Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Temamøde om ADHD Køge Den 3. november 2011.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Temamøde om ADHD Køge Den 3. november 2011."— Præsentationens transcript:

1 Temamøde om ADHD Køge Den 3. november 2011

2 Min baggrund Cand.mag Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen siden 2007
Projekt VoksenADHD ( ), projektleder på Navigatørkorpset Projektleder på ADHD-foreningens forældretræningsprojekt ( ) Faglig konsulent på projektet Unge med ADHD – fastholdelse i job ( ) Uddannelse for støttepersoner til mennesker med ADHD, netværkskoordinator og redaktør af ”Håndbog for støttepersoner” (udkommer 2012) Cafévært i ADHD Café Odense – mødested for unge og voksne med ADHD Kontaktinformation

3 Hvad er ADHD? ADHD = Attention Deficit Hyperactivity Disorder Det vil sige en forstyrrelse eller ubalance i opmærksomhed og aktivitet og impulsivitet.

4 Kernesymptomer Opmærksomhedsforstyrrelser Hyperaktivitet Impulsivitet

5 Tre typer ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet
ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse ADHD – kombineret type – med både opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet

6 Ikke alle er hyperaktive
Ubalance i aktivitet kan både betyde: Hyperaktivitet – altså for meget aktivitet Hypnoaktivitet – for lidt aktivitet Der findes både hyperaktive børn og stille og indadvendte børn med ADHD. Hos voksne med ADHD er den ydre uro ofte blevet til en indre rastløshed.

7 Kønsforskelle ADHD kan have forskelligt udtryk hos drenge og piger, mænd og kvinder. Piger, kvinder kan have samme opmærksomhedsproblemer, men ikke være hyperaktive. Det kan være svært at opdage ADHD hos en pige, som ikke er hyperaktiv. ADHD kan blive forvekslet med depression, lav intelligens eller dovenskab hos piger.

8 ADHD hos unge Hvad sker der, når børn med ADHD bliver unge?
Det er svært at være ung, og de problemer, som alle unge møder i teenage-årene forstærkes af ADHD En del unge med ADHD mærker for alvor deres handicap, når de skal til at stå på egne ben Ikke så modne som deres jævnaldrende og har svært ved at leve op til samfundets forventninger om ansvar og selvstændighed

9 ADHD hos unge De har dårlige skolekundskaber end deres jævnaldrende
De har sværere ved at gennemføre uddannelse, får lavere uddannelser og mange prøver flere gange Har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet Problemer med den almindelige hverdag – flytte hjemmefra, økonomi og sociale relationer

10 Årsager Medfødt biologisk forstyrrelse i de dele af hjernen, som styrer impulser, sørger for at vi kan tage initiativer, planlægge, overskue og gennemføre handlinger Nedsat mængde eller virkning af dopamin og noradrenalin, som sørger for kommunikationen mellem hjernens celler

11 Årsager Genetiske årsager, arvelighed på ca. 80%
Påvirkninger af barnets hjerne før, under og efter fødslen. Storforbrug af tobak og alkohol under graviditeten Iltmangel i forbindelse med fødselen For tidlig fødsel eller lav fødselsvægt

12 ADHD varer hele livet Man troede tidligere, at man voksede fra ADHD
Man ved i dag, at man ikke vokser fra det Symptombilledet kan ændre sig Mange vil opleve fortsat at have problemer som voksne Nogle vil opleve en bedring – sandsynligvis på grund af en forbedret evne til mestring

13 Hvor mange har ADHD? 2-4% af den voksne danske befolkning
Det svarer til voksne danskere. Hvor mange får medicin?? 3-5% af skolebørn

14 ADHD i familien En af forældrene har ADHD, flere børn har ADHD – bedsteforældre, onkler, tanter, fætre og kusiner er også ramt Forældre med ADHD kan have rigtig svært ved at hjælpe deres børn med ADHD De skal lære deres børn ting, som de ikke selv kan En velfungerende hverdag er meget vigtig, når man har børn (og børn med ADHD) Det er vigtigt, at hjælpe forældrene til en mere velfungerende hverdag samtidigt med at man hjælper børnene

15 Andre samtidige sygdomme
Ved ADHD er der øget risiko for anden samtidig psykiatrisk sygdom, fx Misbrug Angst Depression Tourettes Syndrom Asperger, Autisme evt. OCD Personlighedsforstyrrelser Indlæringsvanskeligheder

16 Sekundære vanskeligheder
Man ser desuden ofte en række sekundære vanskeligheder, som udspringer af kernesymptomerne Manglende skolekundskaber Lavt selvværd Mistillid til omgivelserne Sociale problemer Misbrug og kriminalitet

17 Diagnosticering ADHD er en klinisk diagnose, som stilles på baggrund af en anamnese Diagnosen stilles af en speciallæge i psykiatri Børn udredes i børnepsykiatrien Voksne udredes som oftest hos privat praktiserende psykiater Man henvises fra egen læge, PPR?

