Kan vi rejse flere midler til det grønne? - Sponsering som en mulighed

Præsentationer af emnet: "Kan vi rejse flere midler til det grønne? - Sponsering som en mulighed"— Præsentationens transcript:

1 Kan vi rejse flere midler til det grønne? - Sponsering som en mulighed
spørgeskemaundersøgelse… potentiale og bariere… i forb. med sponsering Eksempler på sponsering Overvejelser i forbindelse med sponsering spørg endelig….

2 Forskellige former for sponsering
Kilde: Schønheyder-Vitek & schiolten, 2004 sponsorater handler ikke kun om reklame (produkt/virksomhed) men også om værdier/holdninger - den ansvarlige virksomhed Moderne forbrugere ved godt, at en sponsor sjældent engagerer sig uden at forvente et afkast fra sin investering – udnyttelsen skal bare ikke være overdreven!” Reklamesponsering eksponering og reklame, der er mulighed for at opnå i forbindelse med et sponsorat en byttehandel to parter - ydelser og modydelser formål - eksponering og medieomtale Værdisponsering at vise de værdier sponsor/virksomheden står for/ønsker at blive forbundet med. En værdioverførsel kan gå begge veje og det er ikke kun sponsor, men også den sponserede, der kan opnå en overførsel af værdier og goodwill. Social sponsering - Corporate Social Responsibility (CSR), har elementer af velgørenhed samt et samfunds- og socialt ansvar. de sidste 5 år været stigende interesse for denne type af sponsorater sponsorater/events - virksomheden synlighed f.eks. i lokalsamfundet, kulturlivet eller i forbindelse med medarbejdernes trivsel og holdning til arbejdspladsen. mange forbrugere positive over for de sociale sponsorater - opfattes som værende til større gavn for samfundet end andre typer af sponsering og dermed udløser en større goodwill. forbrugere - ofte mere følsomme i forbindelse med denne type af sponsorater sponsering - parkforvaltningens opgaver /3 typer Anlægssponsering de eksterne midler/materialer, der tilføres bruges til nyanlæg/restaureringsprojekter ofte enkeltstående sponsorat et specifikt sted/projekt Driftssponsorering ikke en særlig stor interesse for denne type af sponsorater, lile eksponering at give penge til driften og sponsorer/virksomhederne, føler, at det er en offentlig opgave at dække de økonomiske udgifter i forbindelse med driften Eventsponsering enkeltstående arrangement / tilbagevendende begivenhed - eksponering af sponsors navn eventen er målet - samarbejdet mellem sponsor og sponserede - borgeren passiv modtage f.eks. friluftskoncert, guidede parkvandringer eventen et middel - indgår borgeren i samarbejdet og yder i forhold til sponsoratet Reklame- eller værdisponsering Anlægssponsering Driftssponsering Eventsponsering Kilde: Refshauge m.fl., 2004

