Små børn anbragt uden for hjemmet

Præsentationer af emnet: "Små børn anbragt uden for hjemmet"— Præsentationens transcript:

1 Små børn anbragt uden for hjemmet
Forløbsundesøgelsen af anbragte børn. 1. Dataindsamling Egelund, Hestbæk & Andersen

2 Socialforskningsinstituttet
Forskningsspørgsmål Hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer er børnene udsat for på hvilke tidspunkter i deres opvækst? Hvilke foranstaltninger modtager børnene hvornår? Hvordan udvikler børnene sig (fx ift. til social integration, psykisk og fysisk helbred, skole m.v.). Hvordan kan forskellige udviklingsveje forklares i lyset af forskellige opvækstforhold og indsatser? Hvad udgør hhv. risiko og beskyttelse el. styrker barnets modstandskraft (resiliens)? Hvad karakteriserer resiliente/modstandsdygtige børn? Socialforskningsinstituttet

3 To sammenligningsgrupper
Samtlige knap børn født i 1995 i SFI’s Børne-forløbsundersøgelse Børn i socialt udsatte familier i SFI’s Børne-forløbsundersøgelse, dvs. familier som har mindst 2 ud af 3 karakteristika: Forældrene hører til restgruppen (har ikke uddannelse ud over 10. klasse) Forældrene er marginaliseret fra arbejdsmarkedet Forældre lever ikke sammen længere Socialforskningsinstituttet

4 Socialforskningsinstituttet
Datakilder & opnåelse Interview med de anbragte børns forældre (mødre) – 57 pct. Postspørgeskema til kommunale sagsbehandlere - 86 pct. Postspørgeskema til anbringelsesstederne - 83 pct. Socialforskningsinstituttet

5 Socialforskningsinstituttet
Foredraget i dag En karakteristik af forældrenes situation En karakteristik af børnenes situation En karakteristik af sagsbehandlingen Socialforskningsinstituttet

6 Barnets påvirkninger iflg. Bronfenbrenner
Mikrosystemet: Det direkte samspil med andre: forældre, familie i.ø., kammerater, pædagoger, lærere m.v. Mesosystemet: Samspillet mellem de personer, som barnet direkte selv har kontakt med, fx forældres samspil med slægten, med skolen osv. Exosystemet: De nære omgivelser, lokalmiljøets udformning og serviceforsyning, institutioner m.v. Makrosystemet: Bredere samfundsmæssige forhold, der har indvirkning på familien og dens liv, fx graden af ulighed og social eksklusion mv. Socialforskningsinstituttet

7 Socialforskningsinstituttet
Demografi I Over halvdelen af graviditeterne var ikke planlagt Godt en fjerdedel fødte første barn i teenageårene 14 pct. af børnene kommer fra kernefamilier - 33 pct. fra sammenbragte familier 52 pct. kommer fra hjem med eneforsørgere (mest enlige mødre) Socialforskningsinstituttet

8 Socialforskningsinstituttet
Demografi II En mindre gruppe har familiemæssigt turbulente liv. Barnet har levet i mindst tre forskellige familie-konstellationer, og/eller barnet har boet mere end fire forskellige steder Stor sandsynlighed for, at barnet helt mister kontakten med den forælder, der er flyttet fra hjemmet Socialforskningsinstituttet

9 Demografiske faktorer
Socialforskningsinstituttet

10 Socialforskningsinstituttet
Sociale forhold Halvdelen af de anbragte børns forældre har højst 9. klasse. Ca. hver femte er gået ud af 7. eller 8. klasse Under en tredjedel af de anbragte børns forældre har en erhvervsuddannelse Dvs. at syv ud af ti har ikke uddannelse ud over folkeskolen Tre ud af fire forældre har ikke tilknytning til arbejds-markedet Godt en fjerdedel er reelt udstødt som førtidspensionister eller langtidsledige Socialforskningsinstituttet

11 Socialforskningsinstituttet
Sociale forhold Socialforskningsinstituttet

12 Forældrene var selv anbragt som børn
44 pct. af de anbragte børn har mindst en forælder, der selv har været anbragt uden for hjemmet under barndommen Ca. 5-7 pct. af en fødselsårgang vil opleve at blive anbragt uden for hjemmet, flere drenge end piger Socialforskningsinstituttet

13 Socialforskningsinstituttet
Helbred 44 pct. af forældrene har en langvarig sygdom/handicap Hyppigst forekommende er psykiatriske lidelser For over en fjerdedel påvirker sygdommen altid eller ofte dagligdagen med barnet 21 pct. til læge inden for det seneste år for fx angst/dårlige nerver, depression, træthed, søvnproblemer eller følelse af ikke at kunne klare dagligdagens problemer Socialforskningsinstituttet

14 Helbredsmæssige problemer
Socialforskningsinstituttet

15 Alvorlige sociale problemer
44 pct. har/har haft et stort forbrug af alkohol, hash, narkotika eller angstdæmpende/bero­ligende medicin For en tredjedel påvirker det store forbrug altid eller ofte deres hverdag med barnet (15 pct. af alle de anbragte) Misbrug årsag til samlivsophør for dobbelt så mange (45 pct.) forældre til anbragte børn som forældre til jævnaldrende Hos 40 pct. var vold medvirkende årsag til samlivsophør Hos 10 pct. var kriminalitet medvirkende årsag Socialforskningsinstituttet

16 Tunge sociale problemer
Socialforskningsinstituttet

17 Fysisk og psykisk helbred
28 pct. af anbragte børn har diagnose på en langvarig sygdom/handicap. Markant overhyppighed hvad angår psykisk udviklingshæmning, hyperaktive tilstande (DAMP/ADHD) og børnepsykiatriske lidelser. 53 pct. har en samlet problembelastning af en sådan grad, at det falder uden for normalområdet (adfærds-vanskeligheder, emotionelle/mere indadvendte psykiske problemer, hyperaktivitet og problemer i kammeratskabsrelationer). Socialforskningsinstituttet

