Klasserumsledelse og elevinddragelse Startkonference 5. september 2013

Præsentationer af emnet: "Klasserumsledelse og elevinddragelse Startkonference 5. september 2013"— Præsentationens transcript:

1 Klasserumsledelse og elevinddragelse Startkonference 5. september 2013
Velkommen – præsentere resultater fra drenge og piger på ungdomsuddannelserne. Hvad betyder køn for elevernes uddannelsespraksis? Et to årigt forskningsprojekt, der sætter fokus på et helt centralt emne: Hvordan får vi flere unge af begge køn til at tage en ungdomsuddannelse – og i den forbindelse også både opleve stor motivation og læringsudbytte. Det er et projekt, der har involveret 20 uddannelsesinstitutioner, 3500 elever, 40 underviser – og et helt team af forskere. I dag præsenterer og diskuterer vi de vigtigste resultater fra undersøgelsen. Men vi stopper ikke ved resultaterne. Fokus for eftermiddagen er af diskutere, hvad uddannelser, undervisere – og politikere konkret kan gøre for at få flere unge af begge køn til at tage en ungdomsuddannelse. For CeFu denne del mindst lige så vigtig som selve undersøgelse. CeFus sigte er at lave anvendelsesorienteret forskning, der kommer unge og samfundet til gavn. Vi lægger derfor vægt på at inddrage aftagere og praktikere i forskningsprocessen – og på at omsætte vores viden i praksis. Materialer. Pixi Hele rapport på cefu.dk Her ligger også den forrige rapport: Hvor blev drengene af? Køn og udddannelsesvalg efter gymnasiet Camilla Hutters & Susanne Murning Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet København

2 Hvorfor fokus på klasserumsledelse og elevinddragelse?
Flere går i gymnasiet: På 10 år er andelen, der vælger en gymnasial uddannelse steget fra 58,6 til 73,5 % – det er en stigning på 15 %! Gymnasiet leverer dermed et stort bidrag til opfyldelse af 95 % målsætningen Samtidig nye udfordringer ifht elevernes deltagelse og engagement: 20 % af eleverne falder fra igen - flest fra hf og hhx (ca. 25%), færrest fra stx. 55 % af eleverne har pjækket inden for den seneste måned. 48 % bruger ofte PC til underholdning i timerne. 40 % af eleverne oplever undervisningen som ensformig og under 30 % oplever, at eleverne er med til at bestemme, hvad der arbejdes med i undervisningen. 2 runde af udviklingsindsatser på dette områder. Den forgående runde var overskriften: ‘Klasserumskultur, inklusion og frafaldsbekæmpelse’. Denne runde er det ‘klasseledelse og elevinddragelse’. Noget forskellige vinkler, som dog har det til fælles, at e Skisma mellem at på den ene side er gymnasiet en succes. Tilstrømningen har aldrig været større. På den anden side fører det øgede elevantal til nye udfordringer ifht at at få alle elever til at deltage og engagere sig i undervisningen. Skylde både at der er kommet nye elevgrupper til (gymnasiefremmede) med også at der er kommet nye omgangsformer og nye betingelser for læring og videnstilegnelse – blandt andet som følge af sociale medier. Kobling til motivationskrise – pointerne fra CeFus bog. Kvantitativt en succes, men rent når det handler om eleverne deltagelse er det ikke nødvendigvis en succes – jvfr data. Det er også med til at skabe problemer videre frem ifht mange elever, der er skoletrætte efter gymnasiet og/eller mangler kompetencer ifht videre studier – både formelle (hver 3. supplerer), men også mere genrelle kompetencer, fx samarbejde, at være i stand til selv at kunne organisere studium. Reference: GLs Elevtrivselsundersøgelse 2011. Hutters mfl GLs elevtrivselsundersøgelse peger på lignede tendenser.

