Virtuelle fællesskaber og sociale netværk

Præsentationer af emnet: "Virtuelle fællesskaber og sociale netværk"— Præsentationens transcript:

1 Virtuelle fællesskaber og sociale netværk
- Med et empirisk fokus på børn og unges brug af sociale medier 7. kursusgang, 9. semester MedieSociologi 2009, den 18. september 2009 Malene Charlotte Larsen Institut for Kommunikation /

2 I dag En generel introduktion til virtuelle fællesskaber og sociale netværkssider Fokus på empiri og analyse Et konkret eksempel på en virtuel etnografisk undersøgelse Næste gang (22.09) Introduktion til virtuel etnografi, neksusanalyse og medieret diskursanalyse Fokus på teori og metodologi Samme eksempel på en undersøgelse gennemgås med teoretiske og metodologiske briller

3 Program for i dag Sociale netværkssider vs. virtuelle communities
Definition af SNS Fællestræk ved SNS’er Centrale begreber Pause Case: En virtuel etnografi af Arto.dk: Metodisk tilgang Analyse: Oprigtighed og selvjustits Krop og bekræftelse Kærlighed og venskab Opsamling

4 Sociale netværkssider findes i mange varianter

5 Sociale netværkssider vs. virtuelle communities
At socialisere via internettet er ikke noget nyt fænomen Siden 1990’erne har folk dannet virtuelle fællesskaber Forskningsmæssigt fokus på ”virtual communities” Fremmede danner nye relationer med udgangspunkt i interessespecifikke emner eller aktiviteter, f.eks i:  nyhedsgrupper eller konferencesystemer (Rheingold, 1993)  multiplayer-spil på nettet (Turkle, 1995)  online-communities for sæbeopera-fans (Baym, 2000)

6 Sociale netværkssider vs. virtuelle communities…
SNS’er er ”egocentriske” mødesteder på internettet  primært: eksisterende venner, bekendte, kontakter  sekundært: nye venner, interessefællesskaber mv.  Venskabs- frem for interessedrevne praksisser SNS’er har dog ikke erstattet communities (Baym, 2007) Men communities tager i dag en ny form – spreder sig over en lang række internetsider (Baym, 2007) SNS: En ny organiseringsmekanisme for at definere ens kontekst (boyd, 2006) SNS’er er i modsætning til communities blevet hvermandseje

7 Definition af SNS Forskerne er uenige om definitionen af SNS
En for løs definition (Beer, 2008): Den gør sig også gældende for e-læringssystemer, folksonomier eller videodelingssider – men er de SNS’er? Network vs. networking site? – Et netværk eller at netværke? boyd og Ellsion definerer mediet ud fra funktioner frem for handlingsmuligheder (funktioner ændrer sig over tid) De opstiller en meget bred definition for at diskutere noget meget specifikt (nemlig MySpace og Facebook)

8 Fællestræk ved SNS’er Den historiske udvikling
Man har en profil (brugernavn, information om brugeren, profilbilleder, login-oplysninger osv.) Man kan ”linke” til hinanden/liste hinanden som venner eller kontakter Ofte ”ansøger” man om venskab Brugerens ”sociale netværk” kan ses af de andre brugere, og man kan klikke sig fra profil til profil Man kan efterlade kommentarer i hinandens profiler (fx testimonails og gæstebogsbeskeder), som er synlige for andre

9 Fællestræk ved SNS’er…
Profilerne er dermed en afspejling af den enkelte brugers egen fremstilling af sig selv samt andres holdninger og kommentarer til vedkommende SNS’er er under konstant udvikling – en nødvendighed for at fastholde brugere Brugerne anvender ofte funktioner på SNS’er anderledes, end de var tænkt fra udviklernes side (Larsen, 2009) Sociale funktioner anvendes profilerende – og omvendt

10 Fire overordnede kategorier
Sociale og kontaktskabende funktioner:  gæstebog, wall, debat, chat, klubber, grupper osv. Personlige og profilerende funktioner:  profil, billedgalleri, blog, opslagstavle, rekleme-sms’er osv. Underholdning:  spil, videoer, applikationer, quizzer, vitser osv. Support og praktisk information:  regler, sikkerhedsretningslinier og supportsektion [Larsen, 2005, 2007]

