Velkommen til specialeseminar International Virksomhedskommunikation

Præsentationer af emnet: "Velkommen til specialeseminar International Virksomhedskommunikation"— Præsentationens transcript:

1 Velkommen til specialeseminar International Virksomhedskommunikation
20. december 2012 Flemming Smedegaard

2 Videnskabsteori Ontologi Induktion Metarefleksioner Metodetriangulering Refleksioner Metoder Deduktion Interviewformer Forudsætninger Epistemologi Perspektivering

3 Dagens program 09.15 – ca Formelle rammer og bestemmelser for specialeskrivning på IVK Specialekontrakt og specialevejledning Servicetilbud til specialestuderende Aflevering og mundtligt forsvar Ca – ca Erfaringer fra en tidligere specialeskriver: Diana Valg af specialeemne Nogle ord om videnskabsteori Specielt om empiriske specialer Ca – ca Problemformulering og specialesynopsis Specialet som genre/ de akademiske krav Emner og specialegrupper Spørgsmål og afrunding Flemming Smedegaard

4 Studieordningens specialekrav (1)
Målbeskrivelse Den studerende skal ved hjælp af videnskabelige teorier og metoder dybdegående behandle et afgrænset fagligt emne inden for uddannel- sens fagområde. Arbejdsform Den studerende vælger selv emne for specialet, der udarbejdes under individuel vejledning af en vejleder blandt uddannelsens videnskabelige personale. Emnets afgrænsning og problemformulering aftales mellem den studerende og vejlederen. Ved starten af specialeforløbet skal den studerende aflevere en specialekontrakt til Studienævn for International Virksomhedskommunikation. Fra den dato, der er anført på speciale- kontrakten, har den studerede en frist på 6 måneder til aflevering af specialet. Studienævnet kan i særlige tilfælde og efter begrundet ansøgning forlænge denne frist. Flemming Smedegaard

5 Studieordningens specialekrav (2)
Eksamensbestemmelser Prøveform: Kandidatspeciale med mundtligt forsvar Det skriftlige speciale: Omfang: sider pr. studerende Resumé: 2 – 3 sider. Bidrag fra flere studerende: Op til 3 studerende kan bidrage til en besvarelse. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af specialet. Sprog: Valgfrit efter aftale med vejlederen. Er specialet forfattet på dansk, skal resumeet være på engelsk eller et andet fremmedsprog efter aftale med vejlederen. Er specialet affattet på et fremmed-sprog, skal resumeet være på dansk. Flemming Smedegaard

6 Studieordningens specialekrav (3)
Det mundtlige forsvar: Varighed: 60 minutters individuel eksamination. Form: Den studerende indleder forsvaret med et indlæg af maks. 15 minutters varighed efterfulgt af en faglig dialog mellem eksaminator, censor og den studerende. Sprog: Samme sprog som det skriftlige speciale. Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskalaen. Der gives efter det mundtlige forsvar en samlet karakter ud fra et helhedsindtryk. Vægtning: 30 ECTS Flemming Smedegaard

7 Studieordningens specialekrav (4)
Bedømmelseskriterier Karakteren gives ud fra, i hvilken grad, den studerende dels opfylder ovennævnte målbeskrivelser, dels behersker de i § 1 nævnte generelle kompetencemål. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen Flemming Smedegaard

8 De generelle kompetencekrav (1)
Den studerende skal kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et højt videnskabeligt niveau udtømmende kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt inddrage aktuel international forskning kunne systematisere kompleks viden og data samt kritisk udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet kritisk kunne mestre fagets forskellige teorier og metoder have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse kunne argumentere på et videnskabeligt niveau kunne igangsætte og gennemføre en faglig dialog kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsningen af opgaver Flemming Smedegaard

9 De generelle kompetencekrav (2)
9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 10.kunne formulere sig skriftligt og mundtligt – emneorienteret, præcist og korrekt 11.formidle forskningsbaseret viden og diskutere komplekse videnskabelige problemstillinger, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper 12.kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og forudsætter nye løsningsmodeller samt kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne give og modtage konstruktiv kritik 13.kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia 14.anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informations-søgning som mundtlig og skriftlig formidling 15.kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk og på de skandinaviske sprog. Flemming Smedegaard

