Udsatteområdet i Aarhus

Præsentationer af emnet: "Udsatteområdet i Aarhus"— Præsentationens transcript:

1 Udsatteområdet i Aarhus
eks: Aarhus Kommunes Hjemløseplan

2 Præsentation Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Socialforvaltningen Aarhus Kommune v. kontorchef Mette Svarre

3 Aarhus Kommune Indbyggertal: medio 2011

4 Organisering Sociale Forhold og Beskæftigelse

5 Fakta Sociale Forhold og Beskæftigelse
Sociale Forhold og Beskæftigelse varetager tilbud og støtte inden for det sociale og det beskæftigelsesmæssige område Omkring medarbejdere yder hjælp til kommunens borgere på social- og beskæf-tigelsesområdet. Magistratsafdelingen består af to forvaltninger og en fælles stab beståen-de af fire administrative servicecentre

6 Aarhus er: En ung by En uddannelsesby med mange unge En tilflytterby
En by med storbyproblemer

7 Aarhus er kendt for: At være en stor by At have stor innovationskraft
At vægte kultur At udvikle sociale indsatser At tiltrække kvalificeret arbejdskraft

8 Drøftelser i grupper af 3 personer i 10 minutter
Hvad karakteriserer en udsat borger i Viborg kommune? er det en hjemløs? er det en sindslidende? er det en misbruger? andet? Fælles drøftelse i plenum

9 Hvordan kom Aarhus frem til sin Hjemløseplan?
Konference om metoder og evidens for de udpegede kommuner - oktober startskud på arbejdet Fælles proces med at analysere behov og formulere nye indsatser - temadage, workshops, metodefastlæggelse 2 x byrådsvedtagelser + ocialudvalg undervejs 2 udviklingskonsulenter på fuld tid et år Fra beslutningen om at deltage i Hjemløsestrategien blev truffet til den blev underskrevet gik et års intensivt arbejde – på både politisk, og organisatorisk niveau. Omfattende proces og omfattende udviklingsarbejde.

10 4 målsætninger som skal følges
Ingen borgere skal leve et liv på gaden Unge bør ikke opholde sig på forsorgshjem Ophold på forsorgshjem bør ikke vare mere end 3-4 måneder Løsladelse fra fængsel / udskrivning fra sygehus bør forudsætte konkret løsning på boligsituation 8 kommuner er med i den nationale Hjemløsestrategi for – København, Frederiksberg, Høje Taastrup, Albertslund, Esbjerg, Randers, Odense og Aarhus. Deler kr. 500 mio. fra SATS-puljen. Aarhus Kommune har fået Kr. 85 mio. over 4 år – heraf kr. 5 mio. til implementering og dokumentation Flere Kommuner er budt ind i afprøvning af Case managermetoden – herunder Viborg, som afprøver ”Stabil i eget hjem” (bo-støtteindsats) Rambøll management følger op og dokumenterer under hele forløbet. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd udfører årlige hjemløsetællinger. At sige ja til at være med i Hjemløsestrategien har været at udfordre den eksisterende måde dels at tænke udsatteområdet på og dels at organisere udsatteområdet på – og at turde træde ud af komfortzonen og sige ja til at være med til at udvikle og afprøve noget nyt – og at lade andre se sig over skulderen imens – hele tiden  Det skal man være bevidst om – politisk vilje og organisatorisk vilje er en forudsætning.

11 Antallet er reduceret med 80 % if. 2008
Måltal Målsætning 1 2008 2009 2010 2011 2012 Gadesovere SFI-tal 66 50 20 10 Målsætning 2 Unge med ophold på forsorgshjem Ankestyrel-sens tal 137 110 80 40 Målsætning 3 Borgere med ophold over 120 dage Ankestyrel- sens tal 144 120 Borgere over 120 dage uden udredning og uden plan Ikke oplyst Antallet er reduceret med 80 % if. 2008 Målsætning 4 Bedre Løsladelse 8 4 2 Bedre Udskrivning 12 6 Dette er de måltal vi i Aarhus arbejder hen imod at kunne opfylde – og de er ambitiøse! De mest ambitiøse måltal af de 8 strategikommuner. I uge 6 her i år er der foregået endnu en hjemløsetælling som kan blive afgørende for om vi kan ane målet i horisonten (2012). Spørgsmål vi kan stille til de næste tal: Er der kommet flere hjemløse – og i givet fald hvem er de? (alder, køn, osv.) Afspejler hjemløsetællingen om vores indsats virker? (nej, ikke nødvendigvis – f.eks. har projekt gadesovere fundet og mødet mange flere hjemløse end forventet – vi har støvet en masse flere op ) Skal vi justere noget? 11