3 Offentlig sponsering Lov om offentlig sponsering
Formål - give kommunerne bedre adgang til supplerende finansiering af de opgaver, kommunerne varetager under hensyntagen til den neutralitet/saglighed, der er gældende for den kommunale opgavevaretagelse Den enkelte kommune skal sikre, at eventuelle reklamer ikke er i strid med markedsføringsloven/anden gældende lovgivning Særlige hensyn - reklame rettet mod børn/unge fx. skolesponsorering Sponsering af den offentlige sektor regnes stadig for en ny og utraditionel form for markedsføring Aftaler og beslutningsprocesser er mere komplekse - andre aspekter end traditionelle sponsoraftaler Beslutninger vil ofte skulle godkendes af de ansvarlige politikere i fx byråd eller udvalg Troværdighed og gennemsigtighed i beslutningsprocessen - sikre uafhængigheden hos embedsmænd Analyser viser at ca. ½ af befolkningen er positive overfor offentlig sponsering Loven om offentlig sponsering Den 1. juli 2006 trådte reklameloven (lov nr. 490) – om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre – i kraft. Formål - give kommunerne bedre adgang til supplerende finansiering af de opgaver, kommunerne varetager under hensyntagen til den neutralitet/saglighed, der er gældende for den kommunale opgavevaretagelse. den enkelte kommune pålagt at sikre, at eventuelle reklamer ikke er i strid med markedsføringsloven/anden gældende lovgivning særlige hensyn - reklame rettet mod børn/unge, f.eks. skolesponsorering og anden markedsføring på skoler og daginstitutioner. Loven har efterfølgende betydet en række af kommunerne har udarbejdet en ”Reklame- og Sponsorpolitik” for den enkelte kommune retningslinjer til medarbejderne måske inspirationskatalog, den enkelte forvaltning kan gøre brug af POLITISK INDFLYDELSE den politiske sammensætning i et byråd have betydning for kommunens interesse, eller mangel på samme de folkevalgte politikere er på valg hvert fjerde år Teoretisk set kan nye medlemmer af byrådet straks efter et valg begynde at modarbejde aftalen. I praksis - ved aftalens indgåelse - arbejde med tidsbestemte kontrakter. TROVÆRDIGHED dilemma, mellem initiativer/projekter, befolkningen opfatter som positive tiltag og de tilfælde, hvor denne type initiativer opfattes negativt af befolkningen fx kritik - virksomheden gennem aftalen kan skaffe sig skjult reklame. DÅRLIG OMTALE I MEDIERNE give bagslag både for kommunen og virksomheden. stor troværdighed i denne slags partnerskaber og gennemsigtighed for at understrege uafhængigheden hos embedsmænd i den offentlige sektor. Sponsorater skal godkendes politisk inden der indgås en aftale

4 Offentlige reklame og sponserings muligheder
Bygninger udenfor Bygninger indenfor Grønne områder Bag på kommunens infotavler Biler Busstoppesteder Bycykler Bygningsarbejde Bænke/borde Containere Cykelskure Cykelstativer Legestativer Læhegn Markiser Parasoller Parkeringshuse Parkeringspladser Presenninger Pullerter Skillevægge Stilladser Støjværn Veje Asfalt på P-pladser, skolegårde m.v. Bander Bæreposer på biblioteket Fodbold mål Kantiner – små bordskilte Lydværn/lyddæmpere På/ved pc’er og reoler Skilte/skærme ved indgang til rådhus, bibliotek, skolegård osv., hvor den ses af brugerne Stole Termokander Bænke Parkernes dyreliv Events/arrangementer Fejemaskiner Fitness centre Gartnerudstyr Græsslåmaskiner Informationstavler Inventar Køretøjer Løg, andre blomster Skilte på legeredskaber Skraldepande Træer Hjemmeplejen Daginstitutioner Personbårne ting Hjælpemidler Krus og tallerkener Madvogne Plejehjems busser Rollatorer Rullestole Stokke/krykker Barnevogne Børnenes cykler – metalskilt Krybber – børnene sover i Køleskabslåge Solsejl og parasoller over sandkasser Trækvogne Udemøbler Bærbare pc’er Mobil covers Tasker T-shirts (kun til endags arrangementer) Uniformerede ansattes beklædning 4 forskellige reklame og sponsorstrategier – oversigt over muligheder (Kilde: reklame og sponsorstrategier i Albertslund, Esbjerg, Hørsholm, Slagelse og Vejle)

5 Sponsering i dansk parkforvaltning
En spørgeskemaundersøgelse - efteråret 2009 Spørgeskemaet blev sendt til parkforvaltningen i alle 98 kommuner Formål - undersøge de kommunale parkforvaltningers syn på sponsorering 58 parkforvaltninger besvarede spørgeskemaet Det er de svar der ligger til grund for resultaterne svar fra 58 parkforvaltninger - ligger til grund for resultaterne. Figur - fordeling af besvarelser - fortrinsvis de store og mellemstore kommuner, har svaret undersøge de kommunale parkforvaltningers syn på sponsorering / offentlige grønne områder erfaringer og holdninger fremtiden forventer at inddrage eksterne midler og sponsorater

6 Forventninger til budgetudvikling
Inden for de sidste 5 år har de fleste parkforvaltninger oplevet en reduktion i budgettet Inden for de næste 5 år forventer de fleste parkforvaltninger en reduktion af budgettet Størstedelen forventer faldende budgetter i fremtiden. det kan betyde markante besparelser på de midler, der er til rådighed til drift og udvikling af byens parker og grønne områder i fremtiden ILLUSTRER MEGET GODT HVORFOR DET OVERHOVEDET KAN VÆRE INTERESSANT AT TALE OM SPONSERING AF GRØNNE OMRÅDER!

