At vælge videregående uddannelse !

Præsentationer af emnet: "At vælge videregående uddannelse !"— Præsentationens transcript:

1 At vælge videregående uddannelse !
Skriv på tavlen: (hvis det er muligt) Hvem er Thomas? Hvem er Studievalg? Det danske uddannelsessystem Specifikke adgangskrav Vores hjemmeside: Min mail adresse: Byd velkommen Hej. Velkommen til jer alle sammen. Jeg hedder xx og jeg er studievalgsvejleder – eller vejleder – i et vejledningscenter der hedder Studievalg Midt- og Vestjylland, som ligger (her) i Herning. Jeg har glædet mig til at komme her i dag og møde jer, for vi skal være sammen flere gange i løbet af de næste år. Min baggrund for at stå her som vejleder for jer er: Hvem er personen XX Jeg har selv en studentereksamen, er uddannet … (Jeres egen personlige historie, så meget som I nu vil fortælle.) NB! Dette er med, så eleverne ved lidt om os som vejleder. Målet med i dag er: Vi skal lære hinanden at kende – og vi skal snakke om uddannelse! Det jeg vil fortælle jer om, og som jeg håber, at i kan huske en lille smule om, når i går herfra, det er 3 ting – som jeg også har skrevet på tavlen (henvis til tavlen): Hvem er jeg? Hvem er xx? Hvem er Studievalg? Hvor finder I Studievalg? Hvad kan I bruge studievalg til? Hvornår kan I bruge Studievalg og hvordan? Hvad skal I være opmærksomme på, når I skal vælge endelig studieretning og valgfag? De specifikke adgangskrav

2 Hvad vil du bruge gymnasiet til?
Hvorfor går du her…? Interessante fag Venner Karriere Nemmest i forhold til transport Gode fester Far og mor … Som I kan se, så er Buster lige startet i 1g/1hhx/1htx/ - og har netop taget hul på 3 år med nye klassekammerater, nye lærere, ny skole – og flere lektier end han nok umiddelbart havde drømt om. Men hvorfor går Buster på stx/htx/hhx? (Brug evt. tavlen til at skrive deres bud ned) Udover at fest og for at finde sig en ny lækker kæreste (for Buster ligner jo oplagt en rigtig score-karl!) har Buster gjort sig nogle tanker om gymnasiet. Han kan have valgt at gå på gymnasiet af flere grunde Fordi han ved hvad han vil læse, når han er færdig Fordi han endnu ikke ved, hvad han vil – vinde lidt tid til mere afklaring Fordi folkeskole-vennerne går der Fordi forældrene synes gymnasiet var det bedste for Buster Fordi Busters søskende har gået der Hvad er det for nogle tanker, der tumler rundt i Busters hoved? Hvilke forventninger stiller gymnasiet til mig? Er jeg dygtig nok? Hvor ligger kantinen?  Hvad skal jeg bruge gymnasiet til?  Sjovt nok er det nøjagtigt de samme ting 3.g’erne kommer og spørger mig om lige nu. Men hvem er det han kan bruge i denne – nogen gange lidt turbulente tid? – Hvem er hans ”Hvem vil være millionær-livliner?” Vejledere (gennemførsels- og studievalg – hvad kan de hver især hjælpe ham med?) Forældre Klassekammerater Lærere Spørg til fordele og ulemper ved kun at bruge en af disse livliner. Konklusion: God idé at bruge dem alle – de supplerer hinanden godt. Hvad vil du bruge gymnasiet til?

3 Hvorfor går du her…? Hvad vil du bruge HF til? Interessante fag Venner
Karriere Nemmest i forhold til transport Gode fester Far og mor … Som I kan se, så er Buster lige startet i 1g/1hhx/1htx/ - og har netop taget hul på 3 år med nye klassekammerater, nye lærere, ny skole – og flere lektier end han nok umiddelbart havde drømt om. Men hvorfor går Buster på stx/htx/hhx? (Brug evt. tavlen til at skrive deres bud ned) Udover at fest og for at finde sig en ny lækker kæreste (for Buster ligner jo oplagt en rigtig score-karl!) har Buster gjort sig nogle tanker om gymnasiet. Han kan have valgt at gå på gymnasiet af flere grunde Fordi han ved hvad han vil læse, når han er færdig Fordi han endnu ikke ved, hvad han vil – vinde lidt tid til mere afklaring Fordi folkeskole-vennerne går der Fordi forældrene synes gymnasiet var det bedste for Buster Fordi Busters søskende har gået der Hvad er det for nogle tanker, der tumler rundt i Busters hoved? Hvilke forventninger stiller gymnasiet til mig? Er jeg dygtig nok? Hvor ligger kantinen?  Hvad skal jeg bruge gymnasiet til?  Sjovt nok er det nøjagtigt de samme ting 3.g’erne kommer og spørger mig om lige nu. Men hvem er det han kan bruge i denne – nogen gange lidt turbulente tid? – Hvem er hans ”Hvem vil være millionær-livliner?” Vejledere (gennemførsels- og studievalg – hvad kan de hver især hjælpe ham med?) Forældre Klassekammerater Lærere Spørg til fordele og ulemper ved kun at bruge en af disse livliner. Konklusion: God idé at bruge dem alle – de supplerer hinanden godt. Hvad vil du bruge HF til?

