Indhold og visioner for de audiologiske uddannelser på Syddansk Universitet

Præsentationer af emnet: "Indhold og visioner for de audiologiske uddannelser på Syddansk Universitet"— Præsentationens transcript:

1

2 Indhold og visioner for de audiologiske uddannelser på Syddansk Universitet

3 Dagens program Fakta om de audiologiske/audiologopædiske uddannelser ved Syddansk Universitet og vores studerende/dimittender Uddannelsernes indhold Visioner for fremtiden Plads til spørgsmål og debat undervejs

4 De audiologopædiske uddannelse - historik
Humanistisk fakultet er ankerstedet for uddannelserne, men det sundhedsvidenskabelige fakultet er engageret i lige så stor grad. Desuden er der også undervisere mv. fra mange andre steder: Naturvidenskabeligt fakultet Teknisk fakultet OUH DELTA (Teknisk audiologisk laboratorium) Høreinstitutter mv. flere steder i landet DTU Høreapparatindustrien Audiologiske afdelinger flere steder i landet

5 De audiologopædiske uddannelser – daglig drift
Studienævn (SN): demokratisk valgt organ bestående af undervisere fra HUM og SUND samt studerende. SN-formand og studieleder: Pia Thomsen (HUM) Vicestudieleder: Ågot Møller Grøntved (SUND/OUH) Sekretær Ole Lansø (HUM) Sekretær Vibeke Bennedsen (OUH) AC-fuldmægtig Merete Pedersen (praktikansvarlig) (HUM) AC-fuldmægtig Jytte Isaksen (HUM)

6 Studenteroptag ved SDUs audiologopædiske uddannelser
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 BA i Logopædi 32 37 61 41 46 40 38 36 BA i Teknisk og Pædagogisk Audiologi 24 21 14 22 BA i Pædagogisk Audiologi 18 7 20 BA i Teknisk Audiologi 6 2 KA i Audiologopædi 12 KA i Audiologopædi - Logopædi KA i Audiologopædi - Audiologi 11

7 Optag og gennemførelse - audiologi
2005 2006 2007 2008 2009 BA i teknisk el. pædagogisk audiologi 24 21 14 19 Færdige BA’ere - 11 (2005) (2006) KA i audiologopædi - audiologispor 7

8 Jobs til færdige dimittender
Kun 9 færdige BA’ere ikke læser videre på overbygningen: 3 af dem har relevant job 1 har skiftet studieretning 5 har vi ikke kendskab til Flere kandidatstuderende har audiologiske job ved siden af studierne på sygehus, høreinstitut og privat klinik.

9 Uddannelsernes opbygning – BA, 1. år

10 Uddannelsernes opbygning – BA, 2. år

11 Uddannelsernes opbygning – BA, 3. år

12 Dimittendernes kompetencer - BA i audiologi med specialisering i pædagogisk audiologi
Fagspecifikke kompetencemål: Under uddannelsen erhverver den studerende en faglig kompetence, der sætter den færdige bachelor i stand til følgende: At foretage en faglig vurdering af klienters hørevanskeligheder med inddragelse af andre faggruppers diagnoser og vurderinger, samt udarbejde en behandlings- eller undervisningsplan, udføre behandlings- eller undervisningsplaner, og rådgive andre faggrupper eller pårørende i at udføre træningsforløb. Herudover skal den færdige bachelor kunne evaluere trænings-, behandlings- eller undervisningsforløb. Den færdige bachelor skal kunne indgå i tværfaglige professionsgrupper indenfor sundhed, pædagogik og socialrådgivning. I disse kompetencer inddrages: Audiologiske målemetoder Analyse af klienters stemme, tale og sprog Viden om anatomien og fysiologien af høreorganet, de stemme- og taledannende organer samt nervesystemet Pædagogiske/metodiske overvejelser Kendskab til (hoved)typer af lidelser, der forårsager høreproblemer Kendskab til teorier og modeller, der danner basis for test, undervisnings- og behandlingsmetoder

13 Dimittendernes kompetencer - BA i audiologi med specialisering i teknisk audiologi
Fagspecifikke kompetencemål: Under uddannelsen erhverver den studerende en faglig kompetence, der sætter den færdige bachelor i stand til følgende: At foretage en faglig vurdering af patienternes hørehandicap og høreskade, inklusive at planlægge og udføre de nødvendige audiologiske målinger og inddrage andre faggruppers diagnoser og vurderinger. At udarbejde en behandlingsplan, udføre denne samt tilpasse høreapparater og instruere i brugen af disse. Herudover skal den færdige bachelor kunne evaluere trænings- og behandlingsforløb. Den færdige bachelor skal kunne indgå i et tværfagligt samarbejde med personer indenfor audiologisk og otologisk medicin, socialmedicin, pædagogik og socialrådgivning. I disse kompetencer inddrages: Audiologiske målemetoder Høreapparatteknik Tilpasning af høreapparater under anvendelse af psykoakustisk viden Vurdering af patientens sprog Viden om anatomien og fysiologien af det auditive system, de stemme- og taledannende organer samt nervesystemet Pædagogiske/metodiske overvejelser Kendskab til (hoved)typer af lidelser i det auditive system og oversigtskendskab til lidelser, der forårsager sprog- og talevanskeligheder Kendskab til teorier og modeller, der danner basis for undersøgelsesmetoder og behandlingsstrategier

