer Borgeren Dig selv. Formålet med øvelsen Formålet med øvelsen er, at personalegruppen i fællesskab reflekterer over grundlæggende forudsætninger for at indlede en snak om rygning med borgerne. Hvordan kan du gøre Læs teksten på planchen højt. Inddel deltagerne i mindre grupper. Udlever øvelsen ”Tjek timingen”, som findes under Øvelsesark. Saml op i plenum ved at notere deltagernes tilbagemeldinger på flipover. Konkluder, hvad personalegruppen samlet set er kommet frem til.

32 Udforsk motivation for rygestop og vurder parathed
Trin 4: Samtale med borgeren Udforsk motivation for rygestop og vurder parathed Praktisk vejledning Udforsk ambivalens Skab diskrepans Hvad kan du sige Trin 4 er selve samtalen med borgeren. Her kan man med fordel bruge samtaleteknikken Den motiverende samtale. Det centrale i samtalen er at udforske borgerens motivation for rygestop og vurdere parathed for rygestop. Der er forskellige tilgange, alt efter hvor motiveret borgeren er (de 3 pile). Man bør være opmærksom på både at tale med de motiverede og de ikke motiverede – eller måske rettere dem, som ikke forekommer motiverede. Hårdt belastede mennesker som misbrugere og psykisk syge giver ikke altid så direkte udtryk for motivation for rygestop. De udtrykker ofte motivation mere indirekte. Materiale I Inspirations- og baggrundsmaterialet finder du en kort introduktion til Den motiverende samtale.

33 Øvelse: Ånden i Den motiverende samtale
Genkald dig en ting, som du gerne vil ændre, men som du har svært ved at komme i gang med Forestil dig, at du opsøger en rådgiver for at få hjælp Hvordan er det vigtigt, at rådgiveren er? Hvad er det vigtigt, at rådgiveren siger? Formålet med øvelsen Formålet med øvelsen er: at deltagerne mærker efter på sig selv, hvordan de ønsker, at en rådgiver skal forholde sig til dem at lave en liste med væsentlig pointer, som er fælles for mange af deltagerne. Hvordan kan du gøre Sæt øvelsen i gang ved at læse teksten højt og bed deltagerne hver for sig om at skrive et par stikord. Afhængigt af hvor mange deltagere der er, kan du samle op i plenum direkte i forlængelse af den individuelle refleksion. Du kan også bede deltagerne om at snakke sammen to og to, og derefter samle op i plenum. Synliggør deltagernes pointer ved at notere dem på en flipover. Gentag med dine egne ord deltagernes svar på dine spørgsmål. Det sikrer, at det, du skriver på flipoveren, også er det, deltagerne mente. Og deltagerne oplever, at de bliver hørt og taget alvorligt.

34 Ånden i MI vs. traditionel rådgivning
Motivationssamtalen Respekt Samarbejde Støtte motivation Autonomi – valgfrihed Motto: ”Du er eksperten” Traditionel rådgivning Bedreviden Konfrontation Påfylde motivation Autoritet – intet valg Motto: ”Hvis jeg var i dine sko” Hvad kan du sige Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte borgerens indre motivation for forandring. Rådgiverens vigtigste rolle er at lytte og forsøge at forstå borgerens situation – uden at overtage den. Hvordan kan du gøre Hvis du har gennemført øvelsen ”Ånden i Den motiverende samtale”, kan du vise denne planche og forhåbentlig trække en parallel mellem deltagernes ønsker til rådgivning, og det, teorien siger om Den motiverende samtale. Materiale I Inspirations- og baggrundsmaterialet finder du en kort introduktion til Den motiverende samtale.