10 De fagspecifikke kompetencekrav: faglige kompetencer
Den studerende skal: kunne anvende videnskabelige teorier og metoder til at analysere, tilrettelægge og løse kommunikationsopgaver kunne tilrettelægge og skrive alle typer af virksomhedskommuni-kative tekster på det valgte sprog kunne analysere den virksomhedsinterne kontekst, som kommuni-kation skal fungere i kunne deltage i planlægning og gennemførelse af organisations-udvikling på både organisations-, gruppe- og individniveau kunne analysere den virksomhedseksterne kontekst (både i forhold til forskellige markeder og samfundet generelt), som kommunika-tionen skal fungere i kunne bruge viden om kulturen inden for det valgte sprogområde i løsningen af specifikke kommunikationsopgaver kunne analysere den internationale kontekst, som påvirker virksom-hedens kommunikation, herunder kunne identificere og analysere relevante globale aspekter, som har betydning for virksomhedens kommunikation Flemming Smedegaard

11 De fagspecifikke kompetencekrav: intellektuelle kompetencer
Den studerende skal kunne indsamle såvel teoretisk som empirisk viden samt kritisk kunne vurdere og sortere den indsamlede viden for at kunne anvende denne formålsbestemt selvstændigt kunne tilrettelægge sin arbejdstid og prioritere arbejdsopgaver kunne bidrage til at få teamsamarbejde til at fungere godt have rutine i skriftligt og mundtligt at kunne formidle ethvert budskab nuanceret og formålsbestemt Flemming Smedegaard

12 De fagspecifikke kompetencekrav: praksiskompetencer
Den studerende skal kunne bruge uddannelsens teorier og metoder på aktuelle virksom-hedscases inden for organisation, samarbejde, markedsføring og intern og ekstern kommunikation kunne løse kommunikationsopgaver i samarbejde med en virksom-hed kunne begå sig og fungere i en virksomhedsmæssig kontekst, herunder at kunne samarbejde med forskellige faggrupper beherske en generel forretningsforståelse, herunder erfaringer med de økonomiske og organisatoriske rammer, som forskellige typer af virksomheder fungerer på grundlag af have fortrolighed med, hvordan forskellige typer af organisationer fungerer, herunder et overordnet branchekendskab skriftligt og mundtligt kunne præsentere analyser og løsningsforslag for relevante beslutningstagere Flemming Smedegaard

13 Karakterskalaen (1) 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af målene med ingen eller få uvæsentlige mangler. 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af målene med nogle mindre væsentlige mangler. 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyl-delse af målene med en del mangler. Flemming Smedegaard

14 Karakterskala (2) 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af målene med adskillige væsentlige mangler. 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af målene. 00 gives for den utilstrækkelige præstation,der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af målene. -3 gives for den helt uacceptable præstation. Flemming Smedegaard

15 Specialevejleder Du har nu fået tildelt en specialevejleder (som for de fleste også er den ønskede). Du kan afgrænse, præcisere, ændre emne osv. alt det, du vil, men du kan ikke skifte specialevejleder, medmindre der opstår alvorlige samarbejdsproblemer. En god specialeproces og et godt speciale afhænger normalt af, at du får etableret et godt samarbejde med din vejleder. Flemming Smedegaard

16 Specialekontrakt (1) Bortset fra en enkelt indledende vejledning gives der ikke vejledning, før der er indgået en specialekontrakt. Specialekontrakt og vejledningsplan skal underskrives af dig, vejleder og studieleder. Fra den dato, studielederen har underskrevet, har du 6 måneder til at skrive specialet. Specialekontrakten tæller som en kursus- og eksamens-tilmelding. Uden kontrakt eller andre kursustilmeldinger er du ikke studerende i SU-forstand. Flemming Smedegaard

17 Specialekontrakt (2) Afleveres specialet ikke ved kontraktens udløb, registre-res et eksamensforsøg, og der skal indgås en ny specialekontrakt med en justeret opgaveformulering, og der gives en ny frist på 3 måneder. Afleveres specialet heller ikke efter disse 3 måneder, registreres et andet eksamensforsøg, og der skal indgås en ny specialekontrakt med en justeret opgaveformu-lering og en ny 3 måneders frist. Studienævnet kan give kontraktforlængelse i ekstra-ordinære tilfælde, fx sygdom eller barsel. Flemming Smedegaard

18 Godkendelse af specialekontrakt og vejledningsplan
Vejlederens vigtigste opgaver er at sikre: - at du har defineret og afgrænset en faglig problem-stilling inden for rammerne af IVK-studiet - at specialet er afgrænset og planlagt på en sådan måde, at det kan gennemføres inden for en periode af 6 måneder. Studielederens godkendelse af kontrakten er en kontrol af, at der foreligger en realistisk plan for specialet. Flemming Smedegaard

