Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

“Aktiviteter tiltrækker, relationer fastholder – måske…” – perspektiver på ungdoms- og svømmeliv I en tid hvor meget er til forhandling! Oplæg 11.april.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "“Aktiviteter tiltrækker, relationer fastholder – måske…” – perspektiver på ungdoms- og svømmeliv I en tid hvor meget er til forhandling! Oplæg 11.april."— Præsentationens transcript:

1 “Aktiviteter tiltrækker, relationer fastholder – måske…” – perspektiver på ungdoms- og svømmeliv I en tid hvor meget er til forhandling! Oplæg 11.april 2007 i Ishøj

2 Et citat til overvejelse
”…Trænerens stil og type er ofte en imitation af undervisere eller trænere, som denne har mødt som elev eller idrætsudøver. Imitationen kan være problematisk, da konteksten i den mellemliggende periode har ændret sig….”(Møller og Thomsen 2006)

3 Det kan I se frem til... “Fra to år til et helt liv” – det helt store perspektiv på ungdomsliv… Lidt “hands on” på ungdomsliv…. Fritid – “jeg gider kun det jeg selv vil” – perspektiver på fritidsinteresser og frafald En række udfordringer til overvejelse

4 Fra to dage til et helt liv….
Ungdomstiden forlænges nedaf og opad… men hvor er det lige den begynder og slutter? Unge er ikke specielle – de har de samme drømme som unge altid har haft – men de skal navigere i en anden verden og derfor er deres strategier noget anderledes En af de ting de bl.a. skal forholde sig til er at deres forældre i vid udstrækning spiller på samme spilleplade som dem selv når det gælder kulturelle udtryk, kropsidealer osv. Naturlig coaching bliver en mangelvare – de vil hellere have mødre der spørger ”hvorfor er det så vigtigt for dig?” end en veninde der siger ”gjorde du virkelig det – fedest..!

5 På jagt efter noget der holder- fra ortodoksi til ortopraksi
Refleksivitet – det meste er til forhandling: De tror ikke på store ord, politikere, præster og eksperter der i går sagde at de skulle spise fisk og i morgen siger de skal spise fugl…. De tror på sig selv og mennesker omkring sig der fremtræder autentiske – lidt i modsætning til den selviscenesættelse og fokus på image som de ellers oplever…. Værdiformidling knytter sig langt mere til ortopraksi – de rigtige handlinger – end til ortodoksi – de rigtige ord….

6 Vi er alle livstilsarkitekter der lever det fede liv i overhalingsbanen….eller
De vokser op i en tid hvor der er fokus på at der stort set er frit valg på alle hylder…..og på mønsterbrydere! Virkeligheden er at én ud af fire kan tage tage 3 mdr. på Sydney Aqua College, 3 mdr. til Nepal og 3 mdr. på Ishøj International Buisness School for herefter at få et job som svømmekommentator på TV2…… For det store flertal gælder det at de reelt reproducerer deres forældres uddannelsesniveu + 10%.... Og hvis skyld er det hvis de ikke griber de mange muligheder? Individualiseringen betyder at man bogtaveligt talt selv står med ”lorten” – mens man i de gode gamle dage kunne synge ”at det er samfundets skyld!”….

7 Stragtegier Søgen efter nærhed/tryghed:
I en uoverskuelig verden skaber de en overskuelig verden gennem: Fokus på deres 3-6 gode venner Aktivitet i et par ”klubber” på Arto og med på Kvik Esbjergs 1. juniorhold i svømning…. Fokus på kroppen – som er det eneste de reelt har indflydelse på…..kontrol og disciplin er vigtige dyder….for nogen… Sponsorering af ét barn i Afrika og billedet hænger hjemme på køleskabet….

8 Søgen efter et fast fundament
I deres søgen efter faste ”fixpunkter” søges der efter enkle svar på komplicerede spørgsmål…. Det kan være i politiske sammenhænge – som i udgangspunkt vil være knyttet til en ”stor” historie Religiøse sammenhænge – Islam, Faderhuset og Evangelist…. Bestemte subkulturer – de autonome…. Elitesvømning

9 Død med kølle…..- søgen efter intensitet
Hvis man til daglig er den pæne og flittige dreng eller pige der gør hvad der bliver sagt har man brug for – som modvægt til den institutionelle tryghed – brug for at opleve at man stadig er i live – noget der bl.a. søges bekræftet gennem intense oplevelser der kan give et ”kick”… Ekstrem sport, ekstrem druk, ekstrem…. Banke nogle Kvik Esbjerg -tilhængere før en kamp Gøre det meningsløse meningsfyldt gennem skabelse af ”stammekulturer”…..

