Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Søgning er læsning Adjunkt, ph.d. Jeppe Bundsgaard

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Søgning er læsning Adjunkt, ph.d. Jeppe Bundsgaard"— Præsentationens transcript:

1 Søgning er læsning Adjunkt, ph.d. Jeppe Bundsgaard
Danmarks Pædagogiske Universitet jeppe.bundsgaard.net,

2 Hvem er jeg… mon? Computernørd fra barnsben Læste datateknologi
Danskstuderende og teknologikritisk Ph.d. om danskfagets it-didaktik Adjunkt i kommunikative kompetencer Arbejder med danskfagets indhold i lyset af netværkssamfundet Og potentialerne for forandrede undervisningsformer Konsulent på udvikling af Netpiloten Konsulent på Ekstra Bladet Redaktionen

3 Tre måder at ’internette’ på
Surfe Surfesøge Fuldtekstsøge

4 Hvordan læser man en hjemmeside?
Se på disse tre sider – og bemærk… hvad I bemærker.

5

6 Hvad så I?

7

8 Hvad så I?

9

10 Hvad så I?

11 Hvordan orienterer vi os?
Hvad husker vi? Hvor kigger vi først? Hvad er forskellen på skærmtekster og bogtekster?

12

13 Orienteringslæsestrategier
Centrallæsning Hvor opmærksomheden orienteres mod midten af skærmen Periferilæsing Hvor opmærksomheden orienteres mod skærmens periferi Lineær læsning Hvor skærmen læses fra det øverste venstre hjørne mod nederste højre

14 Indholdslæsestrategier
Fokuslæsning Hvor læseren læser strategisk efter det hun søger Overblikslæsning Hvor læseren danner sig et overblik over teksten foran sig Nærlæsning Hvor læseren læser teksten Skimning Hvor læseren læser teksten for at fornemme hvad den handler om Surfing Hvor læseren flyder med teksten og lader producenten bestemme ruten eller følger den vej hun fanges af i øjeblikket.

15 Hvad er forskellen på skærmtekster og bogtekster?
Bogens tekster er orienterede oppefra og ned Fra øverst til venstre til nederst til højre. Man kan skimme og nærlæse. Man kan læse lange tekster Fysisk mærke afstanden mellem to steder i teksten. Skærmens tekster er centralt orienterede Man kan ’gøre noget’ med dem Man skal ofte kun bruge dem til at komme videre fra Man skal ofte vælge tekster fra. Osv.

16 Læse-aspekter, foreløbig
At kunne skimme for at læse korte tekster, ikoner, og andre grafiske elementer. At kunne danne sig hurtigt overblik over multimodale tekster Punktlæse, fravælge, læse skrift, billeder, farver, placering af elementer (struktur), ikoner etc. At kunne forestille sig et ”rum bag et link”, dvs. at kunne forestille sig hvilken tekst der vil vise sig

17 Søgning på nettet Fuldtekstsøgning er det man gør med Google.
I de første klasser anbefaler jeg at man nøjes med surfesøgning.

18 En tur til Fyrtøjet Tredje klasse skal på tur til Børnekulturhuset Fyrtøjet i Odense. Eleverne er selv med til at planlægge turen. Sofie, Janne og Søren har hørt at man kan blive ansigtsmalet på Fyrtøjet. Deres lærer viser dem Fyrtøjets hjemmeside og beder dem finde ud af hvor og hvornår det kan ske. De klikker sig ind på Fyrtøjet (www.fyrtoejet.com).

19 Sofie: Øj, det er efterår. Se bladene falder. Se bøgerne.
Janne: Eventyrskolen. (Kører musen op og ned over bøgerne til venstre, de vokser en for en når musen er ovenover dem) Hop, hop, hop… Sofie: Prøv Tommelise (Janne klikker derind. Her er en bog med teksten til og højtlæsning af H.C. Andersens Tommelise). Søren: Nej, det er ikke der (Janne klikker tilbage). Janne: Hvad skal vi så? Sofie: Skal vi prøve nyheder? Janne: Ja, det kan vi godt. Søren: Det skulle jo stå der på sedlen. Janne klikker ind på nyheder. De går i gang med at læse. Efter en tid skroller de siden nedad og bliver utålmodige – der er for meget at læse, og det er for svært. Sofie kalder på læreren.

