Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Fra pottetræning mod naturfaglig kompetent verdensborger

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Fra pottetræning mod naturfaglig kompetent verdensborger"— Præsentationens transcript:

1 Fra pottetræning mod naturfaglig kompetent verdensborger

2 Efelcrens Flush Efelcren er et Comenius 2.1 projekt, fra okt til sept Projektet bringer forskere, lærer-uddannere, lærere, IKT teknikere og elever sammen for at identificere de bedste undervisningsstrategier samt skabe og evaluere e-learning materialer. Disse materialer (på forskellige sprog) vil inkludere interaktivt indhold, som fx simuleringer, interaktive multimedier, video klip m.m. Eksempler på gode undervisningsforløb vil blive identificeret, kategoriseret og dokumenteret i form af case studier via en online database. Dette vil tillade andre lærere let at anvende og tilpasse materialet efter deres egne behov. Det betyder, at lærere i forskellige fag og i forskellige lande let kan finde højkvalitets ressourcer, der er lige til at bruge.

3 projektet Konceptet og de fagdidaktiske rammer er skabt af mig
Flush er afprøvet i en 4.klasse i N/T af Rikke Risom, som også har været projektudvikler IT platformen skabes af mig i samarbejde med en kollega Finn Larsen Projektet skal videreudvikles af mine lærerstuderende på Haslev seminarium og afprøves i deres praktikperioder

4 Intentioner fra start At gøre elever til udforskere på baggrund af spørgsmål og undren At gøre det fjerne vedkommende ved at undersøge lokalt og sammenligne globalt At skabe kontakter til klasser i andre lande og hermed styrke deres naturfaglige kompetence, interkulturelle kompetence, kommunikative kompetence og solidaritet med elever i andre regioner At tage udgangspunkt i det humane vandkredsløb som både rummer naturfaglige og tekniske elementer samtidig med at det er et SSI projekt

5 Et SSI projekt Som har til hensigt, at stimulere og fremme elevernes udvikling gennem opmærksomhed på afhængighedsforholdet mellem naturvidenskab, teknologi og samfund. Som ved at tage udgangspunkt i dette problemkompleks ønsker at kunne fremme elevernes handlekompetence. Som bl.a. drejer sig om at fremme bæredygtig udvikling, analysere cost benefit, risikovurdere og vurdere sundhedsforhold. Som baserer sig på et demokratisk dannelsesideal (education for citizenship)

6 elementer Flush rummer materialer på 3 niveauer:
Didaktiske værktøjer og pædagogiske begrundelser/overvejelser til læreren Inspirations og undervisningsmaterialer Tilbyder kontakter til klasser i andre lande, som stiller spørgsmål og fremlægger deres resultater fra forskellige undersøgelser de har foretaget i deres lokalområde eller hjemme på skolen

7 Fagdidaktisk ramme Introduktion via ”gode startsteder”
Fokus og arbejdsopgaver udvælges enten på baggrund af elevernes egne spørgsmål og/eller ved at udvælge spørgsmål fra venskabsklasse Frembringelse af viden/svar som kan godtages og er dækkende Præsentation og afsendelse af svar og spørgsmål til venskabsklasse Respons fra venskabsklasse sammenlignes med egne lokale forhold, spørgsmål fra venskabsklassen tages evt. op eller nye undersøgelser iværksættes af klassen.

8 Didaktiske værktøjer Gode startsteder Om praktisk arbejde
Naturfaglig kompetence IT værktøjer

9 Gode startsteder Problemfelt: Hvordan kan eleverne stimuleres til at være udforskende? Hvordan kan jeg som lærer bringe mine elever i situationer, der giver anledning til spørgsmål, påstande eller hypoteser, der kan føre til udforskning? Hvordan kan jeg som lærer komme fra spørgsmål, påstande eller hypoteser til undersøgelser, som de har ejerskab til? Kan vi komme med nogle bud på forskellige måder, hvorpå eleverne kan bringes i situationer, hvor de kommer til at opleve "et problem", der kan udforskes, som autentisk?

