Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

TEMA II VEN MED TIDEN Jörgen Larsson, fil. dr Chalmers tekniska högskola, Göteborg, og FredrikWarberg, forfatter, har haft hovedansvaret for udformningen.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "TEMA II VEN MED TIDEN Jörgen Larsson, fil. dr Chalmers tekniska högskola, Göteborg, og FredrikWarberg, forfatter, har haft hovedansvaret for udformningen."— Præsentationens transcript:

1 TEMA II VEN MED TIDEN Jörgen Larsson, fil. dr Chalmers tekniska högskola, Göteborg, og FredrikWarberg, forfatter, har haft hovedansvaret for udformningen av temaet i samarbejde med Karin C. Ringsberg, professor, Nordic School of Public Health NHV.

2 Formål J Larsson, F Warberg, KC Ringsberg Formålet med Tema II er at deltagerne skal få lejlighed til, at udvide deres viden om sammenhængen mellem sundhed og livsstil og hvordan vi forholder os til tid, samt at finde tidsstrategier som kommer hele familien til gode.

3 Tema II er opdelt i fire diskussionsområder J Larsson, F Warberg, KC Ringsberg Diskussionsområde 1: Tidspres. Refleksion og diskussion omkring oplevelser af tid og tidspres. Diskussionsområde 2: TidsProfil. I hvilken udstrækning oplever vi at tiden slår til? Hvor tilfredse er vi med hvordan vi fordeler og anvender vores tid til hverdagens forskellige aktiviteter? Tidsprofilen udfyldes af hver deltager for at finde svarene. Diskussionsområde 3: Forventninger og normer. Hvordan påvirkes vi og vores tids anvendelse af normer? Diskussionsområde 4: Strategier for større tidsmæssig velfærd. Diskussion om hvordan ens egen tidsmæssige velfærd kommer børn og familie til gode. Strategier og initiativer til forbedring af vores tidsmæssige velfærd.

4 Tabel 1. Nordiske forældres oplevelse af tidspres i hverdagen (2011). J Larsson, F Warberg, KC Ringsberg Skilde: NordChild 2011.

5 J Larsson, F Warberg, KC Ringsberg 1 2 3 4 5 6 7

6 Diskussionsspørgsmål - øvelse 1. •Er der nogen, der ikke havde en større forskel mellem hvordan du oplever at du har det og hvordan du ville ønske at du havde det? •Hvordan ser det ud for jer andre? J Larsson, F Warberg, KC Ringsberg

7 Arbejdspapir 2 a og b Sand eller falsk - påstand 1.76 % af alle med hjemmeboende børn siger, at de ofte har så meget de skal på hverdagene, at de har svært ved at nå alt det der skal gøres. 2.31 % af alle uden hjemmeboende børn siger, at de ofte har så meget de skal på hverdagene, at de har svært ved at nå alt det der skal gøres. 3.Tidspressede personer anvender 36 minutter mindre pr arbejdsdag til at sove, røre sig og socialt samvær end ikke tidspressede 4.Den gennemsnitlige arbejdstid pr uge for mødre til førskolebørn blev omkring 70 % længere mellem 1976 og 2004 5.Den gennemsnitlige arbejdstid pr uge for fædre til førskolebørn blev 5 % længere mellem 1976 og 2004 6.Omkring en fjerdedel af fuldtidsarbejdende fædre med børn i 3-4 års alderen vil gerne arbejde i færre timer – også med lønnedgang 7.Det er ti gange mere almindeligt at mødre, sammenlignet med fædre, arbejder på deltid på grund af at de har børn 8.I 2009 udbetalte Försäkringskassan (omfatter bl.a Arbejdsskadestyrelsen) ca. 2 milliarder SEK i direkte sammenhæng med diagnosen “stressreaktioner”. 9.2010 tog fædrene omkring 40 % af barselsorloven 10.Når børn opstiller en rækkefølge over hvem de helst vil snakke med når de er kede af det, kommer ”far” ind på 5. pladsen. J Larsson, F Warberg, KC Ringsberg

8 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. SAND FALSK SAND FALSK SAND 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. FALSK J Larsson, F Warberg, KC Ringsberg

9 Tabel 2. Nordiske forældres fordeling af arbejdstid år 2011. J Larsson, F Warberg, KC Ringsberg Skilde: NordChild 2011.

