Hvorledes kan vi forlænge arbejdslivet – på en sund og sikker måde

Præsentationer af emnet: "Hvorledes kan vi forlænge arbejdslivet – på en sund og sikker måde"— Præsentationens transcript:

1 Hvorledes kan vi forlænge arbejdslivet – på en sund og sikker måde
Hvorledes kan vi forlænge arbejdslivet – på en sund og sikker måde? Arbejdsmiljøkonference 7. November 2011 i Nyborg Seniorforsker Vilhelm Borg, Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø

2 Udfordringer Vi bliver ældre Færre skal arbejde for at forsørge flere
Arbejdsstyrkens sammensætning ændres Flere ældre arbejdstagere Fald i gennemsnitlige tilbagetrækningsalder år, ,5%, reduktion 2,5 år på 16 år

3 Hvorledes kan man gøre det attraktivt og muligt for flere af forblive længere i arbejde
Hvorledes bevare eller forbedre helbred og arbejdsevne hos den ældre del af arbejdsstyrken – hvis ikke vil der fortsat være betydelige barrierer for at få flere til at forblive længere Hvorledes kan vi optimere aldringen? Spiller arbejdslivet en rolle i optimeringen? (Conen et al. 2011)

4 Hvilke faktorer påvirker tidlig tilbagetrækning?
Systematisk review af 8 longitudinelle studier af faktorer for tidlig tilbagetrækning Dårligt helbred At være enlig høje fysiske arbejdskrav højt arbejdspres lav jobtilfredshed Manglende fysisk aktivitet i fritiden (van den Berg et al. 2010)

5 Frivillig eller ikke-frivillighed i tilbagegtrækning
Frivillighed i tilbagetrækning synes at være en fordel for den enkeltes helbred og trivsel Generøse muligheder for tidlig tilbagetrækning gør ikke blot ‘frivillig' tidlig tilbagetrækning mere attraktiv for den enkelte, Men påvirker også virksomhederne til at presse flere til at trække sig tidlig tilbage (Dorn & Sousa-Poza 2010)

6 Intentioner om tilbagetrækning 2008
Intention om tilbagetrækning Danske mandlige beskæftigede Danske kvindelige beskæftigede Sosu-medarbejdere 10 kommuner Før 60 år 3 % 3% 5 % 60-62 år 14 % 28 % 44 % 62-65 år 34 % 38 % 65 år el senere 31 % 16 % Ved ikke 18 % 20 % 10 %

7 Helbred og tidlig tilbagetrækning

8

9 Flere veje til tidlig tilbagetrækning
Dårligt helbred som forklaring Maksimering af livet, ønske om ”det tredje liv” Beskyttelse af fremtidigt helbred (Pond et al. 2010)

10 Relativ betydning af dårligt helbred og reduceret arbejdsevne
Arbejdsevne er den stærkeste prædiktor for intentioner om tidlig tilbagetrækning OD = 1,48 Sammenhængen stærkere end sammenhæng med selvvurderet helbred OD = 1,08 (Thorsen et al. 2011)

11 Aldersdiskrimination og dens betydning for intention om tidlig tilbagetrækning
Er der plads til seniormedarbejdere på din arbejdsplads? Store muligheder 73% Nogle 22% Små eller ingen 6% Prædiktorer for intention om tidlig tilbagetrækning Aldersdiskrimination 1,34 Manglende anerkendelse 1,30 Mangleende udviklingsmuligheder 1,15 Dårlig ledelse 1,19 Lavforudsigelighed 1,23 (Thorsen et al. 2011)

12 Aldersrelaterede reduktioner i funktionsniveau
Reduktion i fysisk kapacitet med stigende alder, Fx maximal oxygen Uptake 1% reduktion pr år Stigende variation med alderen (Weinert & Timiras 2003) Mulig træningseffekt for folk med varieret fysisk krævende arbejde Kan dog måske tilskrives selektion (Schibye et al. 2001) Det er muligt gennem træning at bevare og forbedre fysisk funktionsevne