12 Fokus i Hjemløseplanen
Afprøve nyt og tænke anderledes Metodearbejde - vi følger det vi gør Housing First -> Supported Housing Specialisering af indsatser til udsatte Sammenhæng i indsatsen - helhedsorientering og koordinering HP kan ses som et paradigmeskifte i indsatsen overfor udsatte: væk fra institutioner og så hurtigt som muligt ud i virkeligheden bandt almindelige mennesker (boligområder, arbejdsmarkedet, udd.institutioner osv). Vi har omorganiseret vores 2 store forsorgshjem, så den såkaldte trappetrinsmodel (hvor man bygger træning på forskellige områder op for at kunne bevise at man magter at bo i egen bolig) skiftes ud med Housing First. Samtidig specialiseres forsorgshjemmene til at kunne varetage opgaver, som er særligt tilrettelagt indsats for udsatte, og som ikke løftes af det øvrige sociale system (eks. ”pleje”boliger for udsatte og misbrugere som MSO ikke gør) Der er fokus på at arbejde metodeorienteret – vi afprøver noget i 4 år, vi bliver målt flere gange pr. år, og der er løbende statusdrøftelser på lokalt og nationalt plan, hvor metoderne drøftes, overvejes og justeringer kan foretages. Housing First er den overordnede tilgang bag Hjemløseplanen. Der er international evidens for, at selv mennesker med meget svære problemstillinger (misbrug, psykisk sygdom etc) kan profitere af at bo i egen bolig med den rette og fornødne støtte (overvejende bo-støtte) Et meget vigtigt perspektiv i AaKHP er sammenhængskraft og samarbejde – at vi hele tiden overvejr om vi gør tingene bedst muligt – vi holder et have af samarbejdsmøder! Men det har vist sig at være givtigt på både borger og medarbejderniveau.

13 Housing - hvad for noget?
”Vil det sige, at man ikke mere skal gøre sig fortjent til en bolig?” Citat : Betty, tidligere hjemløs i Aarhus

14 Housing First: Det skal der til
Centralt niveau Politisk vilje til at satse på Housing First Strategi for at øge antallet af boliger Rummelighed i bolig-områder (fælles ansvar) Tydelige værdier, f.eks. ”Inklusion for alle i den her by” Decentralt niveau Evt. reorganisering af eksisterende tilbud til udsatte (ingen trappe) Nye samarbejdsflader for at finde boliger Fokus på koordinering af indsatserne Klar ansvarsfordeling Men før HF implementeres skal der ske følgende: Boligforeningsrepræsentanter med i opstartsfasen/processen Tæt samarbejde med DSB i hele forløbet Møder med Boligforeningernes Forhandlingsudvalg Modsatrettede forhold i implementeringen af Houising First: Finanskrise -> øger efterspørgslen efter små billige boliger Grænser for tolerance i boligområder – de ”almindelige” borgere skal også kunne bo der fredeligt – nogle udsatte er meget svære at rumme krisen skubber vores målgruppe ned i køen hvis vi ikke er meget aktive.

15 Politisk beslutning om Housing First i Hjemløseplanen
Strategi for anskaffelse af bolig politik for at hindre udsættelse fra boligen rummelighed i boligområder overkomme økonomisk barrierer Udredning og visitation Handleplan for borgeren Sikring af koordination og organisering af indsatser klar ansvarsfor- deling og gennemsig-tighed Politisk beslutning om Housing First i Hjemløseplanen Hjemløse, som har svært ved at opnå en stabil boligsituation skal sikres en permanent bolig. Antagelsen er, at hjemløshed er med til at skabe og forværre sociale problemer. Ved at løse boligproblematikken kan man opnå en stabilisering af den hjemløses situation. Det gælder både boligsituationen og de øvrige sociale problemer. Ved at tænke i permanente frem for midlertidige løsninger, kan man opnå bedre resultater – det viser udenlandsk evidens. Trappetrinsmodel, hvor man til sidst ”gør sig fortjent” til en permanent bolig droppes. Modellen viser de overordnede forhold, som skal være overvejet og som skal tilvejebringes, hvis Housing First skal etableres og være en succes. Det går vi efter at det bliver i Aarhus, og vores indsatser er tænkt som en helhed. At implementere Housing First har vist sig en del sværere end forventet (fortæl om hvor der er barrierer – mangel på boliger, strategi for anskaffelse af boliger