19 Vejledning Sørg for fra starten af at etablere klare aftaler med din vejleder om vejledningssamarbejdet: - Hvor mange vejledninger kan du forvente? - Hvordan aftales vejledninger? - Gives der vejledning pr. telefon og pr ? - Hvad skal du aflevere inden vejledningen og hvornår? - Hvor meget kan du forvente, at vejlederen vil læse? (Bemærk: Der er ikke nogen, der læser alt). Du skal udarbejde en vejledningsplan, som skal godkendes af vejleder og studieleder sammen med specialekontrakten. Vejledningsplanen skal revideres undervejs, hvis der sker væsentlige ændringer. Flemming Smedegaard

20 Retningslinier for vejledning ved lærere fra Institut for Sprog og Kommunikation
Du har krav på 10 timers vejledning inden aflevering. De 10 timer omfatter: - selve vejledningen - vejlederens forhåndslæsning af afleverede materialer - svar på s - downloade og udskrive vedhæftet materiale Du kan forvente en reaktion på s inden for 3 arbejdsdage (forudsat at vejlederen ikke er bortrejst eller er engageret i heldagsarrangementer på SDU). Det indgår ikke i vejledningen at give udtalelser eller tilsagn om karakterniveau. Flemming Smedegaard

21 Hjælp til informationssøgning
I starten af februar holder Syddansk Universitetsbibliotek særlige informationssøgningskurser for IVK´s specialestuderende. På kurset får du erfarne forskningsbibliotekarers hjælp til at søge den rette litteratur til netop dit speciale og lærer at søge i databaser og andre steder, du ikke kendte i forvejen. Jo bedre afgrænset dit emne er inden kurset, jo bedre kan bibliotekarerne hjælpe dig. Tilmelding til informationssøgningskurserne sker i januar via mail. Flemming Smedegaard

22 Fakultetets tværfaglige specialeworkshop
Workshoppen behandler generelle (og ikke fagspecifikke) forhold omkring specialeskrivning. Workshoppen tager udgangspunkt i deltagernes konkrete projekter. Typisk 5 workshopmøder med oplæg fra en underviser, diskussion og erfaringsudveksling. Nærmere oplysninger hos Else Jensen på Flemming Smedegaard

23 Coaching (1) Er du specialestuderende, kan du benytte fakultetets tilbud om coaching. Såvel studerende, der mere eller mindre midlertidigt er gået i stå i specialeskrivningen, som studerende, der ”blot” ønsker at optimere sine ressourcer og motivation i arbejdsprocessen, kan få glæde af coaching. Coaching går i sin enkelthed ud på gennem coachens målrettede spørgsmål at give fokuspersonen, dvs. den der bliver coachet, ansvar og ejerskab for det eller de mål, som han eller hun har sat sig. Flemming Smedegaard

24 Coaching (2) Coaching må ikke forveksles med den faglige vejledning, som ydes af specialevejlederen. En coach giver ikke gode råd eller nogen form for faglig input, medmindre fokuspersonen beder om det. Coachen er kun katalysator for fokuspersonens selvrefleksion. Et coachingforløb består af en række individuelle samtaler. Varigheden af et coachingforløb tager udgangspunkt i den enkeltes behov og strækker sig typisk over 2-6 møder af cirka halvanden times varighed. Flemming Smedegaard

25 Specialegrupper Skriver du alene, så find nogle, som skriver speciale inden for beslægtede felter, og dan en specialegruppe, som mødes med jævne mellemrum. En specialegruppe har: En faglig funktion En psykologisk funktion En social funktion OBS: Det er erfaringen, at studerende, der indgår i en specialegruppe, bliver hurtigere færdige med deres speciale end specialestuderende, der ikke gør. Flemming Smedegaard

26 Erfaringer fra Sarah og Christina (1)
Sørg for at vælge et emne, du finder interessant. Vær ikke bange for at kaste dig ud i emner eller teorier, som er nye for dig – det gør blot udfordringen større og specialeskrivningen mere interessant for dig. Afstem ambitionsniveau og forventninger til specialeforløbet, hvis du skriver med en medstuderende. Lav en tidsplan og indsæt tid til eventuelle uforudsete hændelser. Opdel specialet i faser – det gør det lettere at bevare overblikket. Flemming Smedegaard

27 Erfaringer fra Sarah og Christina (2)
Vær selektiv i din udvælgelse af litteratur. Sæt hurtigt pennen til papiret – du kan altid ændre det, du har skrevet. Brug din vejleder og dit netværk. Afsæt god tid til at læse korrektur – det tager altid længere tid, end man tror. Husk også, at der skal være plads til andre aktiviteter end specialeskrivning. Husk at ros dig selv, når du indfrier dine delmål – så er det lettere at komme igennem specialeforløbet. Flemming Smedegaard