7 Fremtidens udfordringer
Figuren viser hvilke udfordringer parkforvaltningerne forventer, at skulle forholde sig til i fremtiden. - muligt at give op til tre svar på dette spørgsmål største udfordringer økonomien og bevarelsen og funktionaliteten i de grønne områder temaer som organisation og ledelse, udvikling af planer og strategier, Økonomi: mange har peget på økonomien som den største udfordring fokus på at ressourcer / følge op på nye tiltag - besparelser/nedskæringer. Bevarelse & Funktionalitet: fokus - bevarer de eksisterende grønne områder/funktionaliteten i den enkelte park sundhedsaspektet - kvalitet kontra økonomi - klimaforandringerne - nedprioritering af det grønne - synlighed/tilgængelighed. Organisation & Ledelse: fastholde fagligheden /eksisterende medarbejdere rekrutteringen af nye medarbejdere organisationsudvikling Planer & strategier: Arbejdet med at udvikle planer/strategier - grønne politikker justeringer af servicemål og kvaliteter forenkling og mere dokumentation Udlicitering: også i fremtiden fokus på udbud/udlicitering af opgaver til private aktører. Borgerinddragelse: forventes øget fokus på borgerinddragelse et stigende krav til serviceniveauet fra borgerne Andet: Bæredygtighed, mangel på opmærksomhed, registrering og -opmåling af områder fra sammenlægnings kommuner og reklamefinansiering på offentlige projekter.

8 Erfaring med sponsering
har parkforvaltningen arbejdet med sponsering? (n=42) 16 respondenter har ikke besvaret dette spørgsmål

9 Kommunal sponsering (n = 39) 19 respondenter har ikke besvaret dette spørgsmål ca ½ af parkforvaltningerne kender eksempler på andre forvaltninger i deres egen kommune, som samarbejder med sponsorer. Tendens - Kender flere eksempler fra egen kommune end andre parkforvaltningers projekter, hvor der er inddraget en sponsor. Socialforvaltningen, Kultur og Fritidsforvaltningen, Børn og Ungeforvaltningen samt, der er kendt for at arbejde med sponsorater. - Busser på plejecentre, ældrecentre og i børnehaver - Legepladser til skoler og daginstitutioner og idræt (n = 39) 19 respondenter har ikke besvaret dette spørgsmål .

10 Interesse for sponsering
(n=42) 16 respondenter har ikke besvaret dette spørgsmål

11 Er sponsering en mulighed?

12 Indgåelse af sponsoraftaler
De fleste sponsorater søges i planlægningsfasen (38 %) og i projekteringsfasen (27 %) de eksterne midler søges primært (46 %) til projekter, der ellers ikke ville blive til noget INDGÅET SPONSORAFTALE private virksomheder (60 %) fonde og foreninger (30 %) (n = 26) Det har været muligt at give flere svar i forbindelse med dette spørgsmål

13 Afslag på sponsorater Afslag på sponsorater
20 parkforvaltninger, har besvaret spørgsmålet 6 har af forskellige årsager oplevet at afslå et sponsorat. (30 %) 8 parkforvaltninger har aldrig haft disse problemer (40 %) 6 parkforvaltninger ved ikke. (30 %) forskellige årsager til afslag overvejende etiske og moralske begrænsninger, der ligger til grund for afslaget. de efterfølgende udgifter i forbindelse med driften ville blive for store Ingen har afslået et sponsorat af frygt for dårlig medieomtale.

