Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Intern klubuddannelse

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Intern klubuddannelse"— Præsentationens transcript:

1 Intern klubuddannelse
SSP og forebyggelse Intern klubuddannelse

2 Indholdet i invitationen
Kriminel lavalder (straffelov, afhøringer, bisiddere) Børnelinealen (faresignaler, bekymringer, tidlig indsats og opsporing, handlinger) Flertalsmisforståelser og gruppepres KRAM faktorer for børn og unge SSP samarbejdet (skole, socialforvaltning og politi) Opsøgende arbejde (gademedarbejdere, ungdomskonsulenten) Familiesamarbejde (netværk omkring børn/unge) Konflikthåndtering (metoder, konflikttrappe, børn og unge psykologi) Støtte/Kontaktpersoner Bosteder for unge

3 Klubmedarbejderens rolle i det social arbejde i Ungnorddjurs
Ungdomskonsulentens arbejde SSP strukturen i Norddjurs Hvad ved vi om de unge? Social pejling – hvad er det? Tidlig indsats – Hvordan ”spotter” vi de unge med problemer? De forskellige ”indsatser” i Ungnorddjurs Klubbernes rolle – og dermed jeres rolle Perspektivering og evaluering

4 Ungdomskonsulentens arbejde:
Ansat i Ungnorddjurs Uformel kontaktperson til børn, unge m.fl. - tavshedspligt ”Blæksprutte” – i fht. Systemet Bisidder v/ afhøring + retsmøder 1. led i misbrugsbehandling Social døgnvagt Omdrejningspunktet i SSP samarbejdet Desuden: SSP koordinering -> bl.a. fokus på alkohol i form af projekter m.m.

5 Politiet Kommunale tilbud Psykolog Uddannelse Job Familien Misbrug Diverse

6 Procedure i forbindelse med afhøringer af børn og unge
En dreng på 14 år er taget af politiet for butikstyveri af 2 flasker spiritus. - Hvordan tror I den normale procedure er? Politiet ringer til ungdomskonsulenten og barnets forældre Barnet bliver afhørt af politiet i overværelse af ungdomskonsulenten og forældrene. Ungdomskonsulenten fortæller barnet og familien at familieafdelingen vil blive orienteret – og der vil komme et møde Ungdomskonsulenten og sagsbehandleren tager på hjemmebesøg Der bliver lavet en plan for, hvordan en lignende episode kan undgås en anden gang. Ungdomskonsulenten sikrer at der bliver fulgt op på opgaverne.

7 Ungnorddjurs er tovholder på SSP samarbejdet:
Kredsrådet Koordinator SSP+ Lokalrådet SSP gruppe Vest SSP gruppe Midt SSP gruppe Øst Mini SSP Mini SSP Mini SSP Mini SSP Mini SSP Mini SSP Mini SSP Mini SSP Mini SSP Mini SSP Mini SSP Mini SSP Mini SSP Mini SSP Mini SSP 10 kcd

8 § 115. Politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til det kriminalitetsforebyggende samarbejde. Stk. 2. I samme omfang som nævnt i stk. 1 kan en myndighed videregive oplysninger om enkeltpersoner til politiet og andre myndigheder, som indgår i det kriminalitetsforebyggende samarbejde. Oplysningerne må i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende samarbejde ikke videregives med henblik på efterforskning af straffesager. Stk. 3. Inddrages selvejende institutioner, der løser opgaver for det offentlige inden for social- og undervisningsområdet, i det kriminalitetsforebyggende samarbejde, kan der i samme omfang som nævnt i stk. 1 og 2 udveksles oplysninger mellem myndighederne og institutionerne. Stk. 4. De myndigheder og institutioner, der indgår i et kriminalitetsforebyggende samarbejde, er ikke forpligtet til at videregive oplysninger efter stk. 1-3.

