Den kolde krig og historien efter den kolde krig. En imperietolkning

Præsentationer af emnet: "Den kolde krig og historien efter den kolde krig. En imperietolkning"— Præsentationens transcript:

1 Den kolde krig og historien efter den kolde krig. En imperietolkning
Den kolde krig og historien efter den kolde krig. En imperietolkning. Palle Roslyng-Jensen Rødvig Def.: Empires, understood as hierarchial and exploitative forms of rule over diverse territories and peoples from and for a metropolitan centre, involve enduring structures of domination buttressed by historically specific modes of social reproduction

2 Litteraturgrundlag Cambridge History of the Cold War, vol 3 (2010): Endings: G. John Ikenberry: The Restructuring of the international system after the Cold War. Bernard Porter: Empire and Superempire. Britain, America and the World (2006) Francis Fukuyama: State-building. Governance and World Order in the 21st Century (2004) Alan Freeman and Boris Kagarlitsky: The Politics of Empire. Globalisation in Crisis (2004) A.M. Agathangelou and L…H.M. Ling: Transforming World Politics. From Empire to multiple Worlds (2009) Alejandro Colas and Richard Saull (eds.): The War on Terrorism and the American ‘Empire’ after the Cold War (2006) Michael Mandelbaum: The Ideas that Conquered the World. Peace, Democracy and Free Markets in the Twenty-First Century (2002) Michael Hardt & Antonio Negri: Imperiet (Informations Forlag 2003) (Amerikansk udgave 2001) Michael Hardt & Antonio Negri: Multituide. War and Democracy in the Age of Empire (2005)

3 Den kolde krig og tiden efter
Den lineære tolkning af kernestoffet og den kolde krigs placering: Ideologiernes kamp / Murens fald / Demokrati og menneskerrettigheder – og udfordringerne heraf. Alternativer fx en imperietolkning Placering af den kolde krig og koldkrigsproblemstillinger set herudfra Periodebetegnelser: Den kolde krig / den lange fred Efter den kolde krig: Den ny verdensorden (Bush, sen. 1991) End of History (Fukuyama) N.Y. Times. 1995 - Post Cold War Era / - Age of Anxiety /- Age of Uncertainty - Age of Fragmentation /- Age of great and failed Expectations - Age of disillusion Pessimismen? Manglen på en fælles fjende?

4 Efter den kolde krig. Fortsat
Foreign Policy, 2000 C. Bertram: Era of the Interregnum R. Wright: Pax Kapital Emma Rotchild: Age of Insubordination / ”a postrevolutionary universe – more free of the fear of violent revolution than at any time since the 1790’ies”

5 1989/ :Efter 11. sept. 2001 George W. Bush: 2. inaugural Adress, : ”Afte the Shipwreck of Communism came years of relative quiet, years of repose, years of sabbatical – and then came a day of fire” De neokonservative genkomst / Reaganretorikken genetablering (You are either with us or against us)- jf. også Vysjinski) George Will: ”The 1990’ies: Holiday from History” Newt Gingrich: ”The lost Decade” Mellemkrigstiden / Den ny mellemkrigstid

6 Det amerikanske værdigrundlag under og efter den kolde krig
Relativt konstant: American exceptionalism. Troen på USA’s demokrati, det liberale system mm som et forbillede for hele verden. John Winthrop’s “a city on the hill” til ”America as a shining city on the hill / Formuleringer heraf før, under og efter den kolde krig:Reagan: “America – the last hope of man on earth” / Condolezza Rice: America is on the right side of History” & “American values are universal”

7 Imperierne og imperialismen
USA og I retrospekt også Sovjetunionen: ”empire” og ”imperialism” især de sidste 10 år se Hardt & Negri: Empire - et alternativ til interessesfærer, multipolære, duopolære og unipolære internationale systemer: Neorealismen & Kenneth Waltz udgave I kold krigs-terminologi. Vesteuropa som en del af USA’s imperium ved ”empire by invitation” af de vesteuropæiske magter (Geir Lundestad 1986) – Østeuropa en del af sovjetimperiet (empire by coercion) Begge imperier var ideologisk begrundede Begge så sig selv som uegennyttige magter, der tjente overordnede formål: Frigørelse / frihed – demokrati osv. Forskelle: USA med en meget højere grad af ”soft power” og gennem internationale organisationer, som Verdensbanken, IMF, WTO osv. end Sovjetunionen, hvis organisationsnet holdt sig til imperiets stater og med direkte kontrol. Paul Kennedy’s ”Imperial overstretch” fra Var USA’s nedtur indledt i 1980’erne? – fortsat efter 1989/91 eller ej? Kennedy blev hånet for at have forudset USA’s imperiesvækkelse, men ikke Sovjetimperiets opløsning.

