Psykoedukation for unge Et undervisningsprogram om psykotiske tilstande.

Præsentationer af emnet: "Psykoedukation for unge Et undervisningsprogram om psykotiske tilstande."— Præsentationens transcript:

1 Psykoedukation for unge Et undervisningsprogram om psykotiske tilstande

2 Psykoedukation for unge • Et undervisningsprogram om psykotiske tilstande • Til brug for Børne- Ungdomspsykiatriske Centre i Region Hovedstadens Psykiatri • Godkendt af Psykiatriens Kvalitetsråd, 2008 og igen i 2010

3 Redaktion • Arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsfagligt Råd for Børne- og Ungdomspsykiatri i Region Hovedstadens Psykiatri • Anne Marie Christensen, overlæge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg • Pia Jeppesen, børne-ungdomspsykiater, Ph.D., lektor, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup • Lone Lundin, ledende psykolog, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød • En baggrundsgruppe på BUC Bispebjerg, der alle har bidraget med materiale, samt efterprøvet dette ved undervisning: • Anne Marie Draskau, socialrådgiver • Susanne Preisel, psykolog • Wivi Rasmussen, psykolog • Tina Christiansen, psykolog • Klinisk sygeplejespecialist Tina Fibiger • Patrick Gosden, læge • Lise Nyholm overlæge

4 Indhold • Undervisningsmaterialets brug • Emner: 1. Sårbarhed, stress og psykose 2. Forskellige symptomer 3. Diagnose: Hvad er det – og hvad er det ikke! 4. Medicin: effekt og bivirkninger 5. Krop og Sundhed 6. Hvad kan du selv gøre ? 7. Forhold til familie og venner 8. Lovgivning

5 Brug af materialet • Materialet kan bruges til psykoedukation af unge i alderen 13-17 år. Materialet suppleres med undervisernes egne erfaringer og tilpasses deltagernes behov. • Der foreslås undervist i grupper med 3 - 8 unge. • Undervisningen er dialogbaseret og tager udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer. • Undervisningen foreslås afholdt en gang ugentligt på et bestemt tidspunkt og i et bestemt lokale og med deltagelse af to faste undervisere eller én fast + skiftende undervisere. • Undervisningslængden er afhængig af gruppens evne til at sidde fokuseret om et emne. Erfaringsmæssigt kunne dette være ca. 30 min på lukket afsnit, 45 min. på åbent afsnit og 90 minutter i ambulant gruppe. • Der arbejdes med overheads, samt papir og blyant. • Der kan evt. indledes med en lille ’lær hinanden at kende’ øvelse • Ellers indledes med kort oplæg på 5-10 min. • Efter oplægget kan man vælge en case, som læses højt og drøftes i plenum • / læses af de enkelte og drøftes to og to. • Herefter kan vælges en gruppeopgave. Det er ikke meningen man skal nå alle opgaverne igennem. • Timen sluttes med 5 min fælles diskussion og opsamling. • Evt.konflikter eller udsagn om selvmordstanker eller andet, der kan føre til farlige situationer videregives til pt.’s kontaktperson eller behandler.

6 Formålet med undervisningen • At erstatte usikkerhed og myter med opdateret viden • At øge forståelsen for psykotiske symptomer • At hjælpe dig til at træffe beslutninger vedrørende behandling • At gøre dig bedre i stand til at leve med symptomer og /eller få dem til at forsvinde • At reducere risiko for nye episoder

7 Andres erfaringer med at deltage i undervisningen • ”Godt at få mere viden, så jeg kan tage beslutninger om min behandling sammen med behandleren” • ”Rart at møde andre i samme situation som mig selv” • ”Få idéer til, hvad jeg selv kan gøre”

8 Andres erfaringer med at deltage i undervisningen • ”Svært at høre om andres problemer” • ”Blev bange for at få det på samme måde” • Man kan altså både få gode og svære oplevelser. Hvis man oplever noget svært, er det vigtigt at tale med sin behandler eller kontaktperson om det

9 Side til underviser Problemløsning Gruppen diskuterer og der vælges ét problem Der tegnes et skema, problemet skrives øverst ”Brainstorm” – alle mulige løsninger skrives op i skemaet. Fordele og vanskeligheder ved hver enkelt løsning skrives ned De unge vælger de forslag, de bedst kan bruge