9 SSP Skole, socialforvaltning og politi
”Nogen” man ringer efter, når noget er gået galt med en ung. Kriminalitet Misbrug

10 SSP Skole, socialforvaltning og politi
… eller når noget er på vej til at gå galt med en ung.

11 SSP Skole, socialforvaltning og politi
Dog også forebyggende i forhold til alkohol, stoffer m.m., men for de unge.

12 SSP Skole, socialforvaltning og politi
Udviklingen de seneste år: Social pejling Mini SSP Fokus tidligere Forældreansvar Hurtig hjælp Projekter Fokus på fritidslivet Pjæk

13 SSP Skole, socialforvaltning og politi
..også vist en sammenhæng i risikofaktorer Alkohol Familieforhold Sex Kost Rygning Stoffer Pjæk Vold Ensomhed Kriminalitet

14 Har fokus ændret sig i det forebyggende arbejde?
Forebygge kriminalitet og misbrug Tidligere: Gribe ind når det var tydeligt, at problemet var kriminalitet eller misbrug. Nu: Fokus på andet, der på sigt kan ende i misbrug og kriminalitet.

15 Hvad ved vi om de unge?

16 Hvor mange i 9. klasse er daglige rygere?
1. Hvor mange i 9. klasse er daglige rygere? 10 % 18 % Rigtige svar er : Faldende, debutalderen er stigende og ligger i sidste halvdel af 8. klasse. Men generelt set har det samlede danske forbrug af alkohol været rimelig stabil de sidste 10 år, nemlig omkring 11,5 liter pr. person over 15 år. 36 % 27 % 16

17 1. Svar 10 % 18 % Rigtige svar er : Faldende, debutalderen er stigende og ligger i sidste halvdel af 8. klasse. Men generelt set har det samlede danske forbrug af alkohol været rimelig stabil de sidste 10 år, nemlig omkring 11,5 liter pr. person over 15 år. 36 % 27 % 17

18 2. Hvor mange minutter er 9 klasses elever i gennemsnit fysisk aktive om dagen? 28 min 35 min Rigtige svar er : Faldende, debutalderen er stigende og ligger i sidste halvdel af 8. klasse. Men generelt set har det samlede danske forbrug af alkohol været rimelig stabil de sidste 10 år, nemlig omkring 11,5 liter pr. person over 15 år. 72 min 54 min 18

19 2. Svar 28 min 35 min Rigtige svar er : Faldende, debutalderen er stigende og ligger i sidste halvdel af 8. klasse. Men generelt set har det samlede danske forbrug af alkohol været rimelig stabil de sidste 10 år, nemlig omkring 11,5 liter pr. person over 15 år. 54 min 72 min 19

20 Hvor mange % af 9 klasses eleverne har haft deres seksuelle debut?
3. Hvor mange % af 9 klasses eleverne har haft deres seksuelle debut? 34 % 39 % Rigtige svar er : Faldende, debutalderen er stigende og ligger i sidste halvdel af 8. klasse. Men generelt set har det samlede danske forbrug af alkohol været rimelig stabil de sidste 10 år, nemlig omkring 11,5 liter pr. person over 15 år. 49 % 44 % 20

21 3. Svar 34 % 39 % Rigtige svar er : Faldende, debutalderen er stigende og ligger i sidste halvdel af 8. klasse. Men generelt set har det samlede danske forbrug af alkohol været rimelig stabil de sidste 10 år, nemlig omkring 11,5 liter pr. person over 15 år. 49 % 44 % 21

22 På hvilken skole i kommunen har 9. klasses eleverne mindst fravær?
4. På hvilken skole i kommunen har 9. klasses eleverne mindst fravær? Ørum Skole A-klasserne Rigtige svar er : Faldende, debutalderen er stigende og ligger i sidste halvdel af 8. klasse. Men generelt set har det samlede danske forbrug af alkohol været rimelig stabil de sidste 10 år, nemlig omkring 11,5 liter pr. person over 15 år. Vestre skole Allingåbroskolen 22

23 Ørum Skole A-klasserne Vestre skole Allingåbroskolen 4. Svar
Rigtige svar er : Faldende, debutalderen er stigende og ligger i sidste halvdel af 8. klasse. Men generelt set har det samlede danske forbrug af alkohol været rimelig stabil de sidste 10 år, nemlig omkring 11,5 liter pr. person over 15 år. Vestre skole Allingåbroskolen Østre skole har mest fravær 23

