Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Politisk filosofi fra antik til oplysningstid

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Politisk filosofi fra antik til oplysningstid"— Præsentationens transcript:

1 Politisk filosofi fra antik til oplysningstid
Opsamling på selvstændigt arbejde om den politiske filosofi hos Aristoteles, Hobbes og Rousseau

2 Aristoteles ( f. Kr.) Aristoteles tilhører antikken (ca. 500 f. Kr-500 e. Kr.) Politisk filosofi udspringer af etikken: den gyldne middelvej. Midten er det fornuftige og dermed gode. Den gode handling er en handling, der rammer ”den rette midte” – hverken for lidt eller for meget. Overmod – mod – fejhed. At handle efter den gyldne middelvej er at følge dyderne. Dyden = den rette midte I det gode samfund lever borgerne efter dyderne/den rette midte. Et godt samfund er et samfund af dydige, fornuftige borgere. At være dydig og fornuftig er at udleve det, der er særligt for mennesket (dets areté). Menneskets areté er fornuften – det er vores potentiale. Så i det gode samfund udlever vi det, der er særligt for os, nemlig vores fornuft. Når vi lever fornuftigt, lever vi efter dyderne på den rette midte/den gyldne middelvej. Fornuften er menneskets telos - vores mål, potentiale. Mennesket rummer udover fornuften et andet potentiale: evnen til at danne samfund – mennesket er et politisk dyr. Når vi danner fællesskaber og samfund, udlever vi med andre ord en del af vores potentiale og særlige kendetegn som mennesker. Vi er fornuftsvæsener og fællesskabsvæsener. Bystaten (polis) idealet. Centralt for Aristoteles er, at ethvert individ kan udvikle sig. Hvis samfundet er et godt samfund, giver det sine borgere frihed til at udvikle disse potentialer. Nogle er født til at være frie og regerende, andre til at være slaver. Vi er født med forskellige formål – lykke er at kunne udfolde det, der ligger naturligt til en. Aristoteles tager ikke stilling til en regeringsform – men afskyr blot som princip det ekstreme (den tyranniske diktator og pøbelvældet fx)

3 Thomas Hobbes ( ) Thomas Hobbes tilhører renæssancen (ca tallet). I renæssancen handler den politiske filosofi blandt andet om, hvordan man bedst bedriver politik, styrer en stat, magtens love og regler. Hvad er en dygtig politiker, hvordan er forholdet mellem stat og individ? Politik handler altså ikke om moral, men om magtteknik. Etik og politik adskilles – modsat hos Aristoteles Centralt begreb i den politiske tænkning: naturret. Vi er alle præget af selvopholdelsesdrift, og da vi er meget ensartede i evner, vil vi alle være stort set lige gode til at kæmpe for os selv. Uden en suveræn leder vil vi da ende i en alles krig mod alle (=naturtilstanden). Alle mennesker har en naturlig ret til liv og ejendom, og det vil vi kæmpe indbyrdes om, hvis vi ingen suveræn har. Naturtilstanden vil derfor være præget af frygt – frygten for hvad andre mennesker vil gøre mod en i deres kamp for deres egen overlevelse. For at overvinde frygten for de andre, vil vi forsøge at tage herredømmet over dem – dette bidrager til alles kamp mod alle. Med naturretten/naturtilstanden følger ideen om en samfundskontrakt; den handler om forholdet mellem magthaver og borger; borgerne overgiver magt til en magthaver, som til gengæld sørger for det beskyttelse af den enkelte. Når dette kan betale sig for den enkelte, handler det om den såkaldte naturtilstand. Hellere afgive sin naturret til en suveræn og dermed få beskyttelse og ro og orden, end bevare sin naturret og leve i en konstant kamp med sine medmennesker. Hobbes´ menneskeopfattelse bygger på en streng individualisme; menneskets naturlige tilstand (naturtilstanden) er egoisme, begær efter rigdom og goder og magt. Dette fører til en alles krig mod alle, som ingen kan vinde. Tilstanden er præget af lovløshed og frygt. Det er denne tilstand, vi kan forlade, når en suveræn indsættes, en samfundskontrakt indgås: suverænen sørger for den enkeltes beskyttelse, borgeren afgiver til gengæld sin naturlige ret. Suverænen er et nødvendigt onde mod den rene ondskab.