10 Diskussionsspørgsmål - øvelse 2. •Hvordan tror I børn oplever tidspres? •Hvad tror I børn føler sig tidspressede af? •Hvordan tror I at jeres børn oplever jer når I er tidspressede? J Larsson, F Warberg, KC Ringsberg

11 Jeg føler mig sjældent eller aldrig forjaget, stresset eller tidspresset Jeg synes at jeg har realistiske ambitioner for hvad jeg skal nå i hverdagen Jeg oplever at det ”livstempo” jeg har i min nuværende hverdagssituation er rimeligt Jeg føler mig ikke presset af det der skal gøres i hjemmet Jag bruger så meget tid på børnene som jeg gerne vil Jeg og min partner bruger tilstrækkeligt lang tid sammen til at pleje vores forhold Jeg tænker ikke på jobbet når jeg er sammen med familien Jeg kan bruge den tid som er nødvendigt for att kunne gøre det godt nok Jeg føler mig inte tidspresset på jobbet Jeg føler mig som regel udhvilet Jeg har tid til at komme mig når jeg er syg Jeg er tilfreds med hvordan jeg fordeler min tid i hverdagen Jeg vælger bevidst hvilke aktiviteter jeg bruger tid på og vælger det fra som jeg ikke vil bruge tid på Jeg bruger tilpas mange timer per uge til arbejdet (eller anden hverdags beskæftigelse) Jeg har tilstrækkeligt tid til mine egne interesser Jeg anvender tilpas meget tid til at omgås i sociale sammenhænge Jeg oplever at jeg kan påvirke min tidsanvendelse hvis om jeg har brug for det Jeg bruger ikke mere tid end jeg vil på TV, internet, computer/TV-spil eller lignende Jeg bruger den tid jeg synes jeg behøver for at holde kroppen i form Jeg har tilstrækkeligt mange og regelmæssige stunder i hverdagen, hvor jeg kobler af og føler ro 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. Passer fuldstændigt Passer ganske godt Passer ret dårligt Passer slet ikke Min TidsProfil Hvordan er det med din tidsmæssige velfærd? Ved hjælp af denne TidsProfil kan du reflektere over dette. TidsProfilen kan også fungere som grundlag for intressante samtaler med dine nærmeste omgivelser. Begrebet tidsmæssig velfærd handler dels om i hvilket omfang vi oplever, at tiden slår til eller ikke slår til, dels om hvor tilfredse vi er med hvordan vi fordeler og anvender vores tid til hverdagens nødvendige og lystbetonede aktiviteter. TidsProfilen indeholder 20 positivt formulerede påstande, som du svarer på ud fra i hvilken grad du oplever at påstanden er rigtig. Når du har krydset dine svar af, kan du udregne et point for din nuværende tidsmæssige velfærd. Brug ikke pointet til at sammenligne med andre, men hvis du udfylder det med jævne mellemrum, kan du sammenligne med dine tidligere resultater og se hvordan situationen forandrer sig for dig. Sammentæl først antallet af krydser du har sat i hver række og gang så med 0 gange antallet ”passer slet ikke”, med 1 gange antal ”passer ret dårligt”, 3 gange antal ”passer ganske godt” og 4 gange antal ”passer fuldstændigt”. Læg delsummene sammen, så får du pointet for din nuværende tidsmæssige velfærd. Tænk gerne gagefter på hvad du konkret kan gøre for at forandre det du har brug for og gerne vil. Held og lykke. Svarmulighederne kan tolkes på forskellige måder, men det er din egen tolkning som gælder. Nogle spørgsmål indeholder to påstande og for at vælge svarmuligheden passer helt skal begge påstande passe til din oplevelse. Antal kryds Antal kryds gange 0, 1, 3 eller 4 = MINE POINTS Navn:…………………………………………….. Dato 20..….. - …..… - ……. g 0 = g 1 =g 3 =g 4 = 0 TidsProfilen er udviklet af Foreningen Tidsværksteder og kan downloades fra www.tidsverkstaden.sewww.tidsverkstaden.se

