Hvorfor fleksuddannelse?

Præsentationer af emnet: "Hvorfor fleksuddannelse?"— Præsentationens transcript:

1 Hvorfor fleksuddannelse?
Dr. des, Assistent Professor, Christian Christrup Kjeldsen Hvorfor fleksuddannelse?

2 Agenda A: Kort præsentation af undertegnede – hvad kan og kan jeg ikke sige noget om B: Professionalisering eller blot uddifferentiering. ”Fuzzy” målgruppetilknytning C: Personlig, social og faglig udvikling i skiftende læringsarenaer, indsigter fra EGU og STU

3 A: Baggrund og forskning
Hvad har jeg ”forstand” på?

4 Baggrund og forskning Oprindelig professionsuddannet som folkeskolelærer 2009 Kandidat i pædagogisk sociologi Doktorand ved international eliteforskerskole ”Education and Capabilities” ved Bielefeld og Dortmund Universiteterne 2013 indleveret og forsvaret doktorafhandlingen: ”Capabilities and Special Needs: An Educational Foundation” for at erhverve titlen Dr.Phil Forskningsfelter DPU, Evaluator af HUG og DHI, EU Projekt: ”WorkAble”, EU project ”SocIEty”, EU projekt ”VERSO”, Nordplus projekt ”I-VET: Inclusive education in VET”

5 Kontakt info Telefon

6 B: Professionalisering eller blot yderligere uddifferentiering?

7 Og oversat til dansk … Det bemærkes at …
“Aldrig før har spørgsmålet om »mål« for uddannelse blevet så fuldstændig identificeret med diskussion om de bidrag uddannelse gør til national vækst. Selv optagetheden, tilsyneladende mest fremmed for denne logik, som den pralende betænkelighed for at ”demokratisere uddannelsesmæssige og kulturelle muligheder " trækker i stigende grad på det økonomisk rationelle sprog, i form af, for eksempel, fordømmelsen af ”spild" af talent. Men er økonomisk "rationalisering" og "demokratisering" så automatisk knyttet som velmenende teknokrater gerne vil tro? " (Bourdieu & Passeron, 1990, pp ) “Never before has the question of the 'aims' of education been so completely identified with discussion of the contribution education makes to national growth. Even the preoccupations apparently most foreign to this logic, such as the ostentatious concern to 'democratize educational and cultural opportunity' increasingly draw on the language of economic rationality, taking the form, for example, of denunciation of the 'wastage' of talent. But are economic 'rationalization' and 'democratization' so automatically linked as well-intentioned technocrats like to think?” (Bourdieu & Passeron, 1990, pp )

8 I givet fald, et behov for ny topografi af det danske uddannelseslandskab
Yderligere uddifferentiering: ”Fleksuddannelsen skal være en ungdomsuddannelse med sin egen profil. Den vil adskille sig fra de andre uddannelsestilbud – fx fra erhvervsgrunduddannelsen (egu) – ved at være et målrettet tilbud til de unge, der har brug for at udvikle sig i et stærkt klasse og holdfællesskab og fx fra produktionsskolerne ved at være en beskæftigelsesrettet ungdomsuddannelse.” (Regeringen, ”Faglært til fremtiden”, 2013)

9 Endvidere … Det professionelle skøn:
”Sammen med de øvrige tilbud, som er i uddannelsessystemet, skal de nye tilbud sikre, at alle unge får en uddannelse, der passer til deres forudsætninger. Kommunerne har i den forbindelse det centrale ansvar for at træde til og hjælpe de unge, der forlader en uddannelse, og få dem ind i en passende uddannelse eller i beskæftigelse.” (Regeringen, ”Faglært til fremtiden”, 2013)

10 Fører uddifferentiering af uddannelsestilbud, nødvendigvis til øget professionalisering af tilbud til ”tabte” målgrupper? Erfaring fra STU tyder ikke på dette, i stedet bliver det præget af tilfældigheder I forhold til STU sker en de-professionalisering af det sociale arbejde i kraft af manglende specialisering. Gruppen de professionelle arbejder med (meso og mikro niveau) er mangfoldig og dækker alt fra unge psykisk handicappede til blinde og fysisk handicap til psykisk sygdom og generelle læringsvanskeligheder. Dette bliver en negativ konverteringsfaktor af de ressourcer der gives i form af retten til STU. Erfaring fra STU og EGU viser at den kommunale forankring fører til store forskelle fra kommune til kommune Det professionelle skøn og ikke mindst de strukturelle forhold som præger skønnet gør en afgørende forskel.

11 De fine forskelle, et råt overblik
STU EGU “Ny fleksuddannelse til unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse” PRODUKTIONSSKOLER § 1. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Stk. 2. Ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. § 1. Formålet med erhvervsgrunduddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som dels giver umiddelbar adgang til at fortsætte i en erhvervskompetencegivende uddannelse, dels giver grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Erhvervsgrunduddannelsen skal tillige bidrage til at udvikle den unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger i samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner erhvervsgrunduddannelse for unge under 30 år, der […] 3) ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse. ”Regeringen foreslår, at der oprettes en ny 2-årig fleksuddannelse, som skal være et målrettet beskæftigelsesrettet tilbud til de unge under 25 år, der har så svage forudsætninger, at de ikke nu – eller i den nærmeste fremtid – vurderes at være i stand til at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse – fx en erhvervsuddannelse. Fleksuddannelsen udgør en fuld ungdomsuddannelse.” ” Unge med svage forudsætninger skal ikke stå uden en uddannelse – og således have stor risiko for langvarig ledighed og kontanthjælp. De skal i stedet via en fleksuddannelse udvikle deres grundlæggende faglige, sociale og personlige kompetencer, så de kan varetage et ufaglært job på et mere kvalificeret grundlag og dermed opnå bedre beskæftigelsesmuligheder.” § 1. Produktionsskoler tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Tilbuddet gives til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. Stk. 2. Tilbuddet skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked, herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob eller lignende. Tilbuddet skal endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Stk. 3. Tilbuddet tilrettelægges med særligt henblik på, at den unge opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. De fine forskelle, et råt overblik

