Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)"— Præsentationens transcript:

1 Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)
De umulige børn - etniske minoritetsdrenge som ballademagere og balancekunstnere Laura Gilliam Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

2 Tosprogede drenge som problemkategori
Fagligt svage – karakterer/frafald Manglende danskkundskaber, taler ‘perkerdansk’ Adfærdsmæssige problemer: ballade, aggressivitet, autoritetsproblemer, bander, kriminalitet.

3 Feltarbejder på skoler i København
Skole med 40% etniske minoritetsbørn 7 måneders deltagerobservation i en klasse, på 4. og 6. klassetrin 21 børn, 13 etniske minoritetsbørn og 8 etnisk danske børn Interviews med børn, lærere og skoleleder – feltarbejde i henholdsvis 9. kl (Vestegnen) og 8. kl. (udkanten af KBH) med 60 % etniske minoritetsbørn.

4 Skolernes ideal for integration
Forventning om at etnisk blandede skoler skaber integration. Se individuelle børn og behandle alle børn lige, være blinde for etnicitet. At inkludere de tosprogede børn i det danske fællesskab.

5 Børnenes identitetsforståelser
Skolen opdelt i danskere kontra indvandrere/udlændinge/muslimer Fokus på nationale identiteter Vi/de er ikke danske Fokus på at være muslim Fokus på ballade

6 Generel forståelse blandt børnene
Udlændinge/indvandrere/muslimer er dårlige elever, laver ballade og er aggressive, lærerne kan ikke lide dem. Danskere er gode elever, stille og rolige og vellidte af lærere

7 Laura: Hvordan tror du det ville være at gå i en klasse, hvor der kun var udlændinge? Merdzan: Så ville der kun komme ballade, tror jeg. Laura: Men hvorfor, hvordan kan det være? Merdzan: Det ved jeg ikke, der er mange udlændinge, der kan lide at lave ballade. Laura: Hvad med danskerne, kan de ikke lide at lave ballade? Merdzan: Næh, ikke f.eks. Casper og Frederik, de kan ikke lide det. (…) Laura: Men så, hvis nu du gik i en af de andre klasser på skolen, altså f.eks. parallelklassen, hvordan tror du så det ville være derovre? Ville det være på samme måde som i klassen eller ville det være anderledes? Merdzan: Det ville være anderledes. Derovre så laver de ikke så meget ballade. Laura: Nej, hvorfor gør de ikke det? Merdzan: Det ved jeg ikke. Der er ikke så meget, der er måske tre muslimer eller sådan noget. Laura: Mm Merdzan: Her er vi noget med syv eller sådan noget. (Merdzan 4.kl.)

8 Laura: .. Nu I snakker om, at det der med at gå i en muslimsk skole eller gå i en klasse, hvor der kun er muslimer eller kun er danskere ... er der forskel på danskere og muslimer? Nada: Ja, danskere de er .. sådan… hvis der ikke… hvis der ikke er nogen, der lokker dem til at gøre det, så er de altid englebørn. (…) Laura: Hvad så hvis du gik i en klasse, hvor der kun var ikke muslimer? Hvordan tror du, det ville være? Nada: Så tror jeg, det ville være helt anderledes. Laura: Hvordan ville det så være? Nada: Altså, vi ville være den klasse, som alle lærere gerne ville prøve at have. Laura: Hvorfor? Nada: Fordi jeg tror, at vi ville være mere stille, hvis vi … for jeg synes, at det er mest de drenge, der er muslimske, der laver så meget ballade og så får de andre med i det. (Nada 6.kl)

9 Blandt lærerne: I klasseværelset:
Etnicitet omtales sjældent - bør ikke være relevant, kritik af børn, der ”går op i” de andres etnicitet og religion På lærerværelset: De danske børn - de tosprogede børn De tosprogede børn – problemkategori, især de tosprogede drenge: ballade, obstruerer, indgår ikke i positiv pædagogisk relation, ufornuftige i forhold til egen fremtid.

10 Gængse forklaringer Opdragelse Kultur Sociale problemer
Fordomsfulde lærere Studie af etniske minoritetsdrenge viser, at disse forklaringer ikke rækker.

