Handleplaner VISS – Sølund

Præsentationer af emnet: "Handleplaner VISS – Sølund"— Præsentationens transcript:

1 Handleplaner VISS – Sølund. 170908
Annette Munch Socialrådgiver cand.scient.soc.

2 Det siger Serviceloven Kapitel 15 voksne Formål § 81
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er 1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder,

3 formål 3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje 4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig eller i forskellige former for botilbud

4 Krav om handleplan § 141 Når der ydes hjælp til personer under 65 år, efter afsnit V, skal kommunalbestyrelsen som led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. dog stk. 2. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til borgerens ønske om en handleplan samt karakteren og omfanget af indsatsen.

5 Krav til handleplan Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til 1) personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller 2) personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.

6 Krav til indhold Stk. 3. Handleplanen skal angive
1) formålet med indsatsen, 2) hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, 3) den forventede varighed af indsatsen og 4) andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. Stk. 4. Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.

7 Servicelovens formål generelt
at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.

8 Formålet med handleplanen
Sammenhængende helhedsorienteret indsats Koordination kontinuitet Tværfagligt samarbejde Inddragelse, indflydelse medbestemmelse Klargøre hvilke behov skal handleplanen afhjælpe Hvilke færdigheder skal borgeren lære Hvilke forudsætninger har borgeren for at kunne lære nye færdigheder

9 indsats Hvilke metoder er særligt velegnede til formålet
Viden på området - Praktiske færdigheder – personlige funktioner pædagogisk læring – sociale relationer forudsætninger for læring

10 varighed Forudsætninger for forandring og udvikling
Realistiske forventninger forandringskapacitet udviklingskompetence

11 Særlige forhold Beskæftigelse Boligformer Fritid – venskaber
Helbred – fysiske skavanker Familie – slægt - netværk Kultur religion

12 inddragelse Inddragelse, indflydelse, medbestemmelse Anerkendelse
behovet for at være en del af en social sammenhæng Del af et fællesskab Et retligt individ

13 inddragelse Selvbestemmelse Medbestemmelse • Brugerinddragelse
retten til at bestemme over sig selv og sit eget liv. Medbestemmelse retten til at bestemme sammen med andre. • Brugerinddragelse retten til at blive inddraget i beslutningsprocesser i relation til eget liv og tilværelse

14 Selvbestemmelse – kortlægning 2007
”(…) der er potentiale i at udvide området for selvbestemmelse betragteligt. Spørger man udviklingshæmmede selv, har de mange ideer til andre områder, de ønsker øget selvbestemmelse i forhold til. (…) i relation til privatlivet, bolig, familieliv og ægteskab, gæster og økonomi”

15 Medbestemmelse kortlægning 2007
” (…) handler om at træffe beslutninger sammen med andre. (…) en beslutningsform, der har stor betydning for især de mange udviklingshæmmede, der lever i kollektive boformer.” … dele af boligen er delt med andre … personalets arbejdsplads (…) ”der især arbejdes med at skabe ejerskab til fælles anliggender og med at styrke og udvikle forskellige demokratiske organer, eksempelvis beboer- og brugerråd”.

16 Brugerinddragelse/brugerindflydelse kortlægning 2007
”Bolig, beskæftigelse og kontaktpersoner er tre temaer for brugerinddragelse, som udviklingshæmmede peger på som væsentlige områder for øget brugerinddragelse”. ”(…) inddragelsen stadig er begrænset de fleste steder på grund af administrative, organisatoriske og/eller personalemæssige hensyn”.

17 §141 handleplaner kortlægning 2007
”et vigtigt område for brugerinddragelse, som der allerede er stor opmærksomhed omkring på de fleste bo- og dagtilbud”. ”(…) er det især inddragelsen af de kommunikativt svage borgere samt accepten af, at nogle borgere ikke ønsker at få udarbejdet en handleplan, der kan være en udfordring.”

