Talehørelæreren - og konsultativt arbejde

Præsentationer af emnet: "Talehørelæreren - og konsultativt arbejde"— Præsentationens transcript:

1 Talehørelæreren - og konsultativt arbejde

2 JN@kliniskpsyk.dk www.kliniskpsyk.dk
Minds Alt er del af noget større Vi er i kraft af hinanden Samspillets betydning Det fælles ansvar At blive set som det, man (ønsker) at blive set som

3 Konsultativt arbejde Historisk: fra metode til relateringsform
fra metode til foretrukken faglighed fra afgrænsninger til forbindelse fra individ til kontekst fra ”nogen” til ”alle” - de afgørende fællesskaber

4 It takes a whole village to educate a child
Et barns udvikling kan kun forstås i den sammenhæng, det lever i/den sociale kontekst, det vokser op i Den mindste analyseenhed må ikke være individet Børns trivsel afhænger af samspillet mellem individ, familie og øvrig kontekst Omgivelsernes kompetencer er afhængige af egne omstændigheder/kontekster/historier

5 JN@kliniskpsyk.dk www.kliniskpsyk.dk
Konsultativt arbejde 2 Fællesskabets kraft Sprogets kraft At få det bedste ud af hinanden: at arbejde kvalificerende og udviklende Etik Ledelse som en måde at få det bedste ud af hinanden på, en måde at forholde sig til hinanden på > teknik, metode og manual

6 JN@kliniskpsyk.dk www.kliniskpsyk.dk
3 At se på forskelle som berigelse og kilde til læring Parallelproces: at involvere sig, at arbejde didaktisk, at tage styring af processer Det dobbelte perspektiv Mødet som refleksionsrum - den 5. provins

7 JN@kliniskpsyk.dk www.kliniskpsyk.dk
4 Validering af den daglige viden Dele, inspirere, finde nye veje i fællesskab Fra jagten på skylden til organisering om udvikling/mål/visioner Koordination af mening og handling - fællesskab, der forpligter Bevarelse – og besvarelse - af kompleksitet Rammer for bevægelse

8 Konsultativt arbejde – i vores tid
Fællesskab og Inklusion i folkeskolen: den store satsning – og den begrænsede succes Om at møde det fremmede Hvilken slags skole/institution – og hvilken slags fællesskab – ønsker vi? Hvordan får vi det bedste frem i hinanden?

9 Nogle tendenser i tiden
Udviklingen fra (KL) 40 % flere specialundervisningselever Udgiften til specialundervisningen er steget med 60% Specialundervisningen dækker 20% af alle folkeskolens ressourcer (– sidste: 29%!) Et stigende antal børn og unge får ikke uddannelse Diagnoser i vækst Øget medicinering Læringsudbyttet for mange elever er lavt (-> 15%) Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d.

10 Kultur: - tendenser i tiden
I dag: fokus på individets udvikling Nedsmeltning af traditionelle fællesskaber (Ekeland, 2007) ”Jeg” kommer i centrum, ikke ”vi” Kortere afstand mellem succes og fiasko Risikoen for oplevelse af personlig fiasko Tvivl og afmagt som ekskluderende faktorer Påfaldende anderledeshed medfører undersøgelse, henvisning m.v Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d.

11 Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk
Samtidig: Al læring, udvikling og bevægelse finder sted i samvær med andre At lykkes, også som individ, er et fælles anliggende At være – eller ikke at være – en del af et fællesskab: - Det er det afgørende spørgsmål! Hvordan undgår vi “tålt ophold”? – i et X-felt mellem fag, kultur, politik og økonomi? Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d.

12 Fællesskab og inklusion – mere end tilpasning
Fysisk tilstedeværelse Interaktion Gensidig berigelse Inklusion og eksklusion som komplementære begreber Fokus på udviklings- og læringsmiljøer mere end inklusion af enkelte individer Forskellighed som en berigelse og en læringsbetingelse – også for os Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d.

