Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Uddannelsesnetvaerket, Kbh. 27/08/09 Peter Hyll-Larsen

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Uddannelsesnetvaerket, Kbh. 27/08/09 Peter Hyll-Larsen"— Præsentationens transcript:

1 Retten til uddannelse og den rettighedsbaserede tilgang – med fokus paa det juridiske.
Uddannelsesnetvaerket, Kbh. 27/08/09 Peter Hyll-Larsen ActionAid International Right to Education Project

2 Menu Objekt: diskutere brugen af det juridiske og dets forskellige instrumenter i vores arbejde med at fremme adgangen til kvalitetsuddannelse. Med særligt henblik paa marginaliserede grupper. Menu: - Kort introduktion til Right to Education Project og diskussion deraf - 20 min - Strategier til fremme af retten til udd. og udfordrer diskrimination og fordomme, paa lokalt, nationalt og internationalt plan. Diskussion - 1 time - Strategier i fht. maginaliserede grupper. Gruppearbejde om gravide pigers adgang til udd i Tanzania – 1 time

3 The Right to Education Project
Hvem er vi Hvorfor er vi Hvordan er vi Med hvem er vi

4 Menu Hvad er menenskerettigheder
Den rettighedsbaserede tilgang - PANEL Retten til udd.: de 4 A’er som ramme Statens forpligtigelser og dens centrale rolle Det juridiske: lokalt og nationalt Sagsanlæg og proces Nationalt omkring forfatningen De internationale muligheder

5 Rettigheder CP rettigheder, OeSK rettigheder, kollektive rettigheder
Menneskerettigheder og retten til i et liv i anstændighed (dignity), frihed fra fattigdom Moralsk imperativ og lovfaestet ret Juridisk begreb og politisk redskab Udelelige, umistelige and universelle Rettigheder giver ingen mening uden ansvarshavere (duty-bearers): Regeringens (+ int samfund!) fulde forpligtigelse til at respektere, beskytte og opfylde International lovgivning (Folkeretten) sætter rammerne (EFA/MDG er ikke juridiske) Rettigheder muliggoerer andre rettigheder A human rights based approach takes the rights as enshrined in the Universal Declaration of Human Rights (1948) as its basis, these are upheld through the International Bill of Rights and subsequent Human Right treaties. They are the minimum standards to live a life of dignity Three words often used to describe the rights - mean that all the rights are as important as each other and need to be viewed holistically (indivisible); they cannot be taken away from anyone (inalienable) and they apply to everyone, regardless of who you are and where you live (universal) These three words suggest different actions by the government - to respect the rights of others means not doing anything that will interfere with their rights, and protecting people from others who might abuse their rights, as well as taking concrete action to fulfill the rights - I.e. deliver these in practice. So in the case of education the government might respect the rights of cultural minorities to have education in their mother tongue, protect them against education which is discriminatory and fulfil their right to education by providing the resources and training for that education to take place. While rights in theory apply to everyone, in practice poor and marginalised groups, especially women and those suffering multiple discrimination, struggle to enjoy their rights - rights abuses affect people differently because of their gender, ethnicity, age, education etc. A human rights based approach is not just about what you achieve, but also about how you achieve it - this means putting poor and excluded people at the centre and building their skills to access their rights, while at the same time engaging with a range of power holders to transform power and ensure that the conditions exist so that all can enjoy their human rights.

6 Den rettighedsbaserede tilgang - Hvorfor?
Fordi det aendrer fokus, saetter menensket i centrum og har baeredygtighed indbygget Fordi det giver mening – common sense Fordi det er paa mode og donorer vil gerne hoere det (uden altid selv at praktisere!) Fordi det formentlig er hvad de fleste af os vi laver allerede!

7 Den rettighedsbaserede tilgang – hvad er det?
ActionAid ser “poverty as a direct consequence of the denial or violation of human rights and the result of unequal power dynamics in the process of claiming and/or realising one’s rights. [ActionAid’s] approach places as much emphasis on how we go about our work – the process we follow, as what we aim to achieve – the outcome. The content of rights (the what) needs to work with the process of securing these rights (the how) and most importantly, needs to relate to the specific rights holders (with whom or whose rights)”. Og videre: “Holding governments accountable for the fulfilment of human rights is a central part of our RBA. We believe that the most effective way for people living in poverty to claim, secure and enjoy their human rights is to organise and mobilise with others, have a voice and develop their power to negotiate”.

