UCSj-Slagelse 28. nov RUC – Maja Røn Larsen & Kim Rasmussen

Præsentationer af emnet: "UCSj-Slagelse 28. nov RUC – Maja Røn Larsen & Kim Rasmussen"— Præsentationens transcript:

1 UCSj-Slagelse 28. nov. 2013 RUC – Maja Røn Larsen & Kim Rasmussen
Projekt ”Fagudvikling” et paraplyprojekt med 10 fagfaglige under-projekter UCSj-Slagelse 28. nov. 2013 RUC – Maja Røn Larsen & Kim Rasmussen

2 Oplæggets punkter 1. et paraplyprojekt – og socialt eksperiment
- med 10 fagfaglige under-projekter 2. projektet – set i en bredere kontekst: - fra velfærdsstat til konkurrencestat: 3. fag og fagudvikling set i uddannelseshistorisk kontekst - uddannelsen set i brud-perspektiv 4. nogle problemstillinger i fagudviklingsprojektet: 5. hvad kom der ud af paraply-projektet? (output) 6. nogle præmisser for fremtidens udvikling af fag og faglighed

3 1. et paraplyprojekt – og socialt eksperiment (KR)
Paraply-projektet har omfattet flg. faggrupper: 1) specialiseringsfagene (mennesker nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og mennesker med sociale problemer), 2) linjefagene værksted, natur og teknik (VNT), sundhed, krop og bevægelse (SKB) og Udtryk, musik og drama (UMD) 3) samt DKK (Dansk, kultur og kommunikation). Hvert af de 10 projekter har haft sit eget tema: Specialisering Koncepter, inklusion og profession Omsorgsarbejde mellem det private, personlige og professionelle Omsorgssvigt Linjefag og DKK Kropsglæde (SKB) Digitale fortællinger i SFO’en (DDK) Fra Musik + Drama til UMD Børns leg og læring via digitale medier i daginstitutioner (DKK) Nye medier i VNT Unge, kreativitet og teknologi (UMD) Værkets betydningsfulde form (DKK og UMD)

4 Pointe: forskellige perspektiver på fagudvikling
et paraplyprojekt – og socialt eksperiment (MRL) - med 10 fagfaglige under-projekter og med bidrag fra en række deltagere Pointe: forskellige perspektiver på fagudvikling Pointe: alle har intention om at analysere faglighed på tværs af forskning, uddannelse og praksis Pointe: deltagerne i projekterne: Undervisere som udviklingsagenter som udforskere som skabere af nye fortællinger opnår nye forståelser af hinandens perspektiver Praktikere Praktikanter/studerende Bestræbelse på at skabe udveksling/samarbejde mellem forskning, uddannelse og praksis – en bestræbelse de er til stede mange steder – men som hele tiden rummer lidt sære modstridende bevægelser – måske tydeligst en gang i forbindelse med etablering af professionshøjskolerne på et seminar i UVM – med trekantmodellen: tegnet på erindringen:

5 Samarbejde om fagudvikling?
forskning uddannelse praksis En meget hierarkisk tilgang tilgang til samarbejde – hvor vidensudveksling karakteriseres som ”nedsivning” - Så var der tegnet små pile mellem - for at sikre adgang mellem de forskellige niveauer – Konkret har vi forsøgt at rode lidt i denne her model – og i stedet se på hvordan mange forskellige mennesker med interesse for fag- og fagudvikling – ud fra deres forskellige perspektiver kan samarbejde.

6 Pointe: forskellige perspektiver på fagudvikling
1. et paraplyprojekt – og socialt eksperiment (MRL) - med 10 fagfaglige under-projekter og med bidrag fra en række deltagere Pointe: forskellige perspektiver på fagudvikling Pointe: alle har intention om at analysere faglighed på tværs af forskning, uddannelse og praksis Pointe: deltagerne i projekterne: Undervisere som udviklingsagenter som udforskere som skabere af nye fortællinger opnår nye forståelser af hinandens perspektiver Praktikere Praktikanter/studerende En væsentlig pointe her har været at etablere fælles nysgerrigheder omkring fagudvikling – både i forhold til undervisernes fagligheder – men også i forhold til den praksis, som faget skal indgå som en del af – og her har praktikere og studerende vist sig på mange forskellige måder i de forskellige projekter at være væsentlige samarbejdspartnere. Vi udfolder det lidt senere igen.

