Download præsentationen
Præsentation er lastning. Vent venligst
1
Bedre brug af hjælpemidler til forflytning
Greta Olsson Ergoterapeut, MPH Socialstyrelsen
2
Indhold Lidt om forandringsteorier, med eksempler fra
Hospitalssengen i forebyggelsen af tryksår (MPH afhandling) ABT-projekt Forflytning Projekt MAKS, Maksimal brug af hjælpemidler til forflytning Hjælpemiddelbasen, QR koder mm
3
Forandringsteori En forandringsteori præciserer sammenhængen mellem mål og midler, dvs. mellem de ønskede resultater og de aktiviteter, der gennemføres En forandringsteori er en årsags -virkningskæde for, hvordan et mål skal nås og hvilken indsats, der skal til for at nå resultaterne
4
Typer af forandringsteorier for sundhedsfremme
Forandring hos individer Forandring i samfundet Forandring i organisationer For udvikling af offentlige sundhedspolitikker
5
Eksempel på en forandringsteori i forhold til en organisation
Stage of Change (Steckler, Goodman and Kegler 2002) Består af 4 stadier awareness raising (vi sætter fokus på et problem) adoption (hvordan kan vi løse det) Implementation (vi går i gang med løsningen) Institutionalization (vi forankrer løsningen)
6
Hvorfor bruger man ikke hospitalssengen i forebyggelsen af tryksår
Hvorfor bruger man ikke hospitalssengen i forebyggelsen af tryksår? Hvad skal der til for at gøre det? En undersøgelse af faktorer der hæmmer og fremmer brugen af hospitalssenge i forebyggelsen af tryksår MPH afhandling 2005
8
Væsentligste resultater
Behov for viden om sengen i tryksårsforebyggelsen og om betjening af sengen Behov for hensigtsmæssige senge Behov for at hospitalsledelsen bliver klar over problematikken, så de kan udarbejde en politik på området Bekræftet antagelsen om at sengen ikke udnyttes optimalt i forebyggelsen
9
Eksempler på aktiviteter
Stadier Awareness Adoption Implementation Institutionalization Indhold Ledelsen gøres bekendt med problematikken, og tager problemet op Politik på området udarbejdes Intervention planlægges Ressourcebehov klargøres Grundig information og forhandling med mellemledere Interventionen gennemføres Løbende kurser Oplæring Faglig bistand til problemløsning Udførende aktører inddrages og får den støtte, de behøver Ændringerne forankres i organisationen Øverste ledelse skal indbygge interventionen i de nye mål og værdier Fortsat investering i tiltag, der understøtter adfærden Evaluering af indsatsen Eksempler på aktiviteter Denne afhandling formidles til hospitalsledelsen Ledelsen deltager i kurser/temadage for at få indsigt i problematikken Planlægningsgruppe nedsættes med ledelsesrepræsentanter for alle relevante området i hospitalsregi Strategi for tildeling af el/manuelle senge udarbejdes Strategi for undervisning af patienter i el-senge udarbejdes Strategi for anskaffelse af el-senge med kravspecifikation, der tilgodeser området udarbejdes Strategi for vedligeholdelse/service af sengene udarbejdes Informations- og undervisningsmateriale anskaffes/udarbejdes til alle ansatte om problematikken Sårsygeplejersker, nøglepersoner, forflytningsvejledere og sikkerhedsrepræsentanter, afdelingssygeplejersker undervises Afdelingsmøder Undervisning af medarbejderne, med opmærksomhed på skiftende vagter Ressourceperson på området aktiv i oplæring i afdelingen Oplæring i brug af revideret risikoscoringsskema Fokus på dokumentation Informationsmateriale så som artikler, guidelines, brugsanvisninger og plancher tilgængeligt på afdelingerne Kurser Fast punkt ved introduktion af nye medarbejdere Ressourceperson på området i afdelingen Revideret scoringsskema anvendes Emnet bliver integreret i de daglige akut-/patientlister Procedurerne er fast forankret gennem ”proceduremapper”, intranet, e-learnings programmer, ved plancher og brugsanvisninger til personale såvel som patienter Fast procedure for instruktion af patient ved indlæggelse Indsatsen tilpasses løbende Tabel 1: Eksempel på en indsats til fremme af brugen af hospitalssengen i forebyggelsen af tryksår. Med udgangspunkt i organisationsforandringsmodellen Stage Theory (Steckler, Goodman & Kegler 2002).
10
Underviser I borgeren/patienten i brug af el-seng?
Gruppearbejde Har I på jeres arbejdssted fokus på brugen af sengen, herunder brugen af ’knæ-knæk’? Underviser I borgeren/patienten i brug af el-seng? Gode råd til at forbedre denne brug?
