Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Søbysøgård ungdomsfængsel

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Søbysøgård ungdomsfængsel"— Præsentationens transcript:

1 Søbysøgård ungdomsfængsel 1933-1973

2 Ungdomsfængsel - dømt til opdragelse på ubestemt tid
Min vej til fængselshistorie. Den teoretiske forankring og præciseringen af emnet. Gennemgang af mit projekt - hvilke resultater kan jeg på nuværende tidspunkt fremlægge. Gys for arkivnørder

3 Stanley Cohen. Visions of social control. 1985. Fase 1
(til og med det 18. årh.) Fase 2 (fra det 19. årh.) Fase 3 (fra midten af det 20. årh.) Statsindblandning Svag, decentraliseret, arbitrær Stærk, centraliseret, rationaliseret Ideologisk angreb: "minimalstat "- men interventionen forstærkes og kontrollen udvides Kontrollens sted "Åben": lokalsamfundet, primære institutioner Lukkede, isolerede institutioner: asylets sejrsgang, "den store indespærringsbølge" Ideologisk angreb: "nedbrydning af institutionernes mure", alternativer til frihedsstraf" - men de gamle institutioner bliver, mens de nye kontrolformer ude i samfundet ekspanderer Kontrollens fokus Udifferentieret Koncentreret Spredt og diffus Kontrollens synlighed Offentlig "iøjefaldende" Klare grænser, men usynlig inden for disse -, diskret Uklare grænser, "indenfor" forbliver usynlig og camoufleret Kategorisering og differentiering af afvigelser Dårligt nok udviklet Veletableret og styrket Yderligere styrket og forfinet Det strafferetlige systems hegemoni Endnu ikke etableret, straffeloven kun en kontrolform Det strafferetlige systems monopol etableret, men derpå suppleret af nye systemer Ideologisk angreb: "Afkriminalisering", "deregulering", "alternativer til straf" osv. - men rets- og straffesystemet svækkes ikke, andre systemer ekspanderer Professionel dominans Ikke til stede Etableret og styrket Ideologisk angreb: "afprofessionalisering", "antipsykiatri osv. - men professionel dominans styrkes og udvides yderligere Interventionens genstand Ydre adfærd: "kroppen" Indre tilstand: "sindet" "tilbage til adfærden" ydre indordning - men begge former lever videre Straffeteori Moralistisk, traditionel, derpå klassisk, "løn som forskyldt Påvirket af positivisme og behandlingsidealet: nypositivistisk Ideologisk angreb: "tilbage til retfærdigheden",Nyklassicisme - delvist gennemført, om end positivistiske idealer stadig er synlig Kontrolform Inkluderende Ekskluderende og stigmatiserende Ideologisk pres mod inklusion og integration - men begge former findes stadig

4 Ungdomsfængsel – dømt til opdragelse på ubestemt tid.
Præcisering af emnet. Hvad var et ungdomsfængsel, og hvor mange fik denne straf? Hvilke centrale aktører er involveret i debatten omkring ungdomsfængsler? Er diskussionen overhovedet interessant i et nutidigt perspektiv?

5 Ungdomsfængsel Unge mellem 15 og 21 år
Forbrydelser, som udslag af forbryderiske tilbøjeligheder. Hang til lediggang. Søge slet selskab. Og som retten fandt egnet til at forsøge med opdragende og uddannende foranstaltninger.

6 Strafferammen og løsladelse
Straf i op til 3 år i særlige tilfælde 4 år Løsladelse før de 3 år kun efter fængselsnævnets afgørelse Nævnets afgørelse skete typiske efter fængsels inspektørernes indstilling Indstillingen skete, når den unge havde opnået nye færdigheder og kunne forventes ikke længere at ville begå kriminalitet

7 Ungdomsfængsler Baggrunden for oprettelsen - påvirkningen fra det engelske Borstal-system Pioner årene og den relative succes Belægningsmæssig storhedstid - trods værdikrise og tvivlsomme resultater. Ungdomsfængslets sidste år. Desillusion indad til og politisk pres udefra.