4 Hvad vil du bruge HTX til?
Hvorfor går du her…? Interessante fag Venner Karriere Nemmest i forhold til transport Gode fester Far og mor … Som I kan se, så er Buster lige startet i 1g/1hhx/1htx/ - og har netop taget hul på 3 år med nye klassekammerater, nye lærere, ny skole – og flere lektier end han nok umiddelbart havde drømt om. Men hvorfor går Buster på stx/htx/hhx? (Brug evt. tavlen til at skrive deres bud ned) Udover at fest og for at finde sig en ny lækker kæreste (for Buster ligner jo oplagt en rigtig score-karl!) har Buster gjort sig nogle tanker om gymnasiet. Han kan have valgt at gå på gymnasiet af flere grunde Fordi han ved hvad han vil læse, når han er færdig Fordi han endnu ikke ved, hvad han vil – vinde lidt tid til mere afklaring Fordi folkeskole-vennerne går der Fordi forældrene synes gymnasiet var det bedste for Buster Fordi Busters søskende har gået der Hvad er det for nogle tanker, der tumler rundt i Busters hoved? Hvilke forventninger stiller gymnasiet til mig? Er jeg dygtig nok? Hvor ligger kantinen?  Hvad skal jeg bruge gymnasiet til?  Sjovt nok er det nøjagtigt de samme ting 3.g’erne kommer og spørger mig om lige nu. Men hvem er det han kan bruge i denne – nogen gange lidt turbulente tid? – Hvem er hans ”Hvem vil være millionær-livliner?” Vejledere (gennemførsels- og studievalg – hvad kan de hver især hjælpe ham med?) Forældre Klassekammerater Lærere Spørg til fordele og ulemper ved kun at bruge en af disse livliner. Konklusion: God idé at bruge dem alle – de supplerer hinanden godt. Hvad vil du bruge HTX til?

5 Hvad vil du bruge HHX til?
Hvorfor går du her…? Interessante fag Venner Karriere Nemmest i forhold til transport Gode fester Far og mor … Som I kan se, så er Buster lige startet i 1g/1hhx/1htx/ - og har netop taget hul på 3 år med nye klassekammerater, nye lærere, ny skole – og flere lektier end han nok umiddelbart havde drømt om. Men hvorfor går Buster på stx/htx/hhx? (Brug evt. tavlen til at skrive deres bud ned) Udover at fest og for at finde sig en ny lækker kæreste (for Buster ligner jo oplagt en rigtig score-karl!) har Buster gjort sig nogle tanker om gymnasiet. Han kan have valgt at gå på gymnasiet af flere grunde Fordi han ved hvad han vil læse, når han er færdig Fordi han endnu ikke ved, hvad han vil – vinde lidt tid til mere afklaring Fordi folkeskole-vennerne går der Fordi forældrene synes gymnasiet var det bedste for Buster Fordi Busters søskende har gået der Hvad er det for nogle tanker, der tumler rundt i Busters hoved? Hvilke forventninger stiller gymnasiet til mig? Er jeg dygtig nok? Hvor ligger kantinen?  Hvad skal jeg bruge gymnasiet til?  Sjovt nok er det nøjagtigt de samme ting 3.g’erne kommer og spørger mig om lige nu. Men hvem er det han kan bruge i denne – nogen gange lidt turbulente tid? – Hvem er hans ”Hvem vil være millionær-livliner?” Vejledere (gennemførsels- og studievalg – hvad kan de hver især hjælpe ham med?) Forældre Klassekammerater Lærere Spørg til fordele og ulemper ved kun at bruge en af disse livliner. Konklusion: God idé at bruge dem alle – de supplerer hinanden godt. Hvad vil du bruge HHX til?