14 Potentiale Tilførsel af flere midler (økonomisk, materialer)
Synlighed og fokus på de grønne områders kvaliteter Styrke oplevelsen af lokalt ejerskab til de grønne områder Samarbejde med lokale virksomheder og organisationer En proces hvor nye netværk og muligheder kan afprøves Voksende interesse for at inddrage lokale brugergrupper/frivillige, der kan bidrage med tid/arbejdskraft Vigtigt at afstemme brugernes/borgernes forventninger med parkforvaltningens ressourcer/muligheder ca 2/3 af parkforvaltningerne (74 %) mener, at sponsorater er en måde at få flere økonomiske midler ca. 1/3 (27 %) mener, at det slet ikke, eller kun i ringe grad, er en mulighed. kan være et middel til at sætte fokus på kvaliteterne i grønne områder lidt mere end ½ delen er positive (57 %) Lidt mindre end halvdelen (40 %) er kun i ringe grad eller slet ikke enige i udsagnet om, at sponsorater kan sætte fokus på de grønne områder

15 Barriere Usikkerhed - hvordan kommer man i gang med at inddrage sponsorer i større eller mindre grad? Hvor tidskrævende er det? Hvad kan man tilbyde af modydelser? Frygten for ”skilteskoven” i de grønne områder fx reklameskilte der forstyrre brugernes oplevelser Bekymring - at blive afhængige af sponsorer, for at få udført kommunale opgaver Kan måske på sigt blive en økonomisk ulempe fx hvis politikerne forventer, at parkforvaltningen selv skaffer en del af budgettet Ingen tvivl om, at flere af de danske parkforvaltninger oplever forskellige barrierer i forhold til at inddrage sponsorer. Spørgsmålet er så hvor reelle disse barriere er? Resultaterne viste - få parkforvaltninger, der rent faktisk har prøvet at arbejde med sponsorater. Kan man sige noget om hvor mange? barriererne kan skyldes manglende traditioner for at samarbejde med private virksomheder parternes forskellige forventninger til samarbejdet opstartsfase - en proces, hvor både parkforvaltningen og virksomhederne kan afprøve nye muligheder og nye netværk

16 Dilemmaer En stigende interesse for de grønne områder og deres fremtidige rolle fx befolkningssundhed, klimaforandringer Mere end 2/3 af parkforvalterne forventer reducerede budgetter i de kommende år Undersøgelsen indikerer, at mange danske parkforvaltninger forholder sig afventende over for mulighederne for ekstern finansiering Sponsering af de grønne områder mest er en (teoretisk) interessant mulighed Det er ikke rigtigt noget man selv overvejer at prøve Manglende erfaring og vidensdeling med de parkforvaltninger, der har erfaring med sponsorater Når parkforvalterne spørges om deres holdninger til forskellige problemstillinger i relation til sponsering - viser et interessant misforhold mellem sponsering, som et middel til flere økonomiske midler, og så de barrierer, der findes for at indgå sponsoraftaler. Sponsering af den offentlige sektor er stadig en ny og forholdsvis uprøvet form for markedsføring Ca. 60% af parkforvaltninger har ikke arbejdet med sponsorater Der er en klar forventning om en yderligere reducering af budgetterne i mange danske kommuner i de kommende år. Behovet for at inddrage eksterne midler og sponsorer vil sandsynligvis øges i fremtiden et interessant misforhold mellem oplevelsen af, og ønsket om, sponsering som et middel til at opnå flere økonomiske midler og så oplevelsen af forskellige barriere i forbindelse med sponsering. Behovet for at inddrage eksterne midler, sponsorer, frivillige osv. vil sandsynligvis øges i fremtiden Manglende erfaring og netværk at inddrage frivillige; en udvikling, der i dag spiller en væsentlig rolle i flere udenlandske parkforvaltninger. et interessant misforhold mellem oplevelsen af, sponsering som et middel til at opnå flere økonomiske midler og så oplevelsen af forskellige barriere i forbindelse med sponsering.

