Beholden kurs, sejlet kurs og styret kurs

Præsentationer af emnet: "Beholden kurs, sejlet kurs og styret kurs"— Præsentationens transcript:

1 Beholden kurs, sejlet kurs og styret kurs
Når du sejler gennem vandet, kommer du ikke altid derhen, hvor du styrer! Vind og strøm påvirker din sejlads og ”skubber” dig i en anden retning end din planlagte kurs og det du styrer imod. Du skal således tage ”højde” for både vindens påvirkning af din båd (især sejlbåde og motorskibe med højt fribord og/eller overbygning) og strømmens ”sætning” af dit fartøj (gælder alle fartøjer). Start animation, klik her Strøm Styret kurs Vind Beholdne kurs

2 Beholden kurs, sejlet kurs og styret kurs
Begreber du skal kende!! Beholden kurs: Søkortet viser et billede af havbunden (dybder, sten, vrag m.m.) og genstande på overfladen (bøjer, fyr m.m.). Slår du en streg mellem to punkter i kortet og følger denne (kaldes også ”søkortkurs”), følger du også havbunden under ”søkortkursen”). Søkortkursen på havoverfladen og den bevægede retning på havbunden er således den samme og kaldes ”beholden kurs” eller ”den beholdne kurs”. Når den beholdne kurs er rettet for misvisning og deviation kaldes kursen for den ”beholdne kurs retvisende” (beh. K. rv.). Det er ALTID den ”beholdne kurs retvisende”, du sætter ud i dit søkort eller søkortplotter! Er kursen ikke rettet for misvisningen (mv) hedder kursen således ”beholdne kurs misvisende (beh. K. mv.), som ikke er det samme som søkortkursen og bevægelsen hen over havbunden (med mindre misvisningen er nul). Søkortkurs = beh. K. rv. = bevægelsen hen over havbunden !!

3 Beholden kurs, sejlet kurs og styret kurs
Strøm og sejlet kurs I danske farvande er der ofte strøm. Strøm er når vandmasserne flytter sig fra et sted til et andet sted. Strøm skyldes flere forhold, men grundlæggende skabes strøm, når der er lavvande et sted og højvande et andet sted. Vandområder med højvande vil forsøge at trænge mod lavvandede havområder, og hermed har du bevægelsen af vandmasserne og strømmen opstår. I Østersøen er der oftest udadgående strøm, da Østersøen ”fyldes op” af smeltevand fra især de russiske floder, Finland og Sverige. Vandet kan kun løbe ud gennem Øresund, Storebælt og Lillebælt, hvilket bevirker en nordlig strøm disse steder, med mindre andre forhold gør sig gældende. Der vil også være en meget vestlig svagtgående strøm i Østersøen, men den er næsten umærkelig. Strømmen forstærkes væsentlig, når vandmasserne skal passere en ”flaskehals” som f.eks. Øresund. Vindpresset kan også presse vandmasserne ind i Østersøen, og ved stærk nordlig vind over længere tid presses betydelige mængder vand ind i Østersøen, med sydlig eller østlig strøm til følge, hvor der således bliver højvande. Når vinden lægger sig, eller skifter retning, vil vandmasserne ”løbe” ud af Østersøen igen med vestlig/nordlig strøm. Månes tiltrækning af vandmasserne giver høj- og lavvande ca. 4 gange i døgnet, hvilket også bidrager væsentlig til kraftig strømme, især i farvandsområder som den Engelske Kanal. Derudover er der de klassiske havstrømme på de åbne oceaner. Disse skabes af sammenblanding af det kolde vand ved polerne og det varme vand ved ækvator, samt fordampning af havvand fra varme havområder, hvorledes der et stort pumpesystem, der langsomt flytter de store vandmasser rundt på kloden.

4 Beholden kurs, sejlet kurs og styret kurs
Strømmen ”sætter” dig, så du ikke kommer hen til det punkt du styrer på, f.eks. fyrtårnet. Nedenfor sejler du i farvand med østlig strøm. Strømmen sætter derfor dit skib mod øst i samme fart som strømmens hastighed. Du kommer således ikke hen til fyret, med mindre du ”holder en kurs op mod strømmen”! Sejler du den viste ”sejlet kurs” på dit kompas uden at rette for strømmen, får du en beholden kurs som vist. Start animation, klik her Beholden kurs Sejlet kurs