10 Nordlab materiale - fra 2003 udarbejdet af:
Annemarie Møller Andersen, Danmarks Pædagogiske Universitet, København Maj-Britt Berndtsson, Sogneskolen, Jægerspris Steffen Elmose, CVU Nordjylland Trine Jarløv, Pædagogisk Udviklingscenter, Helsingør Eigil Larsen, Undervisningsministeriet Birgitte Pontoppidan, Århus Dag- og Aftenseminarium

11 Hvad skal en god start på et undervisningsforløb?
Skabe opmærksomhed og fokus Mobilisere nysgerrighed og optagethed Lægge op til at eleverne skal arbejde kreativt, tænke, eksperimentere og handle Mobilisere og udvikle konkrete erfaringer Inspirere til at tænke over tingene, udfordre deres for-forståelse Har indbyggede nødvendigheder Giver en idé om arbejdsopgave(-r)

12 Startsteder

13 Oplevelsen En oplevelse kan være et startsted, når læreren har til hensigt at åbne op for elevernes aktive og autentisk problemløsende deltagelse i et natur/teknik-forløb En oplevelse kan i denne forbindelse forstås som: en oplevelsestur i naturen, f.eks. sammen med en naturvejleder fremvisning af en genstand en fortælling En case et besøg på et arbejdende museum en videofilm et vejrfænomen

14 Fortælling - Storyline
En storyline er normalt kendetegnet ved en organisationsform, som dels fastholder lærerens overordnede styring af forløbet, og dels muliggør en høj grad af engagement fra eleverne gennem deres indflydelse på indholdet (Falkenberg og Håkonsson, 2000). Undervisningsformen er desuden karakteriseret ved, at de enkelte delforløb er bundet sammen af en sammenhængende historie, som gerne skulle lægge op til elevernes medfortælling. Den overordnede styring sikres gennem: En optaktshistorie, som placerer resten af forløbet i tid og sted. Optakten skal åbne op for mulige retninger og helst binde an til elevernes nysgerrighed og interesse for hvad der følger, kunne her være et brev fra en venskabsklasse Nogle forud planlagte storyline-punkter, som udgør forløbets indre struktur. Punkterne formidles til eleverne i form af nogle nøglespørgsmål, som skal udformes, så de både angiver retning i elevernes valg af løsning på spørgsmålet/problemet, og samtidig er tilstrækkeligt åbne, så de ansporer til elevernes selvstændige arbejde med undersøgelser og valg af løsning. Disse kan her udformes ud fra spørgsmål fra andre klasser eller fra klassen selv Lærerens valg af organisation – lægger storylinepunktet op til at eleverne arbejder selvstændigt eller i grupper ? Produktforventninger – læreren annoncerer i forbindelse med storylinepunkt og nøglespørgsmål, hvad delforløbet skal ende med. Her et svar til venskabsklassen

15 Fortælling - en god historie
Den gode historie danner smukke og sjove billeder i elevernes hoveder og kalder smilet frem. Den gode historie kan derfor være det, der sætter eleverne i gang med at stille spørgsmål og med at undres. Den enkelte naturfagslærer skal selv trække de gode historier ud af stoffet og fortælle dem, så de åbner emnet for netop hendes gruppe børn. En velfortalt historie, der både giver gode billeder og noget at le ad, kan være indledningen på mange samtaler om stoffet, og de ting, der kan blive genstand for undersøgelser, er ofte svære at forudsige. Der skal derfor også være mulighed for at arbejde med mere åbne praktiske opgaver, hvis elevernes undren og interesse skal fastholdes. Projektet tilbyder gode historier om natmænd, koleraepidemi i København, solmult-toiletter, astronauter på potten og Lifestraw

16 Repræsentationer Hvad er en model?
En model forstås her som en to- eller tredimensionel fremstilling af noget eksisterende i lille målestok eller en tegning, diagram, konstruktion el.lign. som bevidst forenklet anskueliggør og tolker abstrakte sammenhænge. Her kunne modeller af rensningsanlæg, kloaksystemer, det humane vandkredsløb, vandklosetter m.m. være relevante Modeller kan bruges til at få indblik i elevernes for-forståelse og/eller som udgangspunkt for et praktisk/undersøgende undervisningsforløb. Man kunne bede eleverne tegne ”vejen” fra toilet til …? Endelig kan udarbejdelsen af modellen være det egentlige praktisk undersøgende arbejde, fx som nogen af dem nævnt under punkt 1