13 Gensidig afhængighed mellem fysisk og kognitiv funktionsniveau?
Moderat association Longitudinelt studie viser sammenhæng mellem kognitiv funktion og forbedring af fysisk funktion men ikke den omvendte vej (Elovainio et al. 2009) Meta-analyse viser at regelmæssig fysisk træning og forbedret fysisk helbred medfører forbedret mental funktion og forsinket reduktion i kognitive funktioner (Colcombe & Kramer 2003)

14 Aldersrelaterede kognitive funktioner
(Wild-Wall et al. 2009)

15 Betydelig aldersrelaterede reduktioner i nogle kognitive funktioner, primært flydende intelligens: hukommelse, hastighed i bearbejdning af informationer Stigende variation med alderen Høj sammenhæng over alder hos de enkelte personer Men høj plasticitet, dvs. at ændringer gennem træningsaktivitet kan forbedre kognitiv funktion og bevare tidlige funktionsniveau

16 Sammenhæng mellem arbejdets art, tilbagetrækning og aldersrelaterede kognitive reduktioner
Reduktionen mindst hos mennesker der har haft sammensat arbejde (Schooler et al. 1999, Caplan & Schooler 2006, Andel et al. 2007, Finkel et al. 2009, Zacher et al. 2010) At have et arbejde med høje mental krav synes at beskytte mod kognitive reduktioner (Bosma et al. 2003) Hurtigere reduktion efter pensionering (Finkel et al., 2009)

17 Interventioner til at forlænge arbejdslivet og bevare arbejdsevne
Forventet mekanisme Seniorpolitik Viser parathed fra ledelsens side Seniorsamtaler Individuelt tilpasset indsats Tilpasning af arbejdsopgaver Formindsket belastning, bedre balance mellem krav og ressourcer Mentorordning Anerkendelse af erfaring, udvikling af færdigheder Arbejdstidsreduktion Bedre balance mellem arbejde og familieliv Sundhedsfremme Bedre fysisk og kognitiv funktion Kompetence udvikling Forbedring af færdigheder, øget tilknytning til arbejdspladsen

18 Virker interventionerne
Kontrolleret interventionsforsøg – 6 mdr Vurdering af årsager til ønske om tidlig tilbagetrækning Arbejdsmediciner konsulterer leder Handlingsplan over nødvendige tilpasninger af arbejdsopgaver Efter 6 mdr tilbagagtrækning Interventionsgruppe 11% Kontrolgruppe 28% 2 år ingen langtidseffekt (De Boer et al. 2004)

19 Interventionsforsøg i Sosu-området
Intention om forbliven i arbejde, årige Før intervention 2009 Efter intervention 2010 indtil 65 år eller længere 6 % 7 % mellem 62 og 65 år 14 % 26 % mellem 60 og 62 år 65 % 39 % før jeg fylder 60 år 10 % 0 % Ved ikke 28 % antal 51 69

20 Implementeringens betydning
Kendskab til projektet 62 % Klare informationer 72 % Deltagelse i temadage 54 % Deltagelse i seniorsamtaler 38 % Tilfredshed med seniorsamtaler 45 % Efteruddannelse 44 % Deltagelse i mentorkursus 19 % Sundhedsfremme 35 % God kvalitet i aktiviteter 59 % Forbedring af arbejde 17 % Holdbare ændringer 30 % Arbejdspladserne trækkeer på seniormedarbedere 36 % Arbejdspladsen har gjort noget for at holde på seniorer 32 %

21 Er tidlig tilbagetrækning gavnlig for helbred og trivsel
Større overlevelse blandt de som trak sig tilbage ved 65år end de som trak sig tilbage ved 55 år, også efter kontrol for helbredsforskelle før tilbagetrækning Mellem 60 og 65 år ingen forskel (Tsai et al. 2005) Tilbagetrækning ved 60 år ingen effekt på fysisk helbred Men gevinst i mentalt helbred (Mein & Ellison 2006) Forbedring af helbredet I forbindelse med tilbagetrækning Effekt blev opretholdt i 7 år efter Størst forbedring blandt dem der havde haft dårligt arbejdsmiljø og dårligt helbred, mens de arbejde Blandt dem med lave krav og høj tilfredshed ingen tilbagetræknings-relateret forbedring (Westerlund et al. 2009)