18 Hvad betyder en diagnose?
Mulighed for at søge viden og få større selvforståelse Netværket kan søge viden og bedre støtte barnet/den voksne med ADHD Mulighed for behandling Bedre mulighed for støtte fra det offentlige, skolen, kommunen mm. Mulighed for at skille diagnosen (vanskelighederne) fra ens personlighed

19 Behandlingsmuligheder
Medicin Psykoedukation Kognitiv adfærdsterapi/social færdighedstræning ADHD coaching Psykologsamtaler

20 Hvordan kommer ADHD til udtryk?

21 Vanskelighederne varierer
Mennesker med ADHD er meget forskellige ADHD findes i forskellige sværhedsgrader Noget er ens, men meget er forskelligt ADHD’ens udtryk præges af den enkeltes personlighed, omgivelserne og de betingelser, som personen har nu eller har haft tidligere i livet. Udtrykket kan forandre sig

22 Problemer med organisering og planlægning
Mennesker med ADHD kan have svært ved At organisere de daglige opgaver At bevare overblikket og handle målrettet At gøre ting i rigtig rækkefølge At færdiggøre opgaver Tage sig sammen Holde orden Dette påvirker i høj grad deres evne til at få hverdagen til at hænge sammen, styre økonomi, gennemføre uddannelse og fastholde arbejde.

23 De befinder sig inde i labyrinten

24 Og mangler overblikket

25 Udmattes hurtigere end andre
De har vanskeligere ved at automatisere handlinger Bruger megen energi på handlinger, som er automatiserede hos andre Bruger mange ressourcer på at koncentrere sig De er konstant på overarbejde De kan derfor fungere meget forskelligt fra dag til dag, og man kan få den opfattelse, at det er viljebestemt. Det hænger dog ofte sammen med stress og træthed.

26 ADHD og stress Deres stressniveau ligger højt konstant
Er i konstant alarmberedskab, fordi de bruger megen energi på at manøvrere Der opstår hurtigt en følelse af kaos Man kommer nemt op i det røde felt på stress-baromenteret

27 Opmærksomhedsproblemer
Opmærksomheden spiller en rolle i mange situationer, og problemer med denne påvirker mennesker med ADHD i det daglige, i skolen, på jobbet, under uddannelse, i familien og i sociale relationer. Selektiv opmærksomhed Fleksibel opmærksomhed Vedholdende opmærksomhed Samtidig opmærksomhed

28 Selektiv opmærksomhed
Problemer med selektiv opmærksomhed betyder, at mennesker med ADHD Har svært ved at si og sortere og udvælge det væsentlige Bliver afledt af ting, som foregår omkring dem Har svært ved at filtrere indtryk og sortere det uvæsentlige fra Mangler filter

29 Fokuseret opmærksomhed - når man ikke ADHD

30 Alle indtryk er lige vigtige - opmærksomheden afledes

31 Fleksibel opmærksomhed
Fleksibel opmærksomhed sikrer, at man kan skifte fokus og vende tilbage til fokus efter en afbrydelse. Mennesker med ADHD kan have svært ved At skifte fra en aktivitet til en anden Vende tilbage til en aktivitet Ændre strategi De kan derfor fremstå som ufleksible

32 Vedholdende opmærksomhed
Mennesker med ADHD har ofte svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen kan være hurtige til at gå i gang, men kan ikke bevare energien, når opgaven bliver rutinepræget sætter en masse ting i gang, som de ikke afslutter bliver urolige og rastløse og virker energiske uden egentlig at være det Uroen kan være et bevidst forsøg på at hæve energiniveauet i hjernen. (Arousal)

33 Samtidig opmærksomhed
Problemer med den samtidige opmærksomhed gør det svært, at overskue flere ting samtidigt og modtage flere informationer på en gang. Mennesker med ADHD kan derfor ofte kun beskæftige sig med en ting ad gangen eller modtage en besked ad gangen.

34 Dårlig tidsfornemmelse
De kender klokken, men kan ikke vurdere, hvor lang tid en aktivitet vil tage De har svært ved at vurdere, hvor meget man kan nå på fx en time, et kvarter eller tre timer De kommer for sent – eller alt for tidligt (fordi de ved, at de plejer at komme for sent og derfor overkompenserer) Bliver ikke færdige til tiden, har svært ved at overholde deadlines Mange har desuden søvnforstyrrelser og svært ved at komme op om morgenen

35 Svært ved at huske Opmærksomhedsproblemer gør mennesker med ADHD glemsomme De mister ting, lægger ting fra sig og kan ikke finde dem igen De er uorganiserede og ting bliver væk for dem De glemmer aftaler, medicin, købe ind, vaske tøj, indsende dagpengekort etc.