17 Vinfirma sponsere fugletårn i Århus Kommune
Eksempel på en virksomhed, der sponsere et offentligt projekt Australsk vinfirma Banrock Stations har sponseret projektet med kr. Anlæggelse af en sti rund om søen, et fugletårn, en gangbro ud i vandet og en odderpassage, som har været med til at øge områdets naturoplevelser Målsætning - en vis procentdel af omsætningen øremærkes til naturgenopretningsprojekter Firmaet har siden 1996 sponseret naturgenopretnings-projekter Strategi - at firmaet/produkterne forbindes positivt med miljø og natur  Foto : Cecil C. Konijnendijk vinfirmaer oftest er kendt for at sponsorerer sport og kulturbegivenheder Sponsoratet har på den måde været med til at øge områdets naturoplevelser for brugerne uden at det virker anmassende fra sponsors side modydelse - sponsors navn nederst på en informationstavle om fugle i området australsk vinfirma Banrock Station, målsætning en vis %del af omsætning - øremærket til støtte naturgenopretningsprojekter i lande, vin sælges. flere andre australske vinfirmaer slået ind på samme kurs direktøren er ikke i tvivl om, at det økonomisk betaler sig at sponsorere natur  også samarbejdet med Danmarks Naturfredningsforening, sponseret et fugletårn og en handicap sti, - vådprojekt på Langeland. Etablering af naturområdet Egå Engså og forbedrede leveforholdene for områdets plante- og dyreliv. Oprindelig var det nuværende Egå Engsø et vådområde, der blev drænet i 1950’erne, og efterfølgende udlagt som landbrugsjord. Men i 2006 forbindelse i forbindelse med anlæggelsen af Djursland motorvejen blev den 100 ha store Egå Engsø etableret og 50 ha engarealer mellem Vejlby, Elev, Lystrup, Risskov, Mollerup og Egå, blev oversvømmet.

18 Gør byen grønnere – giv træer
Kampagne i Københavns Kommune i 2005 og 2007 Et middel til at nå årets mål - flere træer i byen En positiv måde at sætte fokus på grønne kvaliteter i et lokalområde Virksomheder, boligforeninger, skoler, institutioner og private kunne Donerer et træ ( kr.) Sponsorerne blev inviteret til planteceremonien Diplom og T-shirt. Kom på officiel liste med træ-sponsorer Resultat 185 sponsor træer, der i dag vokser på Vesterbro og Nørrebro Kampagne i Københavns Kommune Siden elmesygen har Københavns Kommune målrettet forsøgt at genetab­lere de manglende træer i byen, men det er en stor økonomisk udfordring. I 2005 eksempel på Vej- og Park i København - sponsering som et middel til at nå årets mål, med 500 nye gadetræer i byen. sponsorerne betalt for nogle af træerne - en positiv måde at sætte fokus på grønne kvaliteter i et lokalområde Udover at sponsorerne har betalt for træerne, så kan sådan en kampagne også på en positiv måde være med til at sætte fokus på grønne kvaliteter i et lokalområde.

19 Kommune søger sponsorer til udendørs fitnesscentre
Eksempel på en kommune, der bruger sponsorer for at få midler til at gennemfører et projektet 3 udendørs fitnesscentrer i Kerteminde Kommune Opfordre lokalsamfundet til at tage ansvar/gøre en forskel via et ”fitness sponsorat” Finansieringen via sponsorater – fonde/støtte fra Sundhedsudvalget  1 redskab: kr. - en hel fitnesspark kr. Sponsorerne får navn på det enkelte fitnessredskab og på instruktionstavler Screendump fra kerteminde.dk, der viser hvordan kommunen bl.a. forsøger at tiltrække sponsorer fitnessparker – for alle - åbne hele døgnet, gratis, ude i frisk luft. gøre det nemt for borgerne at træffe sunde valg og en let adgang til motion. synliggør konkrete tiltag - udendørs fitness til befolkningen, opfylde sundhedsaftalen med Region Syddanmark. Det er tanken at finansieringen af disse parker skal ske via sponsorater, mulige fonde samt støtte fra Sundhedsudvalget. Kommunen opfordrer derfor erhvervslivet (bl.a. via kerteminde.dk) til enten at sponsere et eller et eller flere træningsredskaber Modydelse - Sponsorerne for til gengæld virksomhedens navn på det enkelte fitnessredskab og på instruktionstavler Foto: Kertminde.dk