3 En udfordring, mange indsatser
Nye undervisningsformer mhp bedre at kunne tilpasse sig elevernes forudsætninger og i højere grad at aktivere eleverne (fx mere fleksibel undervisning, elevaktiverende undervisningsformer, styrke eleverne indbyrdes læring). Øget klasserumsledelse mhp at læreren bedre kan rammesætte undervisningen – men også så der skabes en bedre organisation og kultur omrking udnervisningen. Fx klare regler, efteruddannelse, nye samarbejdsformer, fælles pædagogisk dagsorden I forhold til begge indsatsområder også diskussion om hvad indsatsen omhandler. Hvad er god elevaktiverende undervisning? Hvad er god klasseledelse? Og hvad er forbindelsen mellem de to. Det er det, vi kan blive klogere på sammen – og i den proces også udfordre og videreudvikle vores forskellige perspektiver

4 Fælles undersøgelsesspørgsmål
Udfordring: Hvordan motiveres og inddrages en stadig mere sammensat elevgruppe? Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Udvikling, afprøvning, dokumentation Viden, dataindsamling, analyse Hele organiseringen i et skolenetværk er udtryk for det, man kan kalde ‘et eksperimentelt design’. Dvs: Der arbejdes systematisk med at afprøve forskellige udviklingstiltag, der alle kan ses som svar på samme udfordring. Del af tendens – væk fra ‘projektmylder’ og henimod at arbejde mere systematisk med foranderingsprocesser Systematisk indebærer, at der er en klar problemformulering og begrundelse – og at den er fælles. At vi har et fælles spørgsmål, som vi gerne vil blive kloge på – sammen Og samtidig med at vi også bliver klogere i relation til egen praksis. Tilsvarende rigtig vigtigt med et fokus på, hvordan Handler ikke om at bevise – men om at vise hvad der virker i forskellige praksisser. Allerede tænkt ind i flere projekters design: fx Aalborg Tech har organiseret odviklingsarbejdet som aktionslæring. Ny viden: Hvordan kan mere elevinddragelse og klasserumsledelse bidrage til at flere elever skal oplever motivation og læring?

5 Hvad skal følgeforskningsprojektet?
Kvalificere projekternes videngrundlag, design og forandringsteori, herunder sikre at de tager afsæt i eksisterende viden på området. Startkonference Samle data ind undervejs, der kan belyse i hvordan de forskellige indsatser medvirker til at øge elevernes motivation og deltagelse samt deres faglige og sociale integration. Følge Samle og analysere viden på tværs af de forskellige projekter, der kan bruges som grundlag for udvikling og spredning af tiltag med dokumenterede effekter til andre gymnasiale uddannelser. Dokumentere Formidle og afrapportere viden fra projekterne, sådan at den kan anvendes i den forsatte udvikling af gymnasieundervisningen samt i forberedelsen af politiske processer i forhold til de gymnasiale uddannelser. Anbefale Programmet er bygget op om punkt 1 Ikke sparringsbesøg – sker på arbejdsseminarer

6 Procesmodel for følgeforskning
Startkonference Forandrings- teori Startbillede Spørgeskema blandt elever, evt blandt lærere 1.arbejdsseminar. Tendenser i startbilledet Skolebesøg 1-2 dage Observation, elevinterview, interview med lærere/ledelse 2.arbejdsseminar Tendenser fra skolebesøg Slutkon-ference Vidensspredn. Konklusioner Anbefalinger Slutbillede Elevernes oplevelser af forsøg, forandringer i motivation og deltagelse Kontaktperson Planlægger besøg, sørge for information og afsætte itd Besvare slutspørgsmål Online, alle imvolverede elever Besvare start-spørgsmål Online, alle involverede elever/lærere Pointe: Forskningen kvalificerer forsøgsprojekterne undervejs ved at komme med videninput – Aktionsforskning. Samtidig med at den også samler tværgående viden om hvilke effekter, der viser sig i forsøgene – forstået som forandringer og forbedringer – og hvordan de er med til at besvare det fælles spørgsmål. Vigtigt med et bredt effektbegreb – der kan også viser sig effekter, men ikke forestillede sig. Metodetriangulere . Både kvalitative og kvantitative effekter. De røde kasser – hvordan vi har behov for, at skolerne understøtter forskningen. Husk – vidensoplæg undervejs. Michael Poulsen og Dorte Ågård review