18 En teoretiske funderet fagmodel
Et praktisk grundlag for den socialfaglige udredning Virksomhedsteoretisk fundament

19 virksomhedsteori Studiet af forskellige former for menneskelig aktivitet – virksomhed Individ – omverdensrelationen handlinger finder sted i en subjekt-subjekt relation Formidlet gennem sprog og handling i specifik social/kulturel kontekst Virksomhedsteori:Virksomhedsteori (engelsk: Activity Theory) er betegnelsen for en etableret tradition i psykologien, som også ofte omtales som Den kultur-historiske tradition, selv om de to begreber ikke helt dækker hinanden. Den kan føres tilbage til de russiske psykologer L. S. Vygotsky, A. R. Luria og A. N. Leontjev, der kan siges at have grundlagt den i 1920'erne og 1930'erne. Siden er den videreudviklet og spredt til resten af verden, hvor den bl.a. i USA har tætte relationer til den pædagogisk-psykologiske tradition fra John Dewey og nyere såkaldte økologiske traditioner i kognitions-psykologi. Den har desuden stadigt stigende indflydelse uden for psykologien, i filosofi, pædagogik, informations-teknologi, antropologi, sprogvidenskab, biologi, m.v. Virksomhedsteorien er grundlæggende en teori om forholdet mellem individer (dyr og mennesker) og deres omverden, hvor de fleste andre psykologiske traditioner hovedsagelig interesserer sig for, hvad der foregår i individerne, og sammenhængende hermed forstår forholdet mellem individ og omverden som simpel vekselvirkning eller kommunikation. Et eksempel er analogiseringen af mennesket med en computer, der står i et input-output forhold til sin omverden. Til forskel herfra fremhæver virksomhedsteorien, at individerne aktivt og praktisk (virksomt) udvælger og selekterer de sider ved eller dele af omverden, som de forholder sig til (virksomhedens objekt). Dernæst fremhæver den, at dette forhold som hovedregel er formidlet, for menneskers vedkommende af andre mennesker, af redskaber, sprog, teorier, institutioner etc., kort sagt er kulturelt formidlet. Frem for et to-leddet analyseskema "individ - omverden" sætter virksomhedsteorien et tre-leddet analyseskema "individ - virksomhed (med formidlende instanser) - omverden", hvor både virksomheden, de formidlende instanser og omverden undersøges grundigt, i kulturel og historisk sammenhæng (deraf betegnelsen Den kulturhistoriske tradition). Den historiske sammenhæng kan omfatte både arts-udvikling (fylogenese), samfunds-udvikling (sociogenese) og individ-udvikling (ontogenese). Det er næppe overraskende, at virksomhedsteorien i psykologien har fundet udbredt praktisk anvendelse inden for pædagogisk psykologi, som i høj grad handler om kulturel formidling i en social og institutionel sammenhæng. Barnets "nærmeste udviklingszone" kan nævnes som et af de centrale begreber her. Men virksomhedsteoriens mest bemærkelsesværdige praktiske resultater hidrører måske fra teoriens anvendelse på genoptræning i forbindelse med hjerneskader med udgangspunkt i en videreudvikling af A. R. Lurias teori og metoder, hvor begreber som "eksteriorisering" og "interiorisering" af funktionelle systemer har vist sig centrale. De nævnte begreber kan i øvrigt alle føres tilbage til L. S. Vygotsky. Virksomhedsteorien er en filosofisk platform - udsprunget af den kulturhistoriske skole og primært udarbejdet af A. N. Leontjev - der understøtter studiet af forskellige former for (menneskelig) virksomhed. I sin simpleste form kan "virksomhed" defineres som subjektets søgen mod et givet mål eller objekt: fx. søgen efter føde. Medens dyrs livsaktivitet er en subjekt-til-objekt relation, formidlet ved instinkt, er menneskets livsaktivitet (til største del) en subjekt-til-subjekt relation, formidlet ved benyttelsen af et kulturelt frembragt instrumentarium, herunder sproget. På denne måde kan begrebet virksomhed faktisk kaldes "psykisk formidlet livsaktivitet" (Engelsted, 1989, II, p. 57). Virksomhedsteorien er tværfaglig, hvilket betyder, at den er et værktøj til forståelse af enheden mellem bevidsthed og virksomhed på alle menneskets virksomhedsområder. Niels Engelsted kommer frem til, at virksomhedteorien grundlæggende er "en teori om det levende subjekts aktive udfoldelse i sin livsverden" (II, p.5). I sin artikel i Et virksomt liv udnævner han den ligefrem til psykologiens motorvej. For en bredere redegørelse vedr. virksomhedsteorien, se What is Activity Theory?