22 Tidlig tilbagetrækning og ændringer i trivsel fra 2005 til 1½ efter SOSU

23 Opsummering Reduceret arbejdsevne og mangel på positive ressourcer i arbejdsmiljøet vigtige faktorer for tidlig tilbagetrækning Der er indikation for effektivitet af komplekse koordinerede interventioner Mangel på kontrollerede forsøg Betydning af implementering – parathed på virksomhederne Tidlige tilbagetrækning fører til forbedring af trivsel og selvvurderet helbred, men ikke bedre helbred på længere sigt

24 Og så til spørgsmål og kommentarer

25 Anvendt litteratur Beverly, C. J. & Mcatee, R. E. (2010). The Arkansas Aging Initiative Promoting A Healthier Life for Arkansas Seniors: Using Technology to Increase Access and Augment and Expand Geriatric Workforce. Gerontologist, 50, 170. Billett, S., Dymock, D., Johnson, G., & Martin, G. (2011). Overcoming the paradox of employers' views about older workers. International Journal of Human Resource Management, 22, Bjelland, M. J., Bruyere, S. M., von Schrader, S., Houtenville, A. J., Ruiz-Quintanilla, A., & Webber, D. A. (2010). Age and Disability Employment Discrimination: Occupational Rehabilitation Implications. Journal of Occupational Rehabilitation, 20, Bosma, H., van Boxtel, M. P. J., Ponds, R. W. H. M., Houx, P. J., Burdorf, A., & Jolles, J. (2003). Mental work demands protect against cognitive impairment: MAAS prospective cohort study. Experimental Aging Research, 29, Brooke, E. (2010). Supporting the retention of the aged care workforce through workability. Australasian Journal on Ageing, 29, 5. Cambois, E., Laborde, C., Romieu, I., & Robine, J. M. (2011). Occupational inequalities in health expectancies in France in the early 2000s: Unequal chances of reaching and living retirement in good health. Demographic Research, 25, Cheung, C. K., Kam, P. K., & Ngan, R. M. H. (2011). Age discrimination in the labour market from the perspectives of employers and older workers. International Social Work, 54, Colcombe, S. & Kramer, A. F. (2003). Fitness effects on the cognitive function of older adults: a meta-analytic study. Psychol.Sci., 14, Conen, W. S., Henkens, K., & Schippers, J. J. (2011). Are Employers Changing Their Behavior Toward Older Workers? An Analysis of Employers' Surveys Journal of Aging & Social Policy, 23, De Boer, A. G. E. M., van Beek, J. C., Durinck, J., Verbeek, J. H. A. M., & van Dijk, F. J. H. (2004). An occupational health intervention programme for workers at risk for early retirement; a randomised controlled trial. Occupational and Environmental Medicine, 61, Dorn, D. & Sousa-Poza, A. (2010). 'Voluntary' and 'involuntary' early retirement: an international analysis. Applied Economics, 42, Elovainio, M., Kivimaki, M., Ferrie, J. E., Gimeno, D., De, V. R., Virtanen, M. et al. (2009). Physical and cognitive function in midlife: reciprocal effects? A 5-year follow-up of the Whitehall II study. J Epidemiol.Community Health, 63, Feyrer, J. (2011). The US productivity slowdown, the baby boom, and management quality. Journal of Population Economics, 24, Goine, H., Knutsson, A., Marklund, S., & Karlsson, B. (2004). Sickness absence and early retirement at two workplaces--effects of organisational intervention in Sweden. Soc.Sci.Med., 58, Grossler, A. & Zock, A. (2010). Supporting Long-Term Workforce Planning with A Dynamic Aging Chain Model: A Case Study from the Service Industry. Human Resource Management, 49, Jopp, D. & Smith, J. (2006). Resources and life-management strategies as determinants of successful aging: On the protective effect of selection, optimization, and compensation. Psychology and Aging, 21, Keller, S. M. & Burns, C. M. (2010). The Aging Nurse Can Employers Accommodate Age-Related Changes? Aaohn Journal, 58, Kilbom, A. (1999). Evidence-based programs for the prevention of early exit from work. Experimental Aging Research, 25,