8 Den rettighedsbaserede tilgang - Hvorledes? ActionAid’s bud:
Organising and Raising Critical Consciousness Addressing people’s needs as rights they can claim Service delivery (practical solidarity) but only as a means or as an enabling strategy, not as an end in itself. Even in emergency situations Ensuring participation and actions of poor and excluded people Paying attention to issues of power Deepening democracy at every level Holding state (and non-state actor) accountable to demand the important rights for poor and excluded people that are not yet recognised in the constitution or laws to further analyse, understand and gather evidence on which rights that are already provided for

9 Den rettighedsbaserede tilgang: PANEL
At faa stater og andre aktoerer til at aendre deres praksis og foelge PANEL Der sker dog kun hvis vi selv foelger opskriften! Participation (deltagelse) Accountability (ansvarlighed - gennemsigtighed) Non-discrimination (ikke-diskrimination) Empowerment (selvstaendiggoerelse) Link to the law (med loven i haanden) Dette er kun muligt hvis vi har indikatorer og data der er trovaerdigt og adskildt (seggregated) i forhold til marginaliserede og svage grupper

10 Retten til, i og igennem uddannelse
Brugen af de 4 A’er i forhold til PANEL og med indikatorer i haanden Availability Accessibility Acceptability Adaptability Bedste maade at vise hvordan lov og praksis burde være Kommer fra tidl. FN Saerlige rapportoer Katarina Tomasevski Gen. Comment 13 fra CESCR

11 De 4 A’er fortsat... De 4 A’er kan opsumeres saaledes
Availability – at udd. er gratis og statsstoettet, at infrastrukturen er tilstrækkelig og der er uddannede laerer. Accessibility – at udd.systemet er ikke-diskriminerende og aabent for all, og at der er positive tiltag til at inkludere marginaliserede. Acceptability – at indholdet er relevant, ikke-diskriminerende og kulturelt passende, er af hoej kvalitet, og at skoler er sikre steder og lærerne professionelle. Adaptability – at udd. kan udvikle sig i takt med ændrede behov i samfundet og kan bidrage til fortsat at udfordrer ulighed, fx koensdiskriminering, og at udd. kan tilpasses forskellige lokale sammenhænge. Se spoergsmaal s

12 De 4 A’er i en cirkel, s. 24

13 Et sammenhængende (og sammenflettet!) kontinuum
Lokalt – nationalt – regionalt - internationalt Fra ‘bloedere’ RBA til en ‘haardere’ jura Fra samarbejde og dialog til haandhaevelse og konfrontation Fra rettigheder som et moralsk imperativ til direkte lovfaestede rettigheder der kan haandhaeves Fra fortalervirksomhed til sagsanlaeg Det foelgende skal handle om en del af dette kontinuum, der hvor RTE Project arbejder, og hvor ActionAid maaske burde arbejde lidt mere: den haardere jura, hvor staten og dens handliger er i centrum for vores kampagner.

14 Statens forpligtigelse og dens centrale rolle
Alt begynder og ender med Staten som afgoerende centrale aktoer: Lokalt, regionalt, nationalt, internationalt Som forpligtiget til at respektere, beskytte og opfylde rettigheder Som serviceyder, som juridisk aktoer, som garent, som international aktoer, som bistandsdoner

15 Det juridiske Analyser situationen og forstaa konteksten
Bevidst krænkelse, eller manglende evne (‘til maksimum af resurcer’)? Regressiv / progresiv opfyldelse Diskriminerende ikke-opfyldelse Manglende opfyldelse af ufravigelige rettigheder 2 forskellige vinkler: retten til udd (oes ret.) og ikke-diskriminering (cp ret.) Absolut, kvalificeret, negativ ret Sædvane ret (Common law) el. civil ret

16 Juridiske muligheder paa lokalt og nationalt plan
Direkte brug af sagsanlaeg boer være den sidste udvej! Mange andre maader at bruge det juridiske paa: Amicus curae ‘ven af domstolen’; arbejde med MR grupper og skabe koalitioner med andre ngo’er; kapacitetsopbygge lokale advokater og barfoedsjurister; selv have jurister ansat; fortalervirksomhed til ændring af lovgivning/gældende praksis; presse paa for ‘judicial review’ igennem parlamenter eller paa kommunalt plan Involver andre: brug medier; kapacitetsopbygning og udbrede viden i lokalsamfund; udfordre eller arbejd med kommuner og lokalpolitikere; paa skoler etc; udfordre fordomme om marginaliserde grupper etc etc Bevidsthed om krænkelser af baade til, i og igennem uddannelse.