28 Aflevering Du kan få dit speciale trykt gratis i indtil 25 eksemplarer på universitetets trykkeri. Du får rekvisition hertil på sekretariatet. Specialet afleveres i 3 eksemplarer til sekretariatet. Ved afleveringen af specialet skal udfyldes en speciale-afleveringsblanket + evt. fortrolighedserklæring. Kontakt sekretariatet herom, hvis du ikke afleverer specialet personligt. Flemming Smedegaard

29 Forhåndsgodkendelse På grund af de afsluttende mundtlige forsvar gives der ikke forhåndsgodkendelser af specialer på IVK. Vær derfor opmærksom på, at du i forhold til arbejdsløshedskasse og dagpenge først er færdig, når det mundtlige forsvar er overstået. Flemming Smedegaard

30 Forsvaret Forsvaret skal finde sted senest 2 måneder efter aflevering af specialet, dog senest 3 måneder efter, hvis juli og/eller august indgår i bedømmelsesperioden. Vi tilstræber på IVK imidlertid følgende tidsfrister: - Specialeaflevering i juni/primo juli – forsvar ultimo august - Specialeaflevering primo august – forsvar ultimo august/ primo september - Specialeaflevering ultimo august – forsvar i oktober Husk, at vi fejrer årets kandidater hvert år ved IVK-dagen, og at der her bl.a. uddeles en IVK-kandidatpris. Flemming Smedegaard

31 Normalforløbet Specialekontrakt indgås 1. februar.
Specialet afleveres 1. august Specialet forsvares og du er kandidat ultimo august. Flemming Smedegaard

32 Erfaringer fra forsvar
Det mundtlige forsvar får en stor betydning, når der skal gives én karakter ud fra et helhedsindtryk. Det forventes, at startindlægget er det mest gennem-arbejdede oplæg, du nogensinde har holdt. Forbered dig på alle de mulige spørgsmål, der kan stilles til dit speciale. Du skal udover at kunne snakke om mangler, mulighe-der og perspektiver i dit speciale kunne indgå i en faglig dialog om emner, teorier mv., der forudsættes at være bekendt, når man har læst kandidat i VK. Flemming Smedegaard

33 Forsvarserfaringer fra en tidligere studerende ”Who did it”
Vær hjemme i dit speciale Forbered spørgsmål (Flemmings 100 spørgsmål) Kend din videnskabsteori – og alternativer Vær fremme i skoene Hold bolden på egen banehalvdel Vær ikke bange for at tage chancer Glæd dig! (hvis du kan) Bolden på egen banehalvdel  hold fokus på din empiri  den kan vejleder/censor ikke sætte spørgsmålstegn ved

34 Valg af specialeemne (1)
Et speciale er en undersøgelse af et fagligt problem ved hjælp af relevante teorier og metoder fra faget. De to mest afgørende punkter for et godt speciale: Du demonstrerer at beherske den akademiske arbejdsform. Du udvikler/løser noget, der er fagligt interessant. Skal begge disse punkter opfyldes på en gang, kræver det en god afgrænsning. Der er mange specialer, der bliver kritiseret for at være for brede, mens det er yderst sjældent, at specialer kritiseres for at være for snævre. Flemming Smedegaard

35 Valg af specialeemne (2)
Et speciale drejer sig ikke om at vise alt, hvad du ved og kan, men om din evne til at selektere og løse et fagligt problem. Den gode specialeidé er let at huske og kan forklares over for udenforstående på et par minutter. Et fagligt problem kan være både teoretisk, analytisk og empirisk, men skal i alle tilfælde undersøges ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder. Vær opmærksom på evt. problemer mellem en opdragsgivers og universitetets krav. Flemming Smedegaard

36 Valg af specialemne (3) Du har måske allerede valgt emne eller er startet overvejelserne. Emneområdet betyder imidlertid erfaringsmæssigt mindre, end de fleste tror. Når man først kommer i gang, viser de fleste emner sig yderst interessante. Det er derimod meget vigtigt, at du relativt hurtigt finder specialets idé (eksistensberettigelse). Hvad er specialets teoretiske/analytiske/empiriske pointe? Når du har en god historie at fortælle, bliver det hele meget lettere, og hvorfor også spilde både egen og andres tid på dårlige historier? Flemming Smedegaard

37 Specialet skal vise din virksomhedskommunikative faglighed
Godkendelse af et speciale er en optagelse i en ”faglig loge”, nemlig i logen af dem, der kan besmykke sig med det pågældende fags titel, fx kandidat i IVK. IVK er et bredt fag, som trækker på mange forskellige fagligheder, men det er ikke det samme, som at man kan gøre alt inden for fagets rammer. Uanset emne vurderes graden af teoretisk og metodisk refleksion altid meget højt ved bedømmelsen af et speciale. Flemming Smedegaard