24 På hvilken skole i kommunen drikker 9. klasses eleverne mest sodavand?
5. På hvilken skole i kommunen drikker 9. klasses eleverne mest sodavand? Østre skole Søndre skole Rigtige svar er : Faldende, debutalderen er stigende og ligger i sidste halvdel af 8. klasse. Men generelt set har det samlede danske forbrug af alkohol været rimelig stabil de sidste 10 år, nemlig omkring 11,5 liter pr. person over 15 år. Norddjurs FS Auning skole 24

25 Østre skole Søndre skole Norddjurs FS Auning skole 5. Svar
Rigtige svar er : Faldende, debutalderen er stigende og ligger i sidste halvdel af 8. klasse. Men generelt set har det samlede danske forbrug af alkohol været rimelig stabil de sidste 10 år, nemlig omkring 11,5 liter pr. person over 15 år. Norddjurs FS Auning skole Gjerrild drikker mindst 25

26 Søndre skole Vestre skole Allingåbroskolen Ørum Skole 6.
På hvilken skole i kommunen er der flest 9. klasses elever der bruger ungdomsklubben? Søndre skole Vestre skole Rigtige svar er : Faldende, debutalderen er stigende og ligger i sidste halvdel af 8. klasse. Men generelt set har det samlede danske forbrug af alkohol været rimelig stabil de sidste 10 år, nemlig omkring 11,5 liter pr. person over 15 år. Allingåbroskolen Ørum Skole 26

27 Søndre skole Vestre skole Allingåbroskolen Ørum Skole 6. Svar 27
Rigtige svar er : Faldende, debutalderen er stigende og ligger i sidste halvdel af 8. klasse. Men generelt set har det samlede danske forbrug af alkohol været rimelig stabil de sidste 10 år, nemlig omkring 11,5 liter pr. person over 15 år. Allingåbroskolen Ørum Skole 27

28 Fra hvilket område ryger 9. klasses eleverne mest?
7. Fra hvilket område ryger 9. klasses eleverne mest? Grenå klubben Auning klubben Rigtige svar er : Faldende, debutalderen er stigende og ligger i sidste halvdel af 8. klasse. Men generelt set har det samlede danske forbrug af alkohol været rimelig stabil de sidste 10 år, nemlig omkring 11,5 liter pr. person over 15 år. Allingåbro klubben Ørum klubben 28

29 Grenå klubben Auning klubben Allingåbro klubben Ørum klubben 7. Svar
Rigtige svar er : Faldende, debutalderen er stigende og ligger i sidste halvdel af 8. klasse. Men generelt set har det samlede danske forbrug af alkohol været rimelig stabil de sidste 10 år, nemlig omkring 11,5 liter pr. person over 15 år. Allingåbro klubben Ørum klubben Ørum har færrest 29

30 Hvor mange % af 9 klasses eleverne er generelt tilfredse med livet?
8. Hvor mange % af 9 klasses eleverne er generelt tilfredse med livet? 51 % 65 % Rigtige svar er : Faldende, debutalderen er stigende og ligger i sidste halvdel af 8. klasse. Men generelt set har det samlede danske forbrug af alkohol været rimelig stabil de sidste 10 år, nemlig omkring 11,5 liter pr. person over 15 år. 97 % 81 % 30

31 8. Svar 51 % 65 % Rigtige svar er : Faldende, debutalderen er stigende og ligger i sidste halvdel af 8. klasse. Men generelt set har det samlede danske forbrug af alkohol været rimelig stabil de sidste 10 år, nemlig omkring 11,5 liter pr. person over 15 år. 97 % 81 % 31

32 Citater om social pejling
… primært fra center for social pejling

33 ”Risikoadfærd” Den adfærd vi gerne vil forebygge
Adfærd der indebærer en høj risiko for – på kortere og/eller længere sigt – at forvolde skader på en selv og/eller andre Stort alkoholforbrug – rygning – kriminalitet – brug af narkotika – mobning – pjæk – gambling – usikker sex – køre stærkt i bil – doping – vold …. etc. etc. Vi vil sige lidt mere om Ringstedforsøget 33

34 ”Risikoadfærd” Vi skal dog huske at børn og unge altid vil udfordre deres / vores grænser De har brug for at det ”risler” en gang imellem Finde de rette udfordringer Vi vil sige lidt mere om Ringstedforsøget 34