17 Sagsanlaeg/proces (Litigation)
At tage en sag til domstolene: en testsag eller en strategisk sag (SL) Hvorfor: det er en process; er meget interessant som kampagneredskab; led i fortalervirksomhed; kan skabe opmærksomhed og debat; udoeve pres paa regering; teste systemet; skabe præcedens (sædvaneret); Foerst: analyser risici og muligheder:

18 Sagsanlaeg/proces: risici og muligheder
Pers. sikkerhed Juridisk status Oekonomisk Omdoemme Operationelt Forhold og alliance Udmattelse/inspiration Politisk Uforudsigelighed Tid

19 Sagsanlaeg/proces fortsat..
5 trin (se s. 43) Forstaa lovens muligheder Samle beviser Kontekstualiser sagen Vælg den rette vej gennem systemet Mobiliser for stoette og dækning Vær forberedt paa en langvarig proces og paa maaske at tabe!

20 Arbejde paa nationalt niveau
Pres for ændring af lovgivning Stoette politikere direkte Arbejde med ombudsmen / NMRI Kommer an paa deres uafhængighed Forfatningsændring: Start med at stille de rigtige sporgsmaal: This section begins by exploring the various international, regional and national legislation which contributes to the legal and moral basis for the right to education. It also gives information about which articles of international conventions refer to the right to education, as well as information about non-discrimination, it suggests how to know when a right has been violated and what sorts of issues could be raised in relation to the constitutional right to education. It highlights that while the right to education is universal the way that right can be enforced varies from context to context. Based on the the legislative frameworks the section then looks at how the 4A framework (availability, adaptability, acceptability and accessibility) can be discussed and given meaning at the local level. It uses a participatory tool to enable groups to analyse their current educational context and identify what action needs to be taken to make the 4A framework a reality for them. As part of this ideas are given as to how to raise awareness of the right to education, document the local context and specific rights abuses in a range of ways, and mobilise at local and national levels on the right to education. A considerable part of the section is dedicated to following the legal route, developing a test case on the right to education - this involves a 5 step process - understanding the legislation, collecting evidence, framing the case, choosing the court and mobilising, to ensure widespread support and coverage for the action. The test case is a useful way of raising public awareness of a rights violation, as well as pressurising government to fulfil its obligations. However, it should be used with care - as it might threaten your relationship with government. See notes on how to use the concentric circle diagram if you want to make this session more participatory.

21 Spoergsmaal til forfatningen
Hvem har ret til udd.? Hvad indeholder denne ret? Goeres nogen ansvarlig for denne ret? Hvem? Er denne ret specificeret til et vist antal aar? Hvor mange? Er det nok? Er der behoev for videre lovgiving for at foere retten ud i livet? Er denne ret en del af andre rettigheder eller staar den alene? Er der brug for andet lovgivining for at give retten liv? Er det en positivt defineret ret, eller negativt? Er retten defineret/udspecificeret i forhold til navngivne marginaliserede grupper Er uddannelse gratis? Er der sat en nedre grænse for budgettets stoerrelse? Er der mekanismer til at haandhæve dette beloeb?