20 Gratis legeplads – 100% reklamefinansieret
Foto: indu a/s Virksomheder, finder andre veje når de gerne vil sælge deres produkter Konceptet er markedsført siden november 2007 Skaffer de nødvendige sponsorer til legepladsen Ikke reklamer, der har børn som målgruppe Eneste udgift ”de nye ejere/kommunen” skal betale, er udgifterne i forbindelse med driften MODYDELSE: reklameskilte - gynger, vipper og rutsjebaner forpligtet til at tegne en 7årig serviceaftale En række kommuner, har afslået - ikke økonomisk fordelagtigt på langt sigt Sponsorerne tegnes efter et sæt etiske regler, hvor det respekteres, at det er børn, som udsættes for påvirkningen. Der tegnes ikke sponsorer på legepladsen, der har børn som målgruppe. Sponsorer 3 kategorier Reklamelegepladsen finansieres af sponsorer i kategori 1, - typisk banker, realkredit virksomheder, håndværksmestre, revisorer, IT-virksomheder, forsikringsvirksomheder, ejendomsmæglere, rådgivende ingeniører, transportvirksomheder, m.fl. Indu a/s ønsker som udgangspunkt, at alle reklamer kan accepteres af den pågældende kommune. Skulle det forekomme, at en kommune har argumenter af etisk karakter, som taler imod anvendelsen af en bestemt leverandør, så vil Indu respektere dette og benytte en anden sponsor. Gratis legeplads – 100 % reklamefinansieret Indu a/s - producer legeredskaber til skoler/institutioner - tilbyder at finde sponsorer, dække udgifterne, koster ikke kommunen noget, modydelse reklameskilte - gynger, vipper og rutsjebaner. direktør vurderer, snart omkring 60 reklamelegepladser i Region Sjælland. Ca. 40 på kommunale institutioner. (2009) MODYDELSE: reklameskilte op på gynger, vipper og rutsjebaner forpligtet til at tegne en 7årig serviceaftale til kr ,- pr. måned (eller totalt kr ,-) Foreslår kommunen selv prøve at finde lokale sponsorer, der vil dække de løbende udgifter En række kommuner, har afslået - ikke økonomisk fordelagtigt på langt sigt En af de kommuner, der har valgt at benytte sig at tilbuddet er Odsherred Kommune, der ifølge Markedsføring, har fået en reklamefinansieret legeplads til eleverne på Højby Skole. (Andersen, 2008)

21 Danmarks Naturfredningsforening – søger sponsorer og samarbejdspartnere
Arbejder aktivt bl.a. via deres hjemmeside på at skaffe eksterne midler til foreningens arbejde Opfordre virksomheder til at tegne et sponsorat eller indgå som samarbejdspartner støtte projekterne med penge, tid og produkter 4 typer af sponsorater (2.500 kr kr./år) Natursponsoratet tegnes via et link på hjemmesiden eller kontakte en projektmedarbejder 67 virksomheder valgt at tegne et natursponsorat (omkring kr./år) foreningen har fået 67 ”ambassadører” (+ virksomhedernes medarbejdere), med interesse i naturen og foreningens arbejde Virksomheder kan blive samarbejdspartner og støtte på forskellig vis Støtte økonomisk indadtil (i forhold til medarbejderne) udadtil styrke image vise kunder og samarbejdspartnere, at virksomheden tager ansvar for natur, miljø og klima Støtte med tid - medarbejdere arbejde frivilligt et vist antal timer hvert år Støtte med produkter eller kerneydelser En række af Danmarks kendte virksomheder har valgt at samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og på forskellig vis bidrage til foreningens projekter. Eksempelvis udvikler reklamebureauet Grey København hvert år udvikler DN's kommunikationskampagne. DSB og Arriva har valgt at støtte Naturens Dag, og giver 20% rabat på alle returbilletter den dag.

