Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Hvor Eksakt er vor Videnskab egentlig?.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Hvor Eksakt er vor Videnskab egentlig?."— Præsentationens transcript:

1 Hvor Eksakt er vor Videnskab egentlig?

2 ”Videnskaben er eksakt”!
Man må ikke glemme at det vi i dag kalder videnskab, jo stammer fra gamle troldmænd og alkymister, ofte ansat at kongen. På et tidspunkt skete der en opsplitning mellem ”Videnskab” og ”Filosofi/religion” De to herrer til venstre repræsenterer de to retninger. Sokrates Men som vi vil påpege her, stemmer udtalelsen øverst på denne side ikke altid. Alt for ofte er videnskaben tilbøjelig til at komme med ”trosartikler”, de servere dem så med et gran bedreviden som om de er beviste facts. Platon

3 Wikipedia har denne definition:
Videnskab er en metode for fremskaffelse af almen anvendelig viden, samt betegnelsen på den viden som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode. Den moderne videnskab regnes for at være opstået i 1600-tallet, hvor der blev udviklet teknikker til fremskaffe såkaldt objektiv observationsbaseret viden, i stedet for blot at fremmane viden gennem religiøse og filosofiske tekster og spekulationer.

4 Der har jo været en del Ups!er op gennem tiden.
Eks. 1: Jorden er verdens navle, selv solen roterer omkring den Solen Jorden

5 I dag ved vi jo bedre. Eks. 1: Jorden er IKKE verdens navle, vi er en del af noget større.

6 Der har jo været en del Ups!er op gennem tiden.
Eks. 2: Jorden er flad,man kan sejle ud over kanten. … eller det der er værre, som denne Hindu-version..

7 I dag ved vi jo bedre. Eks. 2: Jorden er IKKE flad, man kan kredse om den i satellit.

8 Der har jo været en del Ups!er op gennem tiden.
Eks. 3: De 4 elementer – ild, vand, luft og jord.

9 I dag ved vi jo bedre. Eks. 3: Elementerne er UDSKIFTET med det periodiske system.

10 Der har jo været en del Ups!er op gennem tiden.
Eks. 4: Atom, fra græsk = udelelig…?. … i dag kappes videnskaben om at finde partikler i atomet!

11 I dag ved vi jo bedre. Eks. 4: Atomet ER deleligt, dels i partikler, og del til nye grundstoffer.. Atom-prøvesprængning Partikel-accelerator i Cern

12 Universet Udviklingslæren Så hvor eksakt ér videnskaben altså?
Vi vil bare beskæftige os med 2 eksempler på ”sandslotte”, som videnskaben har frembragt, og som journalister har slået fast som den endegyldige sandhed (om end det altså stadig kun er teorier): Universet Udviklingslæren

13 Så hvor eksakt ér videnskaben altså? (…om Universet)
De største gåder: Universets største gåder drejer sig om oprindelse. Hvorfor og hvordan? I Schweiz knokler ingeniører og fysikere utrætteligt med at konstruere en gigantisk partikel-accelerator, så vi kan trænge dybt ind i mysteriet om Universets skabelse og de gådefulde tyngdekræfter. Ekkoet fra det store brag: Det er den største gåde. I dag ved (tror) forskerne, at Universet tog sin begyndelse for 13,7 milliarder år siden. Men de ved ikke hvorfor, og heller ikke hvordan.

14 Så hvor eksakt ér videnskaben altså? (…om Universet)
Det store mysterium: Det allerførste øjeblik i Universets historie er et mysterium. Perioden kaldes Planck-tiden, men forskerne har ikke viden nok i dag, til at forklare, hvad der skete i dette første blink af skabelsen. Naturkræfterne spaltes fra: Mens Universets første splitsekund er en gåde, kan forskerne forklare hvad de tror skete i Universets andet øjeblik. For her kan vores kæmpestore partikel-acceleratorer følge med og give os et indblik i voldsomme temperaturer og fraspaltning af naturkræfter.

15 Så hvor eksakt ér videnskaben altså? (…om Universet)
Udvidelsen eksploderer: Det tredje øjeblik i Universets historie er Den Store Forenings-epoke. Et splitsekund, som indeholder beretningen om en voldsom udvidelse-inflationen (som hvem har set?). Tre minutter senere: Tre minutter efter Big Bang faldt temepraturen til 1 mia grader (hvorfor?). Det var stadigt ufatteligt hedt, men køligt nok til, at ursuppen af partikler kunne danne de første atomkerner (hvor kommer resten af atomkernerne fra?).

