Tilknytningsteori fortsat.

Præsentationer af emnet: "Tilknytningsteori fortsat."— Præsentationens transcript:

1 DANSK RÅSTOF EFTERUDDANNELSE DAG 2: TILKNYTNINGSPROBLEMER OG TILKNYTNINGSFORSTYRRELSE HOS PLEJEBØRN
Tilknytningsteori fortsat. Hvordan taler man åbent med børn om tab, så tab bliver til en styrke? Tryg Base skema: et overblik over samarbejdsrelationer i plejeforholdet – rammer for tryghed og udviklingsområder. Valg af miniprojekt til 3. undervisningsdag. Niels Peter Rygaard, Clinical Psych. auth. by DP, Denmark

2 JERES SAMSPIL DANNER BARNETS HJERNE!
Den genetiske aktivitet i hjernen er enorm fra fødslen og de første par år: der dannes forbindelser mellem nerveceller. Hvilke forbindelser der bliver stærkere og hvilke der forsvinder bestemmes af hvor tit der er udveksling mellem barn og omsorgsgiver, og hvor responderende den voksne er (attunement).

3 AT LÆRE AT LÆRE VI LÆRER FØRST FØLELSESMÆSSIGT, DEREFTER BLIVER DET TIL ”SKOLEPARATHED”. DE GRUNDLÆGGENDE FORUDSÆTNINGER FOR SENERE INDLÆRING SKABES I MOR/ BARN KONTAKTEN. DEN FØRSTE INDLÆRINGSFORM ER IMITATION OG GENTAGELSE. DET AT KUNNE OPFATTE MOR (OG SENERE VERDEN) STABILT KALDES OBJEKTKONSTANS : AT HAVE STABILE FORESTILLINGER OGSÅ OM DEN/ DET DER IKKE ER TIL STEDE.

4 LÆRINGSPROBLEMER VED TILKNYTNINGSFORSTYRRELSE
Børn med ringe tidlig voksenkontakt får problemer med: Koncentration (mor svarer hele tiden) Fokusering (barn fokuserer på mor og vice versa) Fordybelse (mor er ufarlig og opmærksom) Genkendelse (hun opleves mange gange, i forskellige situationer, hun kommer igen) Figur/ baggrund (mor er tydelig figur, alt andet bliver baggrund) Motivation (mor er begejstret, baby er begejstret) Udholde frustration (mor trøster, udfordrer kun til grænsen) Mere om behandling af disse vanskeligheder senere

5 HVAD ER TILKNYTNINGSSYSTEMET?
TILKNYTNINGSSYSTEMET FINDES HOS PATTEDYRENE – SOM FØDER UNGER MED ET UFÆRDIGT, SENT UDVIKLET NERVESYSTEM. FORDEL: VI KAN LÆRE NYT, TILPASSE OS. ULEMPE: VI ER SÅRBARE SOM SMÅ – DERFOR HAR VI ET TILKNYTNINGSSYSTEM, DER SKAL HINDRE ADSKILLELSE. TILKNYTNINGSSYSTEMET STARTES AF BERØRING, OG AKTIVERES VED ADSKILLELSE: GRÅD, KLAMREN, SØGEN, SORG. SYSTEMET VEDLIGEHOLDES AF BERØRING

6 DE 2 ADFÆRDSSYSTEMER A: TILKNYTNINGSSYSTEMET:
OVERTAGER VORES ADFÆRD, HVER GANG ADSKILLELSE TRUER. SKER DET IKKE FOR TIT ELLER VOLDSOMT, FÅR BARNET EN TRYG BASE. B: EKSPLORATIONSSYSTEMET: KUN HVIS BARNET HAR EN TRYG BASE UDVISER DET NYSGERRIGHED, SØGER VÆK FRA MOR, LEGER MED TING, ANDRE BØRN, LÆRER, EKSPERIMENTERER.

7 TRYG/ SELVSTÆNDIG Når mor går ud: Det trygge 1 årige barn græder lidt, falder til ro leger så. Det ældre barn/ den unge har som tendens: en positiv opfattelse af sig selv og andre. Kan skifte base både fysisk, med voksne og med jævnaldrende. Søger hjælp ved behov, er robust overfor kriser Tør være kritisk og udforske, uddanne sig Ser realistisk og sammenhængende på egne evner

8 HVORDAN GIVER OMSORGSGIVERE BØRN EN TRYG TILKNYTNING
HVORDAN GIVER OMSORGSGIVERE BØRN EN TRYG TILKNYTNING? (HVAD SKAL DU SE EFTER?) Prioriterer tilknytning Gensidighed (responderer, er ofte i kontakt med barnet) Tilgængelighed (ved angst, sorg, behov for beskyttelse) Er sensitiv (fastholder opgaven men spejler barnets tilstand) Føler med, ikke som barnet hvis det er ophidset, vredt, deprimeret, hysterisk, etc. Reflekterer med barnet over andres følelser og motiver for handlinger.. 8

9 Hvad betyder tryghedsgivende adfærd hos plejeforældre for barnets udvikling?
Forskning i familier og plejefamilier: Plejemødre med tryg tilknytningsadfærd overfører næsten altid mønsteret til plejebarnet hvis det anbringes før 24 mdr. alder. Jo ældre barnet er ved anbringelsen, jo mindre sandsynlighed for at det skifter tilknytningsmønster. Tryghedsagerende plejemødre har også de bedste resultater med større børn og unge, fordi de over tid dæmper styrken i barnets mere uhensigtmæssige tilknytningsadfærd.

10 USIKKERT AFVISENDE MØNSTER
Det 1-årige afvisende barn er optaget af genstande, og reagerer ikke når oms. giver går / kommer igen. Barnet er meget stresset over adskillelsen, men lærer at omsorgsgiver stiller krav før tilgængelighed og kræver at barnet undertrykker sine følelsesreaktioner (angst, sorg, vrede). Det større barn udtrykker ikke sine følelser tydeligt, og er optaget af ting/ aktiviteter. Opfattes ofte som ”selvstændigt”, ”køligt”. Søger ikke relevant hjælp. Oms.giver