22 The Royal Parks - London
Projekt Elementer Økonomisk bidrag / resultat Deckchair Dreams & The Tote Bag Siden 2005 har der været udsmykkede liggestole i parkerne fra juni til oktober. I 2009 kom ”The Tote Bag”, liggestolenes stof genbruges til indkøbstasker. Det er muligt at købe de liggestole, der er dekoreret af forskellige kunstnere og skolebørn. Finanskrisen i 2009 betød dog, at man valgte at sælge ud af tidligere års restlager. Siden 2005 er der indsamlet mere end £ Liggestolen koster £86 plus £20 i forsendelse. Indkøbstasken koster £55 plus £5 til forsendelse. De sælges via Deckchair Dreams hjemmeside Adopt The Royal Parks Der er udvalgt 5 populære favoritter (and, rose, eghjort, grønspætte eller en hjort) som det er muligt at adopterer. Sponsor modtager et diplom, smukke postkort, nyhedsbrev og faktaark. Adopter en and, rose, eller eghjort til £15 pr. år - livsvarigt £150. Adopter en grønspætte £25/år - livsvarigt £250 Adopter en hjort £50/år - livsvarigt £500. Dedicate a Tree Der er 4 forskellige måder, man kan vælge at støtte træerne i de kongelige parker ved at give. De samlede udgifter til pleje af træerne i de kongelige parker, er mere end £ om året, så et hvert bidrag modtages med glæde. Starter ved £45 om året (minimums beløb) Corporate Membership Henvender sig til store og små virksomheder. Mulighed for at vælge forskellige typer af medlemskab, med forskellige fordele. The Royal Parks har forskellige faciliteter og mange muligheder for, at afholde arrangementer. Medlemsfordele fx rabat, gratis billetter til events, gåture med et tema og middagsarrangementer. Et medlemskab kan være med til at styrke virksomhedens image, netværk og er en god mulighed for mere PR-omtale. Frivilligt arbejde Der er mange muligheder for at deltage i frivilligt arbejde i parkerne. Frivillige tilbydes træning, nyhedsbreve samt faglige og sociale arrangementer.

23 Parker i New York Parkforvaltningen, ”The New York City Department of Parks & Recreation” har det overordnede ansvar for byens parker og rekreative områder Parkerne dækker et område på omkring ha hvilket svarer til omkring 14% af New York Citys samlede areal. Byen har mere end parker, legepladser og rekreative faciliteter fordelt på fem distrikter Parkerne bruges årligt af mere end 8 millioner mennesker Projekt Elementer Økonomisk bidrag / resultat Adopt-a-Bench Der sættes en mindeplade på bænken med givers navn. Siden 1986 har det for $250 været muligt at adoptere en af Central Parks mere end bænke. Adopt-a-Greenstreet Partnerskab mellem ”the Department of Parks & Recreation and the Department of Transportation” Støt forskønnelsen af dit eget kvarter. En donation på $5,000, kan vedligeholde “en grøn gade”, i et år. Adopt-a-Park Giver private, virksomheder og organisationer mulighed for at være med til at forbedre parkerne og de rekreative muligheder. Støt f.eks. renoveringen en boldbane, en løbegård til hunde, overfladen på en basketball bane eller tilplantningen af en have eller flere træer. En donation på $ eller mere. I USA er der en helt anden tradition for at skaffe midler via fundraing, sponsering og frivilligt arbejde. Via hjemmesiden for New York Citys parker fremgår det tydeligt, at alle bidrag er meget velkomne. Donationerne er inddelt i forskellige niveauer fra $50 til $2.000 Adopt-a-Bench Ordningen blev oprindelig etableret for at skaffe midler til vedligehold af parkens bænke. I dag er der adopteret mere end bænke. Adopt-a-Greenstreet Siden 1996 har projektet arbejdet for at omdanne heller og rabatter ved vejen, til grønne arealer med træer, blomster og bunddække. Ønsker man at donere penge til byens grønne områder så kan man bl.a. udfylde en online blanket, der giver mulighed for at vælge det distrikt, man ønsker at støtte, samt hvilken type projekt (legeplads, bænke, vejtræer osv.). Der spørges også til hvor man har hørt om muligheden for at give et økonomisk bidrag til parkprogrammerne (brochure, internet, tv, venner osv.)