17 Afprøvning af en model Disse modeller anvendes ved starten af et emne, der omhandler vandressourcer og vandforbrug i fx 5. og 6. klasse. Eleverne introduceres til problematikken. Vi har masser af vand forskellige steder i naturen i Danmark, men alligevel skal vi passe på forbruget og kvaliteten af drikkevandet. Eleverne skal på baggrund af deres egne opfattelser tegne to modeller: En model af vandets kredsløb i naturen. Vandkredsløbet skal indeholde elementer som hav, land, sø, vandløb, skyer samt pile, der skal vise sammenhængen mellem elementerne. En model af menneskets vandkredsløb. I centrum tegner eleverne et hus med rum i (stuer, køkken, bad, kælder osv.). Eleverne skal tegne, hvor huset får drikkevandet fra ude i naturen, hvordan drikkevandet kommer til og ind i huset, hvor drikkevandet bruges i huset, hvordan vandet kommer ud af huset samt, hvad der sker med alt det ”brugte” drikkevand, når det har forladt huset. Hvilke forslag kommer eleverne med til praktiske undersøgelser? Hvad er din rolle som lærer? Hvordan kan du som lærer kvalificere elevernes forslag?

18 Repræsentationer - begrebskort

19 Det før viste, ufuldstændige begrebskort, kan bruges på flere måder
En mulighed er, at opfordre eleverne til at bruge den viden, de allerede har, gå på opdagelse på skolens områder eller hjemme, eller planlægge og udføre eksperimenter, så de ved hjælp af data kan argumentere for deres færdige begrebskort. En anden og mindre omfattende mulighed kunne være, at eleverne får oplyst hvilke ord, der kan sættes ind på de tomme pladser. Det kunne være følgende begreber: afføring, toilet, kloak, tank, renseanlæg, vandløb, havet, næringsstoffer, plantevækst. Forbindelsesord: skylles, pumpes, filtreres, bundfældes, iltes, bortledes, nedbrydes, optages fx. Det er så op til eleverne at bruge den viden, de allerede har, gå på opdagelse på skolens områder, i nærmiljøet eller hjemme, eller planlægge og udføre undersøgelser eller eksperimenter, så de ved hjælp af data kan argumentere for deres færdige begrebskort. Fede pile peger på forbindelser i begrebskortet, der er gode at undersøge.

20 Udsagn - påstande f.eks. "Min lærer siger, at man godt kan drikke søvand gennem et Lifestraw uden at blive syg". Spontane elevspørgsmål f.eks. "Skal man altid vakse hænder når man har besøgt et rensningsanlæg?" Et opstået problem f.eks. ”Er drikkevand ikke det samme som grundvand?” eller ”Er renset spildevand rent?”

21 Udsagn Spørgsmål Der er grundliggende 2 typer: noget der er ligesom og noget der er forskelligt fra Erkendelsesspørgsmål: er spørgsmål der bygger på en undren over, at tingene ser sådan ud, når jeg nu troede det forholdt sig sådan og sådan. Informationsspørgsmål: hvad er det? Søger sammenligningsgrundlag, ønsker svar på om det passer ind i noget jeg kender og har erfaring med eller om dette er anderledes. Kategoriseringsspørgsmål.

22

23 Praktisk arbejde

24 målsætning Færdighed i at opleve, iagttage, observere og undersøge
søge svar med udgangspunkt i førstehåndserfaringer formulere relevante spørgsmål og opstille hypoteser

25 målsætning planlægge og gennemføre iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter Kunne indsamle, ordne og formidle resultater og erfaringer på forskellige måder (N/T slutmål) Færdighed i at foretage, afprøve, designe og udvikle eksperimenter der lever op til fastsatte krav om validitet Færdighed i at kunne gå fra at indsamle egne data, over modellering til præsentation/argumentation og kollektiv kritik som fremgangsmåde for opbygning af sikrere viden

26 målsætning Færdighed i at anvende måleinstrumenter og andre naturfaglige værktøjer korrekt og hensynsfuldt. vælge og bruge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven -eleverne udvikler praktiske færdigheder

27 Målsætning indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge
Færdighed i afkodning og anvendelse af naturfaglige data, modeller, love og teorier

28 målsætning Færdighed i at anvende faglige begreber konsistent og meningsfuldt og herved udvikler tanker, sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv.