16 Så hvor eksakt ér videnskaben altså? (…om Universet)
Universet Big Bang: Vi lever i et mysterium. Og det mysterium er universet. Vi kan måle det, analysere det, observere det og tilmed udforske det. Men hvad er universet? Hvordan blev det til? Hvorfor blev det til? Og hvordan vil det ende? Den sælsomme tiltrækning: Alle kender tyngdekraften. Den trækker os ned mod Jordens overflade, holder Månen i sin bane om vores klode og styrer planeternes baner omkring Solen. Denne kraft, som syner så simpel, rummer nogle af Universets allerstørste gåder. Fysikerne har i åretier forsøgt at vriste de sidste hemmeligheder ud af tyngdekraften. De har forsøgt at forstå hvordan den virker nede blandt atomerne, så vi for alvor kan manipulere med denne naturkraft. Men det er indtil videre ikke lykkedes.

17 Så hvor eksakt ér videnskaben altså? (…om Universet)
Sorte hullers centrum: I midten af vores Mælkevej lurer et gigantisk tyngdekrafts-monster i form af et supermassivt sort hul. Astronomerne har opsporet sorte huller i centrum af andre galakser, men ingen har nogensinde set et sort hul. De suger alt til sig, selv lys, og deres indre skjuler et af astrofysikkens store mysterier. Mørkt stof: Som sagt ovenfor, sorte huller er en teori, og disse skulle endog suge stof og lys til sig. Ligesom sorte huller tror man at 90 procent af universet er usynligt. Astronomer kalder det mørkt stof.

18 Så hvor eksakt ér videnskaben altså? (…om Universet)
Det manglende stof: Tyngdekraften holder Månen på plads om Jorden, den holder sammen på planetsystemer og holder stjernerne sammen i galakser. Men der er noget, der ikke stemmer. Der er ikke planeter og stjerner nok til at holde sammen på galakserne, og de burde gå i opløsning. Mørkt stof: Det meste af Universet kan ikke ses med det blotte øje. Ligesom sorte huller er 90 procent af universet usynligt. Astronomer kalder det mørkt stof, og det er et af den moderne kosmologis største gåder.

19 Så hvor eksakt ér videnskaben altså? (…om Universet)
Universet speeder op: Rummets yderkanter suser fra hinanden med stadig større hastighed. Universet er ikke kun i gang med at udvide sig, det går også hurtigere og hurtigere. Jo større Universet bliver, desto hurtigere vokser det. Eller er det bare forvræng-ninger i tid og rum? Den mørke energi: Universets udvider sig med stadig større hastighed. Det er, som om en sælsom anti-tyngdekraft presser alt i kosmos fra hinanden, uden at forskerne kan måle den eller forklare hvorfor. Det er den mørke energi - og den har speederen i bund siger mand.

20 Så hvor eksakt ér videnskaben altså? (…om Universet)
Universets afslutning: Det 20. århundrede ændrede vores opfattelse af Universet. Fra blot at være på størrelse med Mælke-vejen voksede det sig større og mere forunderligt end nogen af de tidlige astronomer kunne forestille sig. Med Hubble og det ekspanderende Univers kom teo-rien om Big Bang. Men selv om søfolkene fik kikkert, så troede de stadig jorden var flad, så teknik er ikke lig viden! Mange dimensioner: Når vi kigger os omkring, ser det ud som om Universet har fire dimensioner. Op-ned, frem-tilbage, højre-ventre ”og tiden” (man kan ikke blande pærer og bananer). Alle bevægelser foregår i en passende kombination af de fire, men det er muligt, at der er mere end dobbelt så mange dimensioner.

21 Så hvor eksakt ér videnskaben altså? (…om Universet)
I en af hans berømte udsendelser på BR Alfa stiller han spørgsmålet: Hvor stort er Universet, hvad er der udenfor, hvad er sorte huller…? Han svarer så selv på det: Fysik kan IKKE forklarer Universet! Harald Lesch, Født 1960 i Giessen, er professor i Teoretisk Astrofysik ved "Ludwig-Maximilians-universitetet" i München og også lærer i naturfilosofi ved "München Academy of Philosophy".

22 Så hvor eksakt ér videnskaben altså? (…om Udviklingslæren)
Evolutionsteorien fik stor udbredelse i forrige århundrede på grund af Charles Darwins arbejde. Under et ophold på Galápagosøerne i Stillehavet lagde Darwin mærke til at der var forskellige finkearter på de forskellige øer, og han drog den slutning at de alle stammede fra én art. Delvis på grund af denne iagttagelse fremsatte han en teori om at alle livsformerne stammer fra én oprindelig, simpel form. Han hævdede at drivkraften bag udviklingen fra laverestående til højerestående livsformer var naturlig udvælgelse og dét at de bedst egnede overlever. Han påstod at landdyr havde udviklet sig fra fisk, fugle fra krybdyr, og så videre.

