Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Foreningslivets samarbejde med skole og SFO

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Foreningslivets samarbejde med skole og SFO"— Præsentationens transcript:

1 Foreningslivets samarbejde med skole og SFO
Fritidskonference i Frederikshavn Kristoffer Gjerding, politisk konsulent DUF Anette Schjødt Thorsen, skolefritidskonsulent Rudersdal Kommune

2 Program for workshoppen
Præsentation (10 min) Muligheder i samarbejdet (20 min) Overordnet Rudersdal kommune som eksempel Workshop (15 min) Opmærksomhedspunkter i samarbejdet (20 min) overordnet Rudersdal Kommune som eksempel Andre eksempler (10 min) Samtale + God vind fremover Frederikshavn! (15 min)

3

4 Foreningerne styrkes gennem samarbejde med institutioner
To muligheder ved samarbejde med kommunale institutioner: 1. Synlighed for børn og forældre for at rekruttere nye medlemmer. Fordi: Børns fritidsliv formes via skolen, Forældre bliver opmærksomme på alternative fritidsinteresser. 2. Involvering og rekruttering af ledere og bestyrelsesmedlemmer. Forældre udgør derfor en vigtig del af rekrutteringsgrundlaget for foreningsledere og -bestyrelsesmedlemmer. Det, som betyder noget for børn, er deres forældrene villige til at investere tid og energi i.

5 Foreningerne har brug for positiv, politisk bevågenhed
Synlige foreninger skaber goodwill hos forvaltninger og politikere og gør dem villige til og positive over at investere i foreningslivet. Det er væsentlig fordi: 1. Kommunerne er større og mere professionaliserede. Der er ikke nødvendigvis den samme positive forhåndsopfattelse af foreningslivet. 2. Kommunerne er under et økonomisk pres. Alle forvaltninger og afdelinger skal tage del i nedskæringer, så foreningerne behøver den legitimitet, som de får ved at løsekommunale nøgleopgaver. 3. Fritidsforvaltningerne presses i kommunale budgetforhandlinger. De har brug for gode argumenter for at prioritere foreningerne i forhold til de øvrige forvaltninger.

6 - et alsidigt og udfordrende tilbud til børn i SFK
Samarbejde mellem foreninger/kulturinstitutioner og skolefritidsklubberne (SFK) i Rudersdal kommune - et alsidigt og udfordrende tilbud til børn i SFK

7 SFO/SFK i Rudersdal Kommune
Skolefritidsordning for bh.kl.-3.kl. SFK Skolefritidsklub for 4.-5.kl. 13 skoler, 13 SFO’er, 13 SFK’er

8 Foreninger i Rudersdal Kommune
137 idrætsforeninger 46 kulturelle foreninger 19 spejdergrupper/FDF’ere 3 paraplyorganisationer 24 undervisningsforeninger 22 politiske 111 øvrige foreninger

9 Mål for samarbejdet med SFK
Skabe mulighed for at børnene udvikler et aktivt fritidsliv Udfordre børnene i forhold til deres fritidsinteresser Give et alsidigt tilbud om deltagelse i fritidstilbud, der ligger uden for SFK’en Samarbejdet sker mellem SFK’er og forenings- og kulturlivet i Rudersdal Kommune 3 – 6 – 12 samarbejdsaftaler pr. SFK

10 Eksempler Rideklubben – 4 gange på Rideskolen med uddannet beridder
Nærum Kroket – 1 gang med pensionister fra foreningen Mangategning – 3 gange med lærer fra Billedskolen Kajaksejllads – 3 gange i kajakklubben med instruktører fra klubben/studerende Volleyball – 3 gange med instruktør fra klubben/international spiller Bordtennis – hver torsdag fra med instruktør fra klubben/gymnasieelev Frimærkeklubben – 3 gange med klubmedlem/pensionist Det Danske Harmonika Akademi – 8 gange med musikpædagog

11

12 Børn med særlige behov

13 Workshop Muligheder i samarbejdet med: Skole SFO
Muligheder i samarbejdet om: Børn med særlige behov Materialer: tusch og papir Tidsramme: 15 min.

14 Samarbejde med institutioner er et supplement ikke et mål
Beslutningstagerne skal fortsat anerkende, at foreningerne har værdi i sig selv - ikke som opgaveløser! Det er væsentlig fordi: 1. Kun få foreninger kan og vil indgå partnerskaber med kommuner % ønsker partnerskaber og 10 % er villige til at indgå samarbejdsaftaler med kommunen. 2. Foreningerne skal være rammen for aktivitetsfællesskaber. Den store hovedpart af de foreningsaktive samles om kerneaktiviteter og er ikke interesserede i at løse kommunale opgaver.

15 Foreningslivet trives bedst med økonomisk uafhængighed
Foreningslivet kan løse kommunale opgaver men det bør ikke være en betingelse for tilskud. Det er vigtigt, fordi: 1. Foreningerne løser mange kommunale opgaver på egne præmisser. Mange socialt udsatte børn og unge i foreningerne uden at foreningerne opkræver tilskud for dem, og det fungerer netop på foreningernes præmisser. 2. Tvungne opgaver medføre medlemsflugt i foreningerne. Hvis samarbejdet ikke giver mening, eller tager fokus væk fra kerneaktiviteterne, mister foreningerne sine medlemmer. 3. Pålagte opgaver skader kvaliteten af foreningsarbejdet. Meget udsatte børn og unges deltagelse har alt for ofte medført en forringelse af kvaliteten af foreningsarbejdet - og særligt, når foreningerne ikke orienteres effektivt om deres problemer.

