Hvordan stopper vi mobning?

Præsentationer af emnet: "Hvordan stopper vi mobning?"— Præsentationens transcript:

1 Hvordan stopper vi mobning?

2 Hvad er mobning? Personlig forfølgelse og nedbrydning af en person over længere tid (min. 3 uger) Man kan komme styrket ud af en konflikt, men kun svækket af mobning Mobning er ikke en konflikt, men et OVERGREB Udføres ofte af flere personer sammen At drille negativt og blive ved At ville have magt over andre, magtdemonstration Topper nogle steder i 2-3. Klasse, andre steder i 5-6. klasse Voksnes mobberi er ofte resultat af langvarig konfliktoptrapning

3 Mobbeland Supermobbere Hjælpemobbere Passive, der anerkender mobning
Passive, der ikke anerkender mobning Ofre Dem, der prøver at hjælpe mobbeofre

4 Mobning, chikane og anden dårlig opførsel
Dårligt sammenhold Dårlig kommunikation Dårlig eller ingen handleplan For lavt bundniveau for god opførsel Ledersvigt Arbejdspres, for lidt tid FOR stor homogenitet Omsorgssvigt i barndom OG MEDFØRER: Klikedannelser Sladder og bagtalelse Udstødelse og isolation Psykisk terror

5 Supermobberen Har en dårlig fornemmelse for, hvad der er rigtigt eller forkert, eller undertrykker den Svag forståelse for, hvordan andre har det Svært ved at have ondt af nogen Stærke personer i destruktiv udgave Vil gerne dominere i en gruppe

6 Hjælpemobberen Ved godt, at det er forkert Gør det for selv at slippe
Gør gengæld, (mobfer) Tør ikke alene Har måske lavere selvværd end gennemsnittet Føler sig tit upopulær og bliver holdt udenfor Forherliger mobning og søger mod supermobberen

7 Passive, der anerkender mobning
Ved godt, at det er forkert Lægger fælder og laver intriger Bagtaler og sladrer, og sørger for at gryden bliver holdt i kog

8 Passive, der ikke anerkender mobning
Afmægtige Tør ikke gøre noget Konfliktsky Bange for, at det skal gå ud over dem selv Mister måske i lighed med resten af klassen eller arbejdspladsen evnen til at føle medlidenhed

9 Mobbeofre Alle typer Kan have lavere selvværd end gennemsnittet
Kan være nem at tirre Kan være dårlige til at sige fra eller forsvare sig Voksne gentager måske adfærdsvaner fra barndommen

10 Hjælpere til mobbeofre
Godt selvværd Stor tålmodighed Høj tolerance Aktive fredsbevarere Modige mennesker, de steder, der ikke yder beskyttelse

11 De mest brugte emner for mobning
Udseende Øgenavne Væremåde Oprindelse, tro Interesser, hobbier, meninger Vaner Madpakken Faglige evner eller modsatte Sociale begivenheder for børn (dødsfald, skilsmisse, arbejdsløshed) Sprog Hvad som helst Udelukkelse og udstødelse er resultatet

12 At blive mobbet kan være en social katastrofe (Helle Rabøl)
Ensomhed Perfektionisme, for store krav til sig selv Ødelagt barndom og liv Dårlige tanker om sig selv, lavt selvværd Kriminalitet for både mobber og mobbeoffer Dårligt helbred Psykiske sygdomme, angst, stress og depression Misbrug, piller og alkohol

13 Passivitet gøder jorden for mobning
Hvad kan være stikord til de bedste våben imod mobning? Hvordan hæver vi bundniveauet for god opførsel?