6 Hvem er Thomas? Træffetid på skolen Mail Telefon Chat
Studiecaféen i Herning Så kommer vi til første punkt (henvis til de 3 punkter på tavlen): Hvem er vejlederen xx? XX – det er mig – og det er mig der er jeres studievalgsvejleder! Det er jeg både i de 2/3 år, hvor I går her på gymnasiet, men det er jeg faktisk også i de år der kommer efter HF/HTX/HHX/STX. Dvs. at det er mig der kan hjælpe jer med alt det, der har med videregående uddannelser og jobmuligheder at gøre. I kommer ikke til at se mig til dagligt her på skolen, for jeg er ikke ansat her på XXXX. Jeg er ansat hos det der hedder Studievalg Midt- og Vestjylland, der ligger i Herning. Jeg er fuldtidsvejleder. Det vil sige, at jeg laver ikke andet end at vejlede og følge med i hvad der foregår på de videregående uddannelser. Når jeg ikke er her, så er jeg enten ude på en anden skole og fortælle om videregående uddannelser, eller jeg er for eksempel på Århus universitet, på handelshøjskolen i København eller på seminariet i Viborg for at blive opdateret omkring de ændringer der hele tiden sker indenfor de videregående uddannelser. Og ellers, så sidder jeg nede i studiecaféen (på Viborgvej) (i Herning) og er klar til at tage imod jer når I har brug for en snak. I har en studievejleder her på skolen. Ved I hvem han/hun er og hvad I kan bruge ham/hende til? XXXX, kan hjælpe jer med alt det der har med de år, hvor i er her på skolen, at gøre. Han/Hun er jeres gennemførelsesvejleder. Det er ham/hende i skal tale med, når det drejer sig om jeres forhold her på skolen; valgfag, fravær, sygdom, SU, studieteknik osv. Det er XXXX der skal hjælpe jer til at gennemføre den her ungdomsuddannelse på så hensigtsmæssigt en måde som det er muligt for jer. Som navnet gennemførselsvejleder siger, har de fokus på, at få jer igennem uddannelsen med det bedst mulige resultat. MEN, når I så begynder at have nogle spørgsmål omkring fremtiden – dvs. omkring hvad I skal lave, når I er færdige med at gå her på skolen (for der er jo også et liv bagefter), så kan I komme til mig – eller til os i Studievalg. Jeg vil IKKE komme til at snakke med jer alle sammen! – For hvis vi skal snakke sammen, så skal I komme til mig!... Jeg kontakter jer ikke og giver jer en tid hvor I skal komme og snakke med mig. Jeg har ikke en liste over jeres navne og jeg ved intet om jer udover det i selv fortæller mig. Det er jer selv der bestemmer hvad I vil bruge mig til – og hvor meget I vil bruge mig! Jeg kan selvfølgelig sagtens stå her og sige, at jeg synes at I skal tage imod tilbudet om, at komme og snakke med mig (eller en af mine kolleger), for det synes jeg at I skal!... I skal i hvert fald ikke tænke ”Gider de egentlig at snakke med mig?” …For det gør vi – Vi vil meget gerne snakke med jer og hjælpe jer! Vi tager os tid til jer!!! Det er det vi er der for!... I har mange muligheder. Det har I hørt før. Men det er en fordel. Selv om I har mange muligheder, så slap af. …Man behøver ikke at have et bestemt mål med gymnasiet her i starten af 1.g. Ofte vil det at vælge en videregående være en proces for jer – en proces der ligesom mange andre ting her i livet ofte forandre sig  - eller sagt på en anden måde, jeres uddannelsesvalg justeres måske undervejs i de kommende år. Problemet opstår først når man er ligeglad med fremtiden!!! Så kan det blive svært når man står overfor at skulle foretage et valg.. Men hvad kan I så bruge mig t/spørge mig om? I kan bruge mig til næsten alt – bare det har at gøre med videregående uddannelse og jobmuligheder!

7 Spørg Studievalgs vejleder!
Jeg ved bare slet ikke, hvad jeg vil være… Hvad laver en radiograf? Hvad er et specifikt adgangs-krav? Spørg Studievalgs vejleder! Hvilket gennemsnit skal jeg ha’ for at læse medicin? Hvordan kommer jeg ind på journalist-uddannelsen? Inden jeg fortæller dét, vil jeg gerne lige have lidt styr på jeres planer: Hvor mange har en nogenlunde fornemmelse for, hvad I vil læse? REJS JER OP Hvor mange af jer har været i tvivl om, hvilken gymnasieretning I ville vælge? Hvor mange af jer er helt i tvivl om, hvad I skal bruge jeres studentereksamen til? (Hvor mange af jer ville vælge at komme til vejledning hos mig, hvis der var noget I var i tvivl om? REJS JER OP) Se det er lige netop det, jeg kan hjælpe med. Noget af det jeg rigtig gerne vil hjælpe jer med, er at få en snak med jer om noget af det, der står her på slidet: Hvordan får I valgt jeres uddannelse - fremtiden, og noget om det I skal vælge nu (studieretning og valgfag) – nutiden I den forbindelse kan I prøve at tænke tilbage på det, I skrev i jeres Uddannelsesplan i folkeskolen/efterskolen – fortiden. Brug de erfaringer I har gjort jer hidtil til at vælge ud fra. Fx erhvervsarbejde, fodboldtræning, fag, interesser osv. For at I kan få et billede af, hvilke valg I kommer til at stå overfor, vil jeg gerne fortælle om en vejledningssøgende, Morten, der kom til mig efter at have haft sabbat i 2 år. Mortens historie.. (eller en anden historie som du bedre kan relatere til og fortælle ud fra) Morten blev student sidste år, og han var lidt i den situation som i teksten i en af disse bobler, at han ikke vidste, hvad han ville være… dengang han gik på gymnasiet. Han valgte gymnasiet, fordi han gerne ville have en studentereksamen, han kunne egentlig have valgt alle former for gymnasier, idet han var god til mange brede fag. Men han valgte at have nogle naturvidenskabelige fag og engelsk på A niveau. Valget blev til dels taget ud fra interesser, men også ud fra, hvad de venner, han gik med, valgte. Igennem de 3 år, Morten gik på gymnasiet, tænkte han en del på fremtiden, men han var ikke helt klar til at dele de tanker med nogen. Han havde hørt mig tale om Studievalg, og hvad jeg kunne hjælpe med, men han havde jo ikke en konkret fremtidsplan, og hvad skulle han så tale med mig om. (Her bryder jeg ind i Mortens fortælling, og vil meget gerne gøre klar, at I overhovedet ikke behøver at have en plan for at komme til vejledning hos mig. Vi kan netop starte snakken med det ikke at have nogen plan) Tilbage til Morten. Første gang jeg taler med Morten, er lige efter han er blevet student. Han har gået sommeren over og tænkt på rigtig mange ting. For det første så synes han ikke at han havde fået det snit han egentlig synes ’han var værd’. Dvs. at han godt kunne have fået nogle bedre karakterer i nogle af fagene. Han sagde at han ikke rigtig havde taget sig sammen i alle fag. Mortens spørgsmål til mig var om han kunne tage nogle af fagene om på HF/VUC og på den måde lave om på hans snit. Mit svar til ham venter jeg lidt med, men I kan jo tænke over om det kan lade sig gøre? Kan man ændre på et snit efter man er blevet student?? For det andet var Morten begyndt at tænke over hvordan han fik valgt lige præcis den uddannelse han kunne tænke sig. Han havde nemlig flere uddannelser som interesserede ham. For det tredje var det gået op for ham, at flere af disse uddannelser krævede noget der hed ’specifikke adgangskrav’. Efter jeg havde snakket med Morten gik han hjem og tænkte over nogle af de ting vi havde drøftet, fx hvor lang en uddannelse skulle det være, job perspektiver, og om han havde de fag uddannelserne krævede – specifikke adgangskrav (blad til ny slide…) Hvor kan jeg læse til pædagog?