29 målsætning Færdighed i at skelne mellem naturvidenskabelig baseret argumentation og humanistisk og samfundsvidenskabelig argumentation

30 målsætning undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår Færdighed i at skelne mellem naturskabte og kulturskabte fænomener og begivenheder

31 Hvad er praktisk og undersøgende arbejde?
Dette arbejde har mange navne i skoleverdenen, bl.a. forsøg, analyse, test, research, observation, påvisning, eftervisning, simulering, undersøgelse, udforskning, efterprøvning, iagttagelse og eksperiment*. * Goldbech og Totzki (2003) i ”Fælles mål” - et materiale produceret af udviklingsafdelingen ved CVU Storkøenhavn og finansieret af Undervisningsministeriets programstøteordning.

32 Hvad er praktisk og undersøgende arbejde? - fortsat
Millar* kategoriserer og klassificerer det praktiske og undersøgende arbejde, idet han beskriver dette arbejde som aktiviteter, hvor eleverne skal bruge en iagttagelse, et måleinstrument, et apparatur, en laboratorieopstilling, en laboratorieprocedure, vise en genstand, lave, fremstille eller skabe en genstand, et materiale, en hændelse eller iagttage en genstand, et materiale, en hændelse eller en målings størrelse eller mængde. *Millar (1999)

33 Problemer med det praktisk og undersøgende arbejde:
Målene for den enkelte eksperimentelle aktivitet kommer ikke til udtryk. Selvom lærerne har en række generelle ganske ambitiøse mål, så er den enkelte aktivitet ikke specifikt beskrevet i relation til disse mål. Målene kommer derfor heller ikke til udtryk overfor eleverne. Eleverne får kun sjældent lejlighed til selvstændigt at planlægge et eksperiment, men får forelagt en trin for trin vejledning i planlægningen af eksperimentet. Elevernes planlægning og praktiske anvendelse af apparatur er afhængig af deres teoretiske viden Anvendelsen af IT i den naturfaglige undervisning er svingende og i høj grad afhængig af ressourcer

34 Problemer med praktisk og undersøgende arbejde - fortsat
De data, som eleverne ifølge den ofte foreskrevne planlægning har indsamlet og det deraf følgende resultat, bliver kun sjældent underkastet en ræsonnerende vurdering og diskussion. Evaluering af det praktiske arbejde sker ikke på baggrund af specifikke mål relaterede kriterier. Det erkendelsesteoretiske grundlag for det eksperimentelle arbejde er uklart, idet der kun sjældent bliver redegjort for teorigrundlaget for det enkelte eksperiment og spurgt efter de forventninger, eleverne måtte have til eksperimentets udførelse og resultat. De ræsonnementer, som fører til et eksperiment eller en undersøgelse, bliver sjældent gennemført

35 Hvorfor praktisk og undersøgende arbejde?
Goldbech og Totzki (2005) argumenterer for, at den praktiske og eksperimentelle undervisning er et middel til at præsentere fænomener hjælpe elever til at lære begreber lære at anvende naturvidenskabelige processer og metoder udvikle praktiske færdigheder skabe forståelse mellem teori og eksperiment udvikle elevers evne til at ræsonnere.

36 En praktisk opgave kan være åben eller lukket med hensyn til:
Problem Fremgangsmåde Resultat

37 Frihedsgrader: Frihedsgrader Problem Fremgangsmåde Resultat
Givet / lukket 1 Åben 2 3 Løfdahl (1987)

38 At opfinde / konstruere
Hvilken aktivitet? Hvad gøres? Hvad bruges? Antal frihedsgrader? At opleve Se, høre, føle, lege, blive påvirket af, være fælles om …. Sanse, følelser … Mange At iagttage Bemærke, registrere, optælle, beskrive… Sanser, kikkert, lup… Vil variere med opgaven At undersøge Måle, veje, skille ad, ændre betingelse for…. Udstyr som vægt, måleglas, målebånd, termometre, akvarier, værktøj… At eksperimenter Forudsige, indsamle data, herunder variere forsøgsbetingelser, opstille hypoteser, efterprøve….. Glasudstyr, måleapparatur, værktøj, div. instrumenter At udforske Arbejde ud fra egne ideer, planlægge selvstændigt, bruge varierede fremgangsmåder, inddrage en eller flere af ovenstående aktiviteter Udstyr og værktøj afhængigt af opgaven At opfinde / konstruere

39 Blooms taksonomi

40 Læreren stiller opgave Konsulent Eleven stiller opgave
Læringsrum: Undervisningsrum Træningsrum Studierum Aktivitet Vidensformidling Træning af stof Projektorienteret Lærerrolle Formidler Læreren organiserer Træner Læreren stiller opgave Konsulent Eleven stiller opgave Elevrolle Modtager Lærling Student Organisering Klasse Individuelt/gruppe Ikt Præsentationsværktøjer Notetagning Simulation Database Internet Kommunikation Prinds model for læringsrum (Prinds, 1998)