23 Så hvor eksakt ér videnskaben altså? (…om Udviklingslæren)
Det som Darwin iagttog på disse isolerede øer var ikke i strid med Bibelen, for Bibelen giver rum for variation inden for hver hovedart. Alle de forskellige menneskeracer stammer for eksempel fra ét menneskepar. (1 Mosebog 2:7, 22-24) Der var derfor ikke noget mærkeligt i at de forskellige finkearter skulle stamme fra én oprindelig art. Men de var stadig finker. De havde ikke udviklet sig til høge eller ørne.

24 Så hvor eksakt ér videnskaben altså? (…om Udviklingslæren)
MEN Darwin sagde også… Selv udviklingsteoriens bedst kendte fortaler, Charles Darwin, var klar over at hans teori havde visse begrænsninger. I slutningen af sit værk Arternes Oprindelse skrev han at „der er Storhed i det Syn paa Livet, at det, med dets forskellige Kræfter, af Skaberen oprindelig er bleven nogle faa eller en enkelt Form indblæst“ — hvorved han gjorde klart at spørgsmålet om livets oprindelse stadig stod åbent.

25 Så hvor eksakt ér videnskaben altså? (…om Udviklingslæren)
MEN Darwin sagde også… Darwin skrev for eksempel: „At antage, at Øjet ..Skulde være bleven dannet ved [en Udvikling], det synes, skal jeg villigt indrømme, at være absurd i allerhøjeste Grad.“ Der er gået over hundrede år siden da. Er problemet blevet løst i mellemtiden? Nej. Siden Darwins tid har man tværtimod lært så meget om øjet at man nu forstår at det er langt mere kompliceret end Darwin var klar over. Fysikeren & astronomen Robert Jastrow siger således: „Øjet synes at være udtænkt og konstrueret; ingen konstruktør af teleskoper kunne have gjort det bedre. “Det er vanskeligt at godtage at udviklingen af det menneskelige øje skulle skyldes tilfældigheder; det er endnu vanskeligere at godtage at udviklingen af menneskets intelligens skulle være resultatet af vilkårlige forstyrrelser i vore forfædres hjerneceller.“

26 Så hvor eksakt ér videnskaben altså? (…om Udviklingslæren (øjet))
At ”Naturen” kunne ”opfinde” lysfølsomme celler (K) kan måske til nød forsvares, MEN… Hvordan kunne den vide, eller forstå: - at opbygge et hulrum (A) før linsen fandtes? - at en linse (B) ville være en fordel? - at bruge muskler (D) til at regulerer brændvidden? - at lave øjet bevægeligt med muskler (H)? - at forbinde (J) de lysfølsomme celler til hjernen? - o.m.m. Hvordan kan det være at så mange forskellige dyretyper (fugle, fisk og pattedyr) har ”udviklet” et øje af præcis samme konstruktion… ...eller kan det være fordi det er den samme arkitekt der står bagved? A: Glaslegeme B: Linse C: Hornhinde – cornea D: Linse-ligament E: Regnbuehinde – iris F: Forreste øjenkammer G: Linsetraktor H: Øjenmuskel I: Årehinde – choriodea J: Synsnerve K: Nethinde – retina L: Senehinde – sclera M: Tapetum lucidum N: Benring

27 Så hvor eksakt ér videnskaben altså? (…om Udviklingslæren (hjernen))
Lad os så bare give ”Naturen” kredit for at den har frembragt lillehjernen som alle dyr har, MEN… igen som for øjet, hvordan kan ”Naturen”: - vide, at der ville være fordele at høste, ved alle disse nye hjerne”tilføjelser”, de var jo ikke anven-delige før de var færdige til brug? - vide, at alle de stoffer og nervetråde beskrevet under billedet, skal være til stede, for at en hjerne virker? De vigtigste celler i hjernen — neuronerne — rører ikke direkte ved hinanden. De er adskilt af synapser, små mellemrum på cirka 1/ millimeters bredde. Disse mellemrum overskrides af kemiske stoffer, de såkaldte transmitterstoffer. Der kendes i øjeblikket 30 sådanne stoffer, men det er muligt at der er mange flere. Disse kemiske impulser modtages i neuronets ene ende af et stort antal tynde udløbere som kaldes dendritter. I den anden ende af neuronet sendes impulserne videre af en lang nervetråd der kaldes et axon. I neuronerne er impulserne elektriske, men når de krydser synapserne er de kemiske. Nerveimpulserne overføres altså ad elektrokemisk vej. Alle impulserne er af samme styrke, men signalets intensitet afhænger af impulsernes frekvens, der kan være helt oppe på tusind i sekundet.