10 Tilgang til læring og liv….
Kognitiv… Social…. Emotionel… Som oftest en kombination – men i forhold til coaching er det vigtigt at vi ved hvilken primær tilgang sportsudøveren har til sin sport….

11 31% er sammen med vennerne hver dag og 53% flere gange om ugen…..
Kærester og venner…. 18% angiver, at de er sammen med deres kæreste enten hver dag eller flere gange om ugen. 76% angiver, at de pt. ikke har en kæreste – i 1995 og 2000 var tallene hhv. 60 & 62% 31% er sammen med vennerne hver dag og 53% flere gange om ugen….. Venner er vigtigere end en kæreste eller som det udtrykkes af én af de interviewede: ”Det er bedre at have en bedste ven end en kæreste. Det er ikke sikkert med en kæreste, for man har hende måske ikke så længe” (Dreng, 8. kl.)

12 Teknologien og Mobil-dillen
4 ud af 5 bruger IT hverdag eller flere gange om ugen. I 2000 var der kun 29%, som brugte IT så hyppigt. Nettet bruges både alene men også sammen med andre – det øger frimodigheden Hvad bruger de nettet til? MSN og lign. Programmer : 78% Spil, downloade film, musik osv. : 56% s : 42% Lektier / skoleopgaver : 40% Chat (med folk man ikke nødvendigvis kender): 25% Div. informationssøgninger : 15%

13 Teknologien og Mobil-dillen
Det er ”unormalt” ikke at have en mobil i 7-9 kl. 98% har en mobil og har haft den i en årrække. Den bruges mest til sms ”Jeg bruger nok mest mobilen til sms, det er jo billigst! Jeg ringer næsten aldrig fra min mobil, jeg gider ikke bruge penge på det. Den er aldrig slukket, men den er lydløs om natten. Min lærer konfiskerede den før påsken og mine forældre havde ikke lige tid til at hente den, så jeg måtte klare en ferie til syden uden. Jeg følte mig fuldstændig nøgen uden min mobil. Jeg er faktisk ret afhængig af den, nu man tænker over det. Man har den hele tiden på sig, til begravelse og sådan. Det er en tryghed at vide, at man lige kan få fat på sine venner.” (Pige, 9. kl.)

14 45% af teenagerne sender mere end 20 SMS om dagen.
SMS-narkomaner SMS forbrug fordelt på køn: fx ud af de 17%, som sender mere end 60 sms om dagen, er 59% piger.. 45% af teenagerne sender mere end 20 SMS om dagen. 19% sender mindre end 5 SMS

15 Drengene udgør ¾ af denne gruppe.
SMS narkomaner Mobilen er vanedannende, og teenageren beskriver selv, at de er afhængige af den – men der er en mindre gruppe for hvem det ikke giver så megen mening at agere I dette ”knuz-small talk-univerz”: ”Jeg ringer mest. Jeg gider ikke det der sms-hype.... det forstår jeg ikke. Det er næsten altid noget, man alligevel ikke kan bruge til noget” (Dreng, 9. kl.) Drengene udgør ¾ af denne gruppe.

16 Penge der bruges på tøj – set i forhold til køn

17 Penge og individuel stil
Det er helt centralt at opfinde sin egen stil for at udtrykke sin personlighed og selvstændige valg: ”Jeg blander min egen stil og måde med tøj mm. Ingen har lyst til at være identisk med andre. Jeg har min egen stil, men jeg får inspiration fra venner, familien, gaden og så blander egen stil mellem det hele” (Pige, 8. kl.) ”Jeg tænker ikke så meget over tøjvalget, det smitter da nok lidt med vennernes stil. Vi går jo lidt alle sammen i det samme slags, men jeg tror nu nok, at jeg har min egen tøjstil” (Dreng, 8. kl.) Så hvis man kombinerer et par Nike-sko og Dieselbukser, er der frit valg på hylderne i ”Jack & Jones” eller ”Vero Moda”-butikken, når man skal finde sin egen unikke t-shirt….!