38 Husk uddannelsens formålsparagraf
Formålet med kandidatuddannelsen i International Virk- somhedskommunikation specifikt er at give den studerende kompetencer til på et reflekteret videnskabeligt grundlag og ud fra en dybdegående viden om organisation, marketing, kommunikation, sprog, internationalisering og globalisering at kunne analysere, tilrettelægge og løse alle typer af kommunikationsopgaver for alle typer af virksomheder på dansk eller engelsk. Flemming Smedegaard

39 Metateori – teori – metode
Dit speciale skal eksplicit rumme: Metateori, dvs. valg af og stillingtagen til de videnskabsteorier, der ligger bag de valgte teorier og metoder. Husk, at der skal være en teoretisk konsistens i specialet. Teori, dvs. valg af og stillingtagen til de teorier, som ligger bag de metoder, du anvender. Metode, dvs. valg af og stillingtagen til de metoder, du bruger til at gennemføre dine undersøgelser, analysere dine data og gennem-føre dine løsninger. Flemming Smedegaard

40 Hvorfor videnskabsteori?
Akademisk arbejde går ud på at producere viden. Videnskabsteori handler om: Hvad er viden? Hvordan frembringes viden? Hvordan begrundes viden? Hvordan anvendes viden? Bag alle teorier og metoder ligger der en mere eller mindre eksplicit stillingtagen til disse afgørende spørgsmål. Denne stillingtagen kan sammenfattes i forskellige videnskabsteoreti- ske skoler. Flemming Smedegaard

41 Videnskabsteori Er du ikke rimelig fortrolig med fagets videnskabsteori, så er det på høje tid at blive det, for du slipper ikke igennem specialeforløbet uden. Videnskabsteorier, du i hvert fald bør kende: - positivisme - socialkonstruktivisme - hermeneutik - postmodernisme - semiotik - marxisme - strukturalisme - retorik Flemming Smedegaard

42 Litteratur om videnskabsteori
Holm, Andreas Beck (2011): Videnskab i virkeligheden. En grundbog i videnskabsteori. København: Samfundslitteratur. Kjørup; Søren (2008): Bind 1: Menneskevidenskaberne – Humanioras historie og grundproblemer. Bind 2: Humanistiske forskningstraditioner. København: Samfundslitteratur. Klausen, Søren Harnow (2005): Hvad er videnskabsteori. København: Akademisk Forlag. Collin, Finn (2012): Hvad er humaniora. København: Akademisk Forlag. Flemming Smedegaard

43 Centrale videnskabsteoretiske spørgsmål
Fra empiri til teori eller fra teori til empiri eller både og? Skal forskningen bidrage til konsensus i samfundet eller afsløre dissensus eller både og? Agerer forskeren subjektiv, objektiv, tilstræbt objektiv eller? Centrale videnskabsteoretiske positioner på humaniora: - Normative (teoriorienterede, konsensus, tilstræbt objektiv) - Fortolkende (empiriorienterede, konsensus, subjektiv) - Dialogiske (empiriorienterede, dissensus, subjektiv) - Kritiske (teoriorienterede, konsensus, subjektiv) - Holistiske (teori-/empiriorienterede, konsensus/dissensus, subj.) Flemming Smedegaard

44 Empiriske specialer Det gode samarbejde med en virksomhed er karakteriseret ved, at du får lavet et godt speciale, samtidig med at virksomheden får løst en opgave. Erfaringsmæssigt er følgende symptomer, som du skal være opmærksom over for: Virksomheden mener udelukkende, at de gør noget for dig. Virksomheden bruger dig udelukkende som gratis arbejdskraft. Du fokuserer udelukkende på dit speciale og ikke på virksomhedens behov. Manglende overholdelse af aftaler og fortielser fra begge sider. Flemming Smedegaard

45 Hvad du kan gøre for at bidrage til et godt samarbejde med virksomheden (1)
Indgå fra starten en skriftlig samarbejdsaftale med virksomheden med aftaler om emne, undersøgelser, gensidige forventninger, begrænsninger, evt. økonomi, kontaktperson, kontakthyppighed og formen af denne osv. Bidrag til/ sørg for klare aftaler gennem hele forløbet. Overhold aftaler. Diskretion fra din side med hensyn til, hvilke af virk-somhedens forhold du får indblik i. Indlevelse i virksomhedens og medarbejdernes situation (sæt dig ordentligt ind i, hvad de beskæftiger sig med, og hvorfor de gør tingene, som de gør). Flemming Smedegaard