20 Surfesøgning fordrer at man…
Forbereder sin surfing, dvs. at man skal gøre sig klart hvad man vil eller skal finde, og hvordan man forestiller sig at en given side som man har et link til, kan bidrage til denne opgave.

21 Læreren kommer gruppen til hjælp: Er der andre ord for ansigtsmaling
Læreren kommer gruppen til hjælp: Er der andre ord for ansigtsmaling? Efter lidt diskussion når eleverne frem til sminke. Hvornår bruger man ansigtsmaling eller sminke? Eleverne foreslår: Når man leger, når der er fest, når man spiller teater... Læreren spørger: Hvad kunne man så kigge efter på hjemmesiden? Eleverne kigger igen på siden…

22 Surfesøgning fordrer at man…
Kan tænke fra det konkrete til det abstrakte og fra det abstrakte til det konkrete, dvs. kan opstille en hypotese om hvilke abstrakte kategorier et konkret spørgsmål kunne falde ind under, gøre sig forestillinger om hvad at givet menupunkt (en given kategori, et givent link) dækker over og kunne vurdere om det søgte kunne falde ind herunder.

23 Sofie: Aktiviteter! Klik på den (peger på et menupunkt i topmenuen).
Søren: Dér, under Drama (peger på nyt menupunkt i topmenuen). Sofie: Klik på den (Janne klikker, en tekst kommer frem med et billede af en pige der er sminket til skuespil). Søren: SÅ! Nu har vi fundet det! Lærer: Ved I nu, hvad vi skal gøre for at blive ansigtsmalet når vi kommer ind på Fyrtøjet? Sofie: Der, på siden! Nåe… nej. Vi må hellere læse det. Sofie læser teksten højt fra en ende af. Janne overtager, så Søren. De er tydeligvis ved at gå i stå, da Søren ser en -adresse og et telefonnummer og herefter en henvisning til at man skal læse videre på to andre sider. De klikker ind på drama-forløb og kan her læse om priser og forløb for forskellige klasse-trin og om, hvordan man bestiller. Endelig er de ved vejs ende!

24 Surfesøgning fordrer at man…
Kan gennemgå en række links (menupunkter, kategorier i søgeregister osv.) ved at prøve sig frem, og/eller ved at vurdere om den forestilling man gør sig, kan omfatte det fænomen man er på udkig efter. Herunder vurdere generelle beskrivelser af et site – kan det søgte falde ind herunder, vurdere den nære kontekst til et link.

25 Kategorier Projekt! Kategorier
Når man har et projekt, har man også kriterier for sin læsning. Et projekt kan fx være ”Grønlandske sælers liv og jagten på dem”. Kategorier Hvis ikke man får leveret en linksamling med links inden for kategorien, skal man surfe sig vej gennem en række kategorier til den eller de kategorier man kan bruge oplysninger fra. Man går fra det abstrakte til det konkrete. At læse en række abstrakte kategorinavne og spørge: Kan mit konkrete projekt, mit emne, findes inden for denne kategori?

26 Jubii, Yahoo, Infoguide Generelle netregistre kræver en række læsekompetencer: at kunne skimme mange kategorier, læse korte beskrivelser, vurdere kategorien i forhold til eget projekt afprøve om man er på rette vej og vende tilbage hvis ikke man er.

27 Jubii er uegnet for børn…
Det er ikke på Jubii man skal starte med at kaste børnene ud! - og heller ikke infoguide På trods af: (”Målgruppen er lærere og elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne”)

28 Fuldtekst-søgning Jeg har to kaniner som jeg tager op i nakkeskindet.
Men i Lille-Nørd sagde de: Tag aldrig en kanin op i nakkeskindet. Jeg går på Google og undersøger sagen!

29 At læse en potentiel tekst
Fuldtekstsøgning returnerer sider hvorpå alle søgeordene findes Læsestrategi: Tænk på de ord der findes på den søgte side og ikke på særlig mange andre sider. At forestille sig eller ”læse” en potentiel tekst

30 At læse et hit: fragmentlæsning
Kernen i søgning er at læse titlen og fragmenterne i hitsene. Fragmentlæsning er succesfuld når læseren kan udvikle en passende forestilling om indholdet af en side på baggrund af sidens titel og nogle få mere eller mindre tilfældige fragmenter.