8 Straffelovsrevisioner 1961 og 1973
Hvorfor blev u-fængslet oprettet og hvordan kunne de overordnede rammer senere ændres ? Borstal ideen Den danske variant Sagsgangen - indgår i straffeloven af 15. April som trådte i kraft 1. Januar 1933. Straffelovsrevisioner 1961 og 1973

9 Centrale aktører Direktoratet for fængselsvæsenet Rigsadvokaten.
Fængselsnævnet. Justitsministeriet. Ungdomsfængselsinspektøren. Straffelovskommissionen/rådet

10 Stephan Hurwitz ( )

11 Flere unge kriminelle ?

12

13 Fængselsstraf for unge under 21år

14 1950´er temaer Stigende antal unge  flere ungdomsforbrydere. Blev ungdommen i 1950´erne generelt mere kriminel? Stor tilbagefald til kriminalitet efter udstået straf. Hvad kunne der gøres for at bryde den negative spiral?

15 Ungdomsfængslet i 1950´erne - modernitet eller tradition?
administrativ beslutning fra 1955 om at undgå at sætte unge i almindelige fængsler (enten tiltalefrafald eller u-fængsel) forsøg på større gennemskuelighed, kritik af nævnsafgørelser større grad af individualisering  planer om differentierede straffeanstalter for unge

16 Ungdomsfængslet i 1950´erne - modernitet eller tradition?
Stadig ”Moralske Hospitaler” Opdrage og uddanne til stillinger i bunden af samfundet Organisationsformen Høj andel der recidiverer

17 1966-1973. Desillusion indad til og politisk pres udefra.
Lars Nordskov Nielsen 10 møder der rystede u-fængslerne

18 1.Kan den nuværende varighed af ophold i ungdomsfængsel opretholdes?
Bør de tidsmæssige regler for u-straffen ændres med hensyn til såvel minimum som maksimum ? Bør man tage løsladelsespraksis op til revision med henblik på en begrænsning i opholdstiden? Sker behandlingen i for mange led, dvs. for mange institutioner. Kan behandlingstiden forkortes ved at begrænse leddenes antal? Er det rimeligt at genindsættelse efter ny kriminalitet altid medfører 1-års forlængelse af længstetiden? Bør de lange disciplinærstraffetider opretholdes?

19 2. Bliver de nuværende opholdstider i u-fængsel, der sammenlignet med andre straffetider er lange, og for så vidt giver særlige behandlingsmuligheder udnyttet optimalt? Skal alle u-fængselsfanger fra staten i modtagelsesafdeling? Hvordan skal en eventuel modtagelsesprocedure tilrettelægges? Reformer vedrørende det lukkede ungdomsfængsel Skal disciplinærstraffene fortsat i sammen omfang føre til overførsel mellem de forskellige ungdomsfængsler? Skal genindsættelse altid – eller næsten altid – ske via en lukket afdeling som nu – eller i videre omfang direkte til den anstalt, hvorfra prøveløsladelsen er sket? Er det rigtigt, at en enkelts anstalt (Kærshovedgård) næsten udelukkende forbeholdes genindsatte.

20 3. Er det muligt i højere grad at gøre ungdomsfængselsbehandlingen (incl. efterforsorgen) til en kontinuerlig proces med muligheder for smidig skift mellem anstaltsmæssig behandling og behandling ”i frihed”? Udbygning af orlovs- og frigangsordninger Udgangshjem, optagelseshjem og ungdomspensioner Måske i det hele taget lidt større tilbøjelighed til ”hurtigere” genindsættelser og ”hurtigere” fornyede prøveløsladelser. Genindsættelse ved vilkårsovertrædelser uden ny kriminalitet Hospitantordningens funktion.

21 Er ungdomsfængsler blevet genindført ?
Ungdomsfængsel Bekymringen for de unge som gruppe. Ungdomssaktionsordning fra Nu frygten for unge med anden etnisk baggrund. Mens man i 1950´erne, i mangt og meget fortsatte linien fra 1930´erne, blev resultatet i 1973 en afskaffelse af ordningen, for nu igen at lade den genopstå. Godt nok i et nyt ham, men absolut let genkendelig. I det historiske perspektiv er det et skridt tilbage til tiden før 1973, og det kan undre, at de argumenter der var med til at afskaffe særfængslerne i 1973 ikke længere er tilstrækkelige til at afvise en sådan ordning. Årsagen hertil må søges i, at ungdomssaktionsordning fra 2001 har sit udspring i et massivt krav om strengere straf over for unge kriminelle med udenlandsk herkomst. Denne begrænsede gruppe, der skiller sig ud både socialt, religiøst og etnisk, har betinget at lovgiverne igen har indført en særordningen for unge kriminelle.

22 Og moralen bliver You cannot train men for freedom in a condition of captivity (sir Alexander Paterson, 1932)


Download ppt "Søbysøgård ungdomsfængsel"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google