11 Centrale begreber

12 Ikke (kun) selvpromovering og popularitetskonkurrence
Man bliver ikke narcissist af at være SNS-bruger Dem, der udviser narcissistiske træk på FB, er dem, der også gør det offline (Buffardi & Campbell, 2008) Forsimplet at reducere SNS’er til et udtryk for narcissisme, selvpromovering eller popularitetskonkurrence Tiltrækningskræften kan dog være svær at sætte ord på

13 Fatisk kommunikation og selskabelighed
Fatisk kommunikation (Jakobson, 1979): ”uden indhold”, ”vedligeholde kontakt”  Praktiseres især af unge (f.eks. via MSN, mobilen eller gæstebøger på nettet) Selskabelighed/sociability (Simmel, 1949) SNS’er er en ”selskabelig teknologi” (Hjarvard, 2005)  et socialt rum i sig selv Den øjeblikkelige meddelelse skaber ”teksten” i kommunikationsprocessen (Audon & Poulsen, 2001) En måde at være sammen på – uden at være det ansigt-til-ansigt (og samværet fastholdes)

14 Konstant tilstedeværelse og ’ambient awareness’
Statusopdateringerne giver en følelse af konstant tilstedeværelse (Larsen, 2008) Mikroblogging (typisk under 140 karakterer) ”Ambient awareness” Lærer hinanden at kende via vores ”lifestream”

15 En udvidet forståelse af venskabsbegrebet
Hvad vil det sige at være venner?  venskabsbegrebet udvides Venner vs. ”venner”  Andre midler må tages i brug Styrkelse eller svækkelse af offline relationer? Ændrer ikke ved de tætte bånd, men gør noget ved de løse Mulighed for at udnytte ”slumrende tilknytninger” (Larsen, 2008) En virtuel samling af visitkort Et forsøg på at skabe overblik

16 Sociomentale bånd og forbundethed
Sociale bånd baseres ikke nødvendigvis på ansigt-til-ansigt-kommuniaktion (Chayko, 2002) Socio-mentale bånd: en relation, som eksisterer i bevidstheden  til både virkelige og fiktive, levende og døde, online og offline personer En forestillet forbundethed og oplevelse af samhørighed SNS-brug som vedligeholdelse af socio-mentale bånd Vennelister: ”mental maps” SNS’er: ”sociomentale spaces”

17 Case: En virtuel etnografi af Arto.dk
Inden går i gang - starte med at spørge: Hvor mange af jer kender Arto? Eller har hørt om Arto? Er der nogle, der har børn, der har en profil? Hvad mange af jer har været på Arto?

18 Metodisk tilgang Virtuel etnografi: egen profil (som mig selv)
Deltagende observation i otte måneder – feltnoter Screenshots Online-spørgeskema Fokusgruppeinterview i 9. klasse Uformelle samtaler og chat med brugere  MSN Messenger Hvordan har jeg opnået mine resultater – som sagt syv måneder – deltagende observation, spørgeskema, gruppeinterview og ellers bare kommunikation. Godt modtaget – accepteret som regulært medlem – hvilket også betydet, at de unge har ansøgt om at blive venner med mig – indgå Arto-ægteskaber – fået frække tilbud osv. Oplevet alt det, de almindelige brugere af Arto oplever. Valgte at have fokus på kernebrugere – år. Resultaterne gældende for det gennemsnitlige brug – og altså ikke undtagelserne.

19 Metodisk tilgang… Godt modtaget – åbenhed for at deltage
Blev accepteret som regulær bruger Fokus på kernebrugerne (12 – 17 år) Resultaterne gældende for det gennemsnitlige brug – ikke undtagelserne (pædofili, trusler, mobning mv.) Fire centrale temaer på Arto: Oprigtighed, krop, kærlighed og venskab Hvordan har jeg opnået mine resultater – som sagt syv måneder – deltagende observation, spørgeskema, gruppeinterview og ellers bare kommunikation. Godt modtaget – accepteret som regulært medlem – hvilket også betydet, at de unge har ansøgt om at blive venner med mig – indgå Arto-ægteskaber – fået frække tilbud osv. Oplevet alt det, de almindelige brugere af Arto oplever. Valgte at have fokus på kernebrugere – år. Resultaterne gældende for det gennemsnitlige brug – og altså ikke undtagelserne.