11 Studier af andre drenge
F.eks. af sorte og latino amerikanske drenge, afro-caribiske drenge i England og arbejderklassedrenge i England og Danmark: - samme rolle som ballademagere - samme maskuline adfærd - samme fokus på fælles identitet - samme opposition til skolen og til majoritetssamfundet Derfor ikke etnisk kultur, men samme position i skole og samfund, som skaber samme tilgang til skole – skolemodstand

12 Børns adfærd i skolen afspejler ikke blot etnisk kultur eller hjemmets opdragelse.
Ballade, skolemodstand og oppositionel identitet er marginaliseringsadfærd – modkulturel strategi i fht. erfaringer i skole/samfund Især drenge ender i en ond cirkel, hvor hård maskulinitet – uanset opdragelse – er nødvendigt for at få status. Betyder af de underpræsterer – disciplineres – motiveres til modstand. Det man ser i skolen - er resultat af ond cirkel og etableringen af en modkultur, der kræver det modsatte af drengene, end hvad skolen kræver.

13 Minoriteters skolestrategier:
Ses ofte blandt drenge af 2. generation. 1. g. tror på fremtid og muligheder i det nye land, forsøger at gøre hvad der skal til. Kulturforskel er noget, der kan overkommes. 2. g. sammenligner sig selv med majoritetsbefolkningen, ser deres forældres nederlag, oplever diskrimination. 2. g. oplever at de skal fralægge sig egen kultur og identitet for at blive accepteret. Har ikke det samme fundament i denne kultur som 1. g. Kulturforskel kan blive en barriere. I Danmark også forskel på drenge og piger.

14 Modkulturer: Kulturelle former præget af marginalisering
Identificerer sig i modsætning til majoritet og med fælles identitet, dyrker kulturelle særtræk, afviser majoritetskulturen og –sproget. Uddannelse bliver majoritetens domæne Oplevelse af at uddannelse kræver tilpasning, integration: at være ligesom majoriteten i krop og sprog – være ”integreret”/ ”acting white”), sælge ud, gå over til de andre, være fin på den. Det sprog og den adfærd, der kræves i udd.systemet bliver gidsler i identitetsstrid.

15 Marginalisering og manglende anerkendelse
Både etnisk danske og etniske minoritetsbørn oplever, at indvandrere/muslimer ikke er eller kan være danske. At være dansk: slægt, hvid, kristen, spise svinekød, godt dansk. Meget snæver kategori – udelukker de etniske minoritetsbørn fra skolens primære fællesskab. Oplever at deres baggrund, identitet og ressourcer er irrelevante i skolen Skolen har kulturspecifikke kompetencekrav - børn med dansk og middelklassebaggrund privilegeres. Skaber etnisk og kønnet anerkendelsesmønster - f.eks. i ris og ros. Drengene oplever at de er dårlige elever.

16 De etniske minoritetsdrenges skolestrategi i 4a/6a
Oplever at være dumme og at lærerne ikke kan lide dem og har negative forventninger til dem. Opgiver at finde anerkendelse som gode elever - søger alternativ status hos drengene, igennem hård maskulinitet og ballade. Anerkender dygtighed, men er underlagt en drengenorm, der vender elevnormen på hovedet. Demonstrerer ligegyldighed, aktiv ikke-læring og driller dem, der laver noget.

17 Intern kamp om kønsstatus
Drengene gør oprør mod dansk dominans, men er underlagte en anden norm. De må ”performe” modstand for de andre, for ikke at blive opfattede som pigede og pattede Drenge, der ikke laver ballade eller laver skolearbejdet ryger ned i hierarkiet – drillerier er markeringer af grænser for rigtig adfærd. Ikke socialt ukompetente, men spiller andet spil med stor kompetence.