35 Vi gør, hvad vi tror, andre forventer af os!
”Som ung har man ikke lyst til at skille sig ud og være anderledes” ”Mennesker er tilbøjelige til at lade hånt om deres personlige viden, værdier og holdninger, hvis de føler, at de afviger fra dem, andre mennesker har.” Hvis vi tror grupperne af hvem der ryger og ikke ryger – drikker og ikke drikker osv. Er lige store, så bliver det mere ligegyldigt hvem man slutter sig til, men hvis grupperne ser ud som her til højre, så vil man helst være sammen med den store gruppe.

36 ”Den enkelte søger ofte at leve op til de forventninger, han eller hun føler rettet mod sig fra andre, der betyder noget for ham eller hende, for på denne måde at opnå anerkendelse, respekt, kærlighed og tryghed.”

37 ”Konsekvensen heraf bliver, at vi som mennesker lever en for os selv og andre mere risikabel dagligdag og tilværelse, end tilfældet ville være, hvis vi var bedre til at pejle andres forventninger og holdninger.”

38 ”Det er forholdet mellem de mennesker/unge, som bruger rusmidlerne, som er det centrale, og det er derfor også dette forhold, og ikke egenskaber ved rusmidlerne, som bliver diskuteret.”

39 ”Det er vor opfattelse, at det moderne samfund i mange forskellige sammenhænge kan være præget af, at vi som borgere skader os selv eller andre ved at tie eller tale/handle mod vor egen overbevisning eller mod bedre vidende, fordi vi – fejlagtigt – oplever, at de fleste andre – eller for os betydende andre – mener eller gør noget andet end os selv.”

40 Flertalsmisforståelser og alkohol
Procent der drikker sig fuld mindst en gang om måneden. Hvor mange af deres venner, de mener drikker sig fulde mindst en gang om måneden. Hvor mange af deres jævnaldrende i Ringsted, de mener drikker sig fulde mindst en gang om måneden. Hvor mange af deres jævnaldrende i København, de mener drikker sig fulde mindst en gang om måneden. Lad os tage et eksempel: Som eksempel på en flertalsmisforståelse vises planchen: Tag udgangspunkt i konfimationsalderen – 13 eller 14 år. Det er ofte den forældrene forbinder med alkoholdebut. 13 år. Fuld en gang eller mere om måneden : 6 % Tror om de nærmeste venner 16% Tror om jævnaldrene i den by man bor i : 33% Tror om jævnaldrende i Kbh. 51 % Over hele linien – driver troen på at andre unge drikker mere end de i virkeligheden gør, den unge til at tro at der er så mange andre der drikker – at det må de hellere selv gå i gang med. Samme tendens viser sig på andre risikoadfærdsområder : Rygning, stoffer mv. 40

41 Ringstedforsøget 3 årigt projekt 2001 - 2004
Hele ungdomsperioden belyses 7000 spørgeskemaer med 500 spørgsmål 100 båndinterviews 200 skoleinterviews med klasser 100 interviews med myndighedspersoner, dørmænd og lærer 800 timers deltagerobservation i gade- og nattelivet, private fester, diskoteker mm. Der har tidligere været forsøgt på mange måder at forebygge kriminalitet og risikoadfærd, ofte har det været ved skræmmekampagner. Det viser forskningen klart at det ikke har den store effekt – ofte endda en omvendt effekt. I Ringsted lavede Professor i kriminologi Flemming Baldvig, Lars Holmberg m.fl. Et forsøg omkring risikoadfærd i perioden Det viste sig at : man ved at lave en forholdsvis lille indsats omkring rygning i 5 kl. havde det en klar påvirkning af risikoadfærden når eleverne nåede 8. kl. Det viste sig at børnene troede at de andre børn havde en større risikoadfærd end det i virkeligheden var tilfældet – og at denne misforståelse havde betydning for om man selv gik i gang. Som barn/ung vil man gerne gøre det som man tror de andre gør – for så tænker man at man bliver ligesom flertallet. I virkeligheden er flertallet den gruppe som opfører sig godt – og ikke udviser risikoadfærd. Ved at fokusere på det kan man påvirke børnenes risikoadfærd – og oven i købet således at det stadig efter 3 år viste sig at have en virkning. Det er den viden vi bygger hele dette projekt på – og derfor vi taler så meget ”flertalsmisforståelser – eller sociale overdrivelser” som det også kan kaldes 41

