En pragmatisk tilgang Udgangspunkt i arbejde af: Knud Illeris, se f.eks. ”Læring”, RUC 2007 særligt inspirationen fra læringsteoretikeren: David A. Kolb,

Præsentationer af emnet: "En pragmatisk tilgang Udgangspunkt i arbejde af: Knud Illeris, se f.eks. ”Læring”, RUC 2007 særligt inspirationen fra læringsteoretikeren: David A. Kolb,"— Præsentationens transcript:

1 Den konkrete oplevelse som brændpunkt for læring Fra personlig erfaring – Til almengyldig viden

2 En pragmatisk tilgang Udgangspunkt i arbejde af: Knud Illeris, se f.eks. ”Læring”, RUC 2007 særligt inspirationen fra læringsteoretikeren: David A. Kolb, ”Experiential Learning” Prentice-Hall 1984

3 Samtale med sidemand/-kvinde Tænk på en læringssituation du nyligt har stået i
Beskriv hvad du var (er) i gang med at lære Hvordan begav du dig af med at lære det, hvilke trin fulgte du? Hvad var resultatet? Hvad er den bedste erfaring med læring i gruppe du nogensinde har haft? – Hvad var godt ved den? Hvad er den værste erfaring fra læring i gruppe, du har haft, og hvad gjorde den dårlig? Hvad fremmer i dine øjne læring?

4 Learning Style Interview, LSI
Hvordan er din læringsstil?

5 Professioners typiske placering
Eksempler fra de 4 kvadranter

6 Se på barnet Den naturlige videnskabsmand i os (Lewin)
Konkret erfaring Aktiv eksperimenteren Reflekterende observation Abstrakt begrebsliggørelse

7 To principielle måder at forholde sig til verden på: Gribe/Forme
Konkret erfaring Aktiv eksperimenteren For………..me Gri ………..be Reflekterende observation Abstrakt begrebsliggørelse

8 Fra erfaring til viden Subjektiv og objektiv sandhedsværdi
Er erfaring det samme som viden? Nej! Konkrete erfaringer skal validere og teste abstrakte begreber

9 Fra erfaring til viden Subjektiv og objektiv sandhedsværdi
Hvad er værdien da af en erfaring? Giver liv og subjektiv, personlig mening til abstrakte begreber Leksikal viden, ej selvoplevet, virker kunstig, livløs

10 Fra erfaring til viden Subjektiv og objektiv sandhedsværdi
Kan den personlige erfaring stå alene? Nej! - De abstrakte begreber er den nødvendige reference, hvor ideer og personlige erfaringer testes for implikationer og validitet. Subjektiv relativisme – ”jeg synes/oplever det og det og derfor er det rigtigt” Velkendt teenageargumentation, læserbladsjargon og høres såmænd også i visse politiske kredse (populisme)

11 Fra erfaring til viden Subjektiv og objektiv sandhedsværdi
Konkrete erfaringer skal validere og teste abstrakte begreber Umiddelbare, personlige erfaringer er indlæringens brændpunkt. Giver liv og subjektiv personlig mening til abstrakte begreber. De abstrakte begreber er referencen hvor ideer og personlige erfaringer testes for implikationer og validitet.

12 Læring – en kontinuerlig proces
- Som skaber viden gennem en omdannelse og bearbejdning af erfaring - Opstår i feltet mellem forventning og erfaring (mønstergenkendelse) Oplevelsesmæssigt, fænomenologisk men også neocortex fungerer efter og udviser i sin lagdelte opbygning en isomorfi ift –, og fungerer efter mønstergenkendelse Vi tilpasser verden til det, vi forventer – på godt og ondt, hensigtsmæssigt og uhensigtsmæssigt

13 Læring – en kontinuerlig proces
Kræver en ophævelse af modstillede adaptationsmåder til verden: Tænkning – Følelse Perception - Handling En formidling mellem ret modsætningsfyldte begreber – som når man, efter grundig omrøring, til slut får en sammenhængende salatdressing ud af olie og vand…..

14 To principielle måder at forholde sig til verden på: Gribe/Forme
Konkret erfaring Aktiv eksperimenteren For………..me Gri ………..be Reflekterende observation Abstrakt begrebsliggørelse

15 Gribe aksen (opmærksomhed): Opleve-begribe Forme aksen (betydning): Handle-mene
Konkret erfaring Opleve Aktiv eksperimenteren Handle Mene Reflekterende observation Begribe Abstrakt begrebsliggørelse

16 Konvergent læringsstil Opmærksomhed gennem at begribe Tillægning af betydning gennem handlen
Aktiv eksperimenteren Handle Begribe Abstrakt begrebsliggørelse

