Fra gråzonebørn til bogstavbørn

Præsentationer af emnet: "Fra gråzonebørn til bogstavbørn"— Præsentationens transcript:

1 Fra gråzonebørn til bogstavbørn

2 FRA GRÅZONEBØRN TIL BOGSTAVBØRN
- socialt udsatte børn, diagnosernes himmelflugt og inklusionens paradokser Prolog: Benævnelser af udsatte børn – lille tilbageblik Udsathedens facetter – tendenser i tiden Diagnosernes himmelflugt – det nye neuroparadigme På inklusionens skyggeside? – Alle skal med, også i skolen Epilog: Konkurrencestatens udsatte børn?

3 Benævnelser af udsatte børn – lille strejftog i tiden
1980erne: - Krudtugler, fighter-børn, hyperaktive børn, vilde børn, impulsive børn, actionprægede børn, tornadobørn, tigerdyrsbørn - DAMP, MBD (”Børn i kemiske håndjern”) 1990erne: - Socio-emotionelle børn, kontaktsøgende børn, urolige børn, risikobørn - Bimmerbørn, zapperbørn, flimmerbørn, radarbørn, missilbørn - Antisociale, uopdragne, forstyrrende, adfærdsvanskelige børn 2000erne: - Negativ social arv børn, udsatte og sårbare børn, gråzone-børn, børn med sammensatte vanskeligheder - AKT-børn, ADHD-børn, ASD-børn (’bogstavbørnene’ som begreb) 2010erne - ADD-børn, GUU-børn, GA-børn, FSS-børn - DMDD-børn?

4 UDSATHEDENS FACETTER – TENDENSER I TIDEN
(udkast) Udsatte børn (0-17 år) under Servicelovsindsats: (halvdelen under forebyggende foranstaltninger) Elever med særlige behov i specialundervisning: (indtil 2012 loven ca ) Estimeret antal børn (0-15 år) med ADHD (knapt i medicinsk behandling (0-19 år)) Børn (0-15 år) i risiko for fattigdom (ROP50): (ROP60: )

5 Udsathedens facetter – tendenser i tiden
(udkast) Negativ social arv/social ulighed (familie/netværk) * Fokus? Resiliens/modstandskraft/robusthed (individ/barn) * Forebyggelse: Forældretræningsprogrammer (PMTO, mv.) ‘Diagnosespotning’ (daginstitutioner/indskoling)

6 Tidlig opsporing – i forebyggelsens navn
ADHD skal kunne henføres tilbage til de første syv leveår ASD symptomer opstår typisk i 6-18 måneders alderen National handlingsplan ADHD (Socialstyrelsen 2013) Her foreslås så tidlige forebyggelsesinitiativer, at ”kommunernes indsats ikke blot skal gives til personer med en ADHD-diagnose, men også til mennesker, der har lignende vanskeligheder, men som endnu ikke har fået en diagnose.” (Rasmussen 2013)

7 DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT – DET NYE NEUROPARADIGME
”I dag er to tredjedele af de anbragte børn og unge diagnosticerede og medicinerede. For 7 år siden var ingen af de anbragte diagnosticerede.” Det er den udvikling, som Skole- og behandlingshjemmet Orøstrand har været en del af. .. En betydelig udvikling af socialpædagogikkens anvendelse af diagnoser, og dermed medicin, er blevet hverdag.” (Tore Kargo (2011). Den medicinerede døgninstitution – en ny virkelighed)

8 Diagnosernes himmelflugt – ADHD som eksempel
Inden for ADHD området er registreret mere end en tidobling af antal personer i behandling med medicin (Ritalin o.l.) mod ADHD på ti år og omfatter nu mere end personer (Lægemiddelstyrelsen 2012) Blandt 0-5 årige er antallet af børn i behandling mod ADHD steget med mere end 600 % gennem de seneste ti år (Lægemiddelstyrelsen 2011) Blandt årige piger er antal elever i behandling mod ADHD steget med 2000 % gennem de seneste ti år - blandt årige piger er stigningen knap 7000 % (Statens Serum Institut 2012)

9 Diagnosernes himmelflugt (fortsat)
Inden for autismespektrumforstyrrelser (ASD) er antallet af personer med denne problematik steget fra omkring i 1997 til i dag – en stigning på knap 70 % på 15 år (Socialstyrelsen 2012). På voksenområdet er der på 8 år sket en stigning i antallet af nye borgere i kontakt med den regionale psykiatri på mere end 40 % i perioden (DSI 2011:7). 9