16 Udfordringer ved Housing First
Flere hjemløse end forventet i Aarhus Mange unge hjemløse - 18 til 24 år Stor mangel på billige ”almindelige” boliger Få særlige boliger, f.eks. skæve huse Udenlandske hjemløse - som også står i boligkøen Hvad gør vi? (udenlandske hjemløse med lovligt ophold har ret til at få anvist bolig – de presser således også på boligsiden) Hvad gør vi i Aarhus?: Nedsættelse af task-force til at analysere området -> vi mangler 100 boliger HER OG NU – heraf ca halvdelen som løbende antal (dvs. vi har hele etiden brug for dem – så vores indsatser ikke sander til) Hvad har vi selv af boliger vi kan bruge? Nye aftaler med boligforeninger Nye aftaler med private udlejere – (f.eks. aftaler om bofællesskaber med støtte) nybygning af skæve huse Samarbejder tæt med Den Sociale Boligtildeling Problemstillingen med få billige boliger grunder i: konsekvens af den gennem 10 år førte politik med nedskæringer i overførselsindkomsterne – flere ”almindelige” mennesker fraflytter større lejligheder og efterspørger billigere og mindre boliger finanskrise – flere mennesker har færre penge

17 Årsag til manglende bolig?
Borgerne er sat ud af tidligere bolig inden for de seneste 12 mdr 30% Der er venteliste til at anvist eller visiteret til passende bolig 16% Der findes ikke egnede boliger eller botilbud i kommunen 14% Borgerens sociale og/eller psykiske problemer vanskeliggør at finde egnet bolig 33% Borgeren har vanskeligt ved at betale en husleje 12% Borgeren ønsker ikke at bo i egen bolig 6% Ved ikke 15% Bygger på svar fra 382 borgere uden bolig på tværs af alle metoderne Disse tale er de nationale tal – fra den første Rambøll Management statusrapport, ultimo 2011, og fra alle 8 kommuner. Disse udfordringer slås vi med ift Housing First og det forebyggende arbejde med at bevare en bolig. Billedet er genkendeligt i Aarhus.