42 3 vigtige pointer i forhold til klasseforløbet
Der er ikke tale om omfattende ændringer i elevernes dagligdag, tvangsforanstaltninger, forbud eller lignende. Eleverne har fået at vide, at målet var at få dem til at diskutere fænomenet sociale overdrivelser, og det er, hvad der faktisk er sket på Forsøgsdagen. Moraliserende indslag i forhold til elevernes adfærd har været fraværende, og der er ikke fokuseret på det skadelige/forkerte i adfærden.

43 Fokus på problemet

44 Så hvad påvirker de unge / os – ubevidst?

45 Prøv at rejs Jer op! Svar med kroppen: Ja = begge arme op Nej= Holde arme nede Ved ikke = Kryds armene Har du prøvet at være fuld? Har du kørt for stærkt i bil? Kan du godt lide klassisk musik? Synes du Frank er en flink fyr? Kan du lide at arbejde i klubben? Luk Nu øjnene… Har du set porno på nettet? Synes du at du vejer for meget? Har du prøvet at stjæle? Er du glad for dine forældre? Stoler du på dine kollegaer?

46

47 Mediernes påvirkning Hvor har du din viden fra? Aviser?
Tv og internet? Venner? Hvad er mediernes rolle? Vær kritisk over for den måde unge bliver fremstillet i medierne på. Tal med de unge om deres virkelighed, så du danner dig et realistisk billede af deres verden. Avisernes formål er jo at sælge flest mulige aviser og tv – at skaffe størst seertal. Mange artikler og indslag bliver til på et meget spinkelt grundlag, ofte er det ikke den samme der skriver artiklen, som laver overskriften.

48 Mediebilledet: Unge som problem
Danske unge har europarekord i druk Randers Amtsavis 26. juli  2007 SSP slår sniffer-alarm: Unge tror det er normalt at sniffe Århus Stiftstidende 26. okt. 2007 Pokerboom smadrer unges liv Ugebrevet A4  23. jan Livsfarlig leg: Unge springer ud foran tog Berlingske Tidende  21. jan 2007. Flere unge piger skader sig selv. MetroXpress 11.  maj  2007 Tal om: Er det sådan virkeligheden ser ud? Afprøv de tilstedeværende voksne om hvad de tror er det rigtige med de næste Aktive vurderinger. Undgå at fortælle for meget om hvordan virkeligheden er – ellers får vi ikke det resultat af Aktive vurderinger som vi håber. Bed 10 – 20 voksne om at stille sig op på en række efter hinanden. Fortæl at de skal være hurtige på aftrækkeren og træde ud til højre eller venstre eller blive stående alt efter deres holdning til spørgsmålene – orientere om at man gerne må skifte plads vil man indtager en ny holdning. Det der er afgørende i ”Aktive vurderinger”, er at man tager stilling – men samtidig viser sin stilling overfor andre. Det vil sige at man positionere sig ift. hinanden og bliver skarpere på hvad man kan forvente sig af hinanden. Unge piger presses til sex (Politiken 22. maj 2007) Helt unge prostituerer sig (Jyllands Posten 29. sept. 2007)

49

50 Så social pejling er: En metode En måde at ”tænke” på
En måde at pejle sig ind på hvordan virkeligheden er – se ud over egen næsetip En måde at fjerne fokus fra det negative Bevidst fokus på positivitet – træffer positive valg Undgå overdrivelser og flertalsmisforståelser

51 Perspektiver på social pejling
Forældrenes rolle Øvrige voksne Medierne Det øvrige samfund Andre aldersgrupper Andre emner?