10 ADHD som henvisningsdiagnose –børn og unge
- Hele landet: % af alle nyhenvisninger - Region Sjælland: 35 % af alle nyhenvisninger - Region Nordjylland: 19 % af alle nyhenvisninger (BupBase 2010) * Forbruget af ADHD-medicin er dobbelt så stort i Region Midtjylland sammenlignet med Region Syddanmark (målt pr indbyggere) (Lægemiddelstyrelsen 2012) 10

11 ’Gråzonebørn’ eller ’Bogstavbørn’?
ADHD som det grundlæggende problem, som ’skaber’ andre lidelser, dvs. giver ’tillægsdiagnoser’… eller ADHD optræder side om side med andre lidelser, hvor det er selvstændige lidelser, som ofte optræder samtidigt..” (Sindø 2009)

12 12

13 Medikaliseringens dilemma
”Børn og unge med ADHD har i omkring 80 % af tilfældene associerede vanskeligheder i form af adfærdsforstyrrelse, angst, lavt selvværd, ringe social kompetence m.m. Disse associerede vanskeligheder bedres ikke eller kun i ringere grad af centralstimulantia.” (Trillingsgaard m.fl. 2009:5). 13

14

15 Det ændrede diagnostiske fokus
- fra ’enten-eller’ til ’mere eller mindre’ (spektrumkarakteristikken) - opløsning af skellet normalitet og sygdom (normal/anormal) - fra helbredelse til velvære/wellness (ikke fra dårligt til godt, men fra én tilstand til en bedre) 15

16 Det ændrede diagnostiske blik
”Så dette er uden tvivl en ny form for årsagsforklaringer, der allerede har indflydelse i klasseværelset, i militæret, på klinikken og andre steder. Disse måder at tænke på spreder sig på næsten samme måde som de processer, hvormed psykologien blev spredt i det 20. århundrede og blev kulturelle fænomener. Så de her måder at tænke på udtrykt i neuroner og hjerner og måderne, hvorpå mennesker transformeres ved at handle i forhold til deres hjerner, synes at blive meget almindelige i vestlige samfund.” (N. Rose 2007:2)

17 DSM V: Disruptive Mood Dysregulation Disorder (DMDD)
“Ny diagnose til børn, som tre eller flere gange om ugen har temperamentsudbrud, der er groft ude af proportioner i intensitet eller varighed i forhold til situationen. Forslaget startede faktisk ud som ”Temperament Dysregulerings forstyrrelse med Dysfori", men blev ændret, så diagnosen ikke direkte omfatter ondsindede raserianfald (dysfori).” (David Dobbs: The New Temper tantrum Disorder. Slate.com, råoversættelse)

18 Børn med ADHD – sociale vanskeligheder
- Børn med ADHD har 6,6 gange større sandsynlighed for konflikter med deres skolekammerater - Børn med ADHD har 6 gange større sandsynlighed for konflikter med deres lærere - Børn med ADHD har 50 gange mindre chance for at have en ven (Bengtsson, Hansen og Bøgeskov 2011)

19 Det pædagogiske dilemma: Anerkendt eller erkendt tilstedeværende?
- ’At være social’: - Socialt kodekendskab (socio-kulturelle normer og konventioner) - Social indstilling (opmærksomhed på andre, indordning under fællesskabet) - ’At blive social’: - Social attraktivitet (tilvalgt af andre, ’god anderledeshed’) - Kunne noget særligt at bidrage med (kreativitet & samarbejde) 19

20 PÅ INKLUSIONENS SKYGGESIDE? – ALLE SKAL MED
Skolereformen 2014: Tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Målene tager afsæt i få kvantificerbare måltal: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges.

21 ‘Alle skal med – målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020’
I 2020 har mindst 50 % af udsatte børn og unge som 25-årige gennemført en ungdomsuddannelse I 2020 er udsatte børns faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen forbedret (indikatoren er endnu ikke operationaliseret) (Regeringen 2013, side 12)

22 ”Jeg gør lidt en dyd ud af, at eleverne godt er klar over, at vi ikke alle sammen er lige dygtige til det hele.” ”De elever, der kan, de skal nok klare sig, og dem der ikke kan, de kan ikke ligegyldigt hvad…” ”Jeg synes det er vigtigt at være klar over, at det ikke kan nytte noget, at vi tror, at vi kan få alle sammen op på et bestemt niveau… og derfor synes jeg, det er okay at gøre forskel.” ”Middelgruppen … har problemer nok med at være med, men de fagligt svageste, de har ikke en chance. Det er dem, jeg kan se sidder og stener,…” (lærerudsagn fra UVD-projektet 2013 (Tetler m.fl.))

