Download præsentationen
Præsentation er lastning. Vent venligst
1
Planlagt kommunikation
Hvad er kommunikation?
2
Hvad er strategisk kommunikation?
Kommunikation med et specifikt mål Planlagt kommunikation med en specifik målgruppe for øje
3
Ordbogen siger: 1 a). The science and art of using all the forces of a nation to execute approved plans as effectively as possible during peace or war. b). The science and art of military command as applied to the overall planning and conduct of large-scale combat operations. 2. A plan of action resulting from strategy or intended to accomplish a specific goal. 3. The art or skill of using stratagems in endeavors such as politics and business. From: dictionary.com
4
Det siger de professionelle
Kommunikationsplaner Krisestyring TV- og medietræning fra prospect.dk Kommunikation har bevæget sig fra alene at være håndværk til at være en strategisk indsats. Fra at … tænke i medier til at tænke i processer, der kan understøtte forretningen. Og fra at sende information til at strukturere dialoger … fra advice.dk
5
Det siger de professionelle
For eksempel analyser, planer og kriserådgivning fra aspekta.dk [Fx] værdibaseret kommunikation og Issues Management konferenceoplæg på kommunikationsforum.dk Kommunikation både internt og eksternt er et strategisk værktøj på linie med en forretningsplan. Kommunikation må ikke være reaktiv. Det handler om at være proaktiv og aktiv – hele tiden. fra thinkpr.dk
6
Det siger de professionelle
Strategisk kommunikation i dagens informationssamfund handler nemlig ikke om at gå i dialog – men derimod om at gentage sine egne pointer fra information.dk
7
Tænk på slogans Carlsberg -- probably the best beer in the world
Hyunday -- prepare to want one Du kan lige så godt vænne dig til det (Škoda) Vi er bedre end du tror (Post Danmark i hvervefolder)
8
Er al kommunikation strategisk?
9
Er al kommunikation strategisk?
10
Hvad siger ordbgen? 1 a). The science and art of using all the forces of a nation to execute approved plans as effectively as possible during peace or war. b). The science and art of military command as applied to the overall planning and conduct of large-scale combat operations. 2. A plan of action resulting from strategy or intended to accomplish a specific goal. 3. The art or skill of using stratagems in endeavors such as politics and business. Fra: dictionary.com
11
Hvad skal vi vide om strategisk kommunikation?
Hvad er konteksten? Hvad er effekten? Hvilke medier er relevante Hvordan gør vi? begrænsninger
12
Fra den ene til den anden
Overførsel af information Fra afsender til modtager Afsender kontrollerer kommunikationsprocessen Modtagelse er det endelige kommunikationsmål -Kommunikation set ud fra en processkoleopfattelse -Ser kommunikation som en vare der kan flyttes fra det ene sted til det andet -Der er tale om en fabriks/maskinorienteret metafor -Kommunikation som et produkt -Moderne kommunikationsmodeller (også processkolens) stiller sig ikke tilfreds med modtagelse=kommunikationsmål
13
At analysere kommunikation
Først skal vi lige definere kommunikation
14
Klassiske kommunikationsmodeller 1
Shannon og Weaver Source=ham/hende der vælger at sende information afsted Transmitter=den ting der fysisk sender information (fx mund, tastatur) Receiver=den ting der fysisk modtager information (fx øre) Destination=ham/hende der modtager information
15
Klassiske kommunikationsmodeller 3
Lasswell -Lasswells model er en 'rigtig' kommunikationsmodel der tager hensyn til de forskellige faser og fortæller hvillke analystiske hensyn man skal tage. -I relation til formidlingsprojektet giver modellen derfor god anledning til reflektion og overvejelser om målgruppe, afsender, medium og sprogkoder
16
Klassiske kommunikationsmodeller 4
Dahl og Habert (kultur som støj) Afsender Modtager Kodet budskab Tanke hensigt budskab idé Afkodet Afsenders kulturfilter Modtagers kulturfilter -Dahl og Habert viser hvordan kulturforskelle kan virke som støj Fx: I Danmark er det meget almindeligt at holde meget af sine hunde. Mange samler hundelorte op i små poser. Det kan få mennesker med en anden kulturel baggrund til at tro at vi hjolder så meget af vores hunde at vi tager lortene med hjem igen og ikke blot vil smide dem ud
17
Fra afsender til modtager og omvendt
Den nemme måde Feedback
18
Klassiske kommunikationsmodeller 5: Indkodning og afkodning 1
Schramm og Osgood
19
Klassiske kommunikationsmodeller 6: Indkodning og afkodning 2
Viden Produktionsforhold Teknisk infrastruktur Indkodning Betydningsstrukturer 1 Afkodning Betydningsstrukturer 2 Meningsfuld diskurs Hall
20
Hvad er målgruppeafprøvning?