28 Så hvor eksakt ér videnskaben altså? (…om Udviklingslæren (kødhakker))
Lad os lige prøve et eksperiment. Og vi snyder lidt, vi putter de 12 færdige dele der kræves til at samle en kødhakker ned i en kasse. Nu bruger vi udviklingsteorien, vi ryster denne kasse i X millioner år og får en færdigsamlet kødhakker ud af det…? …eller hvad sker der sansynligvis? Enten bliver de enkelte dele smadret til jernsplin-ter på grund af rystelserne (som i en polermaski-ne), eller jernet nedbrydes til dets naturtilstand = RUST. Morale: Alt i naturen nedbrydes, det går aldrig den anden vej!

29 Så hvor eksakt ér videnskaben altså
Så hvor eksakt ér videnskaben altså? (…om Udviklingslæren (mangfoldigheden)) Hvis ”den naturlige udvælgelse” går efter det optimale, hvorfor: er der så, så mange dyrearter? Hvis ”den naturlige udvælgelse” går efter det optimale, hvorfor: er der så, så mange forskellige ”konstruktioner” der spiser den samme føde? Hvis ”den naturlige udvælgelse” går efter det optimale, hvad: skal et dyr så, med et halvt udviklet øje, og hvordan kan det vide hvad mere der skal til for det perfekte, og hvorfor har fugle, fisk og pattedyr så samme type øje?

30 Så hvor eksakt ér videnskaben altså? (…om Udviklingslæren (fossilerne))
Hvis udviklingslæren var sand, skulle der være rigeligt med fossile vidnesbyrd om, at én livsform har udviklet sig til en anden. Men i Bulletin, der udgives af det naturhistoriske museum i Chicago, finder vi denne kommentar: „Darwins [udviklings]teori har altid været nøje forbundet med fossilernes vidnesbyrd, og det er jo nok de fleste der tror at fossilerne udgør en meget vigtig del af det almindelige argument der fremføres til støtte for de darwinistiske fortolkninger af livets historie. Dette er desværre ikke helt sandt.“…. Bulletin fortæller at Darwin „var pinligt berørt af fossilernes vidnesbyrd, fordi dette ikke så ud som han havde forudsagt det ville . . . de geologiske lag fremviste ikke dengang og fremviser stadig ikke en fint gradueret kæde af overgangsformer som vidner om en langsom og fremadskridende udvikling“.

31 Så hvor eksakt ér videnskaben altså? (…om Udviklingslæren (fossilerne))
Zoologen Harold Coffin siger: „Hvis det er korrekt at der er foregået en fremadskridende udvikling fra det simple til det komplicerede, burde forfædrene til disse fuldt færdige levende organismer i kambrium være fundet; men det er de ikke, og forskerne indrømmer at der ikke er mange udsigter til at de nogen sinde bliver det. Hvis vi udelukkende holder os til kendsgerningerne, til det der virkelig er fundet i jorden, er det teorien om at de vigtigste livsformer blev til ved en pludselig skabelsesakt, der stemmer bedst.“ Astrobiologen Carl Sagan indrømmer åbent i sin bog Cosmos: „Fossilmaterialet kunne nok tages til indtægt for troen på en Skaber.“

32 Så hvor eksakt ér videnskaben altså? (…om Udviklingslæren (mennesket))
Jamen menneske stammer jo fra aberne via f.eks. Neandertalerne og lignende! Mange af de såkaldte fortidsmennesker har desværre vist sig at være fup eller ønsketænkning. Men Neandertalerne stod stadig som en mulig kandidat indtil for nylig. Det er for nylig lykkedes at udvinde (metokondrie)-DNA af de knogler man har fundet. Der har vist sig to store overraskelser. - Der har kun levet få tusinde Neandertalere. - Nutidsmennesket har ingen af deres DNA tilfældes. Neandertalerne er altså IKKE forfædre til nutidsmenne-sker, mere end en Chimpanse er forfar til en Gorilla. Neandertalerne er slet og ret en uddød art. Videnskaben siger de uddøde omkring den sidste istid, hvor vi tror det var Vandfloden (med Mammutten).

33 Hvor er det så kæden springer af?
Bibelen siger det tydeligt i Salme 10:4; ”Den ugudelige, hovmodig som han er, søger ikke; alle hans tanker er: ’Der er ingen Gud.’ ” Altså er dele af det vi kalder videnskab, et ”tankeslot” ude af kontakt med det fundament det burde stå på. Det kan altså ikke undre af dele af dette ”slot” styrter i grus af og til!


Download ppt "Hvor Eksakt er vor Videnskab egentlig?."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google