23 Inklusionens dobbelttydighed
Enten Den horisontale inklusionslogik * ’ude-inde’ perspektiv * det nivellerede fællesskab (reformpædagogisk ideal) Eller Den vertikale inklusionslogik * ’oppe-nede’ perspektiv * det hierarkiserede fællesskab (aktuel politisk tendens)

24 Den ’glemte’ forskelssætning
* Øget inklusion: Uddannelse/arbejde - ændret læringskultur - langsigtet plan * Mindsket eksklusion: Udredning/diagnose - individuel hjælp og støtte - her-og-nu løsning

25 ”Hovedparten af elever i specialklasser og specialskoler skal tilbage i
folkeskolen.” (Rejseholdet 2010, anbefaling 6) ”Regeringen vil justere vejledningsmaterialet, så det klart fremgår, at specialundervisning ikke kan tildeles alene på baggrund af en diagnose.” (Kommunernes Landsforening 2010) ”I forbindelse med ønsket om omstilling til øget inklusion …, er der opstået behov for også at ændre de eksisterende kategorier for henvisning til specialundervisning. Ønsket er at bevæge sig væk fra den klassiske diagnosticering og mod et mere bredt fokus på de særlige undervisningsmæssige behov.” (UVM 2013)

26 Forvaltningschef ifm. visitationsmøde:
Pædagog: ”For at få hjælp til at arbejde med de vanskeligheder, den dreng er i, er vi jo nødt til at beskrive et monster” Forvaltningschef ifm. visitationsmøde: ”Jeg forsøger at sidde og lytte mig til, og læse mig til: Tror jeg på, at der kommer en diagnose ud af det her? Og hvis jeg tror på, at der kommer en diagnose ud af det her, hvor diagnosen bliver det primære problem, så kan jeg nemmere forestille mig, hvor kan det her barn kan falde godt til, …” (Røn Larsen 2012).

27 Overskuelige og strukturerede rammer (ASD)
Tydelige regler (ASD) Forberedelse af forandringer (ASD) Støtte omkring gruppearbejde (ASD) Særlig opmærksomhed ved ustrukturerede situationer (ASD) 1:1 undervisning optimal (ASD) Forudsigelighed og kontrol nødvendig (ADHD) Manglede evne til at lære af sine fejl (ADHD) Meget svært ved at se egen andel i en konflikt (ADHD) Følger ikke instrukser (ADHD) Svært ved at gøre opgaver færdige (ADHD) Bryder sig ikke om mentalt anstrengende opgaver (ADHD) Manglende evne til selvregulering

28 Hypotese: Børn med ADHD har en anden tidsopfattelse, hvorfor de oplever at ’tiden rundt om dem’ går så langsom, at de bliver utålmodige og derfor fremstår rastløse og hyperaktive. (Kingo i Hollesen 2013).

29 ”Hvad man ikke forstår, må man lære” (Udkast)
Fornuft (‘den sunde’) Refleksion (metalæring) * Forståelsens selvfølgelighed Rationalitet (ræsonneren) Motivation (egeninteresse)

30 Faglige læringsmål formuleres typisk på tre niveauer:
3. niveau: Refleksionsmål 2. niveau: Kompetencemål 1. niveau: Færdigheds- og vidensmål

31 ”Det, der karakteriserer faglig undervisning er, at den er reflekteret
”Det, der karakteriserer faglig undervisning er, at den er reflekteret. Barnet kommer til at kunne reflektere over de færdigheder, som det kender umiddelbart. Det kommer til at kunne reflektere over de færdigheder, som det nogle gange kan udføre spontant.” (Hedegaard 1994). ”Hvis man vil arbejde rationelt med sådanne transformationer [af udviklende læreprocesser, sl], dvs. med at få en bedre, mere holdbar og hensigtsmæssig forståelse af sine holdninger, sine handlinger og sin omverden, sker det typisk gennem refleksion,… ” (Mezirow i Illeris 2013).

32 Konkurrencestatens nye børn

33 ”Neurologiske handicap, herunder autisme, ADHD, ordblindhed og andre kognitive funktionsnedsættelser påvirker millioner af børn verden over, og nogle diagnoser synes at være stigende i hyppighed. Industrikemikalier, der skader hjernens udvikling, er blandt de kendte årsager til denne stigning i udbredelsen. … Selvom genetiske faktorer spiller en rolle, kan de ikke forklare de seneste stigninger i rapporteret prævalens og ingen af de gener, der er opdaget indtil nu, synes at være ansvarlig for mere end en lille del af tilfældene Der er stærke beviser for, at industrikemikalier spredes bredt i miljøet og er vigtige bidragydere til det, vi har kaldt den globale, tavse pandemi af neurologisk toksicitet.” Philippe Grandjean, Philip J Landrigan, Lancet Neurol 2014; 13: 330–38, side 330 (råoversættelse)