46 Hvad du kan gøre for at bidrage til et godt samarbejde med virksomheden (2)
Respekt for virksomhedens og medarbejdernes kunnen og holdninger (så får man mest at vide - det dur ikke at være bedrevidende/ nedvurderende). Ærlighed over for dig selv - og over for virksomheden (sig, hvad du oprigtigt mener – men på rette tid og sted). Kommuniker klart, så samarbejdspartneren kan forstå dig (både mundtligt og skriftligt). Giv virksomheden noget, de kan bruge. Specialet skal være en brugsting og ikke en stor afsløringsrapport. Flemming Smedegaard

47 Eksempel på specialeaftale (1)
Denne aftale er indgået mellem Smedegaard Kommunikation (herefter benævnt virksom- heden) og stud. mag. Helle Andersen fra kandidatuddannelsen i International Virksom- hedskommunikation på Syddansk Universitet (herefter benævnt den studerende).. Som afslutning på hendes kandidatuddannelse udarbejder den studerende i perioden 1. februar 2013– 30. juni 2013 et ulønnet speciale for virksomheden. Virksomheden har udpeget Thomas Andersen som kontaktperson. Der er aftalt følgende problemformulering: Hvordan kan Smedegaard Kommunikation bedst kommunikere sin ekspertise inden for digital kommunikation til nye potentielle kunder, så flere virksomheder vælger at få Smedegaard Kommunikation til at hjælpe med at udforme en politik for virksomhedens digitale kommunikation samt implementering heraf. Problemformuleringen kan kun ændres efter accept fra såvel virksomheden, den studerende som vejleder. Flemming Smedegaard

48 Eksempel på specialeaftale (2)
Ved specialets afslutning har virksomheden ret til at kræve, at dele af specialet, der eventuelt måtte omhandle fortrolige og følsomme oplysninger for virksomheden, ikke gøres tilgængelige for andre end virksomheden, den studerende, vejleder/ eksaminator samt censor. Den studerende har endvidere tavshedspligt med alle oplysninger om forhold i såvel Smedegaard Kommunikation som hos denne virksomheds kunder, som den studerende måtte komme i besiddelse af. Virksomheden forventer, at specialet resulterer i konkrete kommunikative løsninger, som virksomheden kan bruge i sin fremtidige markedsføring. For at kunne løse opgaven har den studerende. adgang til at gennemføre interviews med udvalgte medarbejdere samt i øvrigt fri adgang til at tale med relevante medarbejdere i virksomheden adgang til efter aftale med kontaktpersonen at tage kontakt til virksomhedens tidligere, nuværende og potentielle kunder adgang til virksomhedens hidtidige markedsføringsmaterialer samt eventuelt andet relevant materiale Flemming Smedegaard

49 Eksempel på specialeaftale (3)
Virksomheden stiller IT-faciliteter (herunder adgang til internet og printer), telefon samt kopimaskine til rådighed for den studerende i forbindelse med udformningen af specialet. Virksomheden dækker endvidere rejseomkostninger til eventuelle udenbys rejser i forbindelse med specialet. Den studerende skal inden udgangen af hver uge meddele kontaktpersonen, hvornår hun forventer at opholde sig i virksomheden den efterfølgende uge. Den studerende skal endvidere løbende holde kontaktpersonen orienteret om, hvordan specialet skrider frem. Der skal i løbet af specialeforløbet holdes minimum 4 møder mellem den studerende og kontaktpersonen. Ved afslutningen af specialet modtager virksomheden 3 eksemplarer af specialet. Flemming Smedegaard

50 Eksempel på specialeaftale (4)
Der er aftalt følgende tidsplan for specialet: Indledende research og problemformulering: – 19.02 Møde med kontaktperson: kl Empiriske undersøgelser: – 20.03 Møde med kontaktperson: kl Analysefase: – 23.04 Møde med kontaktperson kl Planlægnings- og løsningsfase: – 21.05 Møde med kontaktperson kl Skrivning og redigering: – 28.06 Aflevering: Fremlæggelse af specialet for virksomheden kl For virksomheden: ________________________ Den studerende: Vejleder: ________________________ _________________________ Flemming Smedegaard

51 Problemformulering En problemformulering er svaret på det/de spørgsmål, som dit speciale besvarer. Man skal kunne gå direkte fra problemformulering og til konklusion og her læse svaret på problemformuleringen. Du skal have en problemformulering i en hvilken som helst fase af specialeskrivningen. Problemformuleringer er dynamiske og ændrer sig oftest flere gange undervejs, når du bliver klogere på det, du undersøger. Flemming Smedegaard

52 Eksempler på gode problemformuleringer
Hvordan kan mellemlederen håndtere krydspresset mellem topledelse og medarbejdere? Hvordan kan sammenhængen mellem ledelse og kvaliteten her i relation til medarbejdernes fravær i den kommunale ældrepleje forklares? Hvilke hindringer har der været for implementeringen af cLEAN i Global development, hvad er årsagen til disse hindringer, og hvad der kan gøres fremadrettet for at sikre implementeringen? Flemming Smedegaard