10 Problemløsning • Problemfokuseret coping • Direkte aktioner • ”Jeg har aktivt forsøgt at forbedre situationen” • Opsøge information • ”Jeg har søgt informationer og søgt at danne en strategi for, hvad jeg skal gøre” • Opsøgt andre • ”Jeg har forsøgt at få råd og hjælp fra andre mennesker” • Jeg fokuseret coping • Resigneret • ”Jeg har lært at leve med det” • Emotionelt afløb • ”Jeg har givet frit løb for mine negative følelser” • Intrapsykisk vurdering • ”Jeg har forsøgt at se det positive i det, der er sket”

11 Kapitel 1 • Sårbarhed, stress og psykose

12 Sårbarhed og stress • Stress er ikke bare at have travlt • Stress inkluderer en følelse af belastning

13 Definition på stress • Psykologisk stress er en reaktion på en situation, som af individet betragtes som ubehageligt og medfører en overbelastning af den psykiske bearbejdning (emotionelt og kognitivt) og tilpasningsevnen • Stress resulterer i en øget fysiologisk aktiveringstilstand • Stress er stærkt afhængig af personlighed, situation og forhold til andre, hos børn tillige af udviklingstrin

14 Stress Stress-faser 1. Alarmreaktionsfasen (aktivering af det autonome nervesystem) 2. Modstandsfasen (den adaptive somatiske, emotionelle og kognitive respons) 3. Udmattelsesfasen (efter længere tids vedvarende påvirkning) (General Adaptations Syndrom (GAS) a.m. Seyle)

15 Hvad kan udløse stress? • Sygdom (kronisk) • Forældres skilsmisse / død • Forsinket udvikling- eller for hurtig • Spiseproblemer • Skoleproblemer • Søskende jalousi • Mobning, • Kærestesorger • Overfald og overgreb • Trafikuheld

16 Stress-sårbarhedsmodel Symptomer Sårbarhed Stress Opbyggende faktorer Stressende faktorer

17 Psykose • Alle mennesker kan, hvis de bliver udsat for belastninger, blive psykotiske: • Ved forgiftninger f.eks med amfetamin eller ecstasy • Ved total isolation • Ved store og pludselige forandringer: f.eks. Tab, der medfører følelse af forladthed

18 Psykose • Både ved forgiftninger, isolation og store uønskede forandringer forstyrres oplevelsen af at kunne bestemme over sig selv og af at få det medspil og modspil fra andre mennesker, som normalt gør at ”jeg ved, hvem jeg er” • I stedet opleves mangel på basal tryghedsfølelse, man føler sig udenfor, oplever afstand mellem ønsker og realiteter, oplever savn, kaos og angst

19 Psykose • I den tilstand kan man miste sin normale oplevelse af sammenhæng og blive psykotisk • Nogle gange kan man umiddelbart forstå at livs- situationen medførte et sammenbrud, men ofte er det uforståeligt

20 Dine kendetegn på psykisk stress • Interview hinanden 2 og 2: • Hvad kan få dig til at opleve psykisk stress ? • Hvordan viser stress sig hos dig? Hvad gør stress ved dig ? • Hvad har du kunnet gøre for at holde stress væk ?

21 Sårbarhed og stress Case: • Yvonne er 16 år og går på produktionsskole. Hendes forældre kan ikke forstå, hvorfor hun ikke vil på gymnasiet, ligesom hendes søster. Yvonne bor sammen med sin far og mor og har en storesøster, der lige er blevet student sidste sommer og som for en uge siden er flyttet sammen med sin kæreste Yvonne kommer nemt op at skændes med sin mor, som hun føler presser hende og vil bestemme over hende • Yvonne har gennem længere tid følt, at det hele er for meget, og at der ikke rigtig er nogen, der forstår, hvordan hun har det. Hun bliver let forvirret uden rigtig at vide hvorfor. Hun sover dårligt om natten, ligger tit og tænker på ting, hun har oplevet i løbet af dagen. Tanker hun ikke kan slippe, som handler om, at hun ikke er god nok Hvilke problemer synes I, Yvonne har ? Diskuter, hvad hun kan gøre…

22 Kapitel 2 Forskellige symptomer

23 Før en psykose kan nogle opleve • Angst • Tristhed • Optagethed af bestemte tanke. • Koncentrations-vanskeligheder • Uvirkelighedsfølelse • Fornemmelse af, at der foregår ’noget underligt’ • Trang til at isolere sig socialt