12 Diskussionsspørgsmål til øvelse 2. •Hvad kommer I til at tænke på ved stillingtagen til påstandene i TidsProfilen. J Larsson, F Warberg, KC Ringsberg

13 Diskussionsspørgsmål - øvelse 4. •Hvordan skal "en god mor" og "en god far" være ifølge forventninger og normer i samfundet idag? •Hvad plejer I at lave sammen med jeres børn? •Hvor meget tid bruger I på aktiviteter sammen med barnet? J Larsson, F Warberg, KC Ringsberg

14 Tabel 3. Nordiske børn og deres forældres aktiviteter sammen fordelt på aldersgruppern 2-6 år og 7-17 år. J Larsson, F Warberg, KC Ringsberg Skilde: NordChild 2011.

15 Hvordan ser forventningerne og normerne i samfundet ud når det gælder om at være et ”succesfuldt menneske“. Arbejdspapir 4 •Job •Forbrug •Sundhed og fritid •Relationer •Andet J Larsson, F Warberg, KC Ringsberg

16 Diskussionsspørgsmål - øvelse 4. •Hvor kommer disse normer fra? •I hvilken grad påvirkes vi af normer? •Hvad kan vi gøre for at blive påvirket mindre? J Larsson, F Warberg, KC Ringsberg

17 1. Reducere forventninger/ambitioner: Arbejdspapir 6 Strategier for større tidsmæssig velfærd a)Anvender jeg mine og andres tidsresurser på en smart måde? b)Hvilke af nedenstående punkter kunne jeg tænke mig at tænke mere over / prøve c)Er der andet du kan prøve? 2. Forbedret resurseanvendelse:  at satse lidt mindre på jobbet  at sænke ambitionerne om at hjemmet skal være pænt og rent  at skære lidt ned på egne fritidsinteresser  at overveje omfanget af børnenes fritidsaktiviteter  at sætte forbruget en anelse ned – færre rejser, ting, tøj og andre ejendele  at sænke ambitionen om at have et attraktivt udseende  at overveje hvor mange venner og slægtninge det er rimeligt at nå at omgås  at ikke igangsætte nye tidskrævende projekter  at sige nej tak til ting som tager meget tid  ……………………………………………………………..  at se på hvordan jeg anvender min tid, og bruge mere tid på det som er virkeligt vigtigt, samt pågribe ”tids- røvere” (det der tager tid, men ikke giver noget)  at sørge for at få nok af det der giver overskud og energi  at udjævne fordelingen af husarbejdet i familien  at bede andre om hjælp - slægt, venner, naboer etc.  at købe tidsbesparende tjenester  at diskutere med arbejdsgivare om flextid / arbejde hjemmefra /forældredeltid  …………………………………………………………….. a)Er omgivelsernes forventninger og mine ambitioner rimelige for mig som småbarnsforælder? b)Hvilke af nedenstående punkter kunne jeg tænka mig at tænke mere over / prøve c)Er der andet du kan prøve?

18 Arbejdspapir 7 Mine personlige tidsinitiativer. Ting jeg skal gøre for at øge min og familiens tidsmæssige velfærd Jeg skal ………………………………………………………………………………………………………………………….. Jeg skal ………………………………………………………………………………………………………………………….. Jeg skal …………………………………………………………………………………………………………………………. Jeg skal ………………………………………………………………………………………………………………………….. Det er bedre at bestemme sig for nogle få personlige tidsinitiativer som virkelig bliver til noget end mange som ikke bliver til noget. Men, hvis du kommer på mange ikke tidskrævende eller anstrengende måder at forbedre din og din families tidsmæssige velfærd, så kan du skrive dem nedenfor. J Larsson, F Warberg, KC Ringsberg