53 Specialesynopsis En specialesynopsis bør indeholde:
Den aktuelle problemformulering (for sådan en skal du have på et hvilket helst tidspunkt af speciale-skrivningen, selv om den ofte ændres og specificeres flere gange undervejs). En foreløbig disposition (som efterhånden bliver mere og mere udbygget). Den aktuelle tidsplan (så både du selv og vejlederen ved, hvad de aktuelle planer er). En foreløbig bibliografi (som efterhånden også bliver mere og mere udbygget). Flemming Smedegaard

54 Akademisk opgaveskrivning
Ytringsfunktioner i specialer: Specialer skal: Speciale skal ikke: - argumentere - agitere - begrunde - anmelde - bevise - bekende - diskutere - belære - nuancere - causere - problematisere - formidle - undersøge - lovprise - vurdere - missionere - nedgøre - postulere - underholde Flemming Smedegaard

55 Kvaliteter ved det gode speciale
Har ét fokus og skaber sammenhæng Postulerer ikke, men argumenterer Har struktur og bruger metatekst Transformerer viden frem for at genfortælle den Præsenterer resultater, ikke processen Har stof, der ligger højt på Blooms taksonomi Flemming Smedegaard

56 1. Har ét fokus og skaber sammenhæng
Et snævert fokus – hellere meget belæg for et lille tema end et stort tema med lidt belæg – og en klar rød tråd uden afstikkere. Dvs. det modsatte af typiske Tv-nyhedsudsendel- ser. Flemming Smedegaard

57 2. Postulerer ikke, men argumenterer
Dårlige specialer er primært postulerende, gode specialer er primært argumenterende. Skelner klart mellem påstande, belæg (grundene for påstandene) og hjemmel (den gyldighed eller vægt, som grundene har). Henter sit belæg og sit hjemmel i teori eller i teoretiske funderet analyse og refleksion. Det er ikke akademisk at hente sit belæg i almen viden og ordsprog. Flemming Smedegaard

58 Videnskabelig argumentation
Videnskabeligt acceptable belæg er fx: faglige autoriteters udsagn, fx teorier eller definitioner andres undersøgelser, fx analyser, interviews og statistik egne undersøgelser, fx analyser, interviews og statistik Følgende er derimod ikke acceptable belæg: mener, synes og tror uredelig brug af teorier, undersøgelser, statistikker osv. Flemming Smedegaard

59 3. Har struktur og bruger metatekst
Metatekst betyder strukturmarkering, dvs. at man gør meget du af at begrunde overfor læseren, hvad hver enkelt del af teksten skal med for. Strukturen skal ikke blot være der på et meta-plan, men også mellem de enkelte sætninger. Dvs. kohæsion og kohærens. Flemming Smedegaard

60 4. Transformerer viden frem for at genfortælle den
Dårlige specialer har det med at udøse alt, hvad man ved. Til gengæld har man ikke så meget man vil med det, man ved – andet end at vise, at man ved det. derfor bliver det i høj grad blot en gengivelse af, hvad andre mener uden noget egentligt mål hermed. I gode specialer er der derimod foregået en transformation af viden: Der analyseres, tolkes og vurderes. Flemming Smedegaard

61 5. Præsenterer resultater, ikke processen
Du skal præsentere dine resultater på grundlag af en solid faglig argumentation. Vurderinger af typen ”det har været interessant at arbejde med…” er uinteressante i forhold til speciale-genren, hvor det handler om at benytte en faglig argumentation. Det er kun den metodiske proces, der er interessant. Flemming Smedegaard

62 6. Har meget stof, der ligger højt på Blooms taksonomi
6. Vurdering: Bedømme ud fra forskellige kriterier 5. Syntese: Kombinere og abstrahere 4. Analyse: Se system/ struktur/ principper, nedbryde i dele, skille ad 3. Anvendelse: Afprøve, bruge 2. Forståelse: Demonstrere, forklare med egne ord, fortolke 1. Viden: Skelne, genkende, gengive Flemming Smedegaard

63 Gode specialer Bruger viden formålsbestemt Går i dybden med ét emne
Handler om en relation mellem begreber Meget belæg og hjemmel for påstande Indordner hvert afsnit under hovedformål Angiver hvert afsnits indordning under hovedformål eksplicit v.h.a. metatekst Megen tekst befinder sig højt på Blooms taksonomi Flemming Smedegaard