31 Søgeordsudvikling, del I
Søg efter nøgleord og andre ord der med stor sandsynlighed står på siden, undlad emneord, undlad – i første omgang – ord der kun måske står på siden, og varier ordenes staveformer og forsøg med synonymer.

32 Tekstuel og kontekstuel viden I
Intertekstuel genreviden; for eksempel kan læseren spørge: Ser dette ud til at være: En forside som omtaler søgeordene, men ikke behandler dem yderligere? En side den beskæftiger sig med at andet aspekt af emnet end søgt efter? En nyhedsgruppe eller en nyhedsartikel som måske er forældet, eller kun inkluderer spørgsmålet og ikke svaret? En kommerciel side, fx en boghandler som sælger bøger med søgeordene i titlen? En side som refererer til en anden side som inkluderer søgeordene En personlig hjemmeside som fx er under udarbejdelse Osv. osv

33 Tekstuel og kontekstuel viden II
Tekstuel viden om sværhedsgrad og stil; fx kan læseren spørge: Ser dette ud til at være: For informelt sprog til at emnet behandles seriøst, eller for formelt til at det er til at forstå, For kort til at komme tilstrækkeligt I dybden med emnet, eller for fortællende til at være præcist For personligt til at være relevant osv.

34 Overblikslæse fragmenter
Ikke det samme som at overblikslæse sammenhængende tekster Er et første indtryk af søgeresultatet Som kan bruges til at beslutte om man vil gå nærmere ind på hitsene, eller Til at forfine søgeordene. Meget vigtigt at være i stand til at beslutte hvad man ikke skal læse

35 Overblikslæsning Et link følges … overblikslæs denne tekst
Læsning af kontekstuelle og tekstuelle tegn I teksten, bl.a. gennem læsning af tekstens layout, struktur og produktionsdetaljer. Tekst på skærm er ikke blot skreven, men også altid et billede: En multimodal tekst.

36 Fokuslæsning Teksten er fundet. Opgaven løst!?
Basis for kritisk læsning Hvad er egentlig den redaktionelle proces af denne tekst? Før-internet-skoler: Ingen tekster uden sanktion fra indtil flere gate-keepers Efter-internet-skoler: Ingen tekster sanktioneres (næsten).

37 Kritisk læsning Nødvendigt. Meget svært!
Involverer de førnævnte læsestrategier … men på en anden måde og med en anden stemning Kritisk læsning er… at læse en tekst for at få fornemmelse af teksterne og konteksterne bag teksten.

38 Tekstuel og kontekstuel viden III
Kontekstuel viden om producenten og produktionsomstændighederne; fx kan læseren spørge: Hvad ser ud til at være producentens forudsætninger Hvilken art hjemmeside er dette (universitet, nyhedsgruppe, personlig hjemmeside, forening etc.) Hvad kan være producentens interesser og mål med at udarbejde hjemmesiden. Osv.

39 Læseaspekter, fuldtekstsøgning
Læse en potentiel tekst Hvad står der i den tekst jeg skal finde? Fragmentoverblikslæsning Ser disse tekster ud til at handle om det jeg søger? Fragmentlæsning Hvad står der i den tekst jeg ser uddrag fra? Overblikslæsning Var det den tekst jeg troede? Fokuslæsning Står der noget jeg kan bruge? Kritisk læsning Ved de hvad de taler om? Hvad forsøger de at få mig til? Hvad er deres interesse i sagen? Er det til at forstå for mig?

40 Eksempel Webinterview om Ringenes Herre Tre 9. klasseelever
Hvad betyder ordet Amon på Sindarin-sproget? God søgestreng: ”Ringenes herre” sindarin amon På Google

41 (De klikker ind på søgeopgaven
(De klikker ind på søgeopgaven. De læser i tavshed, dog høres en af pigerne sige lavt: "Sindarin") Michael: Fordi... (skriver)... man søger på. Eva: Jeg tror bare du skal skrive... (peger på skærmen) Michael: Ringenes Herre eller? Susanne og Ja (Michael skriver Eva søgeordet. Klikker og Google åbner).