13 Jørn Nielsen JN@kliniskpsyk.dk
Tvivl Ønsket om udredning kommer ofte pba. bekymring, tvivl, usikkerhed og afmagt Denne kan sætte sig tvivl om egen kompetence, som frygt for personlig fiasko Tvivl og vidensdrøm (Börjeson og Håkansson, 1998) At tage vare på tvivlen som grundvilkår Jørn Nielsen

14 ”Sådan som man betragter mennesket, behandler man det”: Sprog
Sprog skaber virkelighed Sprog kan forbinde – og sprog kan adskille (at positionere sig) Sprog skaber og koordinerer mening Sprog formidler kultur: de foretrukne forståelsesformer og værdier Fra ”er” til ”kan blive til” Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d

15 Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk
Det store vi… At se sig selv som del af noget større: alle skal tilhøre et udviklende fællesskab Med-tænkning og om-tænkning: dialog og forbundethed som primær menneskelig og faglig virksomhed Identity og We-dentity Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d.

16

17 At være en del af et fællesskab – eller ej…
Hvornår er man ikke længere i stand til at være en del af et fællesskab? Når adfærden er for udsædvanlig Når adfærden er for uacceptabel Hvem afgør dette? Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d.

18 Den dominerende diskurs blandt...
Professionelle Forældre Børnene Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d.

19 Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk

20 Etablering af fællesskaber, der rækker ud over institution og skole
Fire afgørende spørgsmål: - Hvor langt rækker ansvaret? - Hvad er det dominerende syn på børn i vanskeligheder? - Har vi kendskab og beredskab? - Har vi tilstrækkelig faglighed? Fra I-dentity til we-dentity Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d.

21 Hvordan etablere bæredygtige fællesskaber?
Ansvar og kontakt Åbenhed Etik Holdning, handleplaner og beredskab Fokus: dannelse, vision Virkemidler Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d.

22 Fællesskab: samarbejde om udvikling
Fra problembeskrivelse til vision Fra ”rigor” til ”imagination” Fra beskrivelse af ”er” til ”kan blive til” Det fraværende men implicitte At tro på betydningen af egen indsats Anerkendende tilgange: invitation til at bringe det bedste frem i hinanden, i fællesskabet Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d.

23 Hvad kalder en kompleks tilværelse på?
Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d

24 En udviklingsorienteret faglighed
Mennesker har kun problemer, fordi noget er vigtigt - men ikke opfyldt (inkongruens) Dobbelt lytning Problemer i kontekst Bag ethvert problem ligger en frustreret drøm Problemer som udtryk for, at noget/tiden er gået i stå Den afgørende nysgerrighed Det fraværende men implicitte Jørn Nielsen

25 Den afgørende nysgerrighed som drivkraft for udvikling og læring

26 (Nyttige) systemiske principper
Individperspektivet: fra fejlfinding til udvikling Aktørperspektivet: intentioner, værdier, mening Mestringsperspektivet: ressourcer i individ og kontekst Interaktionsperspektivet: social adfærd læres i samspil Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d

27 Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d JN@kliniskpsyk.dk
Bevægelse Mennesket; også børn, deltager aktivt i konstruktionen af sin verden. Udviklingen er baseret på interaktion og samspil med andre Faseteorier afløses af opmærksomhed på, hvordan vi får mulighed for at få afgørende erhvervede livstemaer på plads i den aktuelle kontekst Udvikling handler om at etablere kontekster, der muliggør udvikling Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d

28 Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d JN@kliniskpsyk.dk
Vygotsky ( ) ”We are always in the process of becoming” Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d

29 Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d JN@kliniskpsyk.dk
Komplementære identitetskategorier: Essentialistiske og konstruktionistiske ”Er” Kerne-selv Deficits Undersøgelser Empiri, rigor: at se.. Kategorial/ Diagnostisk tænkning Eksperter Behandling /foranstaltninger ”Kan blive til” Intentioner, værdier De gode hensigter Samskabt forståelse Kreativitet, imagination: at se ud over… Det unikke i fællesskab Alle er medskabere Bevægelse og nye erfaringer Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d

30 Jørn Nielsen JN@kliniskpsyk.dk
Hvad udreder vi? Sprog skaber virkelighed Om at beskrive og forstå (Wittgenstein) - det synlige, ubevægelige - det synlige, bevægelige - det usynlige, bevægelige Den mindste analyseenhed må aldrig være individet Jørn Nielsen