35 Case til analyse: En samtale om rygestop
En midaldrende mand fortæller, at tanken om rygestop har strejfet ham. Men når han sidder hjemme ved sin computer hele dagen, tager den ene cigaret den anden, og cigaretterne er ofte hans eneste selskab. Borger: Det er ikke meget, men jeg vil da godt indrømme, at tanken om at stoppe har strejfet mig enkelte gange, selvom jeg også nyder at ryge. Jeg hoster en del, særligt om morgenen. Og nu, hvor vi ikke engang må ryge inden for på værestedet længere, eller andre steder hvor jeg mødes med gutterne, så er det sgu ikke det samme – man er jo slave af det skidt … Rådgiver: Det lyder da godt, at du har tanker om at ville stoppe. Har du overvejet, om du vil tage en kold tyrker (altså stoppe fra den ene dag til den anden), eller om du vil bruge nikotinerstatning i starten? Borger: Øh, det må du ikke spørge mig om … Rådgiver: Kender du noget til nikotinerstatningspræparater? Formålet med øvelsen Formålet med casen er at vise, hvordan en samtale udspiller sig, når rådgiveren er foran borgeren i samtalen og forsøger at sælge sine egne løsningsforslag. Hvordan kan du gøre Læs teksten op i plenum eller få to deltagere til at spille hhv. borger og rådgiver. Analyser casen i plenum (se næste planche).

36 Case fortsat Borger: Øh.. Ja, men ... det er skide dyrt, har jeg hørt. Jeg er inkarneret ryger. Jeg har prøvet et par gange før, men begge gange faldt jeg i med begge ben. Rådgiver: Det, du jo kan gøre, er at bruge plaster og nikotintyggegummi som erstatning for cigaretterne i starten, og så supplere med det, vi kalder en inhalator, når du er sammen med gutterne eller på værestedet. Hvad kunne du ellers gøre for at aflede dig selv, når rygetrangen kommer? Kunne du rejse dig og gå ud eller noget andet i de 5-7 minutter, indtil trangen aftager igen? Borger: Jamen, det har jeg prøvet, det virker ikke for mig. Som sagt har tanken også kun strejfet mig … jeg vender måske tilbage på et andet tidspunkt. Borgerens kropssprog bliver lukket, og han rykker tilbage på stolen med armene over kors. Han slutter samtalen med at sige, at han måske vender tilbage. Borgeren er tydeligvis mindre motiveret for at overveje/gå i gang med et rygestop, end da han kom.

37 Analyse af case i plenum
Hvad gør, at borgerens motivation mindskes i løbet af samtalen? Hvor opstår der modstand i samtalen? Hvad gør, at der opstår modstand i samtalen? Formålet med opsamlingen Formålet med opsamlingen på casen er at gøre det helt tydeligt for deltagerne, hvad der skaber modstand i en samtale. Så de selv efterfølgende kan undgå de mest almindelige ”fælder”. Hvordan kan du gøre Bed deltagerne analysere casen ved i plenum at drøfte de tre spørgsmål ovenfor. Det er særlig vigtigt at finde eksempler i casen, hvor der opstår modstand, fordi rådgiveren er foran borgeren. Henvis til forandringscirklen (se næste planche) som et brugbart værktøj til at finde ud af, hvor borgeren er i sin forandringsproces. Materiale Du finder en kort introduktion til forandringscirklen i Inspirations- og baggrundsmaterialet.

38 Forandringscirklen Kilde: Kræftens Bekæmpelse Hvad kan du sige
Et endeligt rygestop er en stor udfordring for de fleste rygere. For de fleste afhængige rygere er et rygestop en proces, som tager tid, og mange må prøve flere gange, før det lykkes helt. Forandringscirklen viser de faser, man skal igennem, når man skal ændre adfærd fra at være ryger til at blive ikke-ryger. Faserne er: før-overvejelse, overvejelse, beslutning, forberedelse, handling og vedligeholdelse. Sommetider bliver handlefasen eller vedligeholdelsesfasen afbrudt af et tilbagefald, og så må man starte forfra. Det er normalt at gå igennem forandringscirklen tre til otte gange, før man bliver endelig røgfri. Som rådgiver kan du med fordel bruge forandringscirklen til at finde ud af, hvor borgeren er i sin forandringsproces. Hvordan kan du gøre Brug eksempler fra casen ”En samtale om rygestop” (se planche) til at illustrere faserne i forandringscirklen. Materiale Uddel eventuelt en uddybende forklaring til forandringscirklen til deltagerne. Den findes i Inspirations- og baggrundsmaterialet. Kilde: Kræftens Bekæmpelse