20 Oprigtighed og selvjustits
Fokus på at være sig selv – så ægte som muligt Profilbilledet SKAL være af brugeren selv Skelner ikke mellem online og offline - ikke en anden personlighed på nettet Modstand mod ’fakerne’ – de falske brugere (eksempler) Kernebrugerne vil holde siden ren for fakere Bekæmper aktivt ’fakere’, gamle eller muligt pædofile brugere (eks. Fakelinien.dk) Påpeger fejl og spotter dem, der vil ødelægge det for andre (eksempler)

21 Krop og bekræftelse Krop og sex ikke nødvendigvis forbundet
Udfordrende billeder handler om at blive set og bekræftet (eksempler) Billedkommentarerne er en ”her-og-nu”-bekræftelse De unge har en grænse og er selv med til at opretholde den Tager afstand fra porno-lignende billeder og seksuelle opfordringer (eksempler) Konstruktion af identitet ”i praksis”

22 Kærlighed og IRL-venner
De store følelser i centrum (eksempler) Skriver og designer hinandens profiltekster (lig positive anmeldelser) ”Hvem er jeg?”, ”Hvordan opfatter andre mig?” Konstruktion af identitet over tid Vigtigt at beskederne er offentlige Finder venner via hinanden - et ”trust network” Medkonstruktører af hinandens identitet

23 Opsummering: Hvad betyder Arto for de unge brugere?
Hjælper dem med at være unge (med at konstruere deres identitet) De bruger dem til det, der er vigtigt for dem i forvejen En forlængelse af hverdagen/offline-liv Mulighed for at følge med i – og vedligeholde – venskaber En database over venner og (mulige) kontakter Identitetsdannelsen er et socialt projekt på nettet Unge har brug for offentlige og private rum (ved siden af de kontrollerede rum)

24 Referencer Audon, L., & Poulsen, I. (2001). Chat – at snakke på skrift. I B. H. Sørensen (Red.), Chat – leg, identitet, socialitet og læring (pp ). København: Gads Forlag. Baym, N. K. (1998). The emergence of on-line community. I S. G. Jones (Red.), Cybersociety 2.0: Revisiting computer-mediated communication and community (pp ). Thousand Oaks, CA, USA: Sage Publications, Inc. Baym, N. K. (2000). Tune in, log on: Soaps, fandom, and online community Sage Publications, Inc. Baym, N. K. (2007). The new shape of online community: The example of swedish independent music fandom. First Monday, 12(8) Fra: Beer, D. (2008). Social network(ing) sites…revisiting the story so far: A response to danah boyd & nicole ellison. Journal of Computer-Mediated Communication, 13(2), Benkler, Y. (2006). The wealth of networks: How social production transforms markets and freedom. New Haven: Yale University Press. boyd, d. (2006). Friends, friendsters, and top 8: Writing community into being on social network sites. First Monday, 11(12) Fra: boyd, d. (2007). Why youth (heart) social network sites: The role of networked publics in teenage social life. I D. Buckingham (Red.), Youth, identity, and digital Media (pp ). Cambridge, MA: The MIT Press. boyd, d., & Ellison, N. B. (2007). Social network sites: Definition, history, and scholarship. Journal of Computer-Mediated Communication, 13(1), Buffardi, L. E., & Campbell, W. K. (2008). Narcissism and social networking web sites. Pers Soc Psychol Bull, 34(10),