18 Hvad gør vi så i Aarhus?

19 Metoder i Hjemløseplanen – afprøvning, udvikling og implementering
ACT – assertive community treatment –UDVIKLING OG AFPRØVNING- Center for Akut og Opsøgende Indsatser CTI – critical time intervention – bo-støtte i en afgrænset periode – AFPRØVNING - Tre Ege og Østervang Case Manager og community work- AFPRØVNING –Center for Bostøtte i eget hjem og Unge-indsatsen Bedre Løsladelse IMPLEMENTERING– og God Udskrivning –UDVIKLING OG IMPLEMENTERING - Center for Myndighed Udredning og Plan – udredning på forsorgshjem – IMPLEMENTERING – Østervang og Tre Ege opsøgende og kontaktskabende indsatser – UDVIKLING - Center for Akut og Opsøgende Indsatser Evidens peger på: SUV er i gang med at impelementere recovery-orientering, som er bagvedliggende ALLE metoder og indsatser i Hjemløseplanen. ACT – ”wrap-around-services” – borgeren bliver ”pakket ind” af systemet, som giver multipel støtte til borgeren (misbrugsbehandling, bolig m. støtte, udredning, behandling, netværksskabende indsats mv.) Tilgangen er individuel – dvs. hvad har denne borger brug for – og ønsker – for at komme i bolig (så tæt på egen bolig som muligt). 10 borgere af gangen får ACT – og arbejdet styres af en koordinator. ACT i Aarhus er en Aarhus-model. Kun Kbh. og Aarhus afprøver denne meget omkostningstunge model. CTI – critical time intervention – 9 måneders intensiv bo-støtte, som starter på forsorgshjem og følger borgeren over i eget hjem. 10 forløb afprøves pt – vi har mulighed for at udvide antallet i projektperioden. CTI er pt – i lyset af de stramme økonomiske tider – interessant, idet den er tidsbegrænset. Case Management – bo-støtte i eget hjem. Medarbejderen har mindre caseload end almindelige bo-støttemedarbejdere, de skal også knytte an til civilsamfundets tilbud og muligheder sammen med borgeren. 2 medarbejdere ansat kun til at koordinere denne community work-indsats med at analysere, finde, knytte an til og iværksætte aktiviteter i og sammen med boligforeninger, frivillige organisationer, lokalcentre, idrætsforeninger etc. (Viborg kender det fra ”Stabil i eget Hjem”) Bedre Løsladelse og God Udskrivning – samarbejdes der om i hele magistraten. Der er planer for samarbejde med de relevante parter ved enten udskrivning fra hospital eller fængsel – så borgeres ikke, som det er sket mange gange, udskrives til gaden eller et forsorgstilbud eller et værested. Udredning og Plan – udviklet på Østervang og udvikles fortsat samt implementeres på tre Ege. Skal dokumenteres som metode, dvs. der skal følges tæt op på individniveau på metoden – for at sikre øget fokus på at der er sammenhæng mellem Udredning og Plan og § 141. Yderligere er der også fokus på borgerens daglige funktionsniveau, så der skabes et vidensgrundlag for videre forløb, f.eks. til gavn for en bo-støtte. Opsøgende og kontaktskabende metoder – skal udvikles i det opsøgende arbejde. Det sker hos bussen og det øvrige opsøgende arbejde. Ikke alle 8 kommuner er med på alle metoder. Aarhus er med på alle metoder og bliver derfor løbende evalueret. Kbh. er også med på alle metoder.

20 Indsatser i Aarhus Opsøgende indsats – Projekt Gadesovere, bus og aftenkontakt ( ) Mere myndighed, herunder en styrkelse af udrednings- og opfølgningsarbejdet Lokale udsatte-teams (bo-støtte og etablering af Community Work i lokalområderne) Beskæftigelsesindsats i forhold til målgruppen – Job og Trivsel samt Arbejdskonsulenterne Bussen – målgruppen er større end antaget. Mange er hjemløse men ser ikke nødvendigvis sådan ud! Dog er antallet af gadesovere faldet fra 2009 til 2011 iflg SFI’s Hjemløsetælling, så vi ser en lille effekt. 5 ansatte medarbejdere Myndighed mv – fremrykket myndighed på forsorgshjemmene, Center for Misbrugsbehandling og tættere samarbejde end før omkring unge, den opsøgende indsats og Kirkens Korshær – styrket samarbejde. 9 medarbejdere ansat Bo-støtteindsatsen kører for fuld tryk – CW-indsatsen er ved at blive foldet ud. 9 medarbejdere ansat + 2 til CW Beskæftigelse, Job og Trivsel – har haft 76 personer gennem (er færdige eller stadig i) indsatsen. 4 medarbejdere. Hvad er Job og Trivsel? Indsatsen er forankret i Beskæftigelsesforvaltningen, som i Aarhus er adskilt fra Socialforvaltningen, og er et jobcenter for de aller, aller svageste borgere – f.eks. hjemløse. Filosofien er at hvis en borger har lyst til et job på trods af hjemløshed, misbrug mv, så er det dér, der startes! Ikke trappetrinsmodel med først afvænning, så bolig osv. De har aftaler med mange både offentlige og private virksomheder om arbejdsprøvning m.v. Bygger på erfaringer fra især Fælles Ansvar II-projekter.