At undersøge om der er et informationspotentiale At finde ud af om og hvilken effekt en informationskampagne har (haft) At give målgruppen mulighed for at kommunikere med afsender En naturlig del af en kommunikationsindsats Kan ske før, under og efter en kommunikationsindsats
21
Efterkontrol Når kampagnen er overstået Kan folk huske kampagnen?
hvad skete der på længere sigt Kan folk huske kampagnen? Hvad husker de? Er der sket en ændring? Viden Adfærd
22
Gjorde målgruppen som vi ville have?
uge 40 Holder folk op med at drikke/sætter de forbruget ned? rygekampagner Holder folk op med at ryge/sætter de forbruget ned? sundhedskampagner reklamekampagner } Virker de?
23
Interview Læs Steinar Kvale: Interview (om kvalitative interview)
24
Kvalitative interview 1
vi spørger få stor reliabilitet (afhængigt af spørgsmålene) samtaleinterview (interviewguide) åbenhed overfor andre vinkler vi spørger indtil: vi ikke får nye svar vi har gennemført 3-5 interview
25
Kvalitative interview 2
åbne spørgsmål så vi kan undersøge: om budskabet blev forstået om det var vores fortjeneste om budskabet blev misforstået om det kunne have været undgået om teksten var værd at læse om teksten var effektiv om målene blev opfyldt
26
Fokusgruppeinterviews
Interview med en gruppe af repræsentanter for målgruppen diskussion i gruppen oplæg til diskussion kontrol med diskussionsemner
27
Gruppeinterview Mere styret end fokusgruppeinterview
interviewer sigter efter at høre alle interesse i enkeltinformanter og ikke i gruppe
28
Enkeltinterview Undgår uheldig gruppedynamik
fx dominerende gruppemedlemmer Går dybere end man kan i grupper der er bedre tid og situationen mere intim
29
Afprøvningssituationen
Hvem spørger? Ung/gammel, tøjstil, osv. Hvilken slags spørgsmål bliver der stillet? Ledende spøgsmål er både godt og skidt Situationen skal være så naturlig som mulig Tag ikke informanterne ud på HHK
30
Interviewteknikker Samtale Associationslege
lad fx informanterne lave en collage Kombinér evt. med spørgeskema for at få fakta som fx alder o.lign. med.
31
Spørgeskema/kvantitative interview
vi spørger mange stor repræsentativitet (afhængig af design af undersøgelse) afkrydsningsinterview telefoninterview
32
Vi sigter efter … } } Generalisérbarhed Objektivitet Validitet
var vores udvalg præcist nok? Objektivitet vi skal have sandheden at vide Validitet har vi fået svar på det (vi troede) vi spurgte om? Reliabilitet har der været tale om en reproducérbar undersøgelse? } Kvantitativ metode } Kvalitativ metode
33
Forsøg Skal isolere enkeltelementer mhp. færdiggørelse af indsatsen
præcise spørgsmål der åbner muligheder for ændringer konkrete spørgsmål
34
Når vi ikke tester Modellæserbeskrivelse Segmentering
Viden om målgruppen Viden om formidling
35
Modellæserbeskrivelse
Idealbillede af læseren/modtageren med baggrund i viden om livsverden kultur uddannelsesniveau segmentering
36
Ram de rigtige med det rigtige medie
Medievalg Ram de rigtige med det rigtige medie
37
Medievalg bestemmes af ...