8 Uddannelsessystemet LVU MVU 3 år 3-4 år KVU 2 år Studieforberedende
Grundskole Studieforberedende uddannelse Erhvervsuddannelse KVU 2 år MVU 3-4 år 3 år Bachelor LVU Kandidat Uddannelsessystemet Morten havde tidligere – da han gik i gymnasiet - overvejet at tage en kort videregående uddannelse, for det synes han virkede overskueligt, 2 år var ikke lang tid. Men nu efter han havde holdt sommerferie og havde et sabbatår forude, hvor han havde planlagt at han skulle rejse, havde han fået mod på en længere uddannelse. Han havde gjort op med sig selv, at det ikke var længden på uddannelsen som skulle ’vælge’ uddannelsen. (Her får jeg lyst til at stoppe op i historien igen, og fortælle jer om uddannelsessystemets opbygning i DK. FORTÆL kort om forskellen på KVU, MVU, LVU og gerne med muligheden for merit i en LVU med en KVU) Brug evt. denne tekst. Som I kan se heroppe (peg på PP), så er det danske uddannelsessystem egentlig bygget meget enkelt op! Man starter i folkeskolen og herefter kan man vælge at tage en erhvervsuddannelse – det kan eksempelvis være en maleruddannelse eller en bageruddannelse, eller man kan vælge at tage en gymnasial eksamen, som den i har valgt at tage!... En gymnasial eksamen, er en HTX eksamen, en HHX eksamen, en HF eksamen eller en STX eksamen. Alle de 4 typer af gymnasiale uddannelser er adgangsgivende til de videregående uddannelser her i Danmark – både til de korte (det er dem vi heroppe på PP kalder for KVU), de mellemlange (MVU) og de lange (LVU). Hos Studievalg vejleder vi i BÅDE de korte, de mellemlange og de lange videregående uddannelser! Alt det der er grønt heroppe (PP), det ved vi en hel hel masse om… !!! De korte videregående uddannelser (KVU´erne) er uddannelser der tager 2 år. Det er uddannelser som eksempelvis markedsføringsøkonom, jordbrugsteknolog eller multimediedesigner. De korte videregående uddannelser foregår typisk på Erhvervsakademierne, det er strukturerede forløb og der er en del timers undervisning hver dag. De mellemlange videregående uddannelser (MVU´erne) tager 3 – 4 år. Det er typisk professionsbacheloruddannelser. Det kan være uddannelser som sygeplejerske, pædagog, diplomingeniør eller journalist. Disse uddannelser tager man eksempelvis på seminariet, sygeplejeskolerne, ingeniørhøjskolerne eller på journalisthøjskolen og de indeholder en del praksistræning/praktik. De lange videregående uddannelser (LVU´erne) tager 5-6 år. De påbegyndes med en bacheloruddannelse på 3 år og herefter tager man så 2-3 år på en kandidatoverbygning. Det er uddannelser som eksempelvis gymnasielærer, advokat, cand. Merc, dyrlæge eller civilingeniør. Mange af disse uddannelser foregår på Universitetet eller handelshøjskolen og ofte undervises der kun 6-10 timer pr uge – resten er selvstudie/læsning af litteratur. Jeres eksamen herfra giver jer, som sagt, adgang til ALLE de videregående uddannelser der findes her i landet!... Både de lange og de mellemlange og de korte. Er der spørgsmål til det her? Mortens næste tanke gik på, hvordan han kunne få valgt mellem de uddannelser, han tænkte på. Hvad tror I kunne hjælpe ham til at få valgt? Hvad kunne han overveje? Der er nogle ting som I skal være særligt opmærksomme på: Mange af de her videregående uddannelser, de har nogle Specifikke adgangskrav. Specifikke adgangskrav, er nogle bestemte fag og nogle bestemte niveauer. Hvis man eksempelvis vil ind på Universitetet og læse psykologi, så skal man have dansk A, engelsk B, matematik B samt enten historie B, idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie B. Og hvis man vil ind på erhvervsakademiet og læse til finansøkonom, så skal man have Matematik B eller virksomhedsøkonomi B samt engelsk C. Der vil typisk være flere specifikke adgangskrav, jo længere en uddannelse det drejer sig om! Dvs. at de lange vil have flere end de mellemlange – som så igen vil have flere end de korte!... Hvis man ikke opfylder de specifikke adgangskrav – dvs. hvis man ikke har de fag og de niveauer der skal til - når man søger om optagelse på en af de videregående uddannelser, så kommer man ikke ind! Jeg vil komme tilbage til det her med de specifikke adgangskrav lige om lidt (i forbindelse med næste slide)… (gå til næste slide..) Du står her