22 Pres paa staten ovenfra (internationalt)
Igen: Staten er den centrale aktoer - Hvad er skrevet under paa, hvad mangler? Folkeretten: vigtigste instrumenter, alle med ref. til udd.: UNESCO Convention against Discrimination in Ed. (1960) Covenant on Eco., Soc., and Cultural Rights (1966), art. 13, 14 Covenant on Civil and Pol. Rights (1966) Conv. on Racial Discrimination (1965), art. 30 Conv. on Elimination of Discrimination against Women (1979), art. 10 Conv. on the Rights of the Child (1989), art Conv. on Migrant Workers and their Families (1990) Conv. on the Rights of Persons with Disabilities (2006), art. 24 ILO Conventions 87, 98, 111 Internationale humanitære lovgivning: Geneva Conventions (1949) number IV, esp. art. 24, 50, 94, 108 (on life in camps and on responsibilities of occupying powers) UNHCR Convention Relating to the Status of Refugees (1951), art. 22 Guiding Principles on Internal Displacement (1998), principle 23 Rome Statute of the International Criminal Court (1998), art. 8

23 Folkeretten: ‘bloed’ lov
Ofte blot naming and shaming eller rammerne for en konstruktiv dialog: De forskellige konventioners kommitteer (af uafhængige eksperter, og derfor ikke direkte FN) Rapportering, parallel (‘shadow’) rapportering, konkluderende observationer Individual klagemuligheder (udvalgte OP), men kun vejledende beslutninger General Comments (fx paa uddannelse: GC 11 og 13 fra CESCR, og GC 1 fra CRC)

24 FN systemet FNs specielle rapportoer for udd. – Vernor Munoz, Costa Rica Landebesoeg, individuel kontakt, stoette til hans rapporter/besoeg Universal Periodic Review Igen: rapportering, parallel-rapportering, pres paa stater til at stille de rette spoergsmaal. Her er det stater der undersoeger andre stater… hmmmm!

25 International fortsat…
‘Haard’ lovgivning: de regionale domstole er de eneste! Inter-amerikansk; afrikansk; europaeisk; svag arabisk; endnu ingen asiatisk foerst naar nationale veje er udtoemt Er over nationale domstole (burde være!) … og alligevel er deres beslutninger til tider ignoreret, glemt eller out-of-date Tager tid og energi (problematisk i en kampagne og for boernene!), man skal kunne foelge sagen, skabe opmærksomhed om resultatet, og satse paa at det tages alvorligt!

26 MDG og EFA Blot gode intentioner og politiske maalsætninger. Der er intet juridisk bindende ved dem! EFA, 2000: ingen regering serioest dedikeret til at opnaa uddannelse for alle maa faa lov til at fejle pga manglende resurcer .. saalænge de har en holdbar plan ICESCR, 1966 (160 stater har underskrevet og er bundet af den): Art. 2.1: Each State Party to the present Covenant undertakes to take steps, individually and through international assistance and co-operation, especially economic and technical, to the maximum of its available resources, with a view to achieving progressively the full realization of the rights recognized in the present Covenant by all appropriate means, including particularly the adoption of legislative measures. Art 14: Each State Party to the present Covenant which, at the time of becoming a Party, has not been able to secure (..) compulsory primary education, free of charge, undertakes, within two years, to work out and adopt a detailed plan of action for the progressive implementation, within a reasonable number of years Ergo, vi kan faktisk bruge Folkeretten som ammunition frem til 2015

27 Diskussion Gav dette mening?!
Hvad er vores rolle, som danske og internationale ngo’er? Paa hvilket niveau boer vi primært arbejde? Er der noget vi boer holde os bort fra? Hvad er vores ansvar og pligter? Overfor hvem? Er det juridisk? Boer det være det?

28 Gruppearbejde Gravide pigers adgang til uddannelse i Tanzania
Hvad vil en rettighedsbaseret tilgang betyde her? Hvad betyder i denne sag og sammenhæng: PANEL: Participation, Accountability, Non-discrimination, Empowerment, Link to the law De 4 A’er: Availability, Accessibility, Acceptability, Adaptability. Hvilke strategier kan anvedes af jer, som int./dansk ngo, hvad er risici og muligheder, og for hvem? Hvem er de centrale aktoerer? Hvem har ansvar, pligter, rettigheder? Valg: retten til udd. eller ikke-diskrimination, hvad forskel goer det? Hvor lokalt kan man/skal man blive? Hvad betyder forfatningen? Og et common law retssystem? Hvilke muligheder er der i det regionale og internationale?


Download ppt "Uddannelsesnetvaerket, Kbh. 27/08/09 Peter Hyll-Larsen"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google