24 Central Park i New York Et (ekstremt) eksempel på en udvikling, hvor eksterne midler er blevet et nødvendigt tilskud til de offentlige budgetter I løbet af de sidste 30 år er det lykkes at vende den negative udvikling i New York Citys parker og grønne områder I dag regnes de grønne områder for en ressource der kan være med til at understøtte både en social og økonomisk udvikling i lokalmiljøet Den private organisation ”The Central Park Conservancy” har siden1980 indsamlet mere end $200 millioner indsamler i dag 85% af et $27 millioners driftsbudget er ansvarlig for Central Parks daglige drift og administrere de mange frivillige lønner de 150 ansatte Årligt 20 millioner besøgende Der er en lang tradition for at bidrage økonomisk/ frivilligt arbejde Udfordring/bekymring – privatisering af parkerne I 1999 ønskede byens daværende borgmester (Rudolph Giuliani) at sælge 114 af byens rekreative og grønne områder for at skaffe økonomiske midler til at dække byens underskud på budgettet. For de fleste borgere er parker og offentlig tæt knyttet, på trods af at det i stigende grad er private borgere/virksomheder, der betaler regningen det er primært nogle få højt profilerede parker, der har modtaget store økonomiske bidrag fra velhavende borgere/virksomheder Siden 1987 – er de offentlige budgetter til grønne områder skrumpet/reduceret I samme periode er de private midler øget Ifølge den amerikanske sociologiprofessor Sharon Zukin er der grundlæggende forskel på, om det er det offentlige, der finansierer og er ansvarlig for udviklingen af byens rekreative områder, eller det er private midler, der sætter dagsordenen. Ulempe - private virksomheder skaber offentlige områder - deres visioner for det offentlige område kommer fra den kommercielle verden - selv om offentlige rum per definition er demokratiske. ”byer har aldrig haft den samme mission som virksomheder, der producerer forbrugs-varer. De bærer på en stor historisk arv og de forventes at udføre sociale opgaver i bred forstand. I dag er parkforvaltningens mission, at bygge og vedligeholde ”det 21 århundredes parker” ud fra 3 grundlæggende principper: at forøge de grønne områder at forbedre adgangen til rekreative og fitness muligheder at bruge parkerne som et middel til at skabe både social og økonomisk udvikling i lokalmiljøet

25 Sponsering af grønne områder
Fastlægge det overordnede formål med sponsering (økonomiske midler, synlighed, værdier ...) Analyse - afdække problemstillinger /risici Typer af sponsorater (anlæg, event, drift) Hvilke områder/projekter er velegnede Sponsoratets varighed Hvilke former for modydelse vil/kan man tilbyde Analysen kan bruges til at udforme en sponsorpolitik, retningslinjer for samarbejde med fremtidige sponsorer (særlig attraktive sponsorer, eller nogle man ikke ønsker) Udvikle strategier med en målsætning for sponsorater og samarbejdsparter Samarbejde og logisk sammenhæng mellem sponsor og det, der sponseres Værdisammenfald øger positivt effekt af sponsoratet Projekter skal udformes, parternes forventninger opfyldes - synlige resultater Bred enighed om at sponsorater er noget der skal godkendes politisk inden der indgås en sponsoraftale De parkforvaltninger, der i fremtiden overvejer at benytte sponsorater Tag hul på fremtiden den enkelte parkforvaltning skal finde deres egen måde Inspiration at hente fra udlandet Konferencer, studieture, udenlandske eksperter, kulturlivet Erfaringsudveksling Borgerne – holdning (positivt og ekstra der tilføres eller negativt/skjult reklame, negativ omtale i medierne)

26 Citater “I think we will see more of this as public money becomes less available to communities” og “we need to figure out how to run spaces without going back to the taxpayer “ George Hargreaves, amerikanske landskabsarkitekt ”kommunernes økonomi er blevet så stram, at der i fremtiden primært bør satses på sponsorater og samarbejdsprojekter med virksomheder, der vil have en grønnere profil og lidt miljøbevidst reklame”. Helsingør Kommunes stadsgartner Christian Vang Christensen ”… er det [sponsering] slet ikke noget, vi er vant til i Danmark - men noget som vi kommer til at opleve mere af i fremtiden.” tidl. professor Thomas Randrup,Skov & Landskab, 2008