Kompetencer til tiden – på tærsklen til det 21. Århundrede

Præsentationer af emnet: "Kompetencer til tiden – på tærsklen til det 21. Århundrede"— Præsentationens transcript:

1 Kompetencer til tiden – på tærsklen til det 21. Århundrede
v. Chefkonsulent Gitte Larsen Kursus- Og konsulentafdelingen Danmarks Biblioteksskole v./ Gitte Larsen, chefkonsulent Kursus- og konsulentafdelingen Danmarks Biblioteksskole NVBF’s forårskonference i Reykjavik Juni 2004

2 FAKTA om DBs kursusvirksomhed:
Afholder kurser og seminarer hvert år Udvikler ca. 75 nye kurser årligt Undervisere: skolens egne lærere (ca.70) + bibliotekarer fra praksis + private konsulenter >5000 kursister pr. år Skræddersyer kurser til alle bibliotekstyper + offentlige og private organisationer

3 Biblioteket i det 21. Århundrede – Hybridbiblioteket: hvad er det?
Det klassiske forskningsbibliotek Med de tilbud, brugerne i det fysiske bibliotek forventer i 2004 Det elektroniske Bibliotek Med de tilbud, (distance)brugerne forventer i 2004

4 Biblioteket som studiested

5 – hvor brugerne kan arbejde med film, lydoptagelser og multimedier
Mediatek – hvor brugerne kan arbejde med film, lydoptagelser og multimedier

6 Det fysiske rum til gruppearbejde

7 Biblioteket som dagligstue
Aalborg Universitetsbibiotek 2003

8 Biblioteket som center for læring: Fysisk plads til undervisning af forskellige brugergrupper

9 Biblioteket som Center for Læring (2004) - fra instruktion til læring
Udvikler undervisningsforløb (somme tider) i samarbejde med moderinstitution, der understøtter opbygning af informationskompetence hos studerende Giver adgang til relevante ’selv-instruktions’ programmer (turorials i anvendelse af bibliotekets ressourcer, informationssøgning på Internet, videnskabelig kommunikation, citering og referencer, etc.) Særlig støtte til de studerende, der må uddanne sig hjemmefra Stiller faciliteter til rådighed på stedet for deltagelse i fjernundervisning

10 Samlingerne: Opgaver: Trykte materialer Elektroniske materialer
Udvikling af samlingerne Bevaring (fysisk og e-form) Kassation Formidling af samlingerne Undervisning- alle målgrupper …..uanset materialernes fysiske form

11 Biblioteket i det 21. Århundrede – Hybridbiblioteket: hvad er det?
Det klassiske forskningsbibliotek Med de tilbud, brugerne i det fysiske bibliotek forventer i 2004 Det elektroniske Bibliotek Med de tilbud, (distance)brugerne forventer i 2004

12 Materialernes forandring: fra papir til skærm
Spørgsmål: Hvordan vil den ændrede sammensætning af forskningsbibliotekernes materialer påvirke udlån og benyttelse? - stigning eller fald i benyttelse på stedet? - vil ’downloans’ af tidsskriftartikler helt erstatte udlån? - vil elektronisk publiceret materialer i pdf-format erstatte udlån? - vil e-bøger (opslagsværker, forskningspublikationer, etc.) erstatte trykte publikationer? - vil lydoptagelser, film, mv. hentes direkte fra Nettet? Hvor stor en del af ressourcerne vil blive brugt på e-baserede materialer og tjenester – herunder videreudvikling og drift af nettjenester (f.eks. Portaler) og licensbelagte produkter? Giver ligestilling af alle medier anledning til at ændre i sammensætningen af medarbejdernes kompetenceprofiler?