11
ABT- projekt Forflytning
12
Projektpartnere og -periode
Servicestyrelsen (projektledelse) Aarhus kommune Slagelse kommune Odense kommune Hjælpemiddelinstituttet fra januar 2009 – december 2010
13
Formål At demonstrere to typer af hjælpemidlers muligheder for at frigive tid hos medarbejderne at forbedre medarbejdernes arbejdsgange og arbejdsmiljø at opretholde serviceniveauet over for borgerne
14
Installering af hjælpemidlerne Intensiv uddannelsesindsats
Hensigtsmæssig organisering af arbejdet
15
Evalueringsmetoder Tidsmålinger hos alle borgere i konkrete arbejdsgange før, midtvejs og til slut Spørgeskemaundersøgelse blandt alle berørte medarbejdere i forbindelse med før-, midtvejs- og slutmålingen Interview med udvalgte borgere i forbindelse med før-, midtvejs- og slutmålingen
16
Hjælpemidlerne stationær personløfter med rumdækkende skinnesystem med strømførende skinner elektrisk højdeindstillelig toilet-/badestol med elektrisk sædetilt Forudsætninger: elektrisk indstillelig plejeseng med 4-delt liggeflade og et vende-glidelagen beregnet til brug sammen med loftsløfter
17
De direkte involverede
170 borgere på plejecentre 26 borgere i eget hjem 770 medarbejdere
18
Overordnede resultater – frigivelse af tid
Potentialet består i, at de nye hjælpemidler muliggør, at forflytninger af borgerne kan foretages af 1 medarbejder frem for af 2 medarbejdere
19
Overordnede resultater – frigivelse af tid
I Aarhus og Slagelse gik man fra altid at være to ved forflytninger til at være en person i 60 % af forflytningerne I Odense gik man fra at være en i 60 % af forflytningerne til i 75 % af forflytningerne
20
Overordnede resultater – betydning for medarbejderne
Mindre belastende arbejdsstillinger Bedre kontakt til borgerne Færre forflytninger Større arbejdsglæde
21
Overordnede resultater – borgernes oplevelse
Tryghed ved at blive forflyttet af 1 medarbejder Positivt, at loftsløfterne fylder mindre end de tidligere anvendte hjælpemidler til forflytning Nogle borgere oplever, at de i højere grad kan deltage i forflytningen
22
Andre mulige ”gevinster” der ikke er medtaget
Reduktion i vejtid og ventetid Positiv betydning i forhold til sygefravær Målgruppen kan udvides med andre borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (kun ældre har været inkluderet i dette projekt)
23
Implementeringserfaringer
Sat ind i en forandringsmodel med forslag til aktiviteter i de forskellige faser
24
De tre faser i projektet
25
Forberedelsesfasen
26
Opstartsfasen
27
Implementering- og forankringsfasen
28
Gruppearbejde Har I en forflytningspolitik der foreskriver, at man altid skal være 2 når der anvendes en personløfter? Er der fokus fra politisk/ledelselsmæssig side i jeres organisation på at opsætte loftsløftere o. lign.?
29
- projektet Maksimal brug af hjælpemidler til forflytning
MAKS Varde Afslutningsseminar Åse Brandt, Hjælpemiddelinstituttet
30
Problemet SOSU gruppen har overhyppighed af bevægeapparatbesvær, sygefravær, rygskader Gruppens forflytningsarbejde indebærer en høj objektiv fysisk belastning Fra: Fallentin m.fl. Fysiske belastninger i plejearbejdet. SOSU-rapport 14. NFA 2007 MAKS Varde Afslutningsseminar Åse Brandt, Hjælpemiddelinstituttet
31
Evidens Videnskabelige undersøgelser viser at brug af forflytningshjælpemidler kan reducere lænderygbesvær og sygefravær instruktion i forflytningsteknik og brug af lavteknologiske hjælpemidler kun har en beskeden/ingen effekt MAKS Varde Afslutningsseminar Åse Brandt, Hjælpemiddelinstituttet
32
Men Evidensen er fortrinsvis fra Nordamerika og fra hospitaler og plejehjem. Vi ved ikke om brug af forflytningshjælpemidler har lignende effekter i Danmark og i hjemmeplejen ret meget om hvordan borgerne oplever at blive forflyttet med forflytningshjælpemidler MAKS Varde Afslutningsseminar Åse Brandt, Hjælpemiddelinstituttet
33
Formål At forebygge fysisk nedslidning hos plejepersonalet ved maksimal brug af hjælpemidler At evaluere effekten af interventionen At undersøge borgernes og deres samboers opfattelse af forflytningshjælpemidler