36 Svært ved at opfatte instruktioner
Mennesker med ADHD kan have svært ved at modtage en kollektiv besked – opfatter ikke at den er møntet på dem De kan ikke koncentrere sig og hører ikke hele beskeden De er impulsive og går i gang inden instruktionen er færdig

37 Impulsivitet Impulsivitet kan betyde
At mennesker med ADHD taler eller handler før man får tænkt sig om At de afbryder andre/bryder ind i en samtale At de er utålmodige, når de skal vente på tur At de køber impulsivt ind, fx på nettet At de ofte skifter job, partner og bolig At de indlader sig på lystfyldte aktiviteter uden at overveje konsekvenserne At de tager hurtige beslutninger uden at reflektere

38 Svingende humør Mennesker med ADHD kan have pludselige humørsvingninger, der kan variere fra få timer til dage Humørskiftet kan optræde spontant eller forårsages af ydre begivenheder De mister kontrollen og har let ved at koge over Bliver let provokerede Fortryder ofte hurtigt deres udbrud

39 Problemer med sociale relationer
Samværet med andre mennesker kan give mennesker med ADHD problemer, fordi De mangler situationsfornemmelse De afbryder andre og har svært ved at lytte opmærksomt De misforstår signaler og situationer De glemmer aftaler og ting, som de har lovet andre De kan have pludselige humørskift eller hidsigt temperament

40 Støtte til børn med ADHD

41 Vores holdning To forskellige holdninger:
Mennesker gør det godt, hvis de kan. Hvis de ikke kan, så må vi finde ud af, hvad der kommer i vejen for dem og hjælpe. Mennesker gør det godt, hvis de vil. Hvis de ikke vil, så må vi motivere dem (belønning eller straf). Ross Greene, psykolog, ph.d.

42 Vores holdning betyder noget for vores evne til at hjælpe
Forstår vi vanskelighederne som et udtryk for utilpasset adfærd, så lukker vi døren for at hjælpe. Forstår vi derimod vanskelighederne som en forklaring på den utilpassede adfærd, så kan vi hjælpe

43 Vores ansvar ADHD kommer til udtryk i mødet med omgivelserne, og det er vores opgave at At finde ud af, hvad der kommer i vejen for den enkelte At tilpasse vores krav og forventninger til funktionsniveauet At bruge vores viden om ADHD til at kompensere for de vanskeligheder, som mennesker med ADHD har

44 Almindeligt samvær og kommunikation kan være svært
Man skal kunne fastholde opmærksomheden Vide hvad der er det væsentlige Have god sprogforståelse og gode kognitive evner Kunne opfatte og forstå sociale og følelsesmæssige signaler Kunne hæmme sine impulser Sætte sig ind i hvad andre tænker og føler

45 Kommunikation Vær tydelig og konkret Undlad ironi og sarkasme
Undgår vage ord som ”måske” eller ”senere” Hav klare deadlines og undgå løse ender Formulér dig positivt – instruer barnet i hvad det skal gøre, frem for hvad det ikke skal gøre ”Sæt fødderne på gulvet” i stedet for ”Lad være med at vippe på stolen”

46 Kommunikation Skriv aftaler ned (fordi ord forsvinder)
Visualiser aftalerne, så de giver mening for barnet Undgå skæld ud – det oplever børn med ADHD alt for tit Spørg barnet om, hvordan han/hun opfatter det, I aftaler Lyt til hvad barnet fortæller om sine vanskeligheder og behov

47 Brug for struktur Børn med ADHD har svært ved at fornemme indbyggede rutiner og rækkefølger De kan opleve dagen som en overraskelse En uforudsigelig verden øger børnenes stressniveau og konflikter Voksnes uudtalte forventninger er med til at øge stress og uhensigtsmæssig adfærd hos børn med ADHD

48 Skab rammerne Vi skaber rammer og struktur for barnet, når vi
Tydeliggør vores forventninger i enhver situation Påtager os, at skabe overblik Forudsigelighed Struktur Ro og orden

49 Struktur kan skabes på mange måder
Tidsstyring – kan sætte struktur på opgaver, aktiviteter og pauser Rum – indretningen af lokaler eller arbejdsstationer kan skabe struktur Aktiviteter – nogle aktiviteter har en indbygget struktur, fx regler i spil og sport Planer – struktur kan skabes ved hjælp af planer. Dags-, uge- eller opgaveplaner.