13 Et dansk eksempel: Bibliotek
Et dansk eksempel: Bibliotek.dk blev lanceret i hvordan har det påvirket weblåneres brugsmønstre? Bibliotek.dk – at ’gå på biblioteket hjemmefra’ - alle materialer, der er indkøbt i folke- og forskningsbiblioteker samt alle titler i nationalbibliografien er søgbare og kan reserveres. Låner oplyser, hvor materialet ønskes afhentet resultatet: - brugsmønsteret er forandret – flere titler bestilles nye befolkningsgrupper bliver lånere større efterspørgsel på helt nye titler stærkt stigende interurbanlån (31% i 2001 og yderligere 9% i 2002) national kørselsordning etableret erfaringen: - web-lånere efterspørger nye serviceydelser fra biblioteket ex: ’Ask a librarian’ reference tjenester (24x7) At materialer, der ses i bibliotek.dk kan købes via boghandel

14 Nye krav til brugerbetjening - i det virtuelle miljø
Betjening af web-lånerne - hvem er de? Hvad forventer de af biblioteket? - Hvordan måler vi web-lånernes brug af elektroniske tjenester? - Hvis de ikke låner materialer, hvordan måler vi outcome af benyttelse i stedet for output? Markedsføring af tjenester og services - branding af bibliotekets tjenester i det virtuelle rum. Hvordan? - hvordan formidler vi optimalt i det elektroniske rum? - hvordan får vi en interaktiv dialog i gang med web-lånerne? - hvordan synliggør vi nytten af bibliotekets produkter og tjenester? Synliggørelse af den enkelte biblioteksmedarbejders særlige kompetencer overfor web-låneren. Hvordan??

15 Kompetenceudvikling – 6 indgangsvinkler
Kompetenceudvikling i et planlagt perspektiv Kompetenceudvikling – 6 indgangsvinkler Nye formelle kompetencer - vægt på teori og metode Nye færdigheder ”Biblioteket” folke-, fag- og forsknings, organisationer, etc. Faglig a’jourføring Ny inspiration Organisationsudvikling: - den enkelte medarbejder - ledelsesgruppen - en afdeling - hele organisationen Aktuelle bibliotekspolitiske emner Kursus Kompetencer til tiden - 27.april Gitte Larsen

16 Kompetencer 3 typer: ’knowledge’ – ’skills’ –’attitudes’
Kompetenceudvikling i et planlagt perspektiv Kompetencer 3 typer: ’knowledge’ – ’skills’ –’attitudes’ Nye formelle kompetencer - vægt på teori og metode Nye færdigheder ”Biblioteket” folke-, fag- og forsknings, organisationer, etc. Faglig a’jourføring Skills Knowledge Ny inspiration Attitudes Organisationsudvikling: - den enkelte medarbejder - ledelsesgruppen - en afdeling - hele organisationen Aktuelle bibliotekspolitiske emner Kursus Kompetencer til tiden - 27.april Gitte Larsen

17 Kompetenceudvikling i et planlagt perspektiv
Kompetencer - den viden og erfaring, der sætter én i stand til at handle i hverdagen FAGLIGE f. eks. IT-kundskaber Viden om Informationssøgning Viden om Referencetjenester Viden om faglige emner Viden om pædagogisk teori- og metode Fædigheder i brugerundervisning Viden om projektledelse SOCIALE f.eks. At kunne Videndele Samarbejde Arbejde i teams Håndtere konfliker Udvise humoristisk sans PERSONLIGE f.eks. Gennemslagskraft Kommunikation Engagement Forandringsparathed Personlig planlægning Evne til læring Håndtere stress Pædagogiske evner Kursus Kompetencer til tiden - 27.april Gitte Larsen

18 Kompetenceudvikling i et planlagt perspektiv
Kompetencies: knowledge – skills –attitudes expressed by 53 US library directors source: Expectations of Librarians in the 21st Century. Edited by Karl Bridges. Greenwood, 2003. KNOWLEDGE - A solid, braod education - Knowledge of technology ”Ability to tell the difference between new technology and neccessary technology” - Professional knowlede and a broad understanding of the world’s knowledge - intellectually engaged ATTITUDES Intellectual curiosity risk taking Sence of humor Optimism & Entusiasm Flexibility Confidence Empathy Patiencec Assertiveness Tolerance for change SKILLS Customer service skills Teaching skills Creativity Ability to market lib.services Ability to be a team player Interpersonal ability Drive to learn Communication skills Ability to think conceptually Kursus Kompetencer til tiden - 27.april Gitte Larsen