39 Spejling Enkelt spejling
Gentag det sagte, eventuelt med en lille omformulering Dobbelt spejling Spejl begge sider af en ambivalens ”Når jeg hører, hvad jeg selv siger, bliver jeg klar over, hvad jeg mener” Hvad kan du sige Spejling er et grundlæggende redskab i Den motiverende samtale. Spejlinger fungerer som et spejlbillede. Det er en måde at lytte reflekteret på. Rådgiveren kan bruge spejlinger til at forstærke visse udsagn og dermed styre samtalen gennem det, han eller hun vælger at spejle. Det er selve kernen i Den motiverende samtale. Eksempel på en enkelt spejling Borger: Jamen, jeg kan sætte mig ned og slappe af, når jeg får en smøg. Rådgiver: Det gi´r dig ro, når du ryger... Borger: Jeg vil faktisk rigtig gerne have stoppet med at ryge. Rådgiver: Du vil gerne have stoppet... Eksempel på en dobbelt spejling Borger: Jeg vil gerne have stoppet med at ryge, men omvendt er rygning også en stor del af min livskvalitet. Rådgiver: På den ene side er rygning en stor del af din livskvalitet. På den anden side vil du gerne have stoppet ... Borger: Jeg dulmer min angst med cigaretter, men jeg kan faktisk også godt blive angst af at ryge, fordi jeg tænker på, at det er farligt. Rådgiver: På den ene side dulmer du din angst med cigaretterne. På den anden side er du bekymret for dit helbred ...

40 Effekten af spejling Viser, at du lytter og forstår
Forebygger, mindsker og takler modstand Virker som et godt spørgsmål, ingen har stillet Fungerer som løbende opsummeringer. Hvad kan du sige Spejlinger har en vigtig funktion i samtalen. Spejlinger viser empati og stimulerer borgerne til at fortsætte med at udforske sine tanker. Borgeren får samtidig en ’kvittering’ på, at rådgiveren har lyttet. Og rådgiveren får mulighed for at kontrollere, om han eller hun har forstået borgeren rigtigt. Borgeren kan høre, hvad han eller hun selv har sagt – og det giver ofte anledning til ny indsigt.

41 Ambivalens Modsatrettede tanker, følelser og handlinger:
”På den ene side vil jeg gerne stoppe, på den anden side nyder jeg at ryge” Almindeligt ved store beslutninger Første skridt mod forandring. Hvad kan du sige En grundantagelse i Den motiverende samtale er, at det er almindeligt og normalt at være ambivalent, men at det er en hindring for forandring. Ambivalensen opløses bedst ved, at den bliver anerkendt og udforsket. Samtidig er ambivalens også et første tegn på ønske om en forandring.

42 Hvad skal man kigge efter?
Forandringsudsagn Udsagn om: Fordele ved forandring Ulemper ved nuværende adfærd Forandringsadfærd Adfærd som signalerer: Diskrepans Udsagn eller adfærd som viser: Uoverensstemmelse mellem det, man gør, og det man vil. Hvad kan du sige I dagligdagen handler det om at have antennerne ude efter de små signaler, borgeren sender. Signaler, der rummer en lille åbning for forandring og siger noget om, hvad borgeren gerne vil. LYT efter forandringsudsagn SE efter forandringsadfærd OPDAG diskrepans. Det kan være en god ide at lade det være en kick-starter for samtalen om rygning. Borgeren føler sig mødt og set. Til diskussion Du kan spørge deltagerne, hvilke former for forandringsudsagn, forandringsadfærd og diskrepans de oplever i deres daglige arbejde.