19 Arbejdspapir 8: Eksempler på personlige tidsinitiativer – små eller store konkrete ting man kan gøre for at forøge sin tidsmæssige velfærd.  Jeg skal overveje mine krav til mig selv på jobbet  Jeg skal geare ned og tage en mental pause i karrieren til Elsa er 6 år  Jeg skal minde mig selv om det jeg faktisk har nået på jobbet istedet for at tænke på det jeg ikke nåede  Jeg skal vigtigt-haster-strukturere min "to do" liste ugentligt  Jeg skal holde frokostpause hver dag  Jeg skal lade computeren blive på jobbet  Jeg skal tænke: ingen er tjenmed at jeg går i gulvet  Jeg skal tænka: jorden går ikke under hvis ikke netop jeg tager mig af det her  Jeg skal aktivt fravælge møde jeg ikke vil gå til  Jeg skal tage en diskussion op med min chef om ændring af mit skema  Jeg skal senest til marts tage en snak om deltid med min chef  Jeg skal afsætte dage til indhenting af det forsømte  Jeg skal afsætte tid til rutinearbejde  Jeg skal skal slukke for lyden af "ny mail"  Jeg skal besvare mail spå bestemte tider  Jeg skal ikke arbejde i weekenden  Jeg skal arbejde hjemmefra en dag om ugen  Jeg skal tage initiativ til en diskussion om, hvordan vi kan leve billigere og arbejde mindre  Jeg skal holde op med at blive irriteret over at jeg ikke når ting, som jeg ikke selv kan eller orker at prøve på at påvirke  Jeg skal reflektere over mine tidsrøvere og hvordan jeg kan gøre dem mindre  Jeg skal lave en liste over energidrænere og opladere  Jeg skal arbejde for, at vi planlægger 2 TV-frie uger efterår, vinter og forår  Jeg vil se TV max 4 timer om ugen  Jeg skal gå i seng senest 22:15 på hverdage  Jeg skal skære ned på min sminke-tid  Jeg skal give Birgit et knus mindst en gang /dag  Jeg skal spørge Bertil hvordan han har haft det idag indenfor et minut efter vi mødes og høre efter svaret  Jeg skal lade Ulla tale færdigt inden jeg bliver irriteret eller gal  Jeg skal gå ud når Ulf rydder op i køkkenet, og ikke komme med irettesættende kommentarer bagefter  Jeg skal sige hvad jeg sætter pris på med børnene og Len  Jeg skal tage initiativ til diskussion om hvordan vi skal finde et passende livstempo  Jeg skal stille spørgsmålet om at sænke kravene til ordnenen hjemme  Jeg skal tilbyde at ordne vasketøjet J Larsson, F Warberg, KC Ringsberg  Jeg skal tænke på at ”det her kan jeg bruge mere tid på, når børnene er blevet større”  Jeg skal sætte en seddel op på arbejdet: ”børnene er kun små en gang”  Jeg skal tage en fridag hver fjerde uge og være sammen med Gustav  Jeg skal afsætte aftener uden aftaler til spontane ting med familien  Jeg skal lukke af for alle tanker om arbejdet, når jeg er sammen med børnene  Jeg skal udskyde eller skrotte planerne om at renovere køkkenet  Jeg skal tage initiativ til et familiemøde  Jeg skal tage en snak med Sigrid om, hvor mange aktiviteter om ugen det er rimeligt at have  Jeg skal tænke på noget positivt, når jeg træder over dørtærskelen derhjemme  Jeg skal have en snak med naboerne om samarbejde omkring at hente og bringe  Jeg skal ikke se TV alene  Jeg skal bede om betænkningstid inden jeg svarer ja eller nej – fx ”fint at du spørger, jeg skal lige finde ud af om jeg kan”  Jeg skal skabe et mere passende arbejdsniveau  Jeg skal skære ned på antallet af ting jeg er engageret i  Jeg skal bruge GOOD ENOUGH som mantra  Jeg skal senest 15/3 udarbejde en liste over det jeg oplever som noget jeg skal og stryge det der er unødvendigt

20 Diskussionsspørgsmål - øvelse 6,7,8. •Hvilke offentlige/ personlige tidsinitiativer har du/I valgt? •Hvor mange ikke offentlige personlige tidsinitiativer har du/I valgt? •Findes der andre måder, udover at fortælle til andre - at holde forbedringsinitiativer levende? •Hvad kan man ellers gøre for at forbedre forutsætningerne for at man virkelig tager fat på sine personlige tidsinitiativer og ikke glemmer dem? J Larsson, F Warberg, KC Ringsberg


Download ppt "TEMA II VEN MED TIDEN Jörgen Larsson, fil. dr Chalmers tekniska högskola, Göteborg, og FredrikWarberg, forfatter, har haft hovedansvaret for udformningen."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google