7 Tidsplan for forsknings- og netværksprojekt
Aktivitet 5. september 2013 Startkonference 23. september 2013 Frist for at indsende projektbeskrivelse + forandringskæder Besvarelse af ‘startspørgsmål’ online (alle involverede elever) Januar 2014 Arbejdsseminar Tendenser i ‘startbilledet’. Hvad er udgangspunktet? Hvad skal ændres? Februar – maj 2014 Skolebesøg, kvalitativ dataindsamling Observation og elevinterview Maj 2014 2. Arbejdsseminar Fokus: Delrapport fra skolebesøg Refleksionsinterview med projektansvarlige September 2014 Indsamling af data til slutbillede Oktober 2014 Skolerne indsender deres institutionsrapporter Januar 2015 Slutkonference En eksperimentperiode på 1 år – fra sept 13 til sept 14 Der skal findes format for rapporter, som også sikrer vidensspredning – fx refleksionsrapport, værktøj – med gode råd ect

8 Indsatsteori – et bud Indsatser Antagelser: Effekter (kort sigt)
Klasserumsledelse Elevaktiverende undervisningsformer Antagelser: *Klare regler gør at elever lærer mere * Fleksibel undervisning kan bedre tilpasses de enkelte elever s forudsætninger Effekter (kort sigt) Øget elevdeltagelse Øget motivation En stærk skolekultur Effekter (langt sigt) * Øget læring * Mindre frafald * Bedre studiekompetence Fokus på forandringsteori. Systematisk og vidensbaseret udviklingsarbejde. Arbejdes med forandringsteori – at det laves enten kobling mellem projektets aktiviteter og de effekter, der forventes opnået. At man har en forståelse af, at det man gør også vil fører til de ønskede forandringer. Ikke koblet til evidens i positivistisk forstand, men et systematisk fokus på hvilke forandringer og forbedringer forsøget medfører i praksis. Fx hvis man antager at en stærkere styring af gruppearbejde fører til større elevdeltagelse, så er det vigtigt at følge op på om det nu også gør det Intro til forandringskæde som gennemgående værktøj. Sigtet med forandringskæden er at visualisere projektets forandringsteori. Det er en måde at præcisere og skabe forbindelse – og samtidig finde ud af, om der er noget, der skal præciseres.

9 Forandringskæde - skabelon
Sigtet med forandringskæden er at visualisere projektets forandringsteori. Det er en måde at præcisere og skabe forbindelse – og samtidig finde ud af, om der er noget, der skal præciseres. Vi arbejder med ændring, hvorfor og hvordan i første runde. Og med tegn og organisering i sidste runde.

10 Gruppeinddeling Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Aalborg Tech Lone Simonsen
Line Kalhøj Karin Lindgren Nykøbing Katedralskole: Annette Porsgaard Christensen Morten Pape Nielsen Annette Damkjær Susanne Murning Næstved gymnasium: Jen Christian Larsen Solveig Høite Hansen Kasper Malmrod Århus Statsgymnasium: OL MG MM Peter Mads Olsen Dorte Fristrup Kongsholm Gymnasium og HF: Lars Fisker Gribskov Gymnasium & HF: Keld Hilding Larsen Forstrækning: Gry Jørgensen (AAT) Tina Sørensen (AAT) Lars Normann (ÅSG Claus Christensen Camilla Hutters

11 Spørgsmål til gruppearbejde, runde 1
Skolerne bruger de første fem min. på at udfylde forandringskæden. - Hvorfor? Problemstilling og antagelse (hvad baseres den på?) - Hvordan? Hvad gør I konkret? - Ændring. Hvilke forandringer håber I på at opnå Præsenter kæderne efter tur. Hver præsentation må tage max tage ti minutter. De øvrige gruppemedlemmer spørger ind mhp. at uddybe: - Hvordan kan projekterne bruge forskningen til at kvalificere de antagelser og indsatser, der arbejdes med i projekterne? - Hvordan kan der skabes forbindelse mellem antagelse, indsats og ønsket forandring?

12 Spørgsmål til gruppearbejde, runde 2
Skolerne bruger de første fem min. på at færdiggøre forandringskæden. - Tegn? Hvordan vil vi indkredse tegn på, om forandringen lykkes? - Organisering? Hvordan vil vi organisere udviklingsarbejdet, hvis forandringen skal lykkes? - Hvordan skal vi præsentere projektet derhjemme, hvis det skal lykkes? Aftal hvem der fremlægger i plenum Samling i gruppen (20 min). Diskuter med afsæt i jeres respektive forandringskæder: Hvordan kan vi bruge skolenetværket i at skabe den ønskede forandring?