18 Laura: Hvad siger du; [du er] imellem Üzlan, Mohammed og de fire dér [Merdzan, Kamal, Yosef, Hamid]? Enrico: Ja, altså, sådan jeg er bedre end de dér [Mohammed og Üzlan], altså og jeg er heller ikke helt kommet op [til Merdzan, Kamal, Yosef og Hamid]. (..) Så er jeg halvt her og sådan. Laura: Så du er lige mellem? Jeg kan lige sætte dem her [flytter hans kort op Imellem de to grupper drenge] Enrico: Ja, så er jeg sådan lige mellem. Ja, sådan synes jeg. Laura: Hvad skal du så gøre for at være med hos de fire dér? Enrico: Nogle gange laver vi bare sådan nogle ting, og så kommer jeg sammen med de dér [Merdzan, Kamal, Yosef og Hamid], og så efter tre dage eller sådan, så hvis jeg ikke har gjort noget i lang tid eller sådan og ikke har leget med dem eller sådan, så går jeg langsomt bagud. Og så når jeg ser, at jeg kommer lidt for langt bagud, at de næsten ikke gider, så skynder jeg mig lige at lave noget, sådan så jeg kommer lidt mere op, fordi jeg ikke vil helt ned til de dér [Laura: Altså Mohammed og Üzlan?], så begynder jeg at, ja, så kommer de [Mohammed og Üzlan] og vil snakke med mig, og [siger]: ”De dér, de er irriterende” og sådan noget, og så vil de snakke med mig. Så prøver jeg lige at komme op igen.

19 [vi taler om at Mohammed og Üzlan bliver drillet]. Laura: Ja
[vi taler om at Mohammed og Üzlan bliver drillet]. Laura: Ja. Hvad er det så, du ... hvis du kan mærke, at du er ved at ryge ud, og du er ved at komme over til Mohammed og Üzlan, hvad er det så, du kan gøre? Hvad er det for noget, du skal lave for at komme med? Enrico: Ja, nogle gange laver jeg ballade og sådan noget og prøver at sådan, prøver at gøre ligesom de gør. Laura: ”Ligesom de gør ... ” Det forstår jeg ikke. Enrico: Altså, hvis nu de laver ballade og sådan noget [Laura: De fire? (peger på Merdzan, Kamal, Yosef og Hamid)] Ja. Jeg prøver at lege med dem igen. Altså, hvis nu de går ned og gjorde alt muligt ... hvis nu de går ned og ødelægger en cykel, så går jeg også med og ødelægger den og sådan noget. Laura: Ja, hvad sker der så? Er du så mere med eller? Enrico: Ja, så kommer jeg .., og så skal jeg også sige noget sejt og sådan noget. Så skal man også sige noget. Det er det, de [Mohammed og Üzlan] ikke kan finde ud af. De kan ikke selv lige finde på noget at sige. (Enrico, 6.kl)

20 Drengenes fælde Et gammelt mønster – alle drenge skal forholde sig til det, her relateres det bare til etnicitet. Drengene er selv ambivalente omkring ballade – forældres krav, egne ambitioner, lærere. At tilpasse sig skolen og ”opføre sig ordentligt” er piget, at modsætte sig er drenget. Man kan ikke være en sej dreng og en dygtig sød elev på samme tid - jo mere tilpasset – jo mere piget, dansk og integreret. Nogle opgiver, mange forsøger at balancere, de fleste underpræsterer. I nogle klasser – intern stum aftale om at balancere, afh. af konkrete lærere og drenge.

21 Ond cirkel i skolen De etniske minoritetsdrenge i 4a/6a bliver fagligt svage pga. modstand mod skolen. Modsætter sig at lære standarddansk (tilpasning – dansk identitet), taler perkerdansk (identitetssprog). Lærernes forsøg på at lære dem standarddansk og at ’opføre sig ordentligt’ bliver afvist - at tale/gøre dette indebærer eksklusion fra drengefællesskabet.

22 Lærernes bidrag til den onde cirkel
Gode intentioner, men negative forventninger fører til selvopfyldende profeti. Lærerne oplever, at de skal kompensere for manglende opdragelse i drengenes hjem. Intern aftale om at køre en stram line, stramme tøjler, konsekvens, moraliserende snakke. Lærere ærgrer sig over drengenes adfærd, presser dem ind i en illegitim lærerrolle – hvor de skal bruge konkret magt Forventninger til lærerrollen og virkeligheden i skolen passer ikke sammen

23 Tosprogede drenge betragtes ikke som individuelle børn, placeres qua etnicitet i stigmatiseret kategori: Nye tosprogede drenge opfattes for automatisk som ballademagere. Negativ lærerværelsesnak – drenge og forældre omtales i bekymrede, kritiske og stigmatiserende toner – påvirker hinandens syn på de enkelte drenge. Vurderer hjemmet ud fra børnenes adfærd Bliver ikke undskyldt som ’frække drenge’ - ballade er intentionelt obstruerende, tegn på kriminel fremtid. Disciplineres hårdere end andre børn – er mere ‘strafbare’, holdes i strammere tøjler, overvåges.