34
Udgangspunkt Paradigmeskifte
Personalets sikkerhed og sundhed går forud for alt, også forud for borgernes træningsbehov Fokus fra forflytningsteknik til hjælpemidler Forflytningshjælpemidler Skal altid bruges, når det er relevant Flere forskellige typer anvendes Skal anvendes korrekt Helhedsorienteret intervention
35
Hjælpemiddelinstituttet Støttet af midler fra Forebyggelsesfonden
Projektdeltagere Varde kommune Nordfyns kommune Hjælpemiddelinstituttet Støttet af midler fra Forebyggelsesfonden
36
Forandrings- og planlægningsmodel
En tilpasset udgave af Preceed/Proceed modellen (Green, L.W. & Kreuter, M.W. 1999)
37
Determinanter Virkemiddel
Intervention Determinanter Virkemiddel Effekter Ledelsesopbakning: Forflytningspolitikker organisation og procedurer Øget hjælpemiddel-forsyning Kurser om brug af hjælpemidler til forflytning Hjemmeside Løbende læring: minievalueringer og midtvejskonference Borgerinvolvering Øget borger-tilfredshed Støttende organisatoriske rammer Relevante hjælpemidler tilgængelige Viden om hjælpemidler til forflytning Kompetence i brug af hjælpemidler til forflytning Holdning til brug af hjælpemidler til forflytning Maksimal brug af hjælpe- midler til forflytning - Sygefravær reduceres - Antal arbejdsskader reduceres -Selvrapporteret helbred forbedres Plejepersonalets tilfredshed med forflytning øges
38
Dataindsamling Spørgeskemaundersøgelse blandt plejepersonale 2008, 2009, 2010 9 telefon interviews blandt plejepersonalet i hver kommune 2010 Sygefraværsdata (2010 mangler) (fra FLD) Arbejdsskader fra de to kommuners registre
39
Dataindsamling fortsat
Forbrug af forflytningshjælpemidler Fra Varde Kommunes hjælpemiddeldepot. Data fra Nordfyn ikke tilgængelige Interviews med borgere, der får hjælp til forflytning fra kommunen Spørgeskemaundersøgelse/interviews med samboende til borgerne
40
Hvad borgerne fik hjælp til
41
Borgerens oplevelse af forflytning - gennemsnit
42
Anvendte forflytningshjælpemidler
43
Borgernes tilfredshed med forflytningshjælpemidler
44
Forflytningspolitik
45
Forsyning af forflytningshjælpemidler
: stigning på 6,4% : fald på 0,4%
46
Andel der mener, at det er let nok at få nye forflytnings-hjælpemidler
Det tager for lang tid, før bestilte forflytningshjælpemidler kommer ud til borgerne: 2008: 53% : 55% : 54%
47
Indflydelse på valg af og instruktion i brug af forflytningshjælpemidler
48
Viden og kompetence
49
Holdninger 97-99%: Forflytningshjælpemidler er som regel nyttige 97-99%: Det er mere sikkert at bruge forflytningshjælpemidler end ikke at gøre det %: Der er ikke synd for borgerne at bruge forflytningshjælpemidler
50
Resultat i forhold til overordnet formål
Færre anså forflytningsarbejdet for anstrengende, og betydelig flere var tilfredse med måden, deres forflytninger foregår – i begge kommuner Ingen ændring i selvopfattet helbred, smerter og ubehag i lænderyg, skuldre og nakke – ens i begge kommuner Ingen signifikant ændring af sygefravær eller i antallet af arbejdsulykker – ens i begge kommuner Fald i fysisk og psykisk vold i Nordfyns Kommune
51
Overblik over nødvendige forudsætninger
Støttende organisatoriske rammer Relevante forflytningshjælpemidler tilgængelige Viden om forflytningshjælpemidler Kompetence i brug af forflytningshjælpemidler Holdning til forflytningshjælpemidler
52
QR koder i Hjælpemiddelbasen
Hjælpemidler kan forsynes med QR koder af fabrikanten. De peger på en smartphone optimeret udgave af Hjælpemiddelbasen: Hvis hjælpemidlet ikke har en QR-kode, kan man downloade en Web applikation til en smartphone fra Hjælpemiddelbasen, hvor man kan søge på produktets HMI-nr. (vist ovenfor)
53
Vil du vide mere? Link til afhandling om hospitalssenge og tryksår: Link til ABT-projekt Forflytning, business case: Link til MAKS-projektet: Hjælpemiddelbasen: Greta Olsson
Lignende præsentationer
© 2024 SlidePlayer.dk Inc.
All rights reserved.