12 Udgrænsning? ”For de unge, som ikke nu eller senere har forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller andre ungdomsuddannelser, foreslår regeringen, at der oprettes en fleksuddannelse, som skal gøre dem i stand til at varetage et ufaglært job på et velkvalificeret grundlag og dermed øge deres beskæftigelsesmuligheder,”

13 Fuzzy-set teori, ”Capability for Edcucation” og målgruppebestemelser
1) Mængder er ikke endelige ”crisp”, i stedet er deres grænser ”fuzzy” og elementer tilhører en mængde med en grad af ”tilhørsforhold” i intervallet [0;1]. Eksempelvis, er grænsen mellem mængderne af ”unge” og ”voksne”. ”Rig” og ”fattig” entydige? Hvis man er ung, når man er under 30 år, er man så lige pludselig ”voksen” den dag man fylder 30? Hvis man er økonomisk fattig hvis man har en disponibel indkomst på under , er man så ude af økonomisk fattigdom hvis man har kr? På andre vigtige dimensioner som tages i betragtning når et ungt menneske skal målgruppe bestemmes gælder dette også – det er ikke enten eller, men snarere en grad af tilhør til målgruppen på de enkelte dimensioner

14 Fuzzy-set teori, ”Capability for Edcucation” og målgruppebestemelser
2) En anden måde at forstå dimensionerne er som ”Kapabiliteter”, hvilket er det enkelte individs reelle muligheder for at være eller blive det, han eller hun værdsætter 3) Mennesker råder over en mængde af kapabiliteter der kan sammensættes på meget forskellig vis Uddannelse kan bidrage til at øge dette mulighedsrum Samtidigt kan bedømmelsen af ” forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller andre ungdomsuddannelser” forstås som den enkeltes ”Capability for Education”

15 Når unges målgruppe bestemmelse er ”fuzzy”

16 Når unges målgruppe bestemmelse er ”fuzzy” og uddifferentieringen af uddannelser er stor, så bliver det faglige skøn sværere 1 2 3 4

17 ”mål” gruppe og ”målene” for de enkelte uddannelser
Vanskelighederne ved den individuelle mangfoldighed øges yderligere af det forhold at diskursen om fortolkningen af uddannelsernes mål ikke er statiske, cementerede eller kontekstuafhængige. Dvs. at afgrænsningerne mellem de uddifferentierde uddannelsetilbud ligeledes er ”fuzzy ” eller ”flydende” Et eksempel fra STU

18 Eksempel fra STU Forskningsinteressen:
“To what extent do the Danish individually arranged youth education provide adolescents with the development and new opportunities (central capabilities) valued by the young, the social work professionals and the families, if related to Nussbaum´s central capability of practical reason and the freedom to choose dimension? “

19 Hvordan blev det undersøgt
Undersøgelsen pendulerede mellem mikro- meso og makro Semistrukturerede livs-verden interviews (22 stk.) Systematisk sample af artikler bragt fra n=614

20 ”styrken” af den offentlige diskurs om de enkelte ”mål” indenfor STU
Academic year 1. August-31. July Recoded period  Period 1   Period 2   Period 3 2012-end 

21 Content analysis :” Mismatch between pupil’s aimed capabilities and expectations and social structures” 2007 2012 Growing emphasis on the aimed internal capability for employment Decline in employability for STU pupils: External circumstances

22 Risikoen for at en stor del af de unge mister troen og motivationen
Modtagere af kontanthjælp mv. samt udbetalte beløb efter art, ydelsestype, område, alder og tid

23 C: Personlig, social og faglig udvikling i skiftende læringsarenaer, indsigter fra EGU og STU

24 Uddannelsens mulige arenaer
Distinktion ofte anvendt i forhold til life long learning Arenaerne for udvikling er forskellige vi kan tale om (jf. Unesco, EU): Formal læring skoler og uddannelsesinstitutioner Nonformal læring: Hvilket er den systematiske udvikling skabt i rammer som ikke er ”skole”, typisk i specialpædagogiske institutioner og tiltag Informal læring: Dette er den spontane læring i familien, eller andre sociale grupperinger

25 Helhedsorienteret Fleksuddannelse
Ligesom nogle af STU og EGU uddannelserne kan der trækkes på alle arenaer og skabe et inkluderende og holistisk uddannelsesmiljø Udvikling og læring Uddannelse Undervisning Helhedsorienteret Fleksuddannelse Nonformal Formal Informal

26 Inklusion i de eksisterende uddannelsestilbud
Måske værd at overveje i forhold til den brede målgruppe af unge uden ungdomsuddannelse Inklusion i de eksisterende uddannelsestilbud Gentænke krav til undervisere ved erhvervsuddannelsernes uddannelsesbaggrund Diplom i erhvervspædagogik 60 ETCS Sverige: ”Teacher degree in vocational education” 90 ETCS Indføre og udvikle moduler i inkluderende pædagogik for undervisere ved erhvervsuddannelserne