14 Uddannelsernes opbygning – KA
1. semester 2. semester 3. semester Videnskabelig metodologi og analyse Hørelsens fysiologi og patofysiologi Sprog, kommunikation og kognition i behandlingsforløb I Åben fagpakke I* Sprog, kommunikation og kognition i behandlingsforløb II Åben fagpakke II Psykoakustik CI Profylaktisk audiologi Børneaudiologi Valgfag Projektorienteret forløb *Åben fagpakke afhænger af BA-retning 4. semester bruges til specialet

15 Dimittendernes kompetencer - KA i audiolopædi - audiologispor
Fagspecifikke kompetencemål: Under uddannelsen erhverver den studerende en faglig kompetence, der sætter den færdige kandidat i stand til følgende: Undersøge, vurdere, rådgive, behandle, udvikle behandlingsmetoder og evaluere behandling for klienter/patienter med forskellige typer af hørehandicap samt rådgive deres omgivelser. Hørehandicap omfattes her af alle de problemer som hele viften af høreskader og døvhed medfører inklusive kommunikationsproblemer. I disse kompetencer inddrages: Videnskabelig analyse af patienters/klienters høreskade og hørehandicap. Formidling af faglig viden og rådgivning til patienter/klienter, pårørende og andre samarbejdspartnere. Forskningsbaseret viden om normal-anatomi, -fysiologi og -neurologi såvel som om anatomiske patologiske tilstande og pato-fysiologi. Forskningsbaseret viden om sprog som social praksis og kognition. Kendskab til (hoved)typer af sygdomme og tilstande, der forårsager høreskader og/eller hørehandicap. Kendskab til teorier og modeller, der danner basis for tests af hørehandicap og høreskader inklusive såvel akustiske som elektrofysiologiske tests. Kendskab til teorier og modeller for behandlingsmetoder for hørehandicap herunder kendskab til høreapparaters funktion på både teoretisk og klinisk niveau. Kendskab til de akustiske og elektroniske målemetoder, der anvendes inden for audiologien såvel som inden for høreapparat-produktion/-udvikling. Kendskab til at tolke akustiske og elektroniske måleresultater mhp klinisk brug inklusive vurdering af høreappatfunktion.

16 Projektorienteret forløb (praktik) for pædagogiske audiologer
BA-studerende på den pædagogiske retning kommer på 5. semester i syv ugers praktik (10 ECTS) på to forskellige pædagogisk-audiologiske institutioner. De vil typisk komme i kontakt med voksenområdet på et høreinstitut og med børneområdet på fx Center for Høretab, Aalborgskolen eller et PPR-kontor. I 6. semester er der placeret endnu en praktikperiode, som den studerende selv arrangerer, gerne i relation til emnet i deres BA-opgave (5 ECTS). Ønsker din arbejdsplads at blive praktikinstitution kan Merete Petersen kontaktes på

17 Projektorienteret forløb (praktik) for tekniske audiologer
I 5. semester er den studerende i et længere praksisforløb på en audiologisk afdeling, hvor målet primært at opøve den studerendes kompetencer indenfor undersøgelse og diagnostisering jf. fagene audiologiske målemetoder og medicinsk audiologi (15 ECTS). I 6. semester er den studerende ligeledes i et længere praksis forløb på en audiologisk afdeling, hvor målet dels er at opøve kompetencer indenfor høreapparatbehandling samt evt. at indsamle stof til BA opgaven (15 ECTS)

18 Projektorienteret forløb (evt. praktik) for kandidatstuderende
På kandidatuddannelsens 3. semester er der placeret endnu et projektorienteret forløb (15 ECTS), som den studerende selv arrangerer, gerne som forberedende studier til specialet. Det er meget forskelligt, hvad de studerende vælger at bruge forløbet til. Nogle ønsker mere af den deciderede praksiserfaring, mens andre tager til udlandet og andre igen laver en lille undersøgelse. Der er vide rammer for, hvad der godkendes.

19 Fremtidsplaner At lave én bred audiologisk BA-uddannelse med fokus på medicinske, tekniske og pædagogiske sider af audiologien (general audiologist). Ny studieordning foreligger, men er kun delvist godkendt. Den tekniske retning skiftes ud med den nye studieordning allerede fra i år, men vil forsat kaldes teknisk. En hel implementering af ovenstående kræver en ny akkreditering fra Videnskabsminiteriet og det bliver først fra 2012, som det ser ud nu. At på sigt at lave en kandidatuddannelse, som sikrer en mere valgfri specialisering indenfor fx det tekniske eller det pædagogiske – gerne med anden titel end Audiologopædi. Udbyde kurser for færdiguddannede – endnu ingen konkrete planer.

20 Kurser for færdiguddannede
SDU kan desværre ikke pt. tilbyde deciderede videreuddannelseskurser, men der er dog muligheder alligevel. Under den såkaldte tompladsordning kan man på samme vilkår som fuldtidsstuderende tage de allerede udbudte fag for en beskeden sum, såfremt der er plads på holdet. Tag en pjece om ordningen.