9 Hvad påvirker dit valg? Beliggenhed Uddannelsens længde
Information og interesser Specifikke adgangskrav Familie og venner Job-muligheder En masse ydre omstændigheder var med til at påvirke Mortens uddannelsesvalg: Disse omstændigheder kan også være aktuelle for dig DRØM/EVNER: Vær realistisk omkring dine evner. ABC-niveauer er ikke en forhindringsbane, men en hjælp til dig. Optagelseskrav på fx musikkonservatoriet er ikke for at genere. I 2008 blev der indført specifikke adgangskrav – dette vidste Morten ikke da han gik i 1.g idet reglen ikke var vedtaget den gang, men det er noget I bliver nødt til at overveje allerede nu. Karaktererne vil også være meget afgørende – mere end nu! Den ’grædende’ psykolog: hvorfor gjorde jeg ikke noget mere ved det? FAMILIEN/VENNER: Familien og vennerne er dit netværk – brug dem! Hvad laver de? Hvilke uddannelse har de? Tag ud og besøg deres arbejdsplads… INTERESSER: Hvad synes du om? Hvad er du god til? Svært at svare på? Spørg din bedste ven – tit ser de ting som du ikke selv er opmærksom på INFORMATION: Hvis du ikke kender en uddannelse kan du heller ikke søge optagelse på den. Drøm og evner

10 Specifikke adgangskrav
Min snak med Morten gjorde ham en del mere afklaret, så hans store tanke/spørgsmål var, har jeg de fag, der skal til for at komme ind på uddannelserne? Hvordan finder man ud af det?? Er der noget der kendetegner de enkelte uddannelser? Fortæl her eleverne om SMV’s måde at dele uddannelserne op – de enkelte interesseområder. Spørg eleverne om hvilke 2 områder vi skal prøve at se på.. Klik herefter på de område de vælger og fortæl om de gængse retningslinjer for områderne. Sig desuden at dette kun er eksempler, de skal selv ind og undersøge kravene på de uddannelser de selv tænker på. (bemærkning til teknikken i dette slide. Når I skal ind og se på en uddannelse skal I stå på uddannelsens tekst. Når I skal videre til andet valg skal I trykke på pilen i øverste højre hjørne) Under ’Undervisning osv.’ er der givet et eksempel fra psykologi. Fortæl evt. her at der vil være en del uddannelser som ikke har specifikke adgangskrav, men fortæl også at de skal være meget opmærksomme på folkeskolelæreruddannelsen og de krav der stilles til linjefagene. Sig også at de skal være opmærksomme på om der står og/eller under kravene.

11 Typisk: Da A Eng B Mat A Fysik B Kemi B FX Lægevidenskab
Biomedicin Farmaceut Fødevarevidenskab Kiropraktor Lægemiddelvidenskab Medicin Medicin med industriel specialisering Medicin og teknologi Medicinalbiologi Medicinalkemi Molekylær medicin Nanobioscience Nanoteknologi Psykologi Sundhed og produktion Sundhedsfremme og sundhedsstrategier Sundhedsteknologi Tandlæge Farmakonom Klinisk tandtekniker Laborant Procesteknolog Tandplejer Afspændingspædagog Bandagist Bioanalytiker Ergoterapeut Ernæring og sundhed Fysioterapeut Jordemoder Radiograf Sygeplejerske Tegnsprogs- og mundhåndsystemtolk Referer til slide 5/uddannelsessystemet: uddannelserne på dette og de øvrige slides er opdelt efter farve/type.

12 Typisk: ??? Da A Eng B Mat A Fysik B Kemi C FX Arkitektur og design
- musik, skuespil og film Karakteranimator Kunsthåndværker Sceneinstruktør Scenograf Skuespiller Teatertekniker Tekstile fag og formidling Tonemester (film og tv) Tv-tilrettelægger Arkitekt Arkitektur og design Billedkunstner Design og innovation Design og kulturøkonomi Designer Det humanistiske basisstudium Digital design - it, æstetik og interaktion Elektronisk musik Folkemusik International Basic Studies in Humanities Kirkemusik Klassisk korledelse Klassisk musiker Komposition Landskabsarkitekt Lydteknik Music Management Musikformidling Musikhistorie og satslære Musikpædagogik Musikterapi Orkestermusik Performance-design Rytmisk musik og bevægelse Rytmisk musiker Rytmisk musiklærer Tonemester (musik) Typisk: ??? Da A Eng B Mat A Fysik B Kemi C FX Arkitektur og design OBS: optagelsesprøve Designteknolog E-designer Animationsuddannelsen Character Animator Danser Diplomingeniør - by og byg integreret design interaktivt design Dramatiker Filmfotograf Filminstruktør Filmklipper Filmproducer Fotojournalist Grafisk designer Grafisk kommunikation Referer til slide 6/evner/talenter