25 Referencer… Chayko, M. (2002). Connecting: How we form social bonds and communities in the internet age. Albany, N.Y.: State University of New York Press. Drotner, K. (1999). Unge, medier og modernitet - pejlinger i et foranderligt landskab. Valby: Borgen. Drotner, K., Jensen, K. B., Poulsen, I., & Schrøder, K. (1996). Medier og kultur. en grundbog i medieanalyse og medieteori (1. udgave, 5. oplag 2000). Valby: Borgen. Ellison, N. B., Steinfield, C., & Lampe, C. (2007). The benefits of facebook "friends:" social capital and college students' use of online social network sites. Journal of Computer-Mediated Communication, 12(4), article 1. Fra: Hjarvard, S. (2005). Det selskabelige samfund: Essays om medier mellem mennesker (ny og udvidet udgave) (2. udgave). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Ito, M., Baumer, S., Bittanti, M., boyd, d., Cody, R., Herr, B., et al. (forthcoming). Hanging out, messing around, geeking out: Living and learning with new media. Cambridge: MIT Press. Java, A., Song, X., Finin, T., & Tseng, B. (2007). Why we twitter: Understanding microblogging usage and communities. Proceedings of the 9th WebKDD and 1st SNA-KDD 2007 Workshop on Web Mining and Social Network Analysis, San Jose, California. , WebKDD/SNA-KDD ' Larsen, M. C. (2005). Ungdom, venskab og identitet - en etnografisk undersøgelse af unges brug af hjemmesiden Arto. Speciale i Medieformidlet Kommunikation, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Larsen, M. C. (2007). Kærlighed og venskab på arto.dk. Ungdomsforskning, 6(1), 11. Larsen, M. C. (2008a). Online social networking: From local experiences to global discourses. Internet Research 9.0: Rethinking Community, Rethinking Place, Association of Internet Researchers, København October 2008.

26 Referencer… Larsen, M. C. (2008b). Understanding social networking: On young people s construction and co construction of identity online. In K. Sangeetha (Red.), Online networking - connecting people (General Management ed., Kapitel 15). India: Icfai University Pres. Larsen, M.C. (2009) Sociale netværkssider og digital ungdomskultur: Når unge praktiserer venskab på nettet, Mediekultur Vol. 47, 2009. Lampe, C., Ellison, N., & Steinfield, C. (2006). A face(book) in the crowd: Social searching vs. social browsing. Paper presented at the Proceedings of the th Anniversary Conference on Computer Supported Cooperative Work, Banff, Alberta, Canada,. Lemke, J. L. (2007). Identity, development and desire: Critical questions. In C. R. Caldas-Coulthard, & R. Iedema (Red.), Identity trouble: Critical discourse and contested identities (). Basingstoke: Palgrave Macmillan. Lenhart, A., & Madden, M. (2007). Teens, privacy & online social networks: How teens manage their online identities and personal information in the age of MySpace. Washington, D.C.: Pew Internet & American Life Project. Fra: Livingstone, S. (2002). Young people and new media SAGE Publications. Livingstone, S., & Bober, M. (2005). UK children go online. final report of key project findings, Department of Media and Communications, The London School of Economics and Political Science. Rheingold, H. (1993). The virtual community: Homesteading on the electronic frontier. Reading, Mass.: Addison-Wesley Publishing Company. Thomas Ryberg & Malene Charlotte Larsen (2008): “Networked Identities: Understanding Relationships between Strong and Weak Ties in Networked Environments”. Journal of Computer Assisted Learning, 24 (2):

27 Referencer… Simmel, G. (1950). The sociology of georg simmel. translated, edited, and with an introduction by kurt H. wolff(K. H. Wolff Trans.). New York: The Free Press. Simmel, G. (1971). Sociability. I G. Simmel (Red.), On individuality and social forms (). Chicago: The University of Chicago Press. Simmel, G., & Hughes, E. C. (1949). The sociology of sociability. The American Journal of Sociology, 55(3), Sørensen, B. H. (2001a). Børns hverdagsliv med de nye medier. In B. H. Sørensen, L. Audon & B. R. Olesen (Red.), Det hele kører parallelt. de nye medier i børns hverdagsliv (pp ). København: Gads Forlag. Sørensen, B. H. (Red..). (2001b). CHAT - leg, identitet, socialitet og læring (1. udgave ed.). København: Gads Forlag. Sørensen, B. H., Audon, L., & Olesen, B. R. (Red.). (2001). Det hele kører parallelt: De nye medier i børns hverdagsliv. 14 portrætter (1. udgave ed.). København: Gads Forlag. Thompson, C. (2008, September 7). Brave new world of digital intimacy. The New York Times Magazine. Turkle, S. (1995). Life on the screen. identity in the age of the internet. New York: Simon and Schuster. Wellman, B., Quan-Haase, A., Boase, J., Chen, W., Hampton, K., Isla de Diaz, I., et al. (2003). The social affordances of the internet for networked individualism. Journal of Computer Mediated Communication, 8(3)