7 Betingelser for pædagogisk faglighed og praksis
Faglighed i Praksis Brugergruppe Internationale forhold ”Teori” Uddannelse Tværfaglige samarbejds-relationer Politiske bevægelser Forvaltning Institutionel Organisering Med det her med fag som en del af en sammenhæng de skal ”Virke i”: Jeg har selv været inspireret af Peter Ø. Andersens Pædagogens praksis – peger på – at faglighed også er et spørgsmål om praksis – og de ofte modstridende kræfter, der trækker i den. Her en gennemgående tilbøjelighed til at fokusere på relationen teori-praksis som det bærende element – men netop gennem udviklingen af samarbejdsrelationerne mellem de forskellige deltagere – placeret forskellige steder i forhold til fagudvikling får vi andre og nye forståelser for – hvad det er for sammenhænge fag- og fagudvikling indgår i.

8 2. fag og fagudvikling – set i mange kontekster (KR):
Fem dimensioner: 1) Fags udvikling sker i en ”indre dynamik” mellem a) faget i sin praksis, som det udfoldes i pædagogiske institutioner, b) faget i sin undervisningspraksis, som det præsenteres og praktiseres i uddannelsen, c) faget som teoretisk felt med relation til videnskab, forskning, udviklingsarbejde o.l. 2) Fags udvikling sker også i en dynamik mellem de forskellige, men beslægtede fag på tværs af fag (tværfaglighed, flerfaglighed, mange-faglighed). 3) Fags udvikling må også betragtes i forhold til deres historie og historiske karakter, udvikling drevet frem i spændingen mellem fortidens og nutidens faglige forståelse 4) Fag udvikler sig i samspil med omverdenens og samfundets sociale, kulturelle, politiske og økonomiske forandringer. Her får f.eks. udviklingen og omstillingen fra en velfærdsstatsmodel til en konkurrencestatsmodel betydning. 5) Endelig må fag og faglighed forstås i et globalt perspektiv. Pædagogfaget udvikling henter løbende impulser, indtryk, informationer og viden fra omverdenen – world wide.

9 2. projektet – set i konteksten ”velfærdsstaten under forvandling til konkurrencestat” (Ove.K.Pedersen): På den ene side: På den anden side: Projektet har dog været afgrænset fra at analysere sammenhængen ml : stat, samfundsøkonomisk styring, reformeringen af arbejdet på de pædagogiske arbejdspladser: Det har været et udviklingsprojekt Det har vægtet participation Det må påpeges, at udvikling af uddannelser, fag og faglige kompetencer ikke kan ses løsrevet fra spørgsmålet om udviklingen af konkurrencestaten At stat, uddannelse(system) og fag er blevet så tæt forbundet er historisk nyt og afføder kritiske spørgsmål og reaktioner fra de berørte:

10 2. projektet – set i en bredere kontekst (KR): velfærdsstaten under forvandling til konkurrencestat (O.K.Pedersen): -Internationalt: den konkurrerer med andre stater, -Nationalt: den etablerer konkurrence indenfor staten, skaber konkurrence ml kommuner skaber konkurrence ml institutioner skaber konkurrence ml. mennesker -bidrager til, at mennesker konkurrerer med sig selv (dømt til selvudvikling, MUS) (- gør jeg det godt nok? kan jeg ikke gøre det lidt bedre?....) konkurrencestaten hidtidige velfærdsstat søger at mobilisere befolkningen vil kompensere og beskytte søger at gøre den enkelte ansvarlig for eget liv vægt på moralsk dannelse i stedet for at søge stabilitet søger at fremmer dynamik vægt på stabilitet

11 Hvordan ”ser” konkurrencestaten ud set ud fra daginstitutioners, skolers og uddannelsers horisont?
Tælle, måle, veje – for at kunne sammenligne og konkurrere Hidtidige pædagogiske begreber bliver usamtidige: primært fokus på kvalitet, effektivitet, innovation, fleksibilitet, omstillingsparat… Der tales om ”leverancer”, der styres via udviklingskontrakter,….. Evaluering, Rating, Ranglister – ses som sandhed, og de fungerer som teknikker, der skaber nutidens ”virkelighed”, verdensbillede Den dominerende diskurs er mål-rational og abstrakt, - mens dagligdagens erfaringer er sanselige, konkrete, og fortæller om tidsknaphed, umyndiggørelse, behov for reformpause, og forskellige sanktioner hvis målene ikke nås

12 Konkurrencestat – udviklingsmål – presset faglighed
Statens (økonomiske) menneskesyn: troen på ”rational choice”, at mennesket er rationelt og tilstræber at maksimere sin egen interesse Har historisk konkret været fulgt op af værdikamp og kampe om ord/bevidsthed Ingen problemer – kun udfordringer Statens transformation til konkurrencestat styres pol.- økonomisk: top – down Politiske hensigter og målsætninger udtrykkes i tidstypiske men uklare termer: kvalitet, innovation, effektivitet, fremtidssikre, gøre tingene smartere, evaluere, best practice,…….) : Der er faglighed på spil, det er fagfolk der skal føre målsætningerne ud i livet