18 Because I'm worth it Vi lever i en tid, hvor der er rigtig meget fokus på kroppen, på at se rigtig ud og kunne passe det rigtige tøj. Overordnet synes det at se ud som om, teenagerne generelt har det fint med deres krop – men billedet er dog tvetydigt. ”Det er latterligt med kropsfiksering. Latterligt når piger i tv bliver lavet om til barbie-dukker. Jeg er født som jeg er. Det kan godt være at jeg ville være anderledes, hvis jeg lignede en hval. Selvfølgelig betyder det noget med udseende, for det er jo første håndsindtrykket. Jeg ville nok ikke lige blive kæreste med en som lignede en kegle.” (Dreng, 9 kl.)

19 Mener du, du vejer du for meget?

20 Er du tilfreds med din krop?

21 Om krop og vægt Drengene er generelt mere tilfredse med deres krop end pigerne. Sundhedsstyrelsen viser i en undersøgelse, at 8% af pigerne reelt vejer for meget, mens hele 23% har oplevelsen af de vejer for meget. Der sidder altså i hver klasse 2-4 personer, som har et noget negativt synes på deres krop. ”Jeg tænker nogle gange på, at gid jeg var en anden. Den ene dag er det dejligt at se ind i spejlet og andre dage forfærdeligt. Der er skønheden og udyret” (Pige, 8. kl.)

22 Om krop og vægt ”Det påvirker mig rigtig meget. Jeg har det virkelig dårligt med mig selv. Jeg er omgivet af nogle små tynde sild, og de taler bare hele tiden om hvad de vejer og om deres kure. Der er en i klassen der ikke er særlig køn, og han har det altså ret svært”. (Pige, 8. kl.) ”Jeg tænker meget over, hvordan jeg ser ud. Hvis jeg f.eks. lige opdager jeg har fået nogle bumser, så har jeg ikke rigtig lyst til at tage i skole. Hvis jeg ikke har makeup på, føler jeg mig virkelig ulækker. Jeg skal bare have det rigtige tøj på, når jeg f.eks. skal ud og løbe. Jeg er vildt meget mærkedyr. Det er der rigtig mange piger i klassen der går op i og vi er sådan lidt snobbede. Jeg kan da godt se, at det er noget pjat, men det er nok noget der er kommet efter, at jeg er blevet model. Så jeg har det lidt med at skulle se perfekt ud hele tiden. Jeg synes det er rigtig dejligt at få at vide, at jeg er høj, tynd og smuk.” (Pige, 9. kl.)

23 Fantastiske forandringer...
På spørgsmål om at få foretaget en såkaldt skønhedsoperation ved fx at deltage i ”Fantastiske Forandringer”, vil 1/3 del af teenagerne ikke afvise muligheden for at få optimeret deres udseende. ”Jeg kunne ikke selv tænke mig at lave om på mig selv, men jeg kan da godt forstå dem som bliver lavet om - for de er virkelig grimme” (Dreng, 8. kl.)

24 Fællesbadning og kropstilfredshed

25 Pigerne I den gule førertrøje
Pigerne skal kombinere “macho-inspireret bitchedness” med hyperfeminitet….. Drengene skal lære at forholde sig til en ny virkelighed…..

26 Det, som gør livet værd at leve, er:
Generation Happy? Det, som gør livet værd at leve, er: Venner: 80% Familien: 72% Kæresten og kærligheden: 57% At have det sjovt i fritiden: 35% At prøve en masse spændende ting af: 30% Sport: 25% Fester: 22% At gå i skole: 7% Religiøs tro: 5%

27 Trænerne – engagerede og kompetente, tak!
De behøver ikke være unge….. De skal være engagerede og dygtige De skal skabe rum for medindflydelse… Det er ikke noget minus, at træneren kan ”skære igennem” og stille krav til deltagerne – eller som det blev udtrykt: ”En god træner skal kunne slå igennem. Han skal være tough og skal sætte sig igennem. Han skal kunne sætte sig i respekt.” (Dreng, 9. kl) De skal være interesserede på den ”rigtige” måde - hvilket vil sige, at man hverken er omklamrende eller ignorerende….

28 Trænerne – engagerede og kompetente, tak!
Fire ud ti mener, at det er vigtigt, at man kan tale med træneren – og her menes der som oftest også om lidt dybere ting end blot dagligdagstrivialiteter. Flere gav udtryk for, at de i praksis bruger ledere og trænere som ”sparringspartnere” i forhold til at håndtere nogle af teenagelivets mange udfordringer: ”Gode ledere betyder rigtig meget. Vi bruger dem sådan psykolog-agtigt. De skal være gode til at lytte og skal kunne huske tilbage på, hvordan det var for dem selv, så de kan sætte sig ind i situationen. Det er nok bedst, hvis de også selv tager initiativet til samtaler og sådan.” (Pige, 7. kl.)