41 Naturfaglig (handle)kompetence
For at kunne blive dette må man: Vide noget om natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår Vide noget om hvordan man skaffer sig ordentlig naturfaglig viden Have vilje og lyst til at blive klogere og dygtigere så man selv kan skabe mening og tage stilling Have mod til og føle ansvar for at involvere sig i argumentation, kritik, samarbejde og handling på en ordentlig måde Søge begrundelser for egen og andres handlinger

42 Børn er naturfaglig kompetente hvis de i
1.-3. klasse: Glædes ved og forundres over at kunne frembringe fænomener og præsentationer selv - Indsamler data af forskellig art i den nære omverden 4.-6. klasse: Kan stille spørgsmål med grundlag i egne erfaringer og omsætte disse til hypoteser som kan undersøges. - Kan opstille og anvende enkle eksperimentelle opstillinger efter anvisning. - Kan indsamle og ordne data fra den nære omverden. - Kan uddrage simple konklusioner på eksperimentelt indsamlede data (fx om vandrensning). Inspireret af en kompetencebeskrivelse af naturfagene i FNU antologien, UVM af Jens Dolin, Lars Brian Krogh & Rie Troelsen

43 Intentioner med Flush Den første begrundelse er en læringsbegrundelse. Ved at lade eleverne være ”scientists for a day”, er det håbet at de vil opleve den store frigørende kraft, den spænding og betagelse som fremkommer, når man opdager eller skaber noget nyt. Herved får de også lejlighed for at afprøve og få indsigt i nogle af de metoder og måder som naturvidenskaben arbejder på. Altså hvorledes naturvidenskab reelt skabes, samt de krav, værdier og synspunkter der ligger bag, når det skal ”godkendes”. Man kunne kalde det indsigt i metodekritik, som har en moralsk værdi. Det får også en brugsværdi, idet man får en indsigt i de processer der knytter sig til naturvidenskab og teknologi, som nu eller senere kan anvendes. Det kan måske give dem en principiel og etisk ballast til at skille videnskab fra pseudovidenskab. Ved at lade elever arbejde med selv at fremskaffe viden eller gyldige forklaringer, kan det få dem til at interessere sig for videnskabshistorie og herved kan der skabes en klarere og større indsigt i den kultur som naturvidenskaben er og har været. (begrundelserne er inspireret af Osborne m.fl s. 694 ff.)

44 læringsopfattelse Læring opfattes ikke som en proces der skabes via transmission fra læreren og en identisk indtagelse hos eleverne (”The transmission-absoroption model” eller ”fylde på krukker”- opfattelse) Læringsforståelsen her er konstruktivistisk fordi opfattelsen er at: Læring er en bred term som relaterer sig ikke kun til neurale ændringer baseret på fakta og begreber, men også til følelser, holdninger og adfærd Læring involverer mange hjernecentre, kroppen og baseres på en række biokemiske, bio-elektriske og bio-mekaniske processor Læring skabes unikt og afhænger af kontekst og er herved situationel. Læring skabes af indre og ydre påvirkninger og er derfor både en proces og et produkt. Læring er en dialog mellem individet og hans sociokulturelle og fysiske miljø. Det er herved både en social proces samt en kultiverende dannelsesproces Læring kan vurderes p.b.a. dialog og interaktion med andre Læring er drevet af et behov for at skabe mening hos hver enkelt for at kunne overleve og lykkes i verden Falk (2007)

45 Det er intentionen at give eleverne:
1: en introduktion til naturvidenskabens og teknologiens arv, forcer, risici og betydning for den kultur vi lever i. 2: nogle færdigheder og indsigter som kan være gavnlige på lang sigt. 3: noget der kan være gavnligt her og nu for dem. 4: en mulighed for informeret og velbegrundet at forholde sig til sager der har med naturvidenskab og teknologi at gøre. 5: opfattelsen af, at det at lære om naturvidenskab er en særlig måde at undersøge og forklare verden på. 6: mulighed for at kunne forholde sig til artikler, undersøgelser m.m. og kunne diskutere dette. 7: mulighed for at styrke deres æstetiske og affektive sider i undervisningen ved at lade eleverne ”agere videnskabsfolk for en dag”. 8: en sympatisk indstilling til fagområdet og dets folk. For at kunne få dette, må man have intern indsigt i det disse beskæftiger sig med og frembringer samt finde det væsentligt og værdifuldt. 9: forståelse for teknologiens natur og vigtighed og relationen mellem teknologi og naturvidenskab og teknologi og samfund fx ved at lade eleverne arbejde med at udvikle tekniske løsninger på baggrund af naturvidenskabeligt frembragt viden eller ved at koble teknologiske løsninger til denne viden. Begrundelserne er fremkommet på baggrund af DeBoers, 2000, krav til hvad der skal til for at blive Scientific Literate (DeBoer, 2000).