5 Beholden kurs, sejlet kurs og styret kurs
Når du skal rette for strømmen, skal du således rette dit skib ”op mod strømmen” for at korrigere for denne. Med lidt erfaring kan du ”gætte” dig frem til denne korrektion, men den kan også beregnes med den såkaldte ”strømtrekant” (som ikke er pensum til duelighedsbeviset). Strømmens sætning er identisk for alle skibe; store og små, sejlbåde, robåde, motorbåde osv. Eks. På tegningen til venstre sejler du kurs 260° (sejl.K.). Hvis du ikke retter for den nordgående strøm, vil du få en beholden kurs på 275° (beh.K.), som er din bevægelse hen over havbunden og som du vil se i dit søkort eller på din GPS søkortplotter. Skal du rette for strømmen skal du i dette tilfælde trække strømmens sætning (15°) fra din beholdende kurs (søkortkursen) for at komme hen til din ønskede destination. På tegningen til højre er sejl.K 105° og hvis du ikke retter for samme nordlige strøm bliver din beh.K. 085°. Strømmen sætter di således 15°. Du skal i dette tilfælde lægge strømmens sætning til din søkortkursen (beholdne kurs) for at komme til din ønskede destination. Kunsten er er gætte sig til strømmens sætning!

6 Eksempler for rettelse for strømmen
Huskeregel: Sejlet kurs ligger altid op mod strømmen, beholden kurs væk med strømmen!!!

7 Strømtrekanten Den præcise beregning af strømmens indflydelse på dit skib er ikke pensum til duelighedsbeviset. Men princippet er, at du tegner ”strømkanten” i dit søkort eller på ternet papir med de korrekte grader/retninger for din beholdne kurs og beholdne distance, samt din sejlede kurs og sejlede distance (f.eks. efter en times sejlads), hvorefter du kan udmåle strømmens retning med din parallellineal/vinkelmåler og strømmens retning med din kortpasser.

8 Beholden kurs, sejlet kurs og styret kurs
Vindens tryk på sejlet, skibets skrog og overbygning bevirker, at skibet får en afdrift for vinden. Med vestlig vind (vinden kommer fra vest og blæser mod øst) vil du således få en afdrift mod øst, som vist nedenfor. ”Styret kurs” er din ”kompaskurs” og vinden sætter dig hen på en ”sejlet kurs”. Ved at rette din sejlet kurs for strømmen (eller hvis der ikke er strøm) får du således din beholdne kurs (se foregående dias), som også er din søkortkurs (som du altid skal kende). Hvis der ikke er strøm i farvandet, vil beholden kurs og sejlet kurs være identisk. Start animation, klik her Styret kurs Sejlet kurs (afdrift for vinden)

9 Beholden kurs, sejlet kurs og styret kurs
Vind og styret kurs Vindens tryk på sejlet, skibets skrog og overbygning bevirker at skibet får en afdrift for vinden. I modsætning til strømmens påvirkning af et skib (strømmen sætter alle skibe lige meget), vil skibets opstående (overbygning, sejl, rig, dækshuse m.v.), arealstørrelse af skibssiden, undervamdsskrogets facon m.v. være faktorer for afdriftens størrelse. En langsom, fladbundet let jolle med sejl vil have en meget større afdrift for vinden end en hurtiggående lavtliggende speedbåd. Med lidt erfaring lærer du at gætte dig frem til dit skibs afdrift for vinden under forskellige vindforhold. ”Styret kurs” er din ”kompaskurs” og ”sejlet kurs” er din kurs rettet for strømmen (se foregående dias). Hvis der ikke er strøm i farvandet, vil beholden kurs og sejlet kurs være identisk. Huskeregel; Styret kurs ligger ALTID op mod vinden (ligger til luv for sejlet kurs)!!

10 Opsummering strøm og afdrift
Du kan får et godt estimat for afdriftens størrelse (vinkel i forhold til skibets diametralplan) ved at se på kølvandet på din båd i forhold til skibets diametralplan. På tegningen vil afdriften for vinden være ca. °.

11 Eksempler for rettelse for vinden/afdrift

12 Opsummering strøm og afdrift
Fra kompas til søkort: St. K. rv. Afdrift (vind)_____________ (se tegning) Sejlet K. rv. Strøm___________________ (se tegning) Beh. K. rv________________ Fra søkort til kompas: Beh. K. rv. Afdrift___________________ (se tegning)

13 Rettelse for strøm, afdrift, misvisning og deviation
For at komme fra kompaskursen (magnetkompas) til beholden kurs (søkortkursen) skal du rette for deviation, misvisning, afdrift (vind) og strøm i den nævnte rækkefølge – og omvendt fra beholden kurs (søkortkurs) til kompaskurs (styret kurs devierende)!! Fra kompas til søkort: St. K. dv. Dv._____________________ (rigtig fortegn) St. K. mv. Mv_____________________ (rigtig fortegn) St. K. rv. Afdrift (vind)_____________ (se tegning) Sejlet K. rv. Strøm___________________ (se tegning) Beh. K. rv________________ Fra søkort til kompas: Beh. K. rv. Afdrift___________________ (se tegning) Mv______________________ (modsat fortegn) Dv.______________________ (modsat fortegn) St. K. dv.__________________

14 Strøm og afdrift Opgaver: B1 - B12