Fra svineinsulin til humaninsulin historik

Præsentationer af emnet: "Fra svineinsulin til humaninsulin historik"— Præsentationens transcript:

1 Fra svineinsulin til humaninsulin historik
Frem til slutningen af 1970’erne: insulinpræparater baseret på insulin fra svinebugspytkirtler. (allergiske reaktioner). 1978: Det amerikanske firma Lilly får produceret A og B-kæden vha. gensplejsning! 1979: etableringen af et gensplejsninglab. På NOVO 1979: humaninsulin fra svineinsulin (kemisk) 1979: Jan Markussen (NOVO) fremstiller kemisk humaninsulin fra svineinsulin ved at anvende fordøjelsesenzymet trypsin. Dette præparat kom på markedet 3 mdr før Lilly fik registreret deres gensplejsningprodukt NOVO havde et forspring!!! NOVO forsøger at anvende gærceller til gensplejsningen (de anvender genet for pro-præinsulin (naturen som forbillede)) 1987: NOVO har en proces til produktion af gensplejset humaninsulin.

2 Insulingenet kendes….men hvordan fungerer proteinet?
1960: Insulins rumlige struktur kendes, hvilket har betydning for forståelsen for hvilke dele der binder sig til receptoren. Strukturen i fast form (s) vha krystallografi og i opløstform (aq) vha HNMR-analyser. 1992: Jan Jørgen Led bestemmer den komplette struktur af opløst insulin. (en dimer) Det insulin diabetikere får er en hexamer, hvilket forsinker optagelsen) Insulin kan kun optages i blodet som en monomer!! Forskning: at lave et insulinmolekyle, der ikke ”klumper” 2001: Jens Jørgen Led: PT insulin, der ikke er foldet, og som er 50% mere aktivt end det naturlige insulin Den foldede struktur er altså ikke nødvendig. Forskning: mindre og mere stabile molekyler….som måske kan tages som tabletter.

3 Binding til receptoren
Med kendskab til insulinstrukturen kan man sige noget om hvilke dele der er vigtige for bindingen til receptoren. Receptoren: 2 alfakæder, der sidder uden på cellemembranen og 2 betakæder der går gennem membranen Ved binding til receptoren aktiveres glucosetransportørmolekylerne, via en kædereaktion

4 Insulinpræparat Det insulin en diabetiker får er normalt en hexamer:
6 insulinmolekyler, der hænger sammen. Det er kun monomeren, der kan bindes til receptoren, dvs. en monomer skal løsrive sig.

5 Monomeren: Insulin 2 kæder af aminosyrer: A-kæden og B-kæden

6 En model for naturlig insulins virkning
Insulin undergår en strukturændring for at kunne binde sig til receptoren.