26 Kujala, V. , Tammelin, T. , Remes, J. , Vammavaara, E. , Ek, E
Kujala, V., Tammelin, T., Remes, J., Vammavaara, E., Ek, E., & Laitinen, J. (2006). Work ability index of young employees and their sickness absence during the following year. Scandinavian Journal of Work Environment & Health, 32, Laitinen, J., Nayha, S., & Kujala, V. (2005). Body mass index and weight change from adolescence into adulthood, waist-to-hip ratio and perceived work ability among young adults. International Journal of Obesity, 29, Liggins, C., Pryor, L., & Bernard, M. A. (2010). Challenges and Opportunities in Advancing Models of Care for Older Adults: An Assessment of the National Institute on Aging Research Portfolio. Journal of the American Geriatrics Society, 58, Luck, T., Luppa, M., Briel, S., & Riedel-Heller, S. G. (2010). Incidence of mild cognitive impairment: a systematic review. Dement.Geriatr.Cogn Disord., 29, McIntosh, B. R., Palumbo, M. V., & Rambur, B. A. (2010). An Aging Nursing Workforce Necessitates Change. American Journal of Nursing, 110, Mein, G. & Ellison, G. T. H. (2006). The impact of early retirement on perceptions of life at work and at home: Qualitative analyses of British civil servants participating in the Whitehall II Retirement Study. International Journal of Aging & Human Development, 63, Ng, T. W. & Feldman, D. C. (2008a). The relationship of age to ten dimensions of job performance. J.Appl.Psychol., 93, Ng, T. W. H. & Feldman, D. C. (2008b). The relationship of age to ten dimensions of job performance. Journal of Applied Psychology, 93, Oksanen, T., Vahtera, J., Westerlund, H., Pentti, J., Sjosten, N., Virtanen, M. et al. (2011). Is Retirement Beneficial for Mental Health? Antidepressant Use Before and After Retirement. Epidemiology, 22, Pit, S. W., Shrestha, R., Schofield, D., & Passey, M. (2010). Health problems and retirement due to ill-health among Australian retirees aged years. Health Policy, 94, Pond, R., Stephens, C., & Alpass, F. (2010). How health affects retirement decisions: three pathways taken by middle-older aged New Zealanders. Ageing & Society, 30, Rice, N. E., Lang, I. A., Henley, W., & Melzer, D. (2011). Common health predictors of early retirement: findings from the English Longitudinal Study of Ageing. Age and Ageing, 40, Schibye, B., Hansen, A. F., Sogaard, K., & Christensen, H. (2001). Aerobic power and muscle strength among young and elderly workers with and without physically demanding work tasks. Appl.Ergon., 32, Shultz, K. S. & Wang, M. (2011). Psychological Perspectives on the Changing Nature of Retirement. American Psychologist, 66, Stone, R. I. & Barbarotta, L. (2010). Caring for an Aging America in the Twenty-First Century. Generations-Journal of the American Society on Aging, 34, 5-10. Suoyrjo, H., Oksanen, T., Hinkka, K., Kivimaki, M., Klaukka, T., Pentti, J. et al. (2009). The effectiveness of vocationally oriented multidisciplinary intervention on sickness absence and early retirement among employees at risk: an observational study. Occup.Environ.Med., 66, Thorsen, S., Rugulies, R., Longaard, K., Borg, V., Thielen, K., & Bjorner, J. B. (2011). The association between psychosocial work environment, attitudes towards older workers (ageism) and planned retirement. Int Arch Occup Environ Health, doi: /s [Epub ahead of print: 10 August 2011]. Tsai, S. P., Wendt, J. K., Donnelly, R. P., de Jong, G., & Ahmed, F. S. (2005). Age at retirement and long term survival of an industrial population: prospective cohort study. BMJ, 331, 995. van den Berg, T. I. J., Elders, L. A. M., & Burdorf, A. (2010). Influence of Health and Work on Early Retirement. Journal of Occupational and Environmental Medicine, 52,