24 Negative forventninger, mødes med rynkede bryn eller sarkastiske hentydninger:
”nu ikke noget med at stoppe op på vejen og sige dumme ting til folk du møder” (lærer til Hamid) Drengenes forældre problematiseres: ”det bekymrer mig, at I ikke lærer hjemmefra, hvordan I skal opføre jer ordentligt.” (lærer til gruppe tosprogede drenge) Hvad erfarer børnene: ”vi er helt umulige, det er kun Dorthe der kan styre os.” Så snart hun er ude af døren bryder balladen løs. Lærernes disciplinering er identitetslektioner for børnene: De børn, der ikke bliver smidt ud, bliver opfattet som mindre slemme.

25 Drengenes erfaringer i skolen
Sådan nogle som os er ballademagere, dumme og ustyrlige i modsætning til danskere At ”opføre sig ordentligt” , ”tilpasse sig skolen” er blevet dansk og piget adfærd. På grund af den onde cirkel, styrker erfaringer ikke integration i dansk fællesskab. Styrker ikke dansk identitet, men modidentitet defineret i opposition til at være dansk – samles om muslimsk kategori, sort hip- hop kultur, gangsteridealer. Er blevet en kulturel form – svær at ændre. For nogle drenge - konfliktuel identitet, vi er i konflikt med danskerne – trækker på politiske narrativer.

26 To andre skoler Feltarbejde i 8. og 9. kl. viser, at skolens håndtering af drengene gør en forskel Modkulturen påvirker alle de etniske minoritetsdrenge – krav om hård maskulinitet skal alle drenge håndtere. Anden sammensætning, mindre problematisering og positive forventninger til de etniske minoritetsdrenge: modkulturen er mest en stil og balladen holdes udenfor skolen. Enkelte lærere/voksne kan gøre en forskel

27 Drenge der finder vej ud af fælden
8. kl. og 9. kl. – drenge der ‘opdager’ at modkulturen har konsekvenser. I begge klasser er der populære drenge, der finder vej ud af fælden. Ofte forbundet med nye venner, nye lærere – oplever at de kan få god relation til lærere. Murat - Succes med pigerne, charmerer lærerne, opretholder status hos drengene. Yunaid – 9.kl. gymnasiet truer, mors forventninger, lærer der opmuntrer.

28 Yunaid: Mig og Wahid, jeg synes, vi er hoppet et stykke fra
Yunaid: Mig og Wahid, jeg synes, vi er hoppet et stykke fra. Og vi er begyndt at tage os sammen. Og der skal Mehmet også have æren til at komme med, hvor han er begyndt at lave lektier og følge med i timen. Laura: Hvordan kan det være? Yunaid: Det skyldes fremtid. For jeg kan sige for mig selv, at min familie i Danmark, de er ikke så læste. Jo, min mor blev optaget på gymnasiet, men så skulle hun giftes med min far, så droppede hun ud alligevel. Så lige siden jeg har været helt lille, så har hun sagt, at jeg skal ikke lave den samme fejl. Og hvis jeg var herhenne… Laura: Hos Ali. Yunaid: … i den anden gruppe, så ville det ikke… så ville jeg ikke komme med i gymnasiet, og så ville jeg skuffe min mor meget. Laura: Var det noget med at komme op i 9. klasse? Yunaid: Det var så oppe i 9. klasse, hvor jeg tænkte, nu skal jeg tage mig sammen, det er nu, det gælder. For jeg kan godt, jeg kan godt, det er 100 %, men jeg har… jeg mistede lysten på et tidspunkt.