24 Angst • Realangst = at være naturligt bange for fare eller store udfordringer • Generel angst = at være bange hele tiden uden at vide hvorfor • Panikangst = Pludselig uventet tilfælde med hjertebanken, åndenød, svimmelhed • Fobier = være angst for bestemte ting

25 Depression • Være ked af det eller irritabel i længere tid uden helt at kende årsagen hertil • Kan være ledsaget af: • nedsat energi • nedsat lyst og interesse • søvnbesvær • appetitforstyrrelser • koncentrationsbesvær • tanker om død og selvmord • tanker om skyld og selvbebrejdelser

26 Tvangstanker • Gentagne, uønskede og påtrængende tanker • Ens egne tanker, men de presser sig på, selvom man forsøger at undgå dem • F.eks. Overdreven optagethed af snavs, bakterier, insekter, frygt for at nogen skal komme til skade • Trang til at tælle eller røre bestemte ting

27 Symptomerne kan forværres • Hyppigere tilfælde med uvirkelighedsfølelse • Manglende energi • Besvær med at finde de rigtige ord • Svært ved at forstå andres følelser og tanker

28 Hørehallucinationer • Nogle oplever at høre: • lyde uden, der er nogen tilstede • mumlen, musik, trin • stemmer, der råber ens navn eller taler til en • konstante kommenterende stemmer

29 Synshallucinationer • Nogle oplever at se: • ting uden, der er nogen tilstede • lysglimt • skikkelser • spøgelser • scener

30 Andre hallucinationer • Lugte • Smagsforstyrrelser • Fornemmelse af berøring eller kriblen under huden • Flydende fornemmelse

31 Vrangforestillinger • Storhedsforestillinger • Tristhedsforestillinger • Forestillinger om skyld • Forfølgelsesforestillinger • Kropslige forestillinger

32 Forløb • Nogle oplever hallucinationerne forsvinder efter få minutter • Hos andre varer de længere, og de må lære at aflede sig selv • En psykose kan komme én eller flere gange • Det sidste kaldes tilbagefald

33 Nogle oplever at • Symptomerne bliver færre, hvis man er mindre stresset • Mestrings teknikker kan hjælpe • Man kan øve koncentration og samtalefærdigheder

34 Forskellige symptomer – Case • Yvonne er 16 år og går i 9 klasse. Hun har røget hash i et stykke tid. Nu oplever hun, at hun skal have mere og mere for at få samme effekt • En dag begynder Yvonne at se skikkelser og høre mumlende stemmer. Hun kigger sig omkring, men der er ikke nogen. Yvonne bliver bange • Hun fortæller sin veninde om symptomerne • Veninden foreslår hende… • Hvad synes I, veninden skulle foreslå Yvonne?

35 Forskellige symptomer – Øvelse Hvad kan du selv gøre ved - • Angst ? • Tvangstanker ? • Hallucinationer ?

36 Kapitel 3 • Hvad er en diagnose, - hvad er det ikke ?

37 Hvad er en diagnose? • Diagnosen er et navn for en tilstand, der er samler visse symptomer og deres forløb ’under en hat’ • Der kan være mange forskellige kombinationer af symptomer under det samme navn • Dvs. at samme tilstand kan vise sig forskelligt og have forskelligt forløb

38 Diagnose - hvad er den ikke? • Diagnosen er ingen beskrivelse af personen • Diagnosen er ikke nogen prognose, men vejledende for behandling

39 Definition på psykose • En tilstand med realitets-tab • En fundamentalt forandret oplevelse af omverdenen og sig selv, som påvirker ens måde at tænke, føle og handle på • Psykotiske tilstande er forskellige, f.eks. ses: • akut eller snigende udvikling, • med eller uden forvirring, angst og uro • En skarp afgrænsning til ikke-psykotiske tilstande er svær

40 Forskellige psykosediagnoser • Akut psykose • Depression eller mani med psykotiske symptomer • Skizofreni • Stofudløste psykoser

41 Symptomer på psykose kan være • Hallucinationer = falske sanseoplevelser • Vrangforestillinger = tanker og forestillinger, der ikke er i overensstemmelse med virkeligheden • Usammenhængende og/eller bizar adfærd • Tankeforstyrrelser

42 De psykotiske symptomer fører til diagnosen Tegning af Claes Movin

43 • Eller • Mindst to af følgende symptomer skal have været tilstede i mindst én måned: • Vedvarende hallucinationer ledsaget af vrangforestillinger • Sproglige tankeforstyrrelser • Kataton adfærd • Negative symptomer. Hvad er skizofreni ?