4 Thomas Hobbes - fortsat
Mennesket foretager en afvejning af frygten og begæret efter goder. Denne kalkulering fortæller os, at det kan betale sig at afgive noget af sin personlige frihed/ret til en magthaver (en suveræn), som så beskytter en mod overgreb fra andre. Suverænen træffer suverænt sine beslutninger – en absolut magt. At leve under selv en grusom suveræn er bedre end at leve i naturtilstanden. Thomas Hobbes forestillede sig, at denne suveræn kunne være en enevældig konge. Kun hvis man trues på livet, må man sætte sig op mod suverænen, og da kan man vende tilbage til naturtilstanden.

5 Thomas Hobbes: ”Leviathan”
Kap 13 – menneskehedens naturtilstand Alle mennesker er ret ens med hensyn til styrke og sjælelige egenskaber, at de er ret jævnbyrdige – ingen kan tilrane sig magt og fordele > naturtilstandens alles kamp mod alle. Her er der ingen begreber om rigtigt og forkert, ingen retfærdighed eller uretfærdighed, da der ingen lov er. En lov kræver en fælles magt, og den er fraværende i naturtilstanden. Retfærdighed og uretfærdighed opstår først, når vi lever i samfund sammen. I naturtilstanden er der ingen ejendomsret – man har det, man kan skaffe sig, og kan beholde det indtil en anden fravrister det en. Vejen ud af naturtilstanden går både gennem fornuften og følelserne Følelsen af frygt og lysten til at få en rimelig livsudfoldelse uden vold og med materielle goder får individet til at søge freden/samfundsdannelsen. Fornuften sætter de love, der skal til for at skabe et samfund (de naturretslige love) Kap 14 – Om de naturretslige love og overenskomster Naturretten (jus naturale) = retten til at opretholde sit eget liv (anvende sin magt). Frihed er, når ingen ydre forhindringer forhindrer dette. Fokus er her på retten – individets naturgivne ret. Her er der tale om noget, man har frihed til at gøre. En naturretslig lov (lex naturalis) er defineret af fornuften. Fokus er her på loven – en lov, der skabes af fornuften, altså noget andet end en naturgiven ret. Her er der tale om noget, man har pligt til at gøre.

6 Thomas Hobbes: ”Leviathan”
Naturtilstanden Alle har ret til alt – naturretten. Derfor kan intet menneske være i sikkerhed. Kort liv Naturretten = at forsvare sig selv ved alle midler Naturretslige love At tilstræbe fred og efterkomme den Under suverænen er fred netop målet Man opgiver sin naturret for til gengæld at få andre fordele. Den gensidige opgivelse af ret er en overenskomst – vi enes om dette, alle efterlever de naturretslige love – dette er grundlaget for, at ideen om en overenskomst virker Med de naturretslige love følger retfærdighedsbegrebet – modsat i naturtilstanden, hvor alle har ret til alt. Uretfærdighed er at bryde overenskomsten

7 Thomas Hobbes: ”Leviathan”
Kap. 17 – ”Statssamfundets årsager, opståen og definition” I naturtilstanden er vi drevet af lidenskaber – trangen til selvopholdelse – men denne alles kamp mod alle fører til ulykke Under de naturretslige love holdes lidenskaberne i ave af en magthaver (suverænen) > lykkeligere tilværelse. Med lovene følger begreberne retfærdighed, sømmelighed og barmhjertighed > gør mod andre, hvad du ønsker, de skal gøre mod dig. Uden lovene ville vi være drevet af vore dybeste lidenskaber (partiskhed, hævn, stolthed). Kun magthaveren kan indgyde os frygt, så vi ikke udlever disse lidenskaber. ”Overenskomster uden sværd er kun ord, som overhovedet ikke er i stand til at sikre noget menneske.” Kan magthaveren ikke sikre borgeren, er borgeren i sin ret til at beskytte sig selv.