42 Analyse I Tematisk søgning eller forestilling om tekst?
Skulle have brugt mere tid på at “læse” den potentielle tekst.

43 Susanne: Hvordan er det man kan se... (peger langt fra skærmen).
Michael: Jaer [uforståeligt] ... fakta. Eva: Undervisningsmaterialet, hvis du lige prøver det (peger på et af de øverste links (Ringenes Herre – undervisningsmateriale)). Michael: Joe, det kan vi godt prøve. Eva: Okay, det var ikke lige... (efter at have kigget meget kort på siden – 2 sek.). Michael: Nej. Eva: Det kan selvfølgelig godt være det står der (mens Michael klikker tilbage til søgeresultatet). Susanne: Så skulle man hen og komme ind på et eller andet sted hvor man kan søge [underforstået: På sitet]. Eva: Mnn.

44 Analyse II Ringe forestilling om teksterne bag hitsene
Forestilling: Producenten har samme interesser og mål som jeg… Ingen overblikslæsning af fragmenter. Eva har overblikslæsningsevner

45 Michael:. Amon (siger ordet for sig selv – det er det de skal finde
Michael: Amon (siger ordet for sig selv – det er det de skal finde. De vender tilbage til linksiden). Amon (kigger efter ordet blandt linkene). Eva: Nej, deee [mumler uforståeligt]. (Michael fører musen nedad, Eva trykker på pilned-tasten, så siden ruller nedad til de sidste resultater). Michael: Fakta... (Susanne peger på et link på siden). Michael: Eventyret om ringen. Eva: Bare prøv. Det kan være vi... (Efter ca. 30 sekunder på linksiden klikker Michael ind på et nyt link (Scope > Fakta). Fører musen lidt rundt på siden til forskellige links). Eva: Okay [uforståeligt – måske imponeret over sidens mange tekster og billeder]. Susanne: (Peger på søgefeltet øverst i venstremenuen – herunder står avanceret søgning) Prøv at trykke neden under søgning. Eva: Det er øh... (Susanne vender hovedet mod Eva, men Eva stopper sætningen). Michael: (Kigger hvor Susanne peger, men kigger hurtigt videre på siden, ruller siden ned med musehjulet, mens han tilsyneladende afviser Susannes forslag) [uforståeligt].

46 Eva: Prøv i stedet med [uforståeligt].
Michael: (Michael klikker på tilbageknappen. Kigger på siden før den skifter, og ser et "fakta"-link midt på siden under infoboksen om filmen. Peger med musen). Hov. Der var "fakta" der ... Hvad tror du det var? Eva: Bare frem (peger på fremknappen. Michael klikker og klikker så på "fakta"). Michael: Hvad tror I vi skal her? (Det viser sig at fakta ikke er aktivt – de er allerede på siden med faktaoplysningerne). Eva: Der står ikke rigtig noget.

47 Analyse III Amon? Fragmentlæsning og fragmentoverblikslæsning
Eva overblikslæser … og forkaster Fakta? Michaels forestilling om kommunikationssituation: Type 1

48 Typer af forestillede kommunikationssituationer
Type I Søgeren forestiller sig en diffus producent (ofte omtalt som ”de” – også selv om der kun er en person som producent). Emnet for producent og teksten formodes at være det emne søgeren søger tekster om. Teksten tillægges autoritativ status – når det står der må det passe. Type II Søgeren forestiller sig hvem der er producent og gør sig derudfra overvejelser over hvor i hyperteksten oplysningerne skal findes. Dvs. søgeren har en forestilling om dele af producentens forudsætninger og intentioner, men sikkert mindre om interesser. Type III Som II. Men med kritisk stillingtagen til producentens forudsætninger og interesser. Forholder sig til om teksten er troværdig ud fra en undersøgelse af indholdet på siden. Type IV Som III. Går tillige bag om siden og forsøger at finde sidens producent og derudfra gøre sig overvejelser over hans, hendes eller deres forudsætninger, interesser og mål. Typer af forestillede kommunikationssituationer