21 (fortsat) Specialiserede indsatser i forhold til målgruppen af udsatte kvinder og personer med særligt behov for pleje, omsorg og sundhed – Indsats for unge – unge-team og bo-tilbud i centrum af Aarhus Døgnåbent værested i regi af Kirkens Korshær i Nørre Allé 25, ombygning og øget driftsbevilling Generel fokus på samarbejde og koordinering af indsatser på tværs af forvaltningerne Kvindeindsats og korttidspladser på Østervang er i gang – de længerevarende pladser følger. Kvindeindsatsen er vi meget spændte på at følge – gør det noget for kvinderne at de kan fravælge mænd? Gør det noget forskel ift prostituerede? Midler til ombygning til kvindetilbud – ellers finansieret ved intern omorganisering Ungetilbuddet , som har kørt siden september er fyldt op – 64 pladser, heraf 16stk værelser og 2 ”minusser” – god model. 9 medarbejdere ansat Kirkens Korshær – er genhuset fra 1 november i Apostolsk Kirke i Nørre Alle. Der er oprettet 4 § 110-pladser. Flytter senest 15. juni tilbage i nyrenoverede lokale og med døgnåbent. Midler givet til ombygning + opnormeret driftsoverenskomst Der er konstant FOKUS på at øge samarbejdet – f.eks. job og trivsel som samarbejder tæt med alle relevante + bedre løsladelse, hvis succes er afhængig af et øget samarbejde. + mere sammenhæng og helhedsorienteret indsats Der er faglige følgegrupper til hver indsats, som kommer med input til at holde fast i fagligheden og hensigten med indsatsen. De fleste følgegruppemedlemmer har været med fra ”fødslen” af indsatsen (opstartsseminar, forandringsteoriworkshop) og deres rolle er at give sparring.

22 De første erfaringer Indsatserne er kommet godt i gang og evaluerer løbende deres praksis Der er god motivation og opbakning bag Hjemløseplanens målsætninger og arbejdet med metoderne, medejerskab og drive. Der er udfordringer for nogle metoder - boliger, samarbejde, koordination og § 141 handleplaner Det er for tidligt at sige noget om forandringer i borgernes situation som følge af de igangsatte indsatser Billedet i Aarhus. Vi har haft en lang og grundig proces med inddragelse af medarbejdere på alle niveauer samt samarbejdspartnere, interesseorganisationer og BORGERE. Vi har vægtet inddragelse – det har krævet mange ressourcer og har været en lang proces – men det visere sig nu ved stort medejerskab ude i indsatserne. Der er nedsat et hjemløsesekretariat med 2 medarbejdere – koordinator og dokumentationsmedarbejder, som varetager alt vedrørende Hjemløseplanens indsatser, metoder samt opfølgning/dokumentation, seminarer mv. Der afholdes arbejdsseminarer 2 gange årligt for medarbejdere og ledere i Hjemløseplanens indsatser – med ca. 90 deltagere. Her drøftes status, metoder, barrierer og samarbejde. Styrker sammenhængskraften – idet snitflader analyseres og drøftes, og justeringer kan foreslåes og blive vendt. 2 borgere er med i vores styregruppe. Styregruppen mødes 4 gange årligt og består yderligere af socialchef, centerchefer, BEF samt hjemløsesekretariat.

23 Sådan ser det ud efter godt 1 år – på landsplan
Status Metode Metoder godt i gang Udredning og plan (264 borgere / 7 kommuner) Case management (187 borgere/ 16 kommuner) Metoder godt i gang i enkelte kommuner Opsøgende og kontaktskabende arbejde (239 borgere / 4 kommuner) Metoder igangsat – endnu med få borgere CTI (40 borgere / 13 kommuner) ACT (18 borgere / 2 kommuner) Metoder ikke godt i gang God Løsladelse (5 borgere / 6 kommuner) Metoder med særligt forløb God Udskrivning Vi er rigtig godt med i Aarhus. ACT = Aarhus og Kbh.

24 Hvordan får man sammenhæng i indsatserne?
§ 141 handleplaner – det giver mening! Helhedsorientering og koordinering af det man sætter i gang – brug tid på det  Fokus på proces i opstartsfasen – medinddragelse skaber ejerskab hos medarbejderne Opfølgning, opfølgning, opfølgning….. Kontinuerlige samarbejdsmøder på tværs med dagsroden, referat mv 2 x årlige arbejdsseminarer for alle Formidling pr. mail til alle om nyheder mv Åbenhed og synlighed ift vores målsætninger Hjemløsesekretariatet står til rådighed for oplæg, information, sparring mv Så udover den opfølgning Rambøll Management foretager skal der være vilje (afsættes ressourcer) til at følge organisatorisk op igen og igen….

25 Drøftelser i grupper af 3 personer i 10 minutter
Kan I omsætte den viden, I har fået i dag? Hvad er det vigtigste, I har hørt i dag? Fælles drøftelse i plenum