46 At blive naturfaglig almendannet kræver:
At man kan glædes ved, respektere og udvise ansvar over for naturen. At man kender bærende ideer i dagens naturvidenskabelige verdensbillede - og nogle træk i dets historiske udvikling. At man besidder og kan trække på et vist niveau af almen, naturvidenskabeligt frembragt viden i relevante situationer. At man forstår de metoder hvormed naturvidenskaber opnår viden og erkendelse, særligt betydningen af iagttagelse, eksperiment, model og den kvantitative tilgang. At man forstår, respekterer og værdsætter styrker og begrænsninger i naturvidenskabelige metoder, værdier, beviser og kendsgerninger. At man kan vurdere og bidrage til debatter om risici og erkende etiske, moralske og politiske spørgsmål i forbindelse med de handlemuligheder naturvidenskab og teknologi tilbyder, herunder at kunne skelne mellem videnskabelig argumentation og værdimæssige vurderinger i dagsaktuelle sociovidenskabelige problemstillinger. At man forstår den rolle naturvidenskab og teknologi spiller som elementer i udviklingen af vores kultur og velfærdssamfund og at man kan forholde og formulere sig kritisk til den samt forstår og imødegår andres kritik af naturvidenskaberne. At man kender til naturvidenskabernes plads i vor kulturarv, fx i en idéhistorisk og filosofisk sammenhæng. fra FNU antologien (Busch og Troelsen, 2003, kap 1, afsnit 1.2)

47 IT værktøjer C-map Linksamling Java-appletter

48 inspirationsmateriale
Fortællinger om hvordan man går på toilettet forskellige steder, fx på en rumstation Elevtegninger af lortens vej forskellige steder i verden, fx menneskers lorte i Danmark og en kolorts nedbrydning på en mark Forskellige spørgsmål som bedes undersøgt eller som kan undersøges eller som er undersøgt Forskellige påstande som bedes afklaret, fx at man kan drikke søvand gennem et Lifestraw uden at blive syg eller at menneskelorte ikke forurener eller er sundhedsskadelige Forskellige forsøg og eksperimenter som kan afprøves, fx kan man prøve at udvikle en god tisseble, man kan prøve at undersøge hvorfor det bliver koldt når man tisser i bukserne og man kan finde ud af om det er muligt at varme vand i en papirgryde Forskellige undersøgelser man kan foretage, fx følg en lort (kloaker), find ud af hvordan et vandkloset eller et multlokum fungerer (fra lort til jord), fra bæ til bæk, rensningsteknologier Små opgaver og quizzer, fx gæt en lort og svar på en skør multiple choice

49 Hvad sker der, når vi trækker i toilettet? Elevspørgsmål i 4. klasse:
Hvordan stopper toilettet? Hvor meget afføring laver man? Hvordan virker ”toiletparfume”? Hvad er der i? Hvordan virker et toilet? Hvor kommer vandtrykket fra? Hvor meget tisser man? Hvor kommer vander fra? Hvor mange bakterier er der i ekskrementer? Hvor mange slags toiletter findes der? Hvordan ser de ud? Hvor mange penge koster vandet? Hvor kommer vandet hen? Fra kloakkerne? Hvor mange liter vand bruges der, når man trækker? Hvordan virker toiletter på færger? Hvorfor forandrer toiletter design? Hvorfor kommer der ikke mug i toilettet? Hvem opfandt nutidens toilet? Og hvordan? Hvordan får man hård og tynd mave? (fordøjelsessystemet) Beretning om et toilet på en tysk rasteplads, som havde automatisk bræt-rensning. Toiletkampagne (fra en TV-udsendelse-junior) Om kloakker Hvordan arbejder man i kloakker? Hvad er det for en gas, der optræder i dybe brønde? Hvad sker der, når man tisser i badevand? I en svømmehal?