13 administration, mennesker og formidling
Internationale udviklingsstudier Journalistik Jura Kirkemusik Klassisk arkæologi Klassisk filologi Klassisk korledelse Klassisk musiker Komposition Konservator Kultur- og sprogmødestudier Kunsthistorie Latin Lingvistik Litteraturhistorie Litteraturvidenskab Medievidenskab Middelalder- og renæssancearkæologi Musikhistorie og satslære Musikpædagogik Musikvidenskab Nederlandsk Nærorientalsk arkæologi Offentlig administration Oldtidskundskab Orkestermusik Persisk sprog og kultur Politik og administration Religion Retorik Rytmisk musik og bevægelse Rytmisk musiker Rytmisk musiklærer Samfundsfag Socialvidenskab Sociologi Spansk sprog og internationale studier (SIS) Sproglig og kulturel formidling Statskundskab Sundhedsfremme og sundhedsstrategier Teatervidenskab Teologi Tibetansk Tonemester (musik) Ægyptologi Æstetik og kultur Økonomi Brasilianske studier Bulgarsk Dansk og nordisk Design og kulturøkonomi Dramaturgi Elektronisk musik Japansk, tysk, spansk, brasiliansk = alle verdens sprog Engelsk sprog og internationale studier (SIS) Eskimologi Europæisk etnologi Europæiske studier Film- og medievidenskab Filosofi Folkemusik Folkesundhedsvidenskab Historie Humanistisk informatik Idehistorie Indianske sprog og kulturer Indoeuropæisk Informationsvidenskab Typisk: Da A Eng B Hist B/Idehist B/ Samtidshist B Begyndersprog A eller Fortsættersprog B FX Idehistorie OBS: Flere uddannelser kræver desuden Mat A eller B Administrationsøkonom Folkeskolelærer Fotojournalist Journalistuddannelsen Natur- og kulturformidling Pædagog Socialrådgiver Tekstile fag og formidling Aktuar Antropologi Antropologi og etnografi Arabisk Arkitekt Arkitektur og design Assyriologi Balkanstudier Biblioteks- og informationsvidenskab

14 Typisk: Da A Eng B Hist B/Idehist B/Samtidshist B
- Reklame, markedsføring og journalistik Indianske sprog og kulturer Informatik Information Management Informationsvidenskab International Business International Management, HA Journalistik Kommunikation Kultur- og sprogmødestudier Latin Lingvistik Litteraturhistorie Litteraturvidenskab Lydteknik Medialogi Medievidenskab Negot. Negot. i international turisme og fritidsmanagement Retorik Spansk sprog og internationale studier Sproglig og kulturel formidling Typisk: Da A Eng B Hist B/Idehist B/Samtidshist B Begyndersprog A eller Fortsættersprog B FX Spansk sprog og internationale studier (SIS): Da A, Eng B, Spansk A, Hist B/Idehist B/Samtidshist B OBS: optagelsesprøve Leisure management Medieproduktion og ledelse Natur- og kulturformidling Tegnsprogs- og mundhåndsystemtolk Tv- og medietilrettelæggelse Alle verdens sprog Japansk, tysk, spansk, brasiliansk Asian Studies Programme Biblioteks- og informationsvidenskab Dansk og nordisk Engelsk sprog og internationale studier Erhvervssprog og international Erhvervskommunikation Erhvervsøkonomi og erhvervssprog Eskimologi Film- og medievidenskab Humanistisk informatik Designteknolog E-designer Manuskriptforfatter Markedsføringsøkonom Marketing and Management Communication Multimediedesigner Serviceøkonom Sprogofficer Animationsuddannelsen Filmfotograf Filminstruktør Filmklipper Filmproducer Folkeskolelærer Fotojournalist Grafisk kommunikation Journalistuddannelsen Karakteranimator

15 Typisk: Da A, Eng B,+++? FX Psykologi: Da A Eng B Mat B
- rådgivning, samfund og mennesker Litteraturhistorie Litteraturvidenskab Logopædi Matematik Medievidenskab Musikpædagogik Musikterapi Musikvidenskab Oldtidskundskab Produkt- og designpsykologi Psykologi Pædagogik Religion Retorik Russisk Rytmisk musiklærer Samfundsfag Spansk Statskundskab Teatervidenskab Teologi Tyrkisk Tysk Æstetik og kultur Dramaturgi Engelsk Erhvervsøkonomi og psykologi Film- og medievidenskab Filosofi Fransk Fysik Geografi Græsk Historie Humanistisk informatik Idræt Italiensk Japansk Kemi Kinesisk Klassisk filologi Kommunikation Kunsthistorie Latin Lingvistik Typisk: Da A, Eng B,+++? FX Psykologi: Da A Eng B Mat B Hist/idehist B/samf B/ samtidshist B Tandplejer Afspændingspædagog Ergoterapeut Ernæring og sundhed Folkeskolelærer Fysioterapeut Natur- og kulturformidling Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske Tegnsprogs- og mundhåndsystemtolk Tekstile fag og formidling Arabisk Audiologopædi Biologi Dansk og nordisk Datalogi