17 Konvergent læringsstil
Foretrækker tekniske opgaver og problemer, frem for sociale – og interpersonelle Bedst til at finde den praktiske anvendelse af teorier og ideer Følelseskontrollerede Klarer sig generelt godt i konventionelle IQ tests Nævn fagområder eller problemstillinger i – og udenfor medicin, hvor denne læringsstil med fordel væsentligt kan benyttes/ Hvor denne lærings – eller personlighedstype vil være på hjemmebane (

18 Konvergent læringsstil
Deduktiv beslutningsproces Beslutter sig Definerer problemer Løser problemer Logiske

19 Divergent læringsstil Opmærksomhed gennem at opleve Betydning gennem meningstilskrivning
Konkret erfaring Opleve Mene Reflekterende observation

20 Divergent læringsstil
Gode til at komme med nye ideer Observerer frem for at handle Flere løsninger på én opgave Gode til at brainstorme Interesserede i mennesker, følelsesorienterede, rig forestillingsevne og symbolverden

21 Divergent læringsstil
Fantasifulde Forstår mennesker Opdager eller opfatter problemer Brainstormer Åbent sind

22 Assimilativ læringsstil Opmærksomhed gennem at begribe Betydning gennem meningstilskrivning
Mene Reflekterende observation Begribe Abstrakt begrebsliggørelse

23 Assimilativ læringsstil
Mindre fokuserede på mennesker Mere på ideer, filosofi Optaget af abstrakte begreber, teoribygning Gode til at sammenfatte mangfoldige informationer på en logisk måde

24 Assimilativ læringsstil
Planlægger Skaber modeller Definerer problemer Udvikler teorier Tålmodighed

25 Akkomodativ læringsstil Opmærksomhed gennem at opleve Betydning gennem at handle
Konkret erfaring Opleve Aktiv eksperimenteren Handle

26 Akkomodativ læringsstil
Understreger konkrete erfaringer og aktiv eksperimenteren – ”hands on” Lægger vægt på at gøre tingene, udføre planer, komme i gang med nye oplevelser Kan ikke lide teorier, overser at undersøge facts Mere afhængig af andres informationer end af deres egne analytiske evner. Sætter lid til ”mave-fornemmelse” frem for logiske analyser

27 Akkomodativ læringsstil
Gør ting Leder Tager chancer Igangsætter Indordner sig praktisk

28 Integrativ læring Sker når to, eventuelt flere, elementære læringsstile kombineres

29 Øvelse Tilpas med din nuværende viden din læringsstil på læringscirklen Placer dig svarende hertil på gulvet Find sammen med de 5-6 nærmeste i en gruppe med ret homogen læringsstil

30 Diskuter følgende – så alle får lejlighed til at komme til orde!
Synes du din beregnede læringsstil svarer til dig? Hvordan vil du selv karakterisere din læringsstil? Svarer denne læringsmåde til, hvordan du greb (griber) den læringssituation an, som du beskrev for din sidemand i starten? Hvad er din største styrke i en læringssituation? Hvad er din største svaghed? Tag noter undervejs mhp senere fremlæggelse

31 Fremlæggelse Hvor stod gruppen i feltet/cirklen? Hvad var hovedpunkterne i gruppens diskussion? Hvordan føltes det at være i en gruppe, hvor medlemmerne har samme læringsstil? Reflekterede det måden, hvorpå mødet fandt sted? Vil du foretrække at være i gruppe med individer af ens eller blandet læringsstil?

32 Konvergent Ved for mange: Løser de forkerte problemer Forhastede beslutninger Ved for få: Tab af fokus Ingen testning af ideer og teorier Spredte overvejelser

33 Divergent Ved for mange: Paralyseret af alternativer Mangel på beslutninger Ved for få: Mangel på ideer Manglende evne til at se muligheder – og problemer

34 Assimilativ Ved for mange: Bygger luftkasteller Mangel på praktisk relevans Ved for få: Får ikke lært af fejltagelser Savner solidt fundament for arbejdet Mangel på systematik

35 Akkomodativ stil Ved for mange: Trivielle fremskridt i arbejdet Meningsløs aktivitet Ved for få: Arbejdet ikke færdiggjort i tide Upraktiske planer Arbejdet ikke målrettet

36 Dynamiske grupper Grupper på 5 af størst mulig diversitet i forhold til læringsstil, køn, alder. Diskuter nu i gruppen jeres svar fra tidligere: 1: Hvad er den bedste erfaring med læring i gruppe du har haft? Hvad var det der gjorde det godt? 2: Hvad er den værste erfaring? Hvad gjorde den dårlig? 3: Hvad fremmer i dine øjne læring? 4: Hvordan kan vi udnytte denne viden til at gøre vores 12-mandsgruppe til et effektivt forum for læring? 5: Fremlæggelse i plenum