Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Skru op for din hjerne Støj Pædagogisk Afdeling 2011 Tlf

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Skru op for din hjerne Støj Pædagogisk Afdeling 2011 Tlf"— Præsentationens transcript:

1 Skru op for din hjerne Støj Pædagogisk Afdeling 2011 Tlf. 23 37 81 49
Mail:

2 Skru op for din hørelse MEN skru ned for støjen
Bla bla bla Bla bla bla Bla bla bla Lyde er ”bølger”, der får luften til at bevæge sig. Lyde rammer det ydre øre og fortsætter ind i øregangen. Derved bevæger trommehinden sig og sætter kroppens 3 mindste knogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen) i bevægelse. Stigbøjlen sidder fast på det ”ovale vindue”, der så kommer i bevægelse. Det ”ovale vindue” er en membran lidt som trommehinden, bare mindre. Bagved det ”ovale vindue” er der væske. Så når membranen bevæger sig, laves der bølger i væsken. Bølgerne i væsken bevæger sig inde i sneglen, hvor hørenerven sidder. Den sender signal til hjernen, der afkoder lydene. MEN skru ned for støjen

3 Decibel Lydstyrke 70 dB 65 dB 60 dB 50 dB
Menneskets øre og hjerne kan opfange ca forskellige toner. En hund kan høre ca forskellige toner Lyd er svingninger, hvor luftens sættes i bevægelse. Jo højere tonen bliver, jo flere svingninger og derfor flere Hertz – Hertz er svingninger pr. sekund. Decibel er angivelsen af lydens volumen. Hver gang dB stiger med 3, fordobles volumen. Almindelig samtale mellem 2 personer ligger på dB. Når der undervises i en klasse, taler læreren ofte med ca. 70 dB. Støjniveauet i en klasse, hvor eleverne egentlig er stille og ikke taler sammen ligger på dB. 65 dB 60 dB 50 dB

4 Støj kan skabe misforståelser
SKAL VI TO DANSE TANGO? ØH, HVILKEN KO SKAL TIL BANKO ?!? I støj bliver det sværere at skelne mellem lydene – og det bliver også sværere at retningsbestemme, hvor lydene kommer fra. Prøv selv. Bed eleverne lukke øjnene. Læs en lille historie for dem, mens du går rundt i klassen – lad dem pege, hvor du er. Bed dem nu – alle på én gang – om at fortælle stille og roligt, hvad de lavede i går. Begynd at læse op igen og bed dem fortsat pege, hvor du er i lokalet. Det bliver meget sværere.

5 Men hvad er støj? Men hvilke lyde er så uønskede?
Og hvornår er lyd uønsket? Støj er uønsket lyd Støj defineres som ”uønsket lyd”. De elever, der taler sammen i timerne, synes jo ikke deres samtale er støj for dem… Så hvornår er det støj – og for hvem er det støj? Hvad er forskellen på ”pludselig” støj, og støj, der er der hele tiden?

6 = = + = = Støj skruer ned for din hjerne Hjerne Hjerne
Støj forringer koncentrationsevnen. Støj kan give: - Hovedpine - Muskelspændinger - Langsommere arbejdstempo - Stress. Men husk; Hvad der er støj for nogen, er ikke nødvendigvis støj for andre. Der er forskel på, hvor vores støjgrænser går: Nogle er mere støjfølsomme end andre.

7 Man bliver hurtigere træt i støj?
Hvis man hele tiden skal anstrenge sig for at høre, hvad der bliver sagt, eller hvad der foregår, bliver man hurtigere træt. Men hvilke støjkilder har I i klassen? Og bemærker I dem? Prøv at vær helt stille. Luk øjnene. Hvilke lyde kan I høre? *Klik*

8 Og hvad gør vi så ved det? Man kan ændre sine støjvaner. Eksempelvis: Gå stille rundt. Vilde lege kan foregå i skolegården. Brug almindelige samtaleregler – gå hen til hinanden i stedet for at råbe, tal én ad gangen, ikke afbryde, sluk for musik – hvis ingen lytter. Løft stolen når I sætter jer. Ikke ”pille” unødigt ved ting på bordene eller i taskerne osv.

9 Men vi kan også: Hænge noget på væggene, for eksempel opslagstavler, tæpper, plakater tegninger og så videre… Sætte dupper under stole og borde. Lægge voksdug eller skriveunderlag på bordet. Kun have det på bordet, som du skal bruge. Sætte bøger i reolerne Man kan også støjdæmpe klasselokalet ved at komme mere bløde – absorberende – materialer på alle de hårde flader. Dupper på stole og borde. Tæpper giver hygiejne- og rengørings-problemer, men dæmper faktisk ret effektivt. Træ- eller plastkasser med materialer kan dæmpes ved at komme viskestykker eller håndklæder i.

10 Tjek støjen: Du skal bruge …
Et skema En blyant! - og dine ører …

11 Tjek støjen Hvad har støjet mest i dag: Mandag:____________________
Tirsdag:____________________ Onsdag:____________________ Torsdag:____________________ Fredag:_____________________ Hvad har støjet mest irriterende i dag: Mandag:____________________ Tirsdag:____________________ Onsdag:____________________ Torsdag:____________________ Fredag:_____________________ Lad eleverne skrive ned hver dag i en uge, hvad der har støjet mest, MEN også hvad der har støjet mest irriterende – altså generet mest. Det er ikke altid det samme. Husk at lave aftaler, om der fx må skrives navne, hvis det er personer, man mener støjer mest. Som lærer bør man også deltage og skrive ned, da det kan give anledning til en samtale om, hvad støj er for dig og andre.

12 Fredagsfrækkerten Fredagsfrækkert nr.: 1:
Lav en diktat med en række ord – ikke med sætninger. Lav nu en tilsvarende diktat, men tænd for radioen på P1. Det bør være tale og ikke musik i radioen, da det gør det sværere at skelne lydene. Se på forskellene i diktaten og diskuter dem evt. med klassen. Eller Fredagsfrækkert. nr. 2: Tag en fløjte el.lign. samt en radio/cd/båndoptager med ud i skolegården eller på en af skolens lange gange. Stil alle op på en række med hver sit stykke kridt. Stil dig bag ved og blæs med moderat styrke i fløjten. Lad eleverne gå så langt væk fra dig, de kan – så længe de kan høre tonen. Lad dem tegne en lille streg på jorden og skrive deres initialer, når de ikke kan høre tonen mere. Det kan give anledning til samtale om, at vi ikke alle hører lige godt. Tænd for en radio og spil musik. Gentag samme øvelse med samme fløjte og volumen. Hvor langt kom eleverne nu?


Download ppt "Skru op for din hjerne Støj Pædagogisk Afdeling 2011 Tlf"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google