29 Lidt om forskellige typer af brugere og frafald:
Man kan operere mellem følgende to grupper af sportsudøvere: De ”alsidige” der primært er aktive som følge af et ønske om at være i god form, kammerater, hygge, idræt behøver ikke være en hovedaktivitet osv. De ”alsidige” stopper primært af tilfældighedsgrunde – en skade, nye træningstider der kolliderer med andre aktiviteter osv.

30 De fokuserede stræbere
De ”fokuserede”, for hvem idræt er hovedaktiviteten som alting kredser om: Stræberen der har fokus på udvikle sig så de kan vinde Søger ofte ydre anerkendelse, fokus på selvtillid osv…. De fokuserede stopper af prioriteringsgrunde – hvis ambitionerne kan opfyldes på en bedre og lettere måde udenfor idrætten

31 De fokuserede aktører Idræt er hovedaktiviteten men ses reelt som et supplement til skoler, venskaber osv…. Vil mere end at vinde – idræt ses som et redskab til at tilvejebringe perosnlige kompetencer, fællesskab osv. De fokuserede aktører stopper af prioriteringsgrunde – hvis ambitionerne om kompetenceudvikling kan opfyldes på en bedre og lettere måde udenfor idrætten

32 Vi har det hele - men de dropper alligevel ud
Vi har det hele - men de dropper alligevel ud!” – konkrete årsager til frafald... Baseret på den såkaldte ”Haderslev-undersøgelse”, ”Generation Happy?”, mindre frafaldundersøgelser m.v. kan der peges på følgende afgørende faktorer (opstillet i ikke-prioriteret rækkefølge

33 Årsager til frafald Fritidslivet bliver en arena for selvvalg…
Bruge mere tid på venner/kæreste/job (ekstern) Dårligt kammeratskab på holdet (intern) Skader Træneren og specielt dennes pædagogiske evner (intern) Træt af holdet/klubben(Intern)

34 Flere årsager….. Mere fokus på skole/lektier (ekstern)
Flytning/efterskole (ekstern) Økonomi/kontingent (intern) Ensformighed – herunder specialisering (intern) Aktiviteten er for skemalagt – mere uforpligtigende og fleksible tilbud som f.eks. fitness trækker mere fordi det er lettere at indpasse i en hektisk hverdag (intern)

35 Endnu flere… Sammenhæng mellem hvornår man begynder på idræt og frafald – jo senere man begynder, jo større er chancen for frafald. Flertallet af unge stopper med at dyrke idræt uden at inddrage trænere og ledere i ”Processen”….. En forholdsvis stor gruppe af de frafaldne er positive i forhold til at vende tilbage til idrætten – nogle personlige forhold, stort arbejdspres i skolen m.v. har blot betydet en mindre pause….som måske bliver lang hvis der ikke bliver taget fat i dem!!!!!

36 De fire R´er…. Relationer skaber og konsoliderer følelsesmæssige bånd til træneren og holdet Ritualer skaber tryghed og medvirker til at fastholde unge på holdet Retorik medvirker til at skabe mening….men hvad er egentlig meningen med at være elitesvømmer? Roller konsoliderer en persons engagement ved at give ham eller hende en speciel ”mission” at fuldføre (Greil & Rudy, Social cocoons: Encapsulation and identity Transformation Organizations, 1984).

37 Opsamling og udfordringer….
”Man kan ikke være træner for mennesker man ikke kender….”(Niki 14 år) Behovet for naturlig og differentieret coaching Det duer ikke med ”sådan har vi altid gjort!” Aktiviteten tiltrækker – relationer fastholder….for nogen…mens det for andre er medeljer…. Det skal gøre en forskel…. Evaluering tager ALTID udgangspunkt i noget positivt…. Personligt råderum – de er børn af individualiseringen

38 Udfordringer… Svømning og russiske dukker - Udviklingen af parallele strategier og flydende organisationsformer der også skaber plads til dem der midlertidigt ikke har så meget tid….. At det ikke blot handler om svømning At vi accepterer at skulle navigere i et forbrugersamfund Der er ingen lette løsninger….


Download ppt "“Aktiviteter tiltrækker, relationer fastholder – måske…” – perspektiver på ungdoms- og svømmeliv I en tid hvor meget er til forhandling! Oplæg 11.april."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google