16 - byggeri, innovation og teknologi
Arkitektur og design Bioinformatik Biokemi Biologi Bioteknologi Datalogi Datateknik og it Datateknologi Design og innovation Designer Eksport og international teknologiledelse Elektronik og it Elektroteknologi Farmaceut Fysik og nanoteknologi Fysik og teknologi Fødevarevidenskab - levnedsmiddelkandidat Geoteknologi Humanistisk informatik Informatik Information Management Informationsvidenskab Innovation and Business Kemi Kemi og teknologi Kemi, miljø og bioteknologi Landskabsarkitekt Lægemiddelvidenskab Matematik og teknologi Medialogi Medicin med industriel specialisering Medicin og teknologi Medicinalkemi Mekatronik Miljøteknologi Molekylærbiologi Nanoteknologi (civilingeniør) Plan og miljø Produkt- og designpsykologi Produktion Produktudvikling og innovation Software Sundhed og produktion Sundhedsteknologi Bioanalytiker Bygningskonstruktør Diplomingeniør: - Arktisk teknologi, Bioprocesteknologi, Business Development Engineer, By og byg, Bygning, Datateknik og it, Eksport, Eksportteknologi, Elektro, Global Management and Manufacturing, Informations- og kommunikationsteknologi, Integreret design, Interaktivt design, Kemi, Maskin, Mekatronik, Nanoteknologi, Produktion, Stærkstrøm, Teknologi og økonomi Karakteranimator Kunsthåndværker Maskinmester Medieproduktion og ledelse Radiograf Skibsofficer Skov- og landskabsingeniør Anvendt matematik Arkitekt Typisk: Da A Eng B Mat A Fysik B Kemi C/B FX Mekatronik: Kemi C Byggetekniker Datamatiker Designteknolog Driftsteknolog - offshore E-designer Farmakonom Fiskeriteknolog Installatør It- og elektronikteknolog Jordbrugsteknolog Klinisk tandtekniker Kort- og landmålingstekniker Laborant Multimediedesigner Procesteknolog Produktionsteknolog Teknisk manager offshore Transportlogistiker

17 - service, markedsføring og ledelse
Typisk: Da A Eng B Mat B Hist B/Idehist B/IØ B/Samf B/ Samtidshist B FX almen HA FX Finansøkonom: Mat B eller Virksomheds-økonomi B Eng C OBS: sprog, fysik, kemi Erhvervsøkonomi - med sidefag, datalogi, erhvervsjura, erhvervssprog, filosofi, matematik, psykologi, virksomhedskommunikation Geografi Historie Information Management Innovation and Business International Business International Business and Politics International Management, HA Internationale udviklingsstudier Jura Matematik-økonomi Miljøplanlægning Music Management Negot./ i international turisme og fritidsmanagement Offentlig administration Plan og miljø Produktudvikling og innovation Sociologi Statskundskab Virksomhedsstudier Økonomi Erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Filmproducer Leisure management Medieproduktion og ledelse Procesøkonomi og værdikædeledelse Socialrådgiver Økonomi og it Aktuar Almen erhvervsøkonomi, HA Arkitektur og design Asian Studies Programme Business Administration and Service Management Design og innovation Design og kulturøkonomi Eksport og international teknologiledelse Engelsk sprog og internationale studier (SIS) Erhvervssprog og international erhvervskommunikation Administrationsøkonom Designteknolog Driftsteknolog - offshore E-designer Finansøkonom Handelsøkonom Markedsføringsøkonom Multimediedesigner Serviceøkonom Teknisk manager offshore Transportlogistiker Diplomingeniør: Business Development Engineer, Eksport, Global Management and Manufacturing, Integreret design, Teknologi og økonomi

18 - biologi, mennesker og teknologi
Medialogi Medicin med industriel specialisering Medicin og teknologi Medicinalbiologi Medicinalkemi Mekatronik Meteorologi Miljøbiologi Miljøkemi Miljøteknologi Molekylær medicin Molekylærbiologi Nanobioscience Nanoteknologi Plan og miljø Produkt- og designpsykologi Produktion Produktudvikling og innovation Software Statistik Sundhed og produktion Sundhedsteknologi Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægningsuddannelse Veterinærmedicin Interaktivt design, Kemi, Maskin, Mekatronik, Nanoteknologi, Stærkstrøm, Teknologi og økonomi Folkeskolelærer Radiograf Skov- og landskabsingeniør Anvendt matematik Arkitekt Arkitektur og design Astronomi Biofysik Bioinformatik Biokemi Biologi Biomedicin Bioteknologi Datalogi Datateknik og it Datateknologi Design og innovation Eksport og international teknologiledelse Elektronik og it Elektroteknologi Farmaceut Folkesundhedsvidenskab Fysik Fysik og nanoteknologi Fysik og teknologi Fødevarevidenskab - levnedsmiddelkandidat Geofysik Geografi Geologi Geoteknologi Idræt Informatik Innovation and Business Kemi Kemi (civilingeniør) Kemi og teknologi Landinspektør Landskabsarkitekt Lægemiddelvidenskab Matematik Matematik og teknologi Matematik-økonomi Typisk: Da A Eng B Mat A Fysik B Kemi B FX Veterinærmedicin Byggetekniker Driftsteknolog - offshore Fiskeriteknolog Jordbrugsteknolog Kort- og landmålingstekniker Laborant Procesteknolog Produktionsteknolog Teknisk manager offshore Bioanalytiker Bygningskonstruktør Diplomingeniør: - Arktisk teknologi, Bioprocesteknologi, Business Development Engineer, By og byg, Bygning, Datateknik og it, Eksport, Eksportteknologi, Elektro, Informations- og kommunikationsteknologi, Integreret design,

19 Idræt: Da A, Eng B, Mat B, Fysik B
Psykologi: Da A, Eng B, Mat B, Hist/Idehist/Samf/Samtidshist B Historie: Da A, Eng B, Hist A eller Samf B sammen med Hist/Idehist/Samtidshist B, Samtidshist B Begyndersprog A eller Fortsættersprog B Statskundskab: Da A, Eng B, Mat B, Hist/Idehist/Samf/Samtidshist B Laborant: Mat C, kemi B

20 På dette slide kan I se det, der hedder ’FAGVÆLGEREN’. Kender I den?
Via Fagvælgeren kan I taste de fag og niveauer ind som I har, og de fag som I tænker på at få ind, og efterfølgende få en liste ud med uddannelser som I opfylder de specifikke adgangskrav til. Spørg evt. jeres gennemførselsvejledere om hvilke fag I kan vælge på jeres studieretninger.