43 Hvad skal man gøre? Spot forandringsudsagn/forandringsadfærd og diskrepans Spejl borgerens udsagn: ”Du siger… den observerede adfærd: ”Jeg lægger mærke til …” Stil åbne spørgsmål – vær nysgerrig på udsagn/adfærd Spejl borgerens svar Opsummér eventuel ambivalens – nævnte fordele og ulemper Afslut opsummering med forandringsudsagn Afklar borgerens interesse i at snakke videre Reager på et ja; stil flere spørgsmål til ambivalens og spejl svarene Respekter et nej – du har ofte allerede gjort en forskel. Hvad kan du sige Når du har spottet et forandringsudsagn, forandringsadfærd eller diskrepans, så sæt ord på det, du har hørt, set eller lagt mærke til hos borgeren. Det er det, der kaldes spejling. Hvis borgeren er interesseret i at snakke videre om emnet, kan du stille yderligere åbne spørgsmål om borgerens rygning. De svar, borgeren giver, kan du så igen spejle/sætte ord på. Så borgeren føler sig hørt og lyttet til og får mulighed for at korrigere, hvis du har misforstået noget. Ofte vil borgere være ambivalente i en forandringsproces: På den ene side vil de gerne stoppe/reducere, fordi … på den anden side vil de ryge videre, fordi … Når du spejler eller opsummerer på det, borgeren har sagt – de to sider af ambivalensen – kan det have en motiverende effekt at gengive forandrings-udsagnet, altså det, der taler for forandring, til sidst. Det giver som oftest anledning til, at borgeren taler videre om det, der taler for, og dermed hører endnu flere af sine egne argumenter for forandring. Det er selvfølgelig vigtigt at afklare løbende, om borgeren er interesseret i at tale videre. Hvis ikke, så er respekten for et nej altafgørende. Det sikrer tilliden.

44 Øvelse: Overvejelsesbalancen
Øvelse to og to Find en ting i dit liv, som du gerne vil ændre på, men har svært ved at komme i gang med Makkeren bruger overvejelsesbalancen som udgangspunkt for samtalen og spørger til fordele og ulemper ved hhv. den nuværende adfærd og ved forandring 20 min. til hver samtale, derefter bytter I. Formålet med øvelsen Formålet med øvelsen er, at deltageren øver elementerne i Den motiverende samtale, herunder udforsker ambivalensen ved hjælp af overvejelsesbalancen eller fordele/ulempe-skemaet (se planche). Og at de på egen krop oplever, hvordan det er, når en rådgiver benytter åbne spørgsmål og spejlinger. Hvordan kan du gøre Uddel arket ”Overvejelsesbalancen – borger” eller fordele/ulempe-skemaet. Begge findes under Øvelsesark. Forklar deltagerne præcist, hvad de skal gøre, og hvad formålet med øvelsen er. Understreg vigtigheden af at benytte spejlinger og åbne spørgsmål. Du kan sige, at overvejelsesbalancen eller fordele/ulempe-skemaet strukturerer de åbne spørgsmål,, og at der mellem hvert åbent spørgsmål skal være minimum en spejling.

45 Åbne spørgsmål Velegnet til åbne spørgsmål: Pas på med Hvad …
Hvordan … Hvor … Hvem … Fortæl noget mere om … Pas på med Hvorfor … (kan virke anklagende) Hvad med at gøre … Hvad kan du sige Åbne spørgsmål indbyder til fortællende eller uddybende forklaringer. Åbne spørgsmål indledes typisk med hvem, hvad, hvor, hvordan … Hvis et spørgsmål kan besvares med et ja eller et nej, er det ikke et åbent spørgsmål. Hvordan kan du gøre Bed eventuelt deltagerne om at give eksempler på åbne spørgsmål. Fx: Hvad vil et godt indgangsspørgsmål til en snak om rygning med en borger være? Skriv eventuelt spørgsmålene op på en flipover.