44 Psykotiske symptomer • Hallucinationer • Hørelsen • Synet • Lugt og smag • Berøring og kropslige sansninger • Vrangforestillinger • Forestillinger om forfølgelse, overvågning, skyld, særlige evner, påvirkning fra fysiske eller overnaturlige fænomener • Usammenhængende eller bizar adfærd • Tankeforstyrrelser

45 Negative symptomer Tegning af Claes Movin

46 Negative symptomer • Følelser opleves mindre stærkt /udtrykkes ikke • Har svært ved at tage initiativ • Har mindre interesse i tingene • Trækker sig fra social kontakt • Isolerer sig • Føler sig tom indeni

47 Negative symptomer • De negative symptomer opstår snigende og er ikke så tydelige • De negative symptomer er sværest at behandle Tegning af Claes Movin

48 Vanskeligheder ved tænkning Nogle oplever • At have svært ved at fastholde opmærksomheden • At føle sig oversvømmet af indtryk • At lyde, lys, lugt indtryk kan blive for stærke • At det tager lang tid, før de føler sig trygge i en ny situation

49 Nogle oplever • At de nemt hænger fast i detaljer, så de mister overblikket • At det er svært at huske tidspunkter, og hvad der er sket • At de hurtigt glemmer det, de lige har lært Vanskeligheder ved tænkning

50 Nogle oplever • At de har svært ved at skelne mellem det, de tænker, og det der sker (mellem fantasi og virkelighed) • At de har svært ved at lære noget og må anstrenge sig ekstra, når de læser eller lytter til noget • At de skal tænke alt det, de skal foretage sig nøje igennem • At måtte tænke over noget, de før bare gjorde automatisk

51 Vanskeligheder ved tænkning • Nogle tænker efter en egen logik • Skelner ikke mellem fantasi og virkelighed • Skelner ikke mellem selv og omgivelserne • Skelner ikke mellem fortid, nutid og fremtid

52 Hvad er skizofreni? • Diagnosen skizofreni stilles ud fra grundige undersøgelser og samtaler, der viser, at mindst et af følgende symptomer har været tilstede i mindst én måned: • Særlige tankeforstyrrelser • Tredje-persons hørehallucinationer • Styringsoplevelser • Bizarre vrangforestillinger

53 Symptomerne på skizofreni kan inddeles i tre grupper • Psykotiske symptomer. • Negative symptomer. • Kognitive forstyrrelser.

54 Hvad er skizofreni ikke! Personlighedsspaltning eller en person, der er: • kriminel eller farlig • doven • dårligt opdraget • syg resten af livet Kender du flere falske myter ?

55 Fakta om skizofreni behandling • Tidlig behandling kan give et mildere sygdomsbeløb • Der er forskellige faser af sygdommen med forskellige symptomer • Forældre, søskende kan hjælpe • Behandlingen fokuserer på her- og nu • Medicin

56 Hvorfor bruge diagnoser ? • Øvelse: • Hvad betydning kan en diagnose have ? • Fordele / ulemper ? • Hvad kan man sige til sine venner ?

57 Kapitel 4 • Medicin: • Effekt og bivirkninger

58 Hvad er medicin ?

59 • En naturlig eller syntetisk kemisk forbindelse • Ordineres af en læge på recept

60 Hvorfor tager man det ? • Forebyggelse (p-piller) • Helbredelse (penicillin), eller • Lindring (smertestillende) • Af sygdom, tilstand eller symptomer

61 Myndighedernes krav til medicin • Testes videnskabeligt – på dyr, mennesker, syge mennesker • Sikre om det virker • Undersøge for alvorlige bivirkninger

62 Hovedgrupper af medicin Antipsykotisk medicin Antidepressiv medicin

63 Hvor virker det henne ?

64 Hvor i hjernen virker det?

65 Hvordan virker det? • Det påvirker signalstoffer mellem nervecellerne (Dopamin og Serotonin)

66 Hovedgrupper af medicin • Antipsykotika 1952 • Antidepressiva • 1952 / 57 / 80’erne • Bivirkningsmedicin

67 Antipsykotika • grundmedicin: • Seroquel, Zyprexa, Risperdal • Abilify • Trilafon, Cisordinol, Leponex • p.n. medicin: • Nozinan, Truxal, Zyprexa, Seroquel