8 Monoimperium og multilateralisme 1989/91 - 1999
Tidlig ny verdensorden-tolkning: Den kolde krigs afslutning havde skabt en harmonisk triangel af: - liberalt demokrati - økonomisk liberalisering - respekt for menneskerettigheder og multilateralisme USA som eneste supermagt og som uegennyttig supermagt Vestlig konsensus om krænkelse af menneske- og statsrettigheder amerikansk ledet kollektiv militær reaktion af ”det internationale samfund” - FN-basis eller anden international organisation. (Golfkrigen og Kosovo 1999 m.fl.) USA som keeper of the triangular balance: Madeleine Albright:”USA. The indispensable Nation” USA’s rolle vedr. isolering af “Rough States” (Iran, Libyen, Sudan og Nordkorea)

9 Globale hovedtræk 1991/92-2000 undr amerikansk lederskab
1) Verdensmarkedets udvidelse men øget ulighed 2) Styrket politisk globalisering / stærkere internationale organisationer (statsmagtens svækkelse) Væsentlige økonomiske organisationer var fortsat overvejende under amerikansk kontrol: IMF, Verdensbanken og WTO USA’s FN-boykot af FN modificeres under Clinton Clintons udenrigspolitik blev også generelt set som et led i etablering af en stærkere “Global Governance” jf. Strobe Talbott: The Great Experiment (2008) 3) Staterne svækkes (bortset fra USA) især i den 3. verden - men flere med formelt demokrati Mere marked, stærkere internationale organisationer, ingen mulighed for at gennemføre auktioner mellem de to supermagter, økonomisk liberalisering som betingelse for internationale lån. Nogen demokratisering i Østeuropa, Sydasien og Latinamerika. Ingen i Mellemøsten, centralasien (tidligere sovjetrepublikker) og meget beskeden i Afrika. 4) Amerikansk magtfuldkommenhed: I 1996: Regeringsstøtte til Kongresforslag om sanktioner mod firmaer baseret i andre lande, der handlede med Cuba, Libyen og Iran.

10 Det ny amerikanske imperium fra 2000/2001
George W. Bush havde i 1999 ført valgkamp under slogan: ”New Realism”: USA skal ikke stå for international social work: Vi skal fremme national sikkerhed, ikke global sikkerhed – og den 3. verden måtte stå for deres egen nationbuilding. Robert Kaplan (nykonservativ) 1997: USA skulle agere i en verden opdelt i zones of Peace and zones of Turmoil Bush skal etablere en udenrigspolitik baseret på nykonservative isolationistiske synspunkter og højreliberale realistiske tolkninger: Fortsat konkurrence, økonomisk og politisk, mellem nation-stater, som USA skulle agere i ud fra alliancer med nærtstående. Richard Haas: ”The principal aim of American foreign Policy is to integrate other countries and organisations into arrangements that will sustain a world consistent with US interests and values.” Derfor ønskede USA at bevare NATO, alliancen med Japan, Anzus etc. (Coalition of the willing states) Sammenligning med kold krigs-perioder: Især under Reagan

11 Donald Rumsfeld ”We don’t empire”
Fra 2001/03: Sammenbrud for vigtige elementer i universalismen, multilateralismen og demokratisering USA vedkender sig ikke imperiebegrebet: Donald Rumsfeld ”We don’t do empire” reelt: Vi etablerer ikke formelle imperier som det britiske, det romerske eller det tyske Kendetegn: USA’s imperium er hegemonialt og i højere grad end under den kolde krig – Fra: ”the American Century” til ”The new American Century” 1) anvendes bevidst af den neokonservative fløj til at udvide amerikansk imperialisme gennem ”war on terror” 2) George W. Bush: Den moralske diskurs: Ændring af verden ved at fjerne ”evil, ”tyranny” and ”non-freedom”. Overlevelsen af ”liberty” og ”freedom” hjemme afhang af succes for frihed ude. Lokale intervention (fx Irak), der i sig selv skaber spredning af liberty og freedom Ekspansiv internationalisme og forebyggende krig. Dermed udvides USA’s forsvarslinje og omfatter nu principielt hele verden 4) Demokratisering skaber sikkerhed: ud fra forestillingen om demokratiske sikkerhedszoner (demokratier går ikke i krig med hinanden).