29 Yunaid: Så ville man finde nye venner – det gjorde man også, men det var nok ikke de rigtige typer. Det var ikke sådan, de gik rundt og lavede ballade, men stadigvæk – de udstrålede nogle ting, som der smitter på folk. De var rigtig seje, og de turde alt, og så tænkte man, ’prøv at høre her, jeg sidder her og er lidt outsider, alle sammen tør gå over og ringe på den dør og stikke af, jeg tør ikke’. Så begyndte man at komme med i det, og så blev jeg efterhånden mere og mere rå i det. Laura: Blev du også rå, eller opførte du dig bare på den måde? Yunaid: Jeg blev rigtig rå. Det var ufatteligt. Det var ikke til at tro, det var mig selv. På skolen har jeg været oppe i to slagsmål, og det var nogle mere alvorlige, og der var ikke sådan rigtig reason… Der var ikke sådan rigtig grund til, vi skulle komme op at slås. Det var bare sådan – han gik ind i mig, så vender jeg mig, ’hvad nu?’, så siger han, ’hvad er der? Hvad fanden siger du?’, og så ’bang!’, så kom næven, ikke. Så tænkte jeg, ’det gider jeg ikke mere’. Det er ikke en… Det er ikke en god personlighed at have, at hvis der er en, der bare kigger på dig, så skal du gå over og fyre ham en næve. Og det var ikke mig, det var ikke mig.

30 Yunaid: Folk møder mig også nu ude på gaden og giver mig hånd og siger… Så kigger de på min stil, ’hvad er der sket med din stil?’, ikke, før var det sådan baggy bukser og store hættetrøjer, det er det også stadig nu, ikke, men det var sådan hele tiden. Så sådan stor ud, så stærk ud. Så svarer jeg sådan, ’sej er jeg ikke længere’, og så kan de selv mærke… Så begynder de at kigge sådan lidt underligt, hvad er det han siger? Men når de så tænker over det, så tænker de, ’hvad fanden, er jeg sej?’, så de kommer selv til at tænke på nogle ting. ’Sej er jeg ikke mere’. Jeg synes, det er fedt at sige sådan nu, fordi man også har været en del af det miljø, som… Laura: Men er det svært at sige, eller er det okay? Er det svært at sige, ’sej er jeg ikke længere’? Yunaid: Det synes jeg ikke. Jeg synes, det letter mig mere, hvis der er en person, jeg har rendt rundt sammen med mig, og han kommer over og siger, ’hvad fanden er det sket med dig, du var jo den sygeste på et tidspunkt’. ’Sej er jeg ikke mere, jeg er ikke en af de store drenge længere’. Laura: Hvad tænker du så, at du udstråler, når du gør sådan? Yunaid: Jeg udstråler, at jeg er stærkere end dem, der spørger.

31 Balancekunstnere De drenge der vælger denne strategi, skal dog hele tiden balancere: være sej, men ikke provokerende overfor lærere. Lave lektier, men ikke for mange. Komme i skole, men ikke alle dage. Deltage i timerne, men ikke tale det integrerede sprog. Legitimerer overfor andre drenge, at man kan deltage i skolen, men underpræsterer.

32 Efter skolen Skoleerfaringer er afgørende for indstilling til majoritetssamfundet, autoriteter, voksne, ‘danskere’ Afgørende for udvikling af faglige evner, identiteter og de muligheder drengene ser for sig selv. Nogle har opgivet, ser sig selv som gangstere, andre har balanceret ml. skole og skole-modstand (motivation, men svag faglighed), andre oplever ny frihed til at vælge andre fællesskaber og muligheder. Rollemodeller og anerkendende voksne motiverer. Fundamentalistiske grupper viser, at miljøskift, nye stærke fællesskaber, positive identiteter, ansvar og en sag kan skabe radikal forandring.

33 Referencer - Laura Gilliam
De umulige børn og det ordentlige menneske. Identitet, ballade og muslimske fællesskaber blandt etniske minoritetsbørn (2006) Ph.d. afhandling - DPU (2009) Bog - Århus Universitetsforlag (2007) Identitet, ballade og muslimske fællesskaber blandt etniske minoritetselever. Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr.4. (2008) Balladens fornuft. Tidsskrift for Ungdomsforskning. DPU. (2008) Bøvl og ballade. Når børn obstruerer læreres projekt. I: Klasseledelse (red. Leif Moos & John Kreisler, Dafolo Forlag.


Download ppt "Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google