8 Jean-Jacques Rousseau (1712-1778)
Jean-Jacques Rousseau tilhører oplysningstiden ( ca) Rousseau er i mange af sine tanker meget pessimistisk; han ser en slags syndefaldslogik over alt, fx i samfundet. Han er den første egentlige civilisationskritiker; han ser med skepsis på det samfund, den civilisation, vi har opbygget. Den virker hæmmende og ødelæggende på det naturlige og frie individ. For Rousseau startede problemerne ved ideen om den private ejendomsret: Den skaber konflikter. Ejendomsret > egoisme og ulykke. Ejendomsretten opstår, når vi går fra en naturtilstand til kultur/samfundsorden – når vi begynder at skabe samfund. For at vi ikke ender i konflikt om ejendom, må et samfund bygges op omkring den fælles vilje/almenviljen (alles fælles interesser). Rousseau ser for sig, at borgerne vælger en folkeforsamling/ledende organ; ved at borgerne vælger denne forsamling, udtrykker folket sin vilje/almenviljen. Derfor forbliver borgerne frie; deres vilje er udtrykt i lederne, og loven udtrykker folkets vilje. Træder man ved siden af den fælles vilje, kan man tvinges på plads af den kollektive magt – men det er kun godt for den enkelte – man bliver bragt tilbage til sin frihed. For Rousseau er den individuelle frihed central, men set i et samfundsperspektiv er der gode grunde til at overgive frihed til en valgt regering. Når man således har overgivet sin frihed, er det almenviljen, der regerer. Magthaverne/regeringen har altså fået magten overdraget og skal nu forvalte borgernes ønsker. Almenviljen er fællesskabets vilje. Følger man denne almenvilje, kommer man til at leve i et frit samfund, hvor man kan nyde de fordele, et samfund giver. Rousseaus politiske filosofi kaldes derfor kollektivistisk

9 Rousseau fortsat Rousseau tvivlede dog på det politiske system; kunne man finde en regeringsform, som kunne lovgive i borgernes interesse? Kunne det ikke lade sig gøre, var en despot/suveræn i lighed med Hobbes´ måske det bedste; en suveræn kunne om ikke andet sikre naturlig lighed mellem borgerne

10 Sammenligning Hobbes Hans politiske filosofi er totalitær; der er en suveræn magthaver, som suverænt træffer beslutninger for borgerne Rousseau Hans politiske filosofi er kollektivistisk; det er den samlede befolkning, der sætter rammerne for det gode samfund – de udgør almenviljen. Denne udtrykkes gennem valgte regeringer – jvf den franske revolution 1789 Aristoteles Mennesket er et politisk dyr – det søger fællesskabet. Dette potentiale udlever vi i samfundsdannelsen, hvorved vi også realiserer vores iboende fornuft Mennesket er basalt set et egoistisk væsen, som kæmper for sin egen overlevelse. Hensynsløst og begærligt. Kun fordi det kan betale sig, indgår mennesket kontrakten med suverænen