21

22

23

24 Jeg går ud fra, at I har arbejdet en del med www. ug
Jeg går ud fra, at I har arbejdet en del med da I gik i folkeskolen/efterskolen. Især da I skulle udfylde jeres uddannelsesbog. Men er I opmærksomme på, hvor henne på I kan finde de specifikke adgangskrav? (peg på slidet og fortæl eleverne om opbygningen) Dvs. at I skal være aktive på på en anden måde end da I gik i folkeskolen/efterskolen.

25

26

27

28 Det er snittet, der tæller!
Adgangskvotienter Antal uddannelser 2008 (2007) 9,2 eller derover: 8 (14) 7,1-9,1: (60) 3,9-7,0: (78) 2,0-3,8 (alle optaget): 551 (509) Bonus A Gange med 1.03 ved 1 ekstra A-niveau fag Gange med 1,06 ved 2 ekstra A-niveau fag Specifikke adgangskrav skal bestås med min 2,0 Gennemsnit Tilbage til Mortens historie. Han spurgte jo mig om han kunne forbedre sit snit ved at tage nogle fag om på HF/VUC – DET KAN HAN IKKE. Det snit han fik følger ham resten af hans liv. Så Husk nu for søren, som der står deroppe, at det er snittet der tæller. For det er det! Det snit I får det kan ALDRIG ændres. MEN… det betyder altså ikke, at jeres eksamenspapir herfra ikke er noget værd, hvis i ikke får et godt gennemsnit! Hvis man har mellem 2,0 og 3,8 så er der altså 551 uddannelser som man kan komme ind på i år. Det har faktisk aldrig været så nemt at komme ind på en videregående uddannelse som det er for jer - fordi i er så få. Men… i skal stadigvæk huske, at det KAN jo ske at i om 5 eller 6 år kommer i tanker om, at i vil ind på en af de andre uddannelser, for eksempel en af de 8 øverst oppe eller en de 64 her (pege). Og så er det jo rart, hvis man har sørget for at den mulighed er åben. Og hvis I sidder og ved, at det eneste I vil, det er at læse psykologi eller medicin, jamen så er det med at tage jer sammen nu, for det er altså næsten den eneste vej! Adgangskvotient Ved i hvad en adgangskvotient er? Jeg vil gerne give jer en forklaring: Hvis jura-studiet for eksempel skal bruge 100 ansøgere – dvs. at de har 100 pladser på studiet, og der er 500 ansøgere. Så ….”bunken på bordet” -eksempel. Og forestil jer så, at de næste år også har 500 ansøgere … det kan sagtens give et andet snit end året før. Det svinger fra år til år. Men sjældent ret meget. Vi har godt nok set eksempler på uddannelser, der har fået et gevaldigt hop opad eller nedad… men typisk vil det ikke variere ret meget fra år til år. Bonus A Vi skal også lige snakke lidt om Bonus A. Er der nogen der ved hvad bonus A går ud på? Bonus A er jeres mulighed for, at liste jer lidt op i stakken af ansøgninger. Det giver jer mulighed for, at gange jeres gennemsnit og dermed gøre det højere. Men… man skal tænke sig grundigt om! Snak med jeres studievejleder/skolevejleder – snak med XXXX - før i vælger ekstra højniveaufag. Energien er dårligt givet ud, hvis i falder i karakter i andre fag pga. det øgede arbejdspres og dermed opnår et lavere snit end i ellers ville have opnået. Det med at vælge et ekstra højniveaufag (for at kunne gange med 1,03), det skal man gøre af interesse. For hvis man pga. den ekstra arbejdsbyrde falder 1 karakter i to andre fag, så er der intet vundet. … Så gå i gang allerede nu, med at tænke over jeres fremtid – og brug så de år i har her på skolen til, at arbejde frem imod den fremtid i ønsker jer - så er der muligvis meget tid – og energi - at spare! Er der spørgsmål til det her?

29 Hvornår ses vi igen? 1.årgang UddannelsesGuide! 2.årgang
Uddannelse Uden Grænser 3.årgang Fremtidstjek Studiepraktik Ansøgning til videregående uddannelse! HVORNÅR ses vi igen? For at afslutte Mortens historie, så fik han valgt uddannelse og er nu ved at læse arkitektur og design på Ålborg Universitet. Men han ville gerne være startet på de tanker han fik sat gang i via vejledning allerede da han gik i gymnasiet. Så opfordringen fra ham til jer, er at I skal benytte jer af at Studievalg/ego kommer på gymnasiet. Benyt jer af de træffetider jeg har på gymnasiet. Vis eleverne de arrangementer vi har / forventer at have.. I behøves ikke at sige noget om indholdet!!.

30 Næste træffetid Tid: Tirsdag d. 11. november kl. 10-12 Sted: Kantinen
Tidsbestilling HUSK!