20 menneskesyn Mennesket er et aktivt handlende individ, der søger at realisere visionen om det gode liv (Honneth) mennesker lærer gennem bevægelse og processer (virksomhed) forandring og udvikling som den mest stabile livsfaktor

21 Nygrens Fagmodel - et virksomhedsteoretisk perspektiv
en model for en sammenhængende socialfaglig udredning af komplekse problemstillinger til brug for sagsbehandlerens undersøgelse og handleplan. Sikrer klarhed over det tværfaglige samarbejdes opgaver

22 Inddrager og sammenstiller på et fagligt videnbaseret grundlag
varetagelsen af borgerens behov hos forældre og omgivelser på det individuelle omsorgsniveau med dets opdragelses- og udviklingsmæssige behov udredning af borgerens forudsætninger for udvikling sammenstiller dette med forældrenes og de professionelles forudsætninger og kompetencer for at tilgodese disse behov inddrager vurderinger af forældrenes og de professionelles forudsætninger for forandringskompetence og udviklingskapacitet.

23 omsorgsbehov Vanskeligt at opstille specifikke krav til varetagelse af omsorgen for borgeren – afhænger af social og kulturel kontekst menneskers generelle omsorgsbehov som universelle Beskyttelse Anerkendelse, respekt Samhørighed. fællesskab

24 opdragelsesomsorg Social integration
At borgeren er i stand til at tilfredsstille egne væsentlige og socialt acceptable behov kan tage vare på sig selv så det kan realiseret et socialt acceptabelt liv De voksne/professionelle må støtte, udfordre og sætte grænser Rollemodel – identifikation Normdannelse – sociale koder

25 udviklingsomsorg Psykosocialt
Egne følelsesmæssige forhold til sig selv og andre Socialt Selvstændiggørelse og sociale kompetencer Kognitivt Støtte og udfordres til intellektuelle og mentale aktiviteter Fysisk motorisk Sundhedstilstand, aktiviteter kropsopfattelse

26 Forandringskapacitet – kort sigt
Hvad kan umiddelbart forandres Forudsætninger for forandring hos borgeren Forældre - slægt Professionelle Organisatorisk/strukturelt

27 udviklingskompetence
Forudsætninger og kompetencer til udvikling – det lange sigt Realiteter og forhåbninger hvilke opgaver kan en given indsats forventes at håndtere - og ikke håndtere? har denne metode sandsynlighed for at afhjælpe det, den tilsigter at afhjælpe? Frit efter Egelund 2002

28 kilder Serviceloven, Retsikkerhedsloven
Pjece om handleplaner KL/SL juni 07 Dokumentation – voksne handicap SL/KL 2007 Holmskov, H. og Skov A.: Veje til et reelt medborgerskab, Handicapenheden, Servicestyrelsen 2007 Veje til et godt liv i egen bolig. Socialministeriet 2007 Det virker !– socialpædagogikken i en ny kommunal struktur. SL 2007 Anerkendelsesteori, Axel Honneth: Behovet for anerkendelse , Reitzel 2003 Høilund, P. & Juul, S.: Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde, Reitzel 2005 Nygren, Pär: Professionel omsorg for børn og unge 1999 DPF Nygren, P. Udvikling og kvalitet i psykosocial arbejde 1999 Dansk Psykologisk forlag

29 3 brændende spørgsmål Hvilke spørgsmål finder du/I mest centrale for arbejdet med handleplaner erfaringsbasering Hvilke faglige temaer reflekterer disse spørgsmål Vidensbehov – Kvalificering Kompetenceudvikling Hvilke udviklingsmuligheder ser du Fagligt, organisatorisk, strukturelt,

30 Udviklingsperspektiver
Administrative og organisatoriske rammer Manglende borgerkompetencer hos udviklingshæmmede Professionelles viden, holdninger og forventninger Pårørendes viden, holdninger og forventninger Holmskov & skov