11 Moderne opfattelser – John Rawls
John Rawls og retfærdighed som fairness Kernebegreber: personlig frihed og tolerance kombineret med et udpræget hensyn til de dårligst stillede i samfundet. Hans teori kan opfattes som et forsvar for den moderne velfærdsstat.Rawls teori er således bygget på tanken om egalitet (=lighed) > kontrast til liberalismen, som forsvarer ulighed. Rawls er derudover modstander af utilitarismen (nytteetik) Utilitarismen: samfundet bør indrettes således, at den samlede sum af velfærd bliver så stor som muligt. Rawls´ kritik: en sådan tankegang kan betyde, at man ofrer en samfundsgruppe til fordel for andre samfundsgruppers velfærd. Fordelene for en gruppe kan ikke retfærdiggøre ulemper for en anden gruppe eller et enkelt individ. Ikke desto mindre argumenterer Rawls for, at goder i et samfund omfordeles, så de bedst stillede bidrager til de dårligere stillede. Hvordan kan en sådan omfordeling forsvares, når Rawls er imod, at man påfører nogen et tab for`, at andre kan vinde noget? Deraf kommer Rawls´ teori om retfærdighed, hvor han beskriver en retfærdig omfordeling af goder. Et retfærdigt samfund bygger på tre retfærdighedsprincipper (prioriteret i denne rækkefølge): Frihedsprincippet (en fundamental ret for ethvert individ; ytringsfrihed, tankefrihed, forsamlingsfrihed, retten til personlig ejendom, frihed fra tilfældig arrestation etc) Åbenhedsprincippet (alle med samme evner har lige mulighed for at nå samme position i samfundet) Differensprincippet (ulighed kan kun forsvares, hvis det er til de dårligst stilledes fordel)

12 John Rawls fortsat Differensprincippet det mest omdiskuterede i Rawls tænkning. Pricippet er et opgør med blandt andet liberalismen, hvor få har meget. Her vil Rawls argumentere for en omfordeling; staten henter igennem skatten midler fra de bedst stillede for at omfordele til dem, der er dårligere stillet. Skulle alle være lige, skulle alle goder derefter deles ligeligt ud. Men siger Rawls; her er en ulige fordeling iorden, hvis den tilgodeser de dårligst stillede. Det kan fx være en god ide, at de bedst stillede får lov at beholde nogle af deres penge, da det skaber motivation for at arbejde og skabe endnu mere værdi i samfundet. På denne måde bliver den samlede samfundskage større, og det er til de dårligst stilledes fordel. Det kan retfærdiggøres, at nogle mennesker tjener mere, hvis åbenhedsprincippet fastholdes – der er lige adgang til positionerne i samfundet. Hvordan skal samfundet så indrettes? Vi deltager som borgere i et socialt lotteri; vi fødes tilfældigt ind i et socialt miljø, som kan være både gunstigt og ugunstigt. Vi vælger ikke selv denne situation, og derfor har ingen af os fortjent vores plads – hverken pladsen i toppen eller bunden. Vi fødes også med naturlige evner og anlæg – de er heller ikke retfærdige – nogle fødes med anlæg for det boglige, andre for det håndværksmæssige, nogle har anlæg for at arbejde hårdt, andre ikke. Fordi det er vilkårligt, hvilke muligheder man fødes med, må staten udligne den ulighed og forskel disse vilkår skaber. På grund af dette lotteri burde alle goder altså fordeles lige mellem borgere – men så har vi differensprincippet – en ulige fordeling er retfærdig, hvis den tjener de dårligst stillede.

13 John Rawls fortsat Rawls prøver at vise, at frie, lige og rationelle individer ville vælge et samfund som hans, hvis de blev sat i den oprindelige position bag uvidenhedens slør. Menneskene bag uvidenhedens slør vil anvende en maximin-strategi, når de skal udtænke det retfærdige samfund: enhver vil maksimere de minimale goder, han eller hun kan tænkes at få. ”Hvordan ville jeg gerne se samfundet, hvis jeg blev født med et minimalt antal goder, evner etc?” Bruger man denne maximin-strategi må man nødvendigvis gå ind for differensprincippet. Det giver et retfærdigt samfund; uanset hvilken situation man fødes ind i, vil man kunne opfatte samfundet som retfærdigt.


Download ppt "Politisk filosofi fra antik til oplysningstid"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google