Målgruppens medievaner Så rammer vi præcist Type af målgruppe Så vi også rammer et accepteret medie Eventuelle delmålgrupper Så vi rammer det rigtige sted i det rigtige medie Afsenders medievaner Afsenders diskursive praksisser Så ved modtager hvor han/hun skal finde information
38
Budskabet Bestemmer Målgruppen
Specielle interessefelter (automatisk interesse) Konkurrence med andre budskaber til samme målgruppe SU skal ændres Universitetslærere er for dårlige Eksamen i næste uge Afsender med specielle hensigter Jordemødre imod stigende antal kejsersnit
39
Udformningen Bestemmer Målgruppen 1
Mediet bestemmer målgruppen Internet bestemte aviser (se Sepstrup) folder i børnehaven SMS til bistandsmodtagere
40
Udformningen Bestemmer Målgruppen 2
Forståeligheden bestemmer målgruppen for enkelt (taler ned, bedrevidende, formynderisk) for svært (taler op, snobbet, arrogant)
41
Udformningen Bestemmer Målgruppen 3
Genren bestemmer målgruppen undervisningsmateriale (studerende, elever) rapporter på RUC (undervisere, censorer (selvom andre hører til målgruppen))
42
Forhåndsviden tro ikke at målgruppen ved alt
tro ikke at modtager ingenting ved uddannelsesniveau uddannelsesretning socialgruppe
43
Forhåndsholdninger 1 bestemmer læsningen af teksten
holdninger til afsender troværdighed autoritet brev fra kommunen brev fra inkasso brev fra kommunaldirektør
44
Forhåndsholdninger 2 holdninger til budskabet æstetiske holdninger
fx politiske holdninger principielle holdninger æstetiske holdninger hvordan bliver budskabet præsenteret smag afhænger bl.a. af socialt tilhørsforhold
45
Målgruppens sprogkoder
uddannelse fagsprog/ikke-fagsprog troværdighed selvom man ikke bruger fagsprog må det gerne lyde som om man ved hvad man taler om
46
Valg af kanal/medie 1 Effektivitet rækkevidde effekt eksponering
adfærdsændringer vidensændringer
47
Valg af kanal/medie 2 Omkostninger Hvad kan lade sig gøre? Varighed
Hvad koster det i relation til effektiviteten Hvad kan lade sig gøre? Er mediet let at gå til? Er mediet effektivt? Varighed Hvordan vedligeholdes kampagnen? Pris for vedligehold tilgængelighed af mediet praktiske aspekter
48
Overvej 1 Interessenter/modtagere
forskellige interessenter/modtagere bruger forskellige medier især de eksterne interessenter
49
Overvej 2 Kommunikationstype Kommunikationsformer
strategisk kommunikation helhedskommunikation nyhedskommunikation Kommunikationsformer hvordan der skal kommunikeres den aktuelle brug af mediet Standard/alternativ
50
Overvej 3 Formidling af meddelelser alle på én gang
forsk. organisationsniveauer ad gangen Dvs. evt. forskellige medier
51
God medieplanlægning 1 Målsætning/budskab skal defineres Målgruppe
Valg af evt. hovedmedie Valg af evt. supplerende medier økonomi resultater opnåede vi det vi ville?
52
God medieplanlægning 2 Medietyper intern husavis
korte nyheder afdelingsintern information afd.- og org.-relevant information personaleblad almen interesse/personlia Møder Kurser
53
God medieplanlægning 3 Vurdér altid mediets rækkevidde
hvad mediet egner sig til støjkilder andre meddelelser tidsfaktorer/hyppighed økonomi
54
Tak for i dag
Lignende præsentationer
© 2024 SlidePlayer.dk Inc.
All rights reserved.