64 Dårlige specialer Refererer viden uden at bruge den til noget
Går ikke i dybden, bringer mange emner på bane Savner enten belæg eller påstand Indordner ikke hvert afsnit under hovedformål Angiver ikke en sådan indordning eksplicit Megen tekst befinder sig lavt på Blooms taksonomi Flemming Smedegaard

65 Akademisk sprog Emneorienteret Klart, præcist, økonomisk
Skaber og støtter en klar struktur på såvel stofniveau som ordniveau 4. Korrekt Flemming Smedegaard

66 Emneorienteret Der skal være fokus på emnet og ikke på afsenderen.
Sprogligt skal være sagligt og ikke præget af afsende-rens følelser eller imponatorord. Opgaven skal ganske vist rumme faglige begreber – men de faglige begreber er ikke et mål i sig selv. De skal ikke bruges til at imponere med. Du skal kun bruge de begreber, der hjælper dig med at belyse dit problem. Brugen af passiv sprogbrug vs. Brug passivkonstruktioner, hvor man vil fremhæve generelle fremgangsmåder. Brug aktive verber og jeg, når man skriver om de handlinger, som du har foretaget i forbindelse med din undersøgelse, dvs. jeg anvender, jeg udvælger, jeg foreslår, jeg konkluderer, jeg argumenterer for, jeg viser osv. – men ikke jeg synes! Flemming Smedegaard

67 Klart, præcist, økonomisk
Skarpe definitioner Klar og entydig brug af begreber Fjernelse af fyldord Flemming Smedegaard

68 Klarhed på stofniveau Kun relevant stof er med
Vægtning efter vigtighed Gennemtænkt rækkefølge Klar blokinddeling af teksten ved hjælp af afsnitsinddeling og overskrifter Forbundne blokke står sammen Brug af metatekst (sproglige signaler) Overordning og underordning markeret Blokkenes indbyrdes funktion markeret Flemming Smedegaard

69 Klarhed på ordniveau Klar sætningsbygning
Brug af visuelle/ typografiske signaler Samme ord for samme ting Fremhævelse af det vigtige Kursiv Mellemrubrikker Flemming Smedegaard

70 Hovedafsnit og serviceafsnit
En universitetsopgave består af hhv. hovedafsnit og serviceafsnit. I hovedafsnittene står det egentlige faglige indhold. Serviceafsnittene har til formål at gøre det lettere for læseren at bruge hovedafsnittets faglige indhold. Serviceafsnit er de afsnit, der hjælper læseren med: overblik (fx indholdsfortegnelse, abstrakt/ resumé) identifikation (fx forside) dokumentation (fx kilde- og litteraturfortegnelse, bilag, noter) orientering og brug (fx forord, indledning, konklusion) opslag og henvisning (fx indholdsfortegnelse) Flemming Smedegaard

71 Serviceafsnit i et speciale
Før hovedafsnit: forside indholdsfortegnelse evt. forord resumé indledning med problemformulering I hovedafsnit: noter (løbende noter vs. fodnoter) Efter hovedafsnit: konklusion kilde- og litteraturfortegnelse bilag Flemming Smedegaard

72 Indholdsfortegnelser
er et redskab til at slå op i er overblik over indholdets omfang er indtryk af opbygningen af teksten Når man skal lave en indholdsfortegnelse, skal man: finde ud af, hvor detaljeret indholdsfortegnelsen skal være vælge en praktisk opstilling og typografisk udformning Indholdsfortegnelsen skal afspejle dispositionen: Det er vigtigt, ar der er overensstemmelse mellem afsnitsbeteg-nelserne i indholdsfortegnelsen og overskrifterne i selve teksten – både i ordlyd og typografisk. Overskrifter – ikke for mange typer overskrifter og ikke for mange decimaler. Flemming Smedegaard

73 Dokumentation Noter Litteraturnoter i løbende tekst.
Forklaringsnoter som fodnoter. Citater Korte citater (under en linje) sættes i citationstegn i løbende tekst. Længere citater markeres typografisk ved linjeoverspring og indrykning. Citater skal altid være en ordret gengivelse. Kilde- og litteraturfortegnelse har som formål: dokumentere brug af kilderne. lette informationssøgning for læserne. Flemming Smedegaard

74 Husk i afslutningsfasen!
Resumé på 2 – 3 sider: - på dansk, hvis specialet er skrevet på fremmedsprog - på fremmedsprog, hvis specialet er skrevet på dansk Nøje referencer til alle benyttede kilder. Bibliografi med benyttet litteratur. Bilagsdokumentation (så lidt som muligt, så meget som nødvendigt!) Ved specialer med flere bidragydere: Nøje angivelse af, hvem der er ansvarlig for hvilke sider. Flemming Smedegaard

75 Tak for i dag! God fornøjelse med specialeskrivningen!
Flemming Smedegaard