52 Med udgangspunkt i …

53 En kendt kriminel .. De vigtigste faktorer i forhold til familien
Forældrene er skilt (Slås om børnene) Forældrene holder ikke opsyn og støtter ikke barnet Forældre el. søskende er kriminelle Forældrene har et misbrug Forældrene er arbejdsløse Moren fik børn som teenager En el. begge forældre har en depression

54 En kendt kriminel .. De vigtigste individuelle faktorer.
Har problemer i skolen Har ingen uddannelse Er arbejdsløs Aggressiv adfærd Har ADHD Mange skoleskift Mangler sociale relationer Høj impulsivitet Lav selvkontrol Dreng M.M.

55 Konklusion – når vi nu kender årsagerne – hvad så?
Diskuter 2-3 min i grupper

56 Indsatser i Ungnorddjurs
Ungdomsklubberne / fag / ture / projekter / udvikling m.m. Juniorklubberne Heltidsundervisning Bostederne Støtte / kontakten Det øvrige sociale område SSP koordinering Ungdomskonsulenter Misbrugsbehandling Forebyggelse – bl.a. alkohol Fritidsvejledning Mægling og konflikthåndtering M.M..

57 Klubbernes rolle – set fra et forebyggende perspektiv
Hvorfor skal vi have klubber? Afspejle virkeligheden Gode rollemodeller - Troværdige voksne – de første den unge kontakter? Alternativ til etableret fritidsaktiviteter – andre aktiviteter Demokrati – livslæring Andet? Er klubberne forebyggende i forhold til risikoadfærd? Og hvordan? Diskuter 2-3 min i grupper

58 Jeres arbejde som klubmedarbejder
Min påstand: I er de første de unge vil betro sig til I kan få de unge til at gå i klub – vigtigere end venner? Jeres væremåde og jeres holdninger påvirker de unge – også udenfor klubben Så med det i baghovedet….

59 Case 1: Peter på 15 år er kommet i klubben næsten hver åbningsaften igennem det seneste års tid. Du har nu som klubmedarbejder lagt mærke til at han ikke kommer så tit mere, kun 1-2 gange om måneden. Samtidig synes du han har forandret sig. Dette undrer dig, og du har bestemt dig for at gøre noget. Men hvad gør du? Hvis du vælger at snakke med Peter, hvad kan Peters forklaring så være – og hvad vil du gøre ved det?

60 Case 2: Line på 14 år er ikke kommet i klubben så tit. Når hun er der virker hun ikke så glad. Hun har nogle gode veninder, som hun snakker med, men deltager ikke så meget i aktiviteterne. En dag får du som klubmedarbejder en snak med hende. Hun fortæller at hendes forældre ikke vil have hun tager i klub ret tit. Hun har mange pligter i hjemmet, og hun føler hendes forældre udnytter hendes arbejdskraft, for at de kan få mere tid til hendes to mindre søskende. Hun laver aldrig noget sammen med far og mor, og de virker ligeglad med hende, på nær når de forbyder hende noget. Hun må ikke gå til fester, hun må ikke drikke alkohol og hun skal i seng kl. 22 hver aften. Line føler at hun ikke får lov til at være ung. Hvad gør du?

61 Case 3: En dag i klubben hører du 4 piger stå og snakke om Pia på 16 år. De siger at Pia er begyndt at tage at ryge hash, og at hun ikke passer skolen. Du kender Pia rigtig godt, da hun næsten altid er i klub. Men denne dag er hun der ikke. Hvad gør du?

62 Case 4: Jens på 15 år går i 9 klasse. En dag kommer han og fortæller dig, at hans far har slået ham, og han nægter at tage hjem, da han er bange for hvad der vil ske. Han siger det er første gang det er sket, men at de altid skændes derhjemme. Han vil ikke have du siger det til nogen, og han tager bare hen til en kammerat og sover. Hvad gør du?

63 Hvad sker der med en underretning / bekymring?
Forskel på mundtlig og skriftlig Socialrådgiveren skal handle på de skriftlige Der laves en undersøgelse §50 Der kommer INGEN tilbagemelding Ungdomskonsulenten kan følge op Der skal altid underrettes ved bekymring – men det kan foregå på flere forskellige niveauer. Altid god ide at have snakket med forældrene Andet?

64 Perspektiver og evaluering
Gav det ny viden – gav det mening? Spørgsmål?

65

66

67

68

69

70


Download ppt "Intern klubuddannelse"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google