49 Michael:. (Klikker tilbage. Ser tænksom ud) Måske der stod det der, at
Michael: (Klikker tilbage. Ser tænksom ud) Måske der stod det der, at det var fra Simanrin eller sådan noget. Eva: Det tror... Michael: Se (Klikker på opgavesiden i bundbjælken). Michael: Det er (Eva istemmer) sindarin-ord. Sindarin – skal vi prøve at skrive det? Susanne: Det kan vi da godt. Michael: (Sætter musen i opgavesidens Googlesøgefelt) Skal vi så skrive det hernede? ... Eller: Ringenes Herre? (slår spørgende ud med armene). Eva: Ja (Michael skriver Ringenes Herre). Michael: Og så i parentes. Eller hvad? Eva: Nej bare skriv det... Michael: Sindarin. Eva: Ja. Michael: (De kigger kort på linksiden, Eva og Michael siger noget uforståeligt og peger begge på det samme link midt på siden) Skal vi prøve under det? Eva: Ja (Michael klikker og de kommer til Chaias hjemmeside). Michael: Udtale i elversprog. Eva: Ja, den der (Michael klikker ind på siden. De kigger på siden ca sekunder). Nej, jeg tror ikke det er den der. Der var en anden en der var god.

50 Michael:. Eje [uforståeligt] (Klikker. på tilbageknappen. Eva
Michael: Eje [uforståeligt] (Klikker på tilbageknappen. Eva peger på bundbjælken). Susanne: Der var en anden en hvor der stod Sindarin. Eva: Var der? (Peger på linket Elementer i navne på Quenya og Sindarin). Michael: (Klikker). Det er så A jo. Eva: A. (De læser lidt) (Michael istemmer) Amon. Høj bakke. Et sindarin-ord som findes... Michael: ... som første del af mange navne. Flertal... Men det er: Høj bakke. Eva: Ja.

51 Analyse IV Genlæser potentiel tekst Finder på nye søgeord
En kort fragmentoverblikslæsning Overblikslæser og afviser sider Forlader fuldtekstsøgning og Begynder på surferens søgning Finder betydningen af Amon

52 Overordnet analyse Eleverne Ser ud til at have en god læsekompetence
Er ikke klar over forskellene mellem forskellige måder at læse siderne på Dette giver sig udslag i deres søgning, og Gør det tilfældigt at de finder det rette svar til sidst.

53 Elevernes udfordringer
At forestille sig en potentiel tekst At læse fragmenter og At overblikslæse fragmenter Bemærker ikke hvilke sider de kommer til, og Bemærker ikke producenternes forudsætninger, interesser og mål.

54 Den typiske fuldtekstsøger
Tror han har fuldstændig styr på det pjat! Forbereder ikke sin søgning, Søger med ét eller to søgeord, Vælger et af de første søgeresultater uden at undersøge det nærmere, Læser mere eller mindre mekanisk fra en ende af, Forholder sig ikke til producentens forudsætninger, interesser og mål, Lader sig let aflede, Begynder ofte at surfesøge efter oplysningerne, Er ikke opmærksom på modstridende oplysninger og … Opgiver efter forholdsvis kort tid.

55 Læseaspekter, fuldtekstsøgning – reminder
Læse en potentiel tekst Hvad står der i den tekst jeg skal finde? Fragmentoverblikslæsning Ser disse tekster ud til at handle om det jeg søger? Fragmentlæsning Hvad står der i den tekst jeg ser uddrag fra? Overblikslæsning Var det den tekst jeg troede? Fokuslæsning Står der noget jeg kan bruge? Kritisk læsning Ved de hvad de taler om? Hvad forsøger de at få mig til? Hvad er deres interesse i sagen? Er det til at forstå for mig?

56 Lidt læsestof Jeppe Bundsgaard & Lisbet Kühn (2007): Danskfagets it-didaktik. København: Gyldendal. Jeppe Bundsgaard (2005): Bidrag til danskfagets it-didaktik. Ph.d.-afhandling, Odense: Forlaget ark. Hjemmeside


Download ppt "Søgning er læsning Adjunkt, ph.d. Jeppe Bundsgaard"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google