Videnscenter for Specialpædagogik, ViSP

Præsentationer af emnet: "Videnscenter for Specialpædagogik, ViSP"— Præsentationens transcript:

1 Videnscenter for Specialpædagogik, ViSP
Solidariske lærings relationer uddannelse som psykosocial rehabilitering John Bertelsen Videnscenter for Specialpædagogik, ViSP Temadag - Rehabilitering – Masteruddannelsen 2011

2 Oplægget Indkredsning - deltagerne Kort historisk rids og nutid
Et uddannelseseksempel Læring – ud-dannelse og dannelse Bærende relationer Bidrag fra professioner og brugere Appendiks: FN-konventionen - Hvidbog om rehabilitering

3 Saxenhøj – kort præsentation
DSV Guldborgsund – værksteder Bo- og støttecenter samt Forsorgshjem Meget forskellige mennesker, der dog deler komplekse problemer inklusiv store lærings vanskeligheder. Blandt årsager hertil er psykiske lidelser, hjerneskade, udviklingshæmning, misbrug -ofte kombineret med sociale vanskeligheder

4 Deltagerne Ofte – en skeptisk tilgang til læring
Mange har nederlag at bære på Skepsis søges bekræftet i (sub)kultur Uddannelse genererer ny motivation, øger selvforståelse og -respekt

5 Uddannelsesprogrammet
Mit materiale består af 180 individuelle funktionsuddannelsesforløb (2010) Antallet af deltagere i programmet er til enhver tid mellem mennesker DSV Guldborgsund er tilbud til ca. 500 mennesker (Saxenhøj og Falster)

6 Historisk rids Saxenhøj blev taget i brug i 1866 – bygget af
amtet med tilslutning fra en del af de 66 sognekommuner. Barnet har haft mange navne. I de første mange år: Maribo Amts Arbeids-, Tvangsarbeids- og Daareanstalt På de følgende sider enkelte fotos fra de gode gamle dage og nogle få nye

7

8

9

10

11

12

13 Det menneskelige affald
Udtænkt for at slippe af med ’det menneskelige affald’ fra godserne. BAUMAN Landbruget krævede mange hænder Landarbejdere blev importeret fra Jylland, Sverige og – senere – fra Polen Nogle blev også deporteret, men det er en anden historie ! BERTELSEN - KIRKEBÆK Bemærk: panoptikon konstruktionen

14 Betleri og genstridighed
Små fattighuse var også arbejdsanstalter i de mange små sognekommuner. Dem var der 66 af i Maribo Amt Ofte kun administrative afgørelser vedr. idømmelse af tvangsarbejde Hyppige årsager: betleri, drukkenskab og genstridighed Fattigloven regulerede – typisk dage

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25 Institution 1980ernes socialpolitik satte ind for afvikling af
store institutioner. Senere forsvandt institutionsbegrebet (!) På DSV Guldborgsund inkl.. Saxenhøj er der 500 borgere/brugere Sidste foto: diplom og bevis for gennemført uddannelse i vores økologiske gartneri

26 En uddannelse - et eksempel
Indkredsning, læreformer og kompensation i tilblivelsen (gå dog i gang) Funktions-uddannelse (non-formel) Målsætning Uddannelsesaftalen Dokumentation Faglige indhold *) Praktik Kurser Arbejdsformer Evaluering - egenkontrol

27 Uddannelsesaftale Design- og layout Fra pladecover til CD-DVD Indlæg
FAGLIGE INDHOLD 1. Design- og layout Fra pladecover til CD-DVD Indlæg Tekst- og billedbehandling Opsætning Arkivering Baggrunde Farvelære og –valg Beskæring Skrift - typografi

28 Mere fagligt indhold FAGLIGE INDHOLD (fortsat)
Digitalisering fra analoge medier Fra film til DVD Modtagelse af ordre Arbejdsseddel Planlægning af produktion Styring af arbejdsproces Beregning – fakturering Kundebetjening Egenkontrol Kvalitetssikring Månedsopgave

29 En uddannelse – et eksempel
Deltage i teamdannelse på værkstedet Indgå i andre arbejdsopgaver Brugerrådsarbejde (Repræsentant for værkstedet) Fra deltagelse til bruger-ledet forløb