46 Opsamling på øvelse Hvordan var det at være fokusperson?
Hvordan var det at blive spejlet? Hvordan var det at være interviewer? Hvordan var det at spejle? Formålet med opsamlingen Formålet med opsamlingen på øvelsen er, at deltagerne får en klar fornemmelse af: hvor virkningsfuld samtaleteknikken spejling er hvilken betydning det har for samtalen, når man spejler. Hvordan kan du gøre Du kan strukturere opsamlingen på øvelsen efter de fire nævnte spørgsmål. Når spørgsmålet om, hvordan det var at være borger, bliver udfoldet, skal du så vidt muligt bede deltagerne om at ”blive i følelsen” og ”blive hos sig selv”. Det betyder, at du skal blive ved med at spørge ind til deltagernes egne oplevelser i samtalen. Og prøve at få dem tilbage til selve samtalen, hvis de fx begynder at reflektere over, hvordan en borger måske ville have oplevet samtalen.

47 Overvejelsesbalancen til borgere
P E J L V A R NE Fortsætte som hidtil (ryge) Fordele Ulemper Forandring ”det nye” (rygestop eller reduktion) Hvad kan du sige Overvejelsesbalancen er et centralt værktøj i Den motiverende samtale. I overvejelsesbalancen undersøges både fordele og ulemper ved hhv. IKKE at skabe forandring og at skabe forandring (fx ikke at stoppe med at ryge hhv. at stoppe med at ryge). Overvejelsesbalancen bruges til at bevidstgøre og synliggøre for borgeren, hvilke argumenter han eller hun har for hhv. at blive ved med at ryge og for at stoppe med at ryge. Overvejelsesbalancen gør det også muligt at aflæse parathed hos borgeren. Er der få argumenter for forandring og langt flere argumenter for at blive ved som hidtil, så er paratheden lav. Der er dog nogle enkelte forandringsudsagn, som tilkendegiver, at der er en lille motivation til stede. Overvejelsesbalancen, med dens fire felter, kræver lidt overskud af borgeren og længere tids koncentration. Derfor kan man ofte med fordel bruge det lidt simplere fordele/ulempe-skema (se næste planche) i forhold til socialt udsatte borgere. Materiale Overvejelsesbalancen og fordele/ulempe-skemaet findes under Øvelsesark. Her finder du også et ark med hjælpespørgsmål til samtalen med borgeren. Forandringens pris Forandringens gevinst

48 Fordele/ulempe-skemaet
Emne Fordele Ulemper Hvad kan du sige Fordele/ulempe-skemaet er lidt simplere end overvejelsesbalancen. Skemaet kan bruges til at udforske og tydeliggøre ambivalensen for borgeren. Det er klogt at fokusere mest på fordelene ved forandringen og forsøge at forstærke disse med spejling og sammenfatninger. På den måde får man borgeren til selv at formulere forandringsudsagn. Det vil sige udtalelser, der peger hen imod et ønske om forandring. Fordele/ulempe-skemaet er særlig velegnet til socialt udsatte borgere, fordi det: skaber struktur på samtalen skaber klarhed skaber overblik fungerer som et ”fælles tredje” giver mulighed for et fælles fokus uden øjenkontakt giver mulighed for visuel spejling. Materiale Fordele/ulempe-skemaet findes under Øvelsesark.

49 Moderat parathed (overvejelsesfasen)
Borgeren har Det kan du gøre Høj parathed (beslutningsfasen, forberedelsesfasen, handlefasen og vedligeholdelsesfasen) Giv praktisk rådgivning Giv og søg relevant information Henvis til aktuelle rygestoptilbud. Moderat parathed (overvejelsesfasen) Udforsk ambivalens Hav fokus på forandringsudsagn Spejl og stil åbne spørgsmål. Lav parathed (før-overvejelsesfasen) Skab diskrepans Sæt fokus på uoverensstemmelser mellem borgerens drømme og mål for fremtiden eller livet og borgerens adfærd Tag udgangspunkt i noget, der er kommet frem i snakken om borgerens motivation for et rygestop. Eller i udsagn, borgeren kommer med i hverdagen, som rummer den nævnte uoverensstemmelse. Hvordan kan du gøre Du kan bruge denne planche til at opsummere trin 4. Hvad kan du sige Den rådgivning, du giver borgeren i forhold til rygestop, afhænger af, hvor parat borgeren er. Det vil sige, hvor han eller hun befinder sig i forandringscirklen.


Download ppt "De 4 trin - Sådan kommer vi i gang"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google