19 Undersøgelse af 187 svenske bibliotekschefers 10 ønsker til/savn af bibliotekarers personlige egenskaber – i prioriteret orden kilde: Birgitta Olander: Framgangspotential – en fatombild av den nye svenske bibliotekar. I: IKONER, 2001? Mest ønskede egenskaber af chefer At kunne tage ansvar Evne til at samarbejde med forskellige slags kolleger Fleksibel Engageret Selvgående (da=selvkørende?) Evne til at håndtere forskellige slags brugere Nytænkende (innovativ) Høj stresstærskel Åben for nye ideer Interesseret i arbejdsopgaverne Mest savnede egenskaber af chefer i forskb Lederegenskaber Analytisk sans Skriftlig kommunikationsevne Professional selvtillid Høj stresstærskel Spørgelyst Nytænkende (innovativ Evne til at håndtere forskellige slags brugere Selvgående (da=selvkørende?) Evne til at samarbejde med forskellige slags kolleger

20 Undersøgelse af egenskaber som de studerende synes beskriver dem bedst og egenskaber de savner kilde: Birgitta Olander: Framgangspotential – en fatombild av den nye svenske bibliotekar. I: IKONER, 2001? Bedst dækkende egenskaber Tilpasningsdygtig Pålidelig Venlig Skriftlige kommunikationsevner Åben for nye ideer Analystiske evner Fleksibel Evne til at samarbejde med kolleger Evne til at håndtere brugere Omhyggelig Humoristisk Høj stresstærskel Engageret De studerende savner mest Lederegenskaber Professionel selvtillid Energisk Villig til at udføre alt slags arbejde Velorganiseret At kunne tage ansvar Logisk sans Spørgelyst Nytænkende (innovativ)

21 Sammenhæng mellem ressourceområder og adfærd
Kompetenceudvikling i et planlagt perspektiv Sammenhæng mellem ressourceområder og adfærd Holdninger Viden Adfærd Personlighed Færdigheder Kursus Kompetencer til tiden - 27.april Gitte Larsen

22 Sammenhæng mellem ressourceområder og adfærd
Viden Struktur og processer Holdninger Ledelsesform, politikker, strategi Kultur Adfærd Personlighed Færdigheder Teknologi

23 Handlingsplan- proces Kompetenceudviklings-proces
Omverdens- og organisations- analyse. Hvor er vi? Målsætninger Hvor skal vi hen? Evaluering af aktiviteter Gennemførelse af aktiviteter Kompetenceudviklings- plan: kompetence- mål + aktiviteter Kompetencer i dag Hvad kan vi? Kompetence- behov: Hvad skal vi kunne? Kompetence analyse

24 Hvad menes der med Strategisk Kompetenceudvikling anno 2004?
Strategisk kompetenceudvikling kan defineres som: ”Den proces, der sikrer, at organisationen har de kompetencer, der er en forudsætning for at kunne realisere de overordnede mål og strategier” Citat: Klaus Guldbrandsen: Kompetencekraft – resultater gennem mennesker. Børsen S.35

25 Kompetenceudvikling i et planlagt perspektiv
Fokus Mål Aktører Strategisk kompetence-udvikling Hele organisationen/ Selvstændige enheder Sikre, at organisationen har kompetencer til at indfri de strategiske ambitioner De strategi- ansvarlige +medarbejder repræsentanter Taktisk kompetence-udvikling Afdelinger/ teams Sikre kompleksitet i teamets kompetencer med høj opgave særegnethed Alle medarbejdere i afdelingen/ teamet Operationel kompetence-udvikling Den enkelte medarbejder Forpligtende aftaler, der sikrer, at individuelle kompetence ”gab” lukkes Medarbejder og nærmeste leder

26 Udviklingsplan for den enkelte medarbejder - mødet mellem to rationaler: organisationens og medarbejderens behov Kilde: foredrag af Bent Gringer, Kompetencerådets sekretariat, 27.okt. 2003 Vision/strategi Mit liv Udfordringer Strategi Mit job Min fremtid Opgaver Min familie Kvalifikationskrav Min faglighed Medarbejdere Min karriere Kvalifikations”gab” Mit udviklingsbehov!! = udviklingsbehov

27 Medarbejderkategorier Er det muligt at få alle med?
Stort potentiale Falmede stjerner Stjerner Moderat potentiale Problemmedarbejdere Arbejdsheste Præstation norm Præstation under norm over norm

28 Kompetence og inkompetence – baseret på Jacues Chaise, 1994
Bevidst kompetent Ubevidst kompetent Bevidt inkompetent Ubevidst inkompetent