31 Udredning og udvikling baseret på
En kontekstuel, relationel og udviklingsøkologisk forståelse Viden og teori om børns udvikling Viden og teori børns modstandskraft (resiliens), risiko- og beskyttende faktorer, evidensbaserede metoder, moderne neurologi/neuropsykologi Jørn Nielsen

32 Jørn Nielsen JN@kliniskpsyk.dk
Ejerskab Adskilthed og reduktionisme Udredning og beskrivelse skal give mening, respons og livskraft Ændringer sker i kraft af mening og agenthed Et fornemt mål: at hjælpe mennesker til at være aktører, agenter, i eget liv Barnets og alle andres perspektiv Agentheden som fælles anliggende Jørn Nielsen

33 Udredning og fælles ejerskab
Hvordan går det så…? PPV: (Schaarup, Christoffersen og Kehlet, 2009) 46,6 % af lærerne har ikke læst PPV 30,2 % af de adspurgte husker ikke anbefalinger ifm PPV 56,0 % af de adspurgte lærere føler sig ikke inddraget i udarbejdelsen af PPR´s forslag Jørn Nielsen

34 Jørn Nielsen JN@kliniskpsyk.dk
> 50% af lærerne føler sig kun hjulpet i lille grad af den skriftlige PPV ift undervisningstilrettlæggelse, pædagogik i klassen, forældresamarbejde, styrkelse af faglighed, viden om og forståelse af barnet samt det videre arbejde med det vurderede barn 57,4% af de adspurgte har modtaget en mundtlig formidling af PPV fra PPR Jørn Nielsen

35 Jørn Nielsen JN@kliniskpsyk.dk
Lærerne værdsætter og efterspørger individorienterede tiltag til barnet De adspurgte oplever større tilfredshed med mundtlig formidling end med skriftlig formidling af vurderingen 50% føler sig lyttet til 60% føler, at deres faglighed kun i lille grad er styrket Jørn Nielsen

36 Jørn Nielsen JN@kliniskpsyk.dk
Efter PPV er 48,8 % af de vedrørte børns vanskeligheder afhjulpet Efter PPV er 32,3% af de vedrørte børn udskilt til andet skoletilbud Undersøgelsen tyder på, at der stadig er en forventning om, at indsatsen rettes mod barnet alene løsrevet fra sin kontekst Der sker en rimelig stor eksklusion og en uændret pædagogisk praksis uden oplevelse af at være blevet hjulpet Jørn Nielsen

37 Jørn Nielsen JN@kliniskpsyk.dk
Der er ikke forståelse af arbejdet med inklusionspraktikker/udvikling af nye praksisformer Indstillingsskemaer og visitationsprocedurer lægger op til et individorienteret fokus; udgangspunkt i barnets vanskeligheder Dette på trods af massiv viden om omgivelsernes opretholdende betydning Hvordan laves de tilpasse forstyrrelser? Jørn Nielsen

38 Anerkendende feedback er ikke tilstrækkeligt!
Centreret tilgang Ikke-influerende Influerende tilgang tilgang De-centreret tilgang Jørn Nielsen

39 Jørn Nielsen JN@kliniskpsyk.dk
Viden og delagtighed Viden om problemets kompleksitet i kontekst er afgørende Manglende inddragelse medfører at kontekstforankringen forsvinder, fokus forbliver på barnet Aktiv deltagelse/ejerskab er forudsætning for læring, erfaringsdannelse og generering Jørn Nielsen

40 Jørn Nielsen JN@kliniskpsyk.dk
Manglende agenthed kan medføre modmagt, modvilje, modstand – eller mangel på ejerskabsfølelse Hvordan kan indstilling, udredning og visitation blive invitation til samarbejde, samskabelse af mening og nye veje? Instruktiv interaktionisme kan medføre manglende ejerskab Positionering (af alle) Jørn Nielsen

41 Dominerende beskrivelser
Dominerende og kulturbårne fortællinger kan internaliseres Beskrivelser, kategoriale udsagn og diagnoser: kan de være med til at reducere nysgerrigheden? Kan de være med til at afmontere mulighederne for udviking? Kan de være med til at udvikle undertrykkende, fastlåste identiteter? Jørn Nielsen