14 Stop mobning og hæv bundniveauet
Lav en klar plan for skolen eller arbejdspladsen, der FUNGERER i hverdagen, eks: klassemødet Lav sanktioner/beskyttelse mod mobning Fokuser på bedre samvær og bedre dialog Nærvær og tid sammen Sig tingene, som de er Skab tryghed og et trygt kommunikationsrum Lær tålmodighed, hav plads til fejl og dårlig opførsel Arbejd for grønt adfærdsmiljø Fra lydighed til ansvarlighed, fra passiv til aktiv

15 Skolens vej: Lærernes/pædagogernes rolle
Kan læreren lide sine elever? Ser på tonen og stemningen på lærerværelset/personalerummet. F. eks. at nedtone evt. sladder om elever/børn Optræder f.eks. også mere inkluderende og involverer hjælpemobberne i klassen/stuen Skaber hverdagshelte, riddere i antimobbedragt Sikrer maksimal tryghed i klassen/stuen og skaber et brugbart kommunikationsrum Arbejder for bedre relation mellem lærer og elev Støttes evt. af ekstern supervisor

16 Forældrenes rolle Engagerer sig videst muligt i handleplanen, respekterer og støtter op om den Nedtoner i hjemmet evt. sladder om lærere eller andre elever Mere sammen i fritiden, VIGTIG Prioriterer fællesskabet/sammenholdet højt og sætter ikke deres eget barn over dette Større nærvær i hjemmet giver mere udførlige samtaler og bedre indsigt

17 Elevernes rolle F. eks. klassemødet
Hjælper hinanden med at få et bedre sammenhold Filosofi Bekæmper ensomhed Tænker over sprogbrugen og arbejder for grønt adfærds-miljø sammen med lærere og forældre Ikke-voldelig kommunikation Respekterer handleplanen Er aktive imod negativ sladder og ”DISNING” Massage mellem børnene (tactil massage)

18 Formålet Sammenhold/fællesskab
Børn lærer hinanden bedre at kende og holder op med at mobbe Skabe en fordomsfri, tryg skole Give alle børn større selvværd Værdig skolegang, værdigt liv for alle Bekæmpe klikedannelser og ensomhed Ro i klasseværelset, bedre indlæring, bedre karakterer Lære børn at løse konflikter selv

19 Adfærdsbevidsthed Grønt arbejdsmiljø Adfærdsfarverne:
Rød, gul, grå og grøn

20 Adfærd og sprog Rød adfærd - løser konflikter ved at gå til angreb
Rødt sprog - hårdt, højt, groft Gul adfærd - lægger baghold Gult sprog nedladende, underminerende, koldt Grå adfærd - løber sin vej Gråt sprog rosende, selvudslettende Grøn adfærd - forhandler og søger kompromiser Grønt sprog - respektfuldt, sætter grænser uden at søge konflikten

21 Rød opførsel Går til angreb Taler hårdt og højt, med mange bandeord
Foragt for svaghed Føler sig mere værd end andre og har ret til at bestemme over andre Skal hele tiden have magten og dominere

22 Hvornår og hvor ser man rød opførsel?
Erobring af magt Mobning og chikane Det upersonlige rum, (trafikken, internettet) Hooligans Rap/Hiphop Rockere

23 Gul opførsel Lyver, sladrer, holder ikke aftaler, er ikke til at stole på Lægger baghold og laver intriger Taler koldt og hårdt og nedladende Føler sig mere værd end andre og har ret til at bestemme over andre Destruktiv for at opnå magt Mest anvendte opførsel i voksenmobning

24 Grå opførsel Løber sin vej, fylder så lidt som muligt
Taler så lidt som muligt, lavt, roser alle andre end mig selv, dukker nakken Synes ikke godt om sig selv Er destruktiv mod sig selv for at blive accepteret Tager nogle gange martyr-rollen på sig

25 Grøn opførsel Er god til at være sammen med andre mennesker og god til at undgå skænderier Lytter godt og taler til andre med respekt Har gode tanker om sig selv og kender sit eget værd, men tramper ikke på andre Kan forholde sig kritisk uden at være negativ

26 De små samfund Konflikter løses først, når skyldsspørgsmålet er underordnet Jo mindre samfund, jo større problemer. Normer er snævrere. Større hjælpsomhed, men også større ensretning Jantelov Sekterisme Fælles fortid

27 Mobbeofres vej til et bedre liv
Mærk tankens kraft Der er altid en grund til, at tingene er præcist som de er. Du rummer selv svaret Ikke-voldelig kommunikation med sig selv Mobbeofre kommer videre, når de frigør sig fra skylden og taler om deres fortid

28 De voksnes ansvar Børn kan ikke drage omsorg for deres egen tilværelse, men vi kan lære dem at være ansvarlige (Jesper Juul)