30 Positioner - Læring er social
Væren Jeg objekt Tilfældige fælles Problem Løsning Jeg/objekt Fælles mål Refleksivitet Jeg/jeg/objekt ’Nødvendige Kooperation’

31 Positioner Det væsentlige overfor fremtrædelsesformer
Fælles analyse modsat klassifikation Fokus på ’forandring’ frem for på observation Betydningen af ’ det konkrete’ overfor ’eksempler’ DAWYDOW

32 Dialektisk forståelse
Aktiviteter, ønsker og forventninger i sociale praksis Udviklingsmæssige funktionelle problemer. Vanskeligheder med ’tegn’ og ’værktøjer’ Organiske, sensoriske, neurologiske VYGOTSKIJ

33 Læring er sociale processer
Ansvar for egen læring (!) Læring forudsætter etablering af fælles mål (”manges planmæssige samarbejde” MARX) Autonomi vs. afhængighed Kooperation som ’kategorisk imperativ’ KANITZ

34 Bidrag Ny mesterlære (sociale grundlag) NIELSEN
Elementer fra situeret læring LAVE - VENGER Zonen for nærmeste udvikling VYGOTSKIJ Fælles plan og evaluering

35 Relationer – Da omsorgen gik på arbejde
Omsorg er en betydende del af læringens relationer BERTELSEN,DUNKER BERTELSEN, KIRKEBÆK Men der er ikke tale om en fortyndet udgave af den altruistiske omsorg (mor-barn) Den udvikles i og gennem professionens forståelse/begreb og er giver mening og leverer betydning i det fælles læringsarbejde

36 Relationer - dialog Læringens relationer er særlige.
De rummer både noget alment og noget særligt Dialogen må baseres på forståelse og særlige følelser Venskab og kærlighed SPINOZA BAKHTIN

37 Relationer - kommunikation
Kommunikationen må identificere det fælles. Det er interaktion mellem personer og udveksling af information for at koordinere , forbinde for at etablere relationer og nå fælles mål. LISINA - BAKHTIN Fokuser på råderet og læring som social praksis VYGOTSKIJ Stilladsering som kompensatorisk strategi LAVE - VENGER

38 Mere Beskyttelse og udvidelse af råderet
Legitim perifer deltagelse LAVE - VENGER Fællesgørelse i læringen VYGOTSKIJ Nedbrydning af isolation JANTZEN - også den selvskabte

39 Bidrag fra professioner - kritik
Fokus (alene) på viden om læring samt kompensation ved vanskeligheder Mindre på udvikling af teoretisk viden og metoder Simpel sammenhænge mellem metoder og diagnoser – Der er jo ikke en lineær forbindelse mellem metode og diagnose !

40 Autoritet og råderet – kritik fortsat
Forbindelsen mellem ud-dannelse og dannelse synes fortrængt eller glemt BILDUNG - EDUCATION Forskydning i relationer i retning af profession  administration/kontrol, dvs.væk fra brugeren KIRKEBÆK Betydning af fælles ’objektgørelse ’ synes overset LEONTJEV og ignorering (delvis) af læringens kooperation KANITZ

41 Bidrag fra ’brugerne’ Aktivisme som ledetråd PEOPLE FIRST - DSA
Rettigheder, lige adgang Udvikling af fælles mål i social kontekst Forandring, udvikling og recovery

42 Brugerne Overset /tilsesat ’vidensfond’ Retten til svaghed
Den svage part har altid ret Uddannelse ledet af brugerne Fra selvfølgelig deltagelse  til ledelse

43 Begreberne Tilbud om ganske mange definitioner eller bestemmelser af rehabiliteringsbegreber HVIDBOG Habilitering vs. Rehabilitering Handicapkonvention – uddannelse og arbejde skulle det nu være nødvendigt ? Ratificeret i 2009 – dog ikke tillægget

44 Ud - dannelse Brydning af isolation Udvidelse af råderet Bruger ledet uddannelse Læring - sociale nødvendighed Relationernes indhold Mere pædagogik (kompensation) Habiliterings - rehabiliteringsproces

45 Tak for opmærksomheden !

46 Information - netværk johnbertelsen.dk visp.dk - saxenhoj.dk