28 Kontakt og yderligere information:
Mail: Web: Ph.d.-blog: Twitter: Publikationer til download:

29 Arto-profil Facebook-profil

30 Arto-profil Facebook-profil

31 Arto-venner Arto-profil Facebook-profil Facebook-venner NationX-venner

32 Arto-gæstebog Facebook-wall

33 [14-årig pige i spørgeskemaundersøgelse, 2007]
”Fordi det er på en mærkelig måde sjovt. Også kan man ændre ting, og have sjove samtaler sammen. […] men ja, hvorfor bruger man det ? - det har vel også at gøre med at det har de fleste , og når de fleste har det vil man også selv have det. Det er typisk os unge :b .?” [14-årig pige i spørgeskemaundersøgelse, 2007]

34 Virtual Communities ”Virtual communities are social aggregations that emerge from the Net when enough people carry on […] public discussions long enough, with sufficient human feeling, to form webs of personal relationships in cyberspace.” [Rheingold, 1993, s. xx]

35 Social Network(ing) Sites
“We define social network sites as web-based services that allow individuals to (1) construct a public or semi-public profile within a bounded system, (2) articulate a list of other users with whom they share a connection, and (3) view and traverse their list of connections and those made by others within the system.” [boyd & Ellison, 2007]

36 Facebook status updates
MySpace Arto Facebook status updates NationX

37 Arto I 1999:

38 Arto I 2009:

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49 Arto-gæstebog Facebook-wall

50 ”tag dig sammen !!” (Dreng, 18 år).
”Hvor er det en svag fake profil vælg dog et billede normale piger ville bruge…” (Dreng, 14 år). ”Billig, Billigere, Billigst, og kunne måske fortsætte med én – DIG !” (Pige, 14 år). ”pas på de ikke falder ud.” (Dreng, 17 år). ”fake, fakere, fakest…” (Pige, 15 år)

51 ”Nogen folk skal bar tage sig sammen med de tilbud de giver en… Ved godt at sådan en som mig burde være glad for dem… men NEJ TAK!! Gider ikk se jeres Grimme Pikke på Cam! Gider ikk der fjolser der spørger: ”Ska vi skrive? Så ka vi finde ud af noget frækt.” nej tak!! få jer dog et liv! JESUS CHRIST”. [Fra 16-årig piges profiltekst] ”Drenge. ; […] Lad vær at spørg om jeg er fræk. Er jeg. Men skriver Eller cammer ikke frækt.” [Fra 13-årig piges profiltekst]

52

53 Besked til veninde i 16-årig piges profiltekst

54 16-årig piges profiltekst

55 Hilsen fra en ven i 16-årig drengs profiltekst

56 15-årig drengs gæstebog

57 13-årig piges venneliste

58

59 (Kilde: http://www.wordspy.com/words/socialnetworkingfatigue.asp)

60 Ambient awareness “…incessant online contact. […]… very much like being physically near someone and picking up on his mood through the little things he does — body language, sighs, stray comments — out of the corner of your eye. […] Each little update — each individual bit of social information — is insignificant on its own, even supremely mundane. But taken together, over time, the little snippets coalesce into a surprisingly sophisticated portrait of your friends’ and family members’ lives, like thousands of dots making a pointillist painting.”.” [Kilde: Thompson, Clive (2008): “Brave New World of Digital Intimacy, I’m So Totally, Digitally Close To You”, New York Times:

61 Lifestream “…the constant stream of info about what a person is doing, emerging from the collected sum of this person’s posts to online services such as Twitter, Facebook, Flickr, LastFM, etc etc…” [Kilde: Klastrup, Lisbeth (2008): “Ambient awareness, lifestreams and personal storytelling. Will it change my relation to You?”, “Klastrup Cataclysms 2.0″ :

62

63

64

65 (boyd & Ellison, 2007)

66 [15-årig pige i fokusgruppeinterview om gæstebogen på Arto, 2005 ]
”Det er lidt sådan en opsamling over hvad man har foretaget sig. […] Altså, man kan gå tilbage og se, hvad man tidligere har snakket om, hvis det er.” [15-årig pige i fokusgruppeinterview om gæstebogen på Arto, 2005 ]

67 ”Sociomental space is a grand mental field in which an infinite number of collective mental maps are formed and intersect. It is the space in which we can say that connections and bonds form; where we can feel close to others who are physically distant; where environments and habitats wrap around us; and where we can “map” and chart connections and communities.” [Chayko, 2002, s. 37]