16 Foreningerne løser allerede kommunale opgaver
Foreningslivets styrke er socialisering, uddannelse og demokratisering af børn og unge. Det understreges af: 1. 73 % af foreningerne gavner andre end egne medlemmer. Foreningerne styrker fx uddannelse og kompetenceudvikling, sociale lighed, integration, demokratisering og miljøet . (HAST undersøgelsen, 2009). 2. Samfundet tjener mange penge på det frivillige arbejde. Det frivillige arbejde i foreningslivet er beregnet til en værdi af 21 mia. kr. (Ugebrevet Mandag Morgen). 3. Foreningslivet skaber sammenhæng på tværs af sociale skel. Danskere borgere er verdens lykkeligste, fordi indgår i mange netværk, der skaber tryghed. (CBS, lykkeforskning). Det danske foreningsliv er enestående bl.a. for dets tætmaskede netværk på tværs af sociale skel.

17 Udfordringer i Rudersdal
SFK’erne er ikke vant til opgaven (støttes) Hvad med de børn der ikke går i SFK? (en udfordring) Foreningsledere har arbejde og derfor ikke tid til samarbejde om eftermiddagen (klares v.h.a studerende/pensionister) Det kræver mere papirarbejde (er SFK’ernes opgave) Foreningerne ser ikke forældrene (men kan sende PRmateriale ud via SFK’erne – også for andre arrangementer) Nogle aktiviteter laves bedst i eller ved foreningernes lokaliteter (SFK’en må tage på tur/foreningerne på tilpasse aktiviteter) Når de har prøvet aktiviteter i SFK’en kommer de ikke i foreningerne (jo det gør dem der har lyst lyst til mere af samme slags)

18 Alternativer til at samarbejde med skole og SFO
Mange foreninger beklager sig over, at kommunerne ønsker, at foreningernes skal dække institutionerne fuldstædigt, og at de skal understøtte deres arbejde på svære tidspunkter. Alternative eksempler: Fritidsspilfordeler (Odense Kommune): Ungdomsklubberne skal danne netværk til foreningerne og har ingen normering 2. Fritidscoaches (Næstved Kommune): Foreningslivet samarbejder om at udbyde aktiviteter, som unge, der er udvalgt af kommunens fritidscoaches, kan deltage i mod kompensation. 3. Fritidsguider (Københavns Kommune): Frivillige under Røde Kors og Projektrådgivningen guider etniske minoriteter ud i foreningslivet.

19 HOP & ROCK 2009 Børnefestival i Rudersdal
Mål: At give børnene i kommunens SFO’er /SFK’er en fantastisk dag optræden på en større scene end normalt møde sine venner på tværs af skolerne stifte bekendtskab med kultur og fritidsområdet opleve noget der er større end ens egen SFO/SFK

20 HOP & ROCK 2009 Læn jer tilbage og se de dejlige billeder fra HOP&ROCK 2009 (slideshow med lyd på 3 min fra hjemmeside)

21 Samarbejde mellem foreninger/kulturinstitutioner og SFK
Vigtige faktorer for succes: Politisk opbakning 3-årig indkøringsperiode Ansat skolefritidskonsulent Skolerne har fået en opgave – som løses i SFK’erne Evalueres løbende Økonomisk ramme er aftalt (skolerne + pulje) Foreningerne er interesserede Kommunikationsplatform – (hjemmeside + møder) Omtale af de gode historier

22 Samarbejde mellem skolerne og foreningslivet gavner mange
SFO’en /SFK’en? Ny inspiration og nye samarbejdspartnere Pædagoger Får mulighed for at blive udfordret Får mulighed for at følge børnene i deres interesser Foreninger God PR for foreningen, ny inspiration, mulighed for at lave noget de ellers ikke laver, mulighed for at udvikle aktiviteter Børn Bliver udfordret Får øget kendskab til kultur og fritidslivet Forældre Får børn hjem, der er en oplevelse rigere

23 Fremadrettede forslag til samarbejde med institutioner
Foreningerne orienteres grundigt om, hvilke diagnoser eller problemstillinger, der er knyttet til de børn og unge, der indsluses i foreningerne, så de kan bedre forberede sig i arbejdet med dem. Hvis det af juridiske årsager ikke er muligt, kan man overveje at lade ressourcepersoner følge eller være til rådighed for foreningerne, mens særlige unge deltager der. Skolerne kan anvende foreningerne i undervisningen som led i fx samfundsfag, naturfag eller religion. Det kræver dog at der koordineres, så indlæringsplaner mm efterleves af de foreningsaktive.

24 Fremtidens foreninger
Tre V-punkter til afklaring og udvikling: værdiskabelse, vilkår og videreudvikling

25 Spørgsmål ???? God vind fremover Frederikshavn !

26 Mere information Anette Schjødt Thorsen Skolefritidskonsulent
Rudersdal Kommune Stationsvej 36 3460 Birkerød Tlf

27 Mere information Kristoffer Gjerding Politisk konsulent i DUF
Scherfigsvej 5 2100 København Ø Tlf


Download ppt "Foreningslivets samarbejde med skole og SFO"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google