13 3. fag og fagudvikling set i uddannelseshistorisk kontekst (KR)
Med vægt på moderniserings- og brud-perspektiv: Brud i uddannelseslængde: fra et-årigt kursus (Bagger ), til 2 år (fra 1918), 3 år (fra 1970), 3½ år (fra 1992) Brud/skel i uddannelsesindhold: Uddannelse til børnehavelærerinde (fra beg. 1900) – fra 1969: børnehavepædagog Uddannelse til fritidshjemslærer (fra 1920erne) – fra 1969: fritidspædagog c) Uddannelsen til børneforsorgsmedarbejder, barneplejeske, omsorgsassistent – samlet i 1983 i titlen: socialpædagog Det meste af det 20. årh. : Den 3-delte uddannelse (børnehave-, fritids-, social-pædagoguddannelsen) stor frihed på de enkelte seminarier til at præge uddannelsen og indholdet d) afgørende brud/indbrud 1991/92: Enhedsuddannelse / generalist uddannelse : pædagog Brud i uddannelsens relative autonomi / nu: integreret i hele uddannelsessystemet: uddannelsen indordnes i 2001 i det videregående uddannelsessystem: professionsbachelor (indgår i en international struktur: 3 år – 2 år – 3 år) 2007 skete en omlægning af uddannelsens fag og prøver: Fra 2014??? - fag og faglighed??? Pointe: pædagogfaget har altid været i udvikling, før var civilsamfundet rammen pædagogfagets udvikling nu – hænger sammen med statens udvikling

14 Hvad skal vi med den brede kontekstanalyse
Hvad skal vi med den brede kontekstanalyse? Hvorfor ikke se på fag /fagudvikling? 4 Pointer og 2 Spørgsmål: 1)Fagudvikling kan næppe forstås i sin helhed isoleret fra moderniseringen af velfærdsstaten 2) De logikker, der driver og styrer staten (markedsgørelse, økonomi-styring,) virker også ind på fag og fagudvikling, - men på uklare måder 3) SØF siver længere og længere ned i systemer og institutioner, sætter rammer for fag og fagudvikling, - og dynamiserer fag: (Vi ved, at vi SKAL udvikle, men vi ved ikke altid, hvorfor vi skal udvikle, hvad vi skal AFVIKLE, eller hvordan det skal ske” 4) Projektet har arbejdet med fagudvikling i et participatorisk perspektiv: Hvis vi ser på fagudvikling i et snævert perspektiv (kikkertsyn), bliver vi blinde for at uddannelse og fag altid er del af et system/statsapparat. SP 1: Har konkurrencestaten legitimitet? SP 2: Kommer fag og fagudvikling uvilkårligt til at legitimere staten, når stat og pædagoguddannelse er blevet mere og mere integrerede?