68 Antipsykotika virkninger: • Især på vrangforestillinger, hallucinationer og tankeforstyrrelser • Uro, søvnløshed, angst • I mindre grad på depressive og kognitive symptomer • Forebyggende mod tilbagefald

69 Antipsykotika bivirkninger: • Træthed • Svimmelhed, hurtig puls • Mundtørhed • Vægtstigning • Parkinsonisme (rysten, stivhed) især ældre stoffer • Metaboliske forstyrrelser (blodsukker, fedtstoffer) • Brystspænding, mælkeflod, seksuelle bivirkninger

70 Antidepressiva virkninger • Nyere- SSRI: • Cipramil, Cipralex, Zoloft, Seroxat, Paroxetin, Fontex.Remeron, Efexor • Effekt: Mod depression eller som stemningsstabiliserende, ”impulshæmmende” • Ældre: Saroten, Noritren, når de nyere ikke virker

71 Antidepressiva bivirkninger • Relativt få for de nye stoffer: • Især forbigående kvalme, opkastning • Mundtørhed • Søvnbesvær • Seksuelle bivirkninger

72 Case:medicin • Det drejer sig om Yvonne på 16 år, som bor på et bosted. Hun har tendens til at blive psykotisk, når hun bliver angst og presset, og er som følge deraf sat i behandling med antipsykotisk medicin • Hun har tidligere haft mange konflikter med sin mor, som hun boede hos før hun kom på bosted. Men efter hun var indlagt på ungdomspsykiatrisk afdeling i 6 måneder blev alle enige om, at det nok var det bedste hvis Yvonne kom på bosted. Yvonne synes rigtig godt om bostedet, hun er glad for de andre unge og for personalet, og har ligeledes fået det rigtig godt sammen med sin mor igen • Problemet i Yvonnes liv lige nu er bare, at hun synes, at medicinen gør hende rigtig træt hele dagen, og når hun skal sove om aftenen, kan hun slet ikke falde i søvn, fordi tankerne myldrer rundt i hovedet på hende, når hun lukker sine øjne. Hun føler sig også hele tiden følelsesmæssig flad i forhold til sine veninder og sin kæreste. Til gengæld hjælper medicinen godt på Yvonnes psykotiske symptomer, der ikke har været tilstede længe • Yvonne har nogen gange lyst til at droppe den medicinske behandling, og har på nuværende tidspunkt ikke taget sin medicin i 14 dage. Hun har endnu ikke fortalt sin behandler om dette… • Kan I beskrive fordele og ulemper, der er, hvis Yvonne vælger at droppe den medicinske behandling ? • Kan I give nogle forskellige bud på, hvordan I synes, man kan hjælpe Yvonne?

73 Kapitel 5 • Krop og Sundhed

74

75 Motion • Vi ved alle, at motion er sundt. Motion styrker krop og sjæl og giver overskud, større udholdenhed og øget velvære. • Hvorfor virker motion forebyggende og helbredende ?

76

77

78

79

80 Motion øger ens velbefindende • Motion giver energi • Motion gør kroppen stærkere • Motion modvirker stress • Motion kan virke angstdæmpende • Motion kan medvirke til en bedre nattesøvn • Motion styrker immunforsvaret • Motion stimulerer fordøjelsen og holder maven i orden • Motion regulerer appetitten • Motion kan give selvværd

81 Kost • Glem ikke den sunde kost! • Kost, krop og psyke hænger sammen. Det gælder om, at skabe balance mellem kalorieindtag og kalorieforbrug • Kaloriebehovet afhænger af både køn, alder og vægt – og af, hvordan man bruger sin tid. Jo flere timer, man tilbringer i sengen, foran fjernsynet eller i sofaen, desto færre kalorier har kroppen brug for

82

83

84 Kostråd • Spis mere frugt – seks om dagen • Spis fisk – flere gange om ugen • Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag • Spar på sukkeret – især fra sodavand, slik og kager • Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød • Spis varieret og hold vægten • Sluk tørsten i vand

85 Motivation • Kan man blive motiveret til at ændre sine vaner / livsstil og hvordan ? • Visse psykiatriske sygdomme, som f.eks skizofreni kan indebære, at man bliver inaktiv og ikke føler trang eller lyst til at bevæge sig

86 Ændringscirklen Tegnet af Claes Movin

87 Stoffer • Brug af hash kan mildne eller forværre angst og psykotiske symptomer • Brug af amfetamin kan fremprovokere hallucinationer • Ophør af Ekstacy kan fremprovokere depression