12 Den kolde krig set fra efter den kolde krig med imperietolkning.1
1) Den kolde krig styrkede statsmagten i imperiemagterne og i vigtige sekundære stater indenfor imperierne (overvågninstjenester, militær, planlægning osv.) 2) Afgørende forskel mellem den kolde krig og efter den kolde krig: Politisk ideologi som differentiering og integration i stater og mellem stater (modforslag: kulturkonflikter jf. Huntington) 3) Set fra udviklingslandene var der under den kolde krig alternativer til tilpasning til markedet (det gik ofte skidt med at vælge disse alternativer, men de var der) 4) Den kolde krig fra begge sider fremmede autoritære regimer og bevægelser i den 3. verden under den kolde krig – og mange eksisterede videre efter den kolde krig. Anderledes i Europa hvor der var reel demokratisering & øget pluralisme 4) ”Borderland”-konflikter og nationale konflikter var svagere eller blev holdt nede under den kolde krig: De blev genoplivet efter den kolde krig ex. Hviderusland, Kosovo, Nordafrika etc. 5) Den kolde krig gav specifikke mulighed for imperialt styre: fx Sovjetunionens videreførelse af det russiske kolonirige – men muliggjorde også formel dekolonisering og fortsat kontrol gennem markedsdominans.

13 2. fortsat 6) Den kolde krig fremmede opbygning og kontrol af tidligere fjender gennem økonomiske/politiske midler (Tyskland & Japan). Ideologikonflikten betød at tidligere fjender hurtigt blev ”tilgivet”. Nationsopbygningen i Irak efter 2003 blev (uden held) søgt sammenlignet med opbygningen I Japan og Vesttyskland efter 2. verdenskrig. 7) Tofrontsopdelingen (Enten er du med eller imod os” fungerede effektivt under den tidlige krif. Forsøgte genoplivet i 200, men med begrænset held 8) Den kolde krigs tofrontsopdeling og imperiekontrol gav en vis sikkerhedsmæssig stabilisering (især på hovedfronten: Europa). 9) USA’s forsvarslinje: Inddæmningspolitikken under den kolde krig og aktiv indgriben udenfor Sovjetimperiet / den forebyggende krig (preemptive eller proactive indgreb) efter 2001 var mindre forudsigelig og præget af asymetriske konflikter 10) Ekspansiv internationalisme var under den kolde krig underlagt visse begrænsninger både i det amerikanske og det sovjetiske imperium men hyppig (se: Odd Arne Westad: The global cold war(2009)) 11) Forestillingen om vished om historiens gang (moralsk og religiøst begrundet) under den kolde krig dækkede begge hovedideologier. Den sovjetiske ud fra ”videnskabelig vished” 12) Patriotisme og nationalisme: Har hver sin karakter under post-2001 og den kolde krig: Under den kolde krig tydeligere iklædt internationalisme

14 3. fortsat 13) De to imperier under den kolde krig måtte tage hensyn til befolkningernes opfattelse af imperiegrundlaget (propagandakrigen). Efter den kolde krig intet overordnet enhedspræget alternativ 14) Nationaløkonomisk: USA’s styrke hvilede I den tidlige kolde krig på realøkonomisk styrke og kontrol med de internationale økonomiske institutioner. I 1970’erne: skattelettelser, statsunderskud og udenlandske lån / parallelt med perioden efter 2000 15) Den kolde krigs afslutning: I Østeuropa en bred folkelig afvisning af Sovjetimperiet / I Mellemøsten mm. støtte til autoritære regimer, der undergraver folkelige og nationalistiske kræfter: Iran til 1979, derefter delvis Irak, Saudiarabien, Pakistan. 16) George W. Bush-”roll back” er på mange områder en gentagelse af Reagan-roll back – og hvilende på de samme neoliberale, neokonservative kræfter og på den samme konfliktforståelse: ”the forces of evil” Afslutning: Et kinesisk imperium? Og gensidighed afhængighed mellem de to imperier?