15 4. nogle problemstillinger i fagudviklingsprojektet (MRL):
fag-faglighed pædagog-faglighed ? (uddannelsesperspektiv) (praksis-perspektiv) Fag-udviklingsperspektiv teori – praksis det standardiserede – det situerede faglighed som ”privat” anliggende – faglighed som fælles anliggende - problemstillinger – diskussioner eller spændingsfelter: de forskellige projekter er netop ”rekrutteret” på baggrund af deres Fag-fag i uddannelsen – og samtidigt har det her projekt været båret af nogle interesser for den pædagogiske praksis – det som det enkelte fag skal spille ind i – fungere som en del af – et uundgåeligt spændingsfelt: 2 forskellige perspektiver på fag og fagudvikling – som de mange deltagere i projektet har forsøgt at overskride og forbinde på nye måder: Vi har diskuteret lidt om det kan ‘kaldes’ noget – derfor spørgsmålstegnet Udforskningen af – ”hvorfor kassen med de gode børnebøger står på øverste hylde – som udgangspunkt for at få den flyttet ned i børnehøjde” – pædagogik som mere end teori”korrekt” organisering af hverdagen – pædagogik som udforskningen af det konkrete (Evt. Maja Plums Eksempel – med dokumentation – og Annegrethe et al om upåagtet faglighed – evt også mine egne børnehaveprojekter – om ”faglighed som ”at ælte medisterpølse” pointe: at faglighed også handler om den konkrete ”fornemmelse eller sansning af situationen” – referencer til Jettes projekt? Og til et helt nyt projekt – som bla. Drejer sig om etnografisk at udforske ekspertise – gennem opmærksomhed på sansning). En væsentlig opmærksomhed har været rettet imod dette med spørgsmålet om; Hvordan vi på en gang anerkender ”fag-faglighederne” – samtidigt med at vi anerkende, at adskillelsen af ”fag-fagligheder” i nogen udstrækning ophæves i ”pædagogfagligheden” – konkret har projektet også haft refleksioner over betydningen af de konstante forandringer for ”faglighed” – Som en fx sagde: ”Vi har været ramt af at DKK-faget forsvinder i de nye uddannelser. Det har været meget bekymrende undervejs”. Men det er en bevægelse, der har affødt en række diskussioner – og åbnet nogle akser eller snit når man kigger på tværs af de forskellige projekter: Nye forståelser af relationen mellem teori og praksis – i og med udvikling af interessen for ”det som teorien” eller metoden skal virke i… Nogle bevægelser i forståelsen af faglighed som ekspertviden – det at vide på forhånd – til det at tænke faglighed som den konkrete udforskning i praksis – udforskningen af situationen som betydningsfuld - den standardiserede faglighed – den situerede faglighed: bevægelser mod nye forståelser af ”ekspertise”: teaterprojektets udforskning af hvordan de æstetiske dimensioner i dramaundervisning udvikles konkret i samspil med de konkrete børn – og den konkrete kontekst og dens betingelser. Hm… Noget med moduliseringsdiskussionen at underviserne opdagede, at de i deres udforskning og udvikling af faglighed – fik nye/andre og mere udforskende relationer til hinanden og hinandens projekter – også på tværs af de adskilte ”fag-fagligheder”

16 5. hvad kom der ud af paraply-projektet? (output) MRL
a) faglige artikler / fælles publikation om fagudvikling b) nye typer forståelse af samarbejde med praksis og studerende - og nye roller/selvforståelse c) nye typer forståelser af kollegaer, ny måde at bruge kollegaer på d) egen empiri, egne og selv-sansede/selv-erfarede eksempler Den fælles publikation er selvfølgelig et centralt ”output” – det er en måde at brede projektets tanker ud – at gøre dem tilgængelige for andre der har lyst til at engagere sig i fagudviklingsdebatten – men samtidigt er der også en række projektinterne resultater – som vi vil benytte anledningen til at fremhæve på baggrund af nogle af projektdeltagernes kommentarer – Evt. noget man kan spørge ind til og udfolde i workshopsene. b) nye typer forståelse af samarbejde med praksis: ”Det har betydet udvikling af nye typer af samarbejdsrelationer til studerende og til praksis. Jeg kunne godt tænke mig noget mere samarbejde om fagudvikling fremadrettet.” ”Jeg har fået øje på en række dilemmaer og vanskeligheder i praksis, som jeg ikke var opmærksom på før på samme måde, Jeg har fået indsigt i nogle konkrete betingelser, som jeg normalt er lidt mere blind overfor.” ”Det har været inspirerende – også i forhold til at skabe nye netværk” ”Det har været spændende at få indsigt i, hvad det er de kan i de exceptionelle institutioner – den der faglige stolthed”. og studerende - og nye roller/selvforståelse : ”Det har været interessant at være undersøgende SAMMEN med de studerende – at komme i de studerendes sko og have lidt mere tid og ro til fordybelse” ”Det har været spændende at være samarbejdspartnere med de studerende OM noget”. ”Det har været spændende at gøre noget andet, og selv lave udviklingsarbejde… Det giver en ydmyghed overfor, hvad det er, vi sender de studerende ud i.” ”Jeg er blevet opmærksom på, at vi skal passe på, at vi ikke i virkeligheden understøtter dekoblingen mellem teori og praksis” c) nye typer forståelser af kollegaer, ny måde at bruge kollegaer på Flere snakkede om udfordringen i at få brudt med ”sin private” undervisning – at få nye samarbejdsflader med sine kollegaer ikke kun inden for fagblokkene – men også på tværs, som én siger: ”Det har ført til nogle andre typer kollegasamarbejde. Vi har opdaget hinanden som kollegaer” d) egen empiri, egne og selv-sansede/selv-erfarede eksempler ”Det har også betydet at jeg har fået en masse gode eksempler til formidling. Det betyder noget, at det er mine egne eksempler”

17 6. Præmisserne for fremtidens udvikling af fag og faglighed MRL + KR
afslutning

18 nye udfordringerne for fagligheden kommer mange steder fra – bl. a
nye udfordringerne for fagligheden kommer mange steder fra – bl.a. arbejdspladsernes nye indretninger og organiseringer