88 Alkohol • Brug af alkohol kan øge bivirkninger ved medicin • Er desuden sundhedsskadeligt

89 Rygning • Tobak nedsætter medicinens virkning • Tobak er helbredsskadelig

90 Hvad kan du selv gøre ? • Tænk over dit største sundhedsproblem og diskuter • Hvad kan du gøre for at bedre det ?

91 Kapitel 6 Hvad kan du selv gøre, hvis du bliver psykotisk ?

92 Hvordan afværger jeg psykotiske episoder ? • Du kan lære dine advarselstegn at kende • Du kan tage advarselstegnene alvorligt

93 Advarselstegn • Søvnløshed? • Irritabilitet? • Tilbagetrækning? • Anspændthed? • Rastløshed? • Appetitløshed? • Interessetab?

94 Advarselstegn • Dårlig koncentration? • Dårlig hukommelse? • Mindreværdsfølelse? • Tankemylder? • Uvirkelige syns- eller høreoplevelser?

95 Mine advarselstegn ? • Hvilke tidlige advarselstegn du vil kunne genkende? • Hvad vil du kunne gøre ved dem?

96 Mestringsteknikker • Tale med nogen? • Høre musik? • Gå en tur? • Tage et bad? • Sove? • Tegne eller skrive?

97 Mestringsteknikker • Hvilke mestringsteknikker kan du bruge ?

98 Kapitel 7 • Forholdet til familie og venner

99 Kommunikation • Når man har en psykisk sygdom, kan kontakten til andre være vanskelig • Derfor er det godt at vide, hvad der hjælper, og hvad der ikke hjælper på kontakt

100 Kommunikationsformer • Høj Expressed Emotion= • Fjendtlighed • Kritik • Overinvolvering/overbeskyttelse • Medfører øget risiko for forværring/tilbagefald af psykisk sygdom • Lav Expressed Emotion= • Varme • Positive kommentarer • Medfører nedsat risiko for forværring/tilbagefald af psykisk sygdom

101 Konflikt • Konflikter er en del af tilværelsen og hører med til forandring og udvikling • En konflikt er et udtryk for at man vil noget forskelligt, og at ønsker og behov er forskellige og kommer i vejen for hinanden • Hvis man kan håndtere en konflikt kan det medføre udvikling og give nye muligheder

102 Konflikttrappen Kilde: Konflikt og Kontakt/Kompendium 2000, CfK.

103 Dilemma i forholdet til forældre: • Som ung har man brug for afstand og frigørelse • Men man bliver også afhængig af forældrene pga. den psykiske sygdom

104 Fællesskab hjælper: • Det hjælper at dele sine oplevelser med andre • Det hjælper at få nye oplevelser sammen med andre • Man kan lære nye måder at løse problemer på

105 Forhold til venner Case: • Yvonne har været indlagt i 2 mdr. og møder en tidligere klassekammerat Gitte på gaden. Gitte spørger, hvor Yvonne har været henne den sidste tid? • Yvonne er usikker på, hvad hun skal svare • Hvad synes I, Yvonne skal gøre?

106 Hvad er et bosted ? • Et hus med plads til 8-10 unge • Et sted med professionelle voksne, der kan hjælpe en • Man har sit eget værelse • Man får lommepenge og tøjpenge • Man kan tage hjem på besøg efter aftale f.eks. i weekenden • Nogle steder er der en psykiatrisk konsulent • Nogle bosteder ligger i København og andre udenfor København

107 Hvis man ikke skal bo hjemme • Alex er 16 år og bor hos sine forældre. Han har været syg ½ år med psykotiske symptomer. Han hører stemmer, der siger, at han ikke skal tage sin medicin og han ser uhyggelige ting, som andre ikke kan se • Alex bliver irriteret, når forældrene opfordrer ham til at tage medicin, og når de spørger til hans symptomer. Det giver mange konflikter, og forældrene er ved at give op • På et møde på hospitalet anbefales det at Alex flytter på et bosted for psykisk syge unge, hvor han kan få den hjælp, han har brug for • Diskuter, hvad I synes Alex skal gøre ? • Har I nogle spørgsmål til emnet bosteder ?