50 Tydelighed – de 9 H’er Hvad skal jeg lave? Hvorfor skal jeg lave det?
Hvordan skal jeg lave det? Hvor skal jeg lave det? Hvornår skal jeg lave det? Hvor længe skal jeg lave det? Hvem skal jeg lave det sammen med? Hvor meget skal jeg lave? Hvad skal jeg lave bagefter?

51 Regler Børn med ADHD fungerer bedst med få, men tydelige regler, som skole og hjem er enige om. Så kan barnet slappe af i faste rammer med forudsigelighed og tryghed. Den voksne må tage ansvar for regler og rutiner. Og barnet skal have hjælp og støtte til at huske og overholde reglerne.

52 Regler Skal formuleres positivt – det vil sige anvise barnet en handlemulighed Barnet skal roses, når det følger reglerne Rosen skal være konkret – det vil sige handle om adfærden frem for personen Inddrag barnet i formuleringen af reglerne, så barnet er indforstået med reglen, hvorfor den findes og hvad den indebærer

53 Visuelle tænkere Mennesker med ADHD er ofte visuelle tænkere. Visualisering kan Afhjælpe problemer med arbejdshukommelsen Mindske risikoen for at blive afledt Spare ord og diskussioner Frigive hjernemæssig energi til læring, arbejdsopgaver eller andet Kan både være billeder og skrift

54 Visualisering Vi kender alle visualisering fra steder og situationer, hvor man skal kunne afkode en besked hurtigt og utvetydigt. Fx færdselstavler Forbud og påbud Advarsler

55 Mennesker med ADHD er ofte visuelle tænkere
Visualisering er godt, fordi det Afhjælper problemer i forhold til arbejdshukommelsen Mindsker risikoen for at blive afledt Frigiver hjernemæssig energi til læring, arbejdsopgaver eller fx daglige opgaver i hjemmet

56 Eksempler på visualisering
Visualisering kan fx være Piktogrammer Dags- eller ugeplan på whiteboard med skrift eller piktogrammer Visualiserede opgavebeskrivelser eller rutiner Påmindelser (Et billede nøglen, som du ser inden du går ud af døren)

57

58

59 Morgenrutinen 1 5 Spise morgenmad Tisse 2 6 Børste tænder Vaske hænder
7 3 Tage nattøj af Vaske ansigt 8 4 Tage tøj på Lege

60 Samarbejdet med netværket
Brug altid dagsorden til møder og samtaler Brug fx ”Vækstmodellen” til at sikre en god samtale Husk at mange børn med ADHD har forældre med ADHD Brug ADHD-venlig kommunikation, skab struktur og en rød tråd

61 Eksempler på hjælpemidler
Mobiltelefon med udvidet funktion Medicinæske med alarm IT-hjælpemidler Læsepen Whiteboard Time-timer Diktafon Kugle-/kædedyne Luft- og kuglepuder/stol med bevægelsesmuligheder Tangles Høreværn/musik med høretelefoner

62 Hvem henter mig i SFO? Jeg kan godt lidt at vide, hvem der henter mig i SFO. Nogle gange er det mor. Andre gange er det Mia. I dag er det: Mor Mia

63 Brug af gule/røde kort Metoden med gule og røde kort er i forvejen kendt fra fodbold Viser at barnet får en chance til at indstille sig på det, der skal ske/skiftet Det gule kort forbereder barnet på at stoppe Det røde kort viser, at det er tid til at slutte aktiviteten Et ur kan samtidig vise tiden

64 Når jeg har brug for en pause
Når jeg har brug for en pause, går jeg stille op på biblioteket og sætter mig i sofaen. Jeg må enten lytte til musik med høretelefoner i ørerne eller læse i min bog. Jeg sidder i sofaen i 10 minutter. Lise kommer og snakker med mig. Hvis jeg har brug for hjælp, må jeg gerne spørge Hanne, som sidder på biblioteket. Det er rigtig fint at jeg sidder stille i sofaen.

65 Forbered hvad der skal ske

66 Visualisering

67 Når det ringer ind til time
1. Gå hen til klassen 2. Hæng din jakke på knagen 3. Find din plads i klassen og sæt dig ned 4. Tag dine bøger frem 5. Sid stille på stolen og lyt til Hanne 6. Når jeg gerne vil sige noget, rækker jeg hånden op og venter til Hanne siger mit navn.

68 Dansk 1. Sikker stavning s. 94. – opgave 1 2. Springbrættet s opgave CD-ORD på computeren

69 Mere viden om ADHD? Brug www.adhd.dk
Tilmeld dig ADHD-foreningens nyhedsmail Tak for opmærksomheden


Download ppt "Temamøde om ADHD Køge Den 3. november 2011."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google