18 Socialforskningsinstituttet
Barnets helbred Socialforskningsinstituttet

19 Socialforskningsinstituttet
Skolegang 45 pct. er allerede bagud som 7-8-årige ift. normalt skoleforløb de klarer sig dårligere i de små klassers fag, de har flere problemer i begyndelsen af skoletiden de modtager flere støtteforanstaltninger til afhjælpning af problemerne, de skilles hyppigere ud til specialundervisning (24 pct.) 23 pct. forventes ikke at kunne gennemføre et normalt skoleforløb Socialforskningsinstituttet

20 Socialforskningsinstituttet
Skolegang Socialforskningsinstituttet

21 Indikatorer på risici – forældre
Hører til restgruppen og har ikke erhvervsuddannelse Er marginaliserede på arbejdsmarkedet Har en psykiatrisk diagnose Har/har haft et misbrug Har selv været anbragt uden for hjemmet som barn Socialforskningsinstituttet

22 Belastningsgrad - forældre
mild belastning = 0-1 indikator middel belastning = 2-3 indikatorer svær belastning = 4-5 indikatorer Socialforskningsinstituttet

23 Risikoindikatorer – børn
barnet har diagnose på en alvorligere sygdom eller et handicap Barnet er bagud i skolen Barnet ligger udenfor normalområdet på den samlede SDQ-skala Barnet dyrker ikke fritidsinteresser Socialforskningsinstituttet

24 Belastningsgrad – børn
Mild belastning = Hvis børnene ikke er kende tegnet af nogen indikatorer Middel belastning = kendetegnet ved 1-2 indikatorer Svær belastning = 3-4 indikatorer Socialforskningsinstituttet

25 Dobbelte belastninger
Socialforskningsinstituttet

26 Socialpolitiske perspektiver – børnene
Behov for særlig indsats: psykiatrisk/psykologisk og medicinsk skole- og indlæringsmæssigt etablering af netværk fritidsaktiviteter Socialforskningsinstituttet

27 Socialforskningsinstituttet
Sagsbehandling I 1/3 af sagerne er der ikke foretaget en undersøgelse jf. § 38 eller § 39. 9 ud af 10 sager har en handleplan 1/3 af anbringelsesstederne har ikke modtaget plan for barnets anbringelse 1/5 har en plan, der vurderes som et godt arbejdsredskab Socialforskningsinstituttet

28 Socialforskningsinstituttet
Tidlige indgreb Over halvdelen af sagerne startet under morens graviditet, eller før barnet var 1 år. Eksisterende klientskab i forvaltningen har givet anledning til tidlig opmærksomhed En fjerdedel blev anbragt, da de var 0 eller 1 år gamle. Yderligere godt en femtedel bliver anbragt som 2-3-årige I langt de fleste familier er grebet ind med foranstaltninger forud for anbringelsen En fjerdel blev anbragt med tvang Socialforskningsinstituttet

29 Socialforskningsinstituttet
Anbringelsesårsager Udvalgte begrundelser for anbringelsen knyttet til barnet Socialforskningsinstituttet

30 Socialforskningsinstituttet
Anbringelsesårsager Udvalgte begrundelser for anbringelsen knyttet til forældrene Socialforskningsinstituttet

31 Anbringelsernes stabilitet
Der har været truffet én anbringelsesbeslutning for godt 7 ud af 10 børn. Knap 3 ud af 10 børn har været anbragt flere gange. Knapt 1 ud af 10 børn er ”svingdørsbørn” m. tre eller flere anbringelsesbeslutninger Godt halvdelen har kun været placeret ét sted. Ca. en tredjedel har været placeret to steder, og 14 pct. har været på tre eller flere anbringelsessteder. Socialforskningsinstituttet

32 7-8-åriges seneste anbringelsessted. Procent
Socialforskningsinstituttet

33 Socialforskningsinstituttet
Selve anbringelsen Første anbringelsessted er for 44 pct. døgninstitution og for 47 pct. familiepleje 4 pct. anbringes i familiepleje hos slægten som første sted, og 2 pct. på et socialpædagogisk opholdssted For over 9 ud af 10 børn forventer forvaltningen, at de skal være anbragt i flere år endnu eller gennem hele barndommen, til de fylder 18 år 38 pct. placeres også på deres andet anbringelsessted under institutionslignende former Socialforskningsinstituttet

34 Etniske minoritetsbørn
I en fjerdedel af familierne udgør sproget til dels eller i høj grad en barriere for samarbejde med forvaltningen På alle anbringelsessteder tales der dansk med børnene 6 ud af 10 anbringelsessteder gør ikke noget for, at barnet kan vedligeholde sit modersmål Godt halvdelen af minoritetsbørnene kan uden problemer tale med deres forældre (resten uvante med at tale deres modersmål; har aldrig fået mulighed for at tilegne sig sproget) For over 10 pct. af børnene ved forvaltningerne ikke, om de kan kommunikere med forældrene Socialforskningsinstituttet

35 Socialpolitiske perspektiver på sagsbehandlingen I
Forberedelse og styring af anbringelsesforløbet skal styrkes Behov for udvikling af nye foranstaltninger, ydelser og leverandører, bl.a. døgntilbud i nærmiljøet under familielignende former med langt tidsperspektiv Mindske turbulensen i anbringelsesforløb Opmærksomhed på det tværgående samarbejde Styrke behandlingen af sager med etniske minoritetsfamilier Socialforskningsinstituttet