108 Kapitel 8 • Lovgivning

109 Lovgivning Børn og unge er sikret med en række love: • Lov om forældremyndighed og samvær • Lov om social service • Sundhedsloven • Lov om tvang i psykiatrien

110 Lov om forældremyndighed og samvær • §1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed • §2. Forældremyndighedsindehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov • Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling

111 Lov om social service • §50 • Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold...

112 Lov om social service • §154 • Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år… udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen

113 Sundhedsloven • § 17 • En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling • En patient, der er fyldt 15 år er berettiget til aktindsigt… • Og kan give samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger m.v.

114 Bekendtgørelse om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser (med hjemmel i psykiatriloven)

115 Frihedsberøvelse • Hvis man hører stemmer, ser ting, der ikke er der eller har mange tanker om selvmord, kan man indimellem være farlig for sig selv eller andre • Hvis man er syg og måske ligger hjemme i sengen i flere måneder kan man blive indlagt – også selvom man ikke har lyst til det • Det kaldes en tvangsindlæggelse

116 Frihedsberøvelse • Det er også muligt at blive tilbageholdt selvom man er frivilligt indlagt. Det kaldes en tvangstilbageholdelse • Med nogle dages mellemrum vurderer lægen, om man stadig skal være tilbageholdt • Lægen vurderer situationen udfra samtaler med den unge, observationer fra personalet på afsnittet og oplysninger fra pårørende, fx forældre

117 Fastholdelse • Hvis man på et psykiatrisk afsnit skader sig selv, er voldelig, generer de andre patienter eller begår groft hærværk, kan man blive fastholdt af personalet og ført til sit værelse. Så snart man er rolig bliver man sluppet igen

118 Beroligende indsprøjtning • Indimellem falder man ikke til ro og må derfor have en beroligende indsprøjtning. Virkningen af den beroligende medicin varer i nogle timer. Man bliver træt og falder måske i søvn

119 Tvangsfiksering • Hvis den unge er meget urolig og vurderes til umiddelbar fare for sig selv eller andre, kan den unge blive fastspændt på sengen med et bælte. Det kaldes for en bælte-fiksering eller tvangsfiksering • Hvis man er bæltefikseret, har man altid en fastvagt – dvs. der sidder hele tiden et personale på stuen • En bæltefiksering varer normalt i få timer, og det er meningen, at man skal have ro og helst sove lidt

120 Eftersamtale • Når der bliver benyttet tvang i psykiatrien, sker det indenfor retningslinierne om lov om tvang. Det der bliver gjort bliver gjort for at hjælpe den unge, men det kan man ofte først se senere • Hvis der bliver brugt tvang, får man tilbudt en eftersamtale hos personalet, hvor man kan tale om, hvad der skete i situationen og om, hvordan gentagelser kan forhindres

121 Eftersamtale

122 Mulighed for at klage • En ung udsat for tvang får altid en patientrådgiver, som er en person, der ikke er ansat på centeret • Patientrådgiveren kan hjælpe, hvis man vil klage over brugen af tvang • Hvis man beslutter at klage, bliver der holdt et møde i patientklagenævnet

123 Patientklagenævn • Patientklagenævnet består af 1 jurist, en læge fra den Almindelige Danske Lægeforening og en repræsentant fra en patientforening • Patientklagenævnet tager stilling til, om tvangsindgrebet var lovligt, og om en tvangstilbageholdelse eller tvangsbehandling skal ophæves

124 Patientklagenævn • Hvis den unge beslutter at klage, bliver der holdt et møde i patientklagenævnet. På det møde deltager 1-2 jurister, en læge fra dit afsnit, en læge fra Den Almindelige Danske Lægeforening og en repræsentant fra en patientforening • Patientklagenævnet tager stilling til, om tvangsindgrebet var lovligt og om en tvangstilbageholdelse eller tvangsbehandling skal ophæves

125 Case

126 • Alex er hurtigkørende. Han hører stemmer, der siger,at han skal lægge sig ud på vejen, og at han ikke skal være bekymret for bilerne, for de vil ikke køre ham over. Forbipasserende bliver forskrækkede, da de ser Alex ligge på vejen og ringer efter politiet. Politiet bringer Alex til psykiatrisk skadestue, og lægen indlægger Alex • Efter 10 dage, hvor Alex har fået medicin, er stemmerne væk. Alex vil gerne udskrives og holde op med at tage medicin. Han har forretninger han skal klare, bl.a. er han ved at købe en spillehal • Diskuter, om I synes Alex skal udskrives? • Hvad skulle der evt. til, før en udskrivelse ville være i orden?