42 Jørn Nielsen JN@kliniskpsyk.dk
…åbenbart Hörne, E. og Säljö, R. (2003). ”There is something about Julia” ved konferencer om børn med problematisk adfærd tillægges den konkrete kontekst for barnets adfærd mindre betydning barnets adfærd forstås som et resultat af ”noget” i eleven dette ”noget” forstås som individuel, ofte organisk deficit sociale og kontekstuelle forholds betydning forstås ikke som vigtige og rigtige problemer problemer med børnenes adfærd forstås som vanskeligheder med læreprocesser og tilpasning, ikke som noget der kan ses i lyset af skolens organisering og undervisning betydningen af samarbejdet mellem skole og hjem inddrages ikke Jørn Nielsen

43 Beautiful answers come out of beautiful questions
Styrende spørgsmål: Hvad er drømmen? Hvad er visionen? Hvad er mulighederne for bevægelse? Hvordan forundres uden at forarges? Hvordan kan vi engagere aktører i at tænke sig ind i disse spørgsmål? Jørn Nielsen

44 Barnets perspektiv – eks. på spørgsmål
Hvad er barnets intention Hvad er barnets motivation? Hvad vil barnet gerne kendes på? Hvorledes har barnet forsøgt at leve op til givne forventninger? Kan problemer o.l. fortælles os noget om barnets situation? Hvorledes oplever barnet interaktionelle forhold? Hvorledes oplever barnet disse forhold, ønsker, problemer m.m. undrestøttet? Jørn Nielsen

45 Jørn Nielsen JN@kliniskpsyk.dk
Virksomme forhold Rum for læring og kreativt engagement Synlige forestillinger og visioner Håb, muligheder (tro og håb) Udviklende refleksioner Fælles forståelse af styrken ved udviklingsorienteret vs. deficitbaseret undersøgelser Konstruktive ”mindsets” Arbejdende fællesskaber Handling og engagement omkring udviklingsmål Jørn Nielsen

46 Relevante aktører og informanter
Udredningsmøder giver feedback, der er med til at mægtiggøre deltagerne Interview af brugere og behandlere; barn og personale etc. er nyttigt for at få ny viden og fastholde positive forhold/resultater Hvem er du, hvem er jeg, hvad skal vi sammen? Hvilken mening tillægges hvad? Slutindholdet i en udredning må ikke være ukendt for deltagerne Jørn Nielsen

47 Jørn Nielsen JN@kliniskpsyk.dk
Betydningen af tidligere informationer; skrevne og verbale Hvem inkluderes/eksluderes; alliance og koalitionsmuligheder Transparens som præmis Netværksmøde som ramme for tidligere information Foretrukken praksis; best practice? Jørn Nielsen

48 JN@kliniskpsyk.dk www.kliniskpsyk.dk
Praktisk Rammer Afklaring af, hvem der deltager Bringe alle stemmer frem Være forberedt Barnets perspektiv Anvendelse af white board De største spørgsmål først

49 JN@kliniskpsyk.dk www.kliniskpsyk.dk
FAQ Det dobbelte perspektiv Vision, udbytte Processamtaler; samtaler om samtalerne Motivation Konflikter, kritik og frustrationer indeholder ønsket om det bedste Evaluering (summativ/formativ) Effekt

50 Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d JN@kliniskpsyk.dk
Adfærd Al adfærd er kommunikation Al kommunikation har et indholds- (sag) og et relationsaspekt (perceptioner, emotioner) Etik: at tage vare på relationen – hu. magtrelationen (pligt, konsekvens, idealer) Udvikling finder (næsten) ikke sted i negativt definerede relationer Adfærd som Invitation – Kommunikation - Respons Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d

51 Hvorfor stille spørgsmål?
Åbne, lukkede Kontekstafklarende kontekstudvidende Dataindsamlende Reflekterende Lineære Cirkulære Undersøgende Løsningsorienterede Opløsningsorienterede Tidsorienterende Perspektiverende Kreativitetsfremme Strategiske Konfronterende Omsorgsfulde Forbindende Afstandsskabende

52