50 Lifestraw - nu kan du drikke kloakvand!
Lifestraw! Mærk dig det navn, for det kan meget vel blive en af de største epokegørende opfindelser i dette årti. Der er tale om en dansk opfindelse fra firmaet Vestergaard Frandsen, der blev grundlagt for knap 50 år siden. Firmaets fokuspunkter er nødhjælp og bekæmpelse af sygdomme via rette ”værktøjer”. Det danske firma lancerer i øjeblikket en stor opfindelse, som jeg bed meget mærke i: sugerøret der gør beskidt vand drikkeligt. Lifestraw er navnet på et redskab, der er i stand til at rense overfladevand, således det bliver ufarligt for mennesket. Lifestraw-filteret renser op mod 700 liter vand, og langt største parten af skadelige mikroorganismer slås ihjel. Lifestraw virker næsten som et avanceret sugerør på godt 25 centimeter, som man hyppigt ser ved børnefødselsdage. Dette sugerør betyder dog meget mere for menneskeheden, end man sådan lige umiddelbart tror. Banalt forklaret handler det om at suge vand ind i et specielt indrettet sugerør, som er i stand til at dræbe mange af de bakterier, der gør menneskene syge mange steder i verden.

51 Tissebleer Hvem laver den bedste tisseble
Tissebleer Hvem laver den bedste tisseble? Hvilken er den bedste tisseble? -et fjollet eksperiment Du ved godt at en ble skal være rigtig god til at opsuge tis og at kunne holde på det, så babyen ikke bliver alt for våd på tøjet og rød i ”nummeren” Her kan du prøve at lave en ”superble” og teste nogle rigtige bleer. I skal bruge: Kaffefiltre Tragte til kaffefiltre Stativer med klo eller ring til tragtene toiletpapir Minireagensglas eller injektionssprøjter Gul frugtfarve Bægerglas Måleglas Køkkenvægt Engangsbleer Forskelligt sugende materiale: Klassen foreslår forskellige muligheder. Det aftales hvem der bringer hvad med til næste gang Her er nogle ideer til materiale, som har været afprøvet: kattegrus, vat, sand, kartoffelmel, rockwool, spagnum, bomuldsklud, karklud, tavlesvamp.

52 tisseble

53 Tisseble Eksperiment 1, Det bedste materiale
Sæt en filterpose i tragten og sæt tragten fast i et stativ. Fyld tragten med kun et materiale, som I vil teste. Placer et stykke toiletpapir under tragten. vej tragten med pose og materiale Klassen laver nogle kander med tis, hæld nogle få dråber gul frugtfarve ned i en kande med vand. herfra opsuges tis i en injektionssprøjte eller små reagensglas fyldes med tis Hæld nu tis ved hjælp af ”tissetrolden” (engangssprøjte eller mini-reagensglas) ned over materialet i tragten. Noter omhyggeligt hvor meget tis i hælder i. Når den første dråbe kommer ud af tragten og ned på toiletpapiret stopper I, ikke mere vand i tragten! Hvor meget vand kunne det opsuge? Hvad vejer tragten nu? Tøm tragten med indhold ud i skraldespanden og tør tragten (numsen) med toiletpapir. Nu kan I prøve med et andet materiale. Kunne det tænkes at en blanding af materialer var det bedste? Prøv at teste en superblanding på samme måde.

54 Tisseble Eksperiment 2, Den bedste engangsble:
Sæt en filterpose i tragten og sæt tragten fast i et stativ. Fyld tragten med indhold fra en af engangsbleerne som I vil teste. Placer et stykke toiletpapir under tragten. vej tragten med pose og materiale Hæld nu tis ved hjælp af ”tissetrolden” (engangssprøjte eller mini-reagensglas) ned over materialet i tragten. Noter omhyggeligt hvor meget tis i hælder i. Når den første dråbe kommer ud af tragten og ned på toiletpapiret stopper I. Ikke mere vand i tragten! Hvor meget vand kunne det opsuge? Hvad vejer tragten nu? Tøm tragten med indhold ud i skraldespanden og tør tragten (numsen) med toiletpapir. Nu kan I prøve med indholdet fra en anden engangsble. Det er en god idé at lade flere hold teste den samme slags ble. Hvorfor er det en god idé? Sammenlign jeres resultat med prisen på en ble. Vurder bleens kvalitet: Lukker den tæt? Er den behagelig at have på for en baby? Kan den åbnes og lukkes igen? Er den smart? Har den en behagelig duft? Andre krav til en god ble? Hvad gør et materiale velegnet som ”ble-indhold”? Hvorfor har nogen materialer en større sugeevne end andre? Er der forskellige måder, hvorved de forskellige materialer tilbageholder eller opsuger vandet på?

55 Hvorfor er det koldt at tisse i bukserne?
En undersøgelse Man siger at det er en stakket frist, at få varmen ved at tisse i bukserne. Det bliver hurtigt klamt og koldt. Men hvorfor gør det egentlig det? I skal bruge: Et stativ, hvor I kan sætte en tværpind på 2 termometre med snor toiletpapir elastikker en avis lille bægerglas vand med gul frugtfarve evt. hårtørrer

56 Tis i buks

57 Tis i buks Sådan gør du: Hæng de to termometre op på tværpinden så de hænger fri af bordet Kontroller at de viser det samme, ellers må du skifte det ene ud giv begge termometre ”bukser” på ved at vikle lidt toiletpapir om enden af termometrene. Hold det fast med en elastik, men sørg for at du stadig kan aflæse termometrene. gør nu ”bukserne” våde på det ene termometer ved at løfte det lille bæger med vand op til termometret aflæs temperaturerne og skriv det ned Vi skal nu lave blæsevejr, så vift med avisen foran termometrene, men pas på ikke at ramme dem. Aflæs termometrene en gang i mellem. Hvem kan få den koldeste numse? Hvad sker der med temperaturen når bukserne er blevet tørre? Hvis I har en hårtørrer i klassen kan I blæse med den? Hvad sker der nu med temperaturen? Eller hvad viser de 2 termometre nu?

58 Tis i buks Viste de 2 termometre forskellig temperatur?
Hvor blev tisset af til sidst? Kan du forklare hvad der skete og hvorfor? Har du prøvet at fryse en varm sommerdag på stranden lige da du kom op af vandet? Hvornår fryser man mest?: I blæsevejr eller i vindstille? Hvorfor tror du det er sådan? Min mor sagde altid, at jeg skulle tage de våde vadebukser af, når jeg kom op af vandet og tage et par tørre bukser på, ellers blev jeg forkølet. Var det fornuftigt? Hvad sker der med en drengs tissemand når den bliver kold? Ser huden anderledes ud når vi fryser? Hvornår er det bedst at tørre tøj? Kan man tørre vasketøj i frostvejr? Hvad gør vi mennesker, hvis vi bliver for varme? Hvad gør en elefant? Hvordan klarer ørkendyr de høje temperaturer uden at blive udtørrede? Hvad ville der ske, hvis man pakkede sin vanddunk ind i en våd avis og lagde pakken ude i solen?

59 Lokummet brænder - et eksperiment
Du skal bruge: 1 A4 ark 4 papirclips en trefod med net et stativ med tværpind et termometer med snor bunsenbrænder eller spritblus eller stearinlys tændstikker bæger med vand

60 lokumsbrand

61 lokumsbrand Sådan gør du:
Fold A4 arket til en ”lokumstønde”, hold eventuelt tønden sammen med papirclips Sæt tønden på nettet oven på trefoden. Fyld tønden med vand Placer termometeret så det hænger i snoren ned fra stativet og så spidsen hænger ca. midtvejs nede i vandet. Du skal jo ikke måle temperaturen på papirgrydens bund! Tænd for ”bålet” Nu gælder det om at få opvarmet vandet til en så høj temperatur som muligt. Kan I få vandet til at koge? Aftal hvad man skal gøre hvis der går ild i lokummet. Hvorfor brænder gryden ikke op med det samme? Hvad ville der ske, hvis alt vandet fordampede?

62 Kontakt mellem klasser
Jeg søger i øjeblikket at opbygge en platform hvor klasser kan kommunikere gennem Desuden er jeg ved at indsamle kontaktadresser på klasser som ønsker at deltage i Danmark og i udlandet Dernæst er det hensigten at skabe et forum, hvor naturfagslærere kan inspirere og diskutere med hinanden, fx om brug og udvikling af de didaktiske værktøjer


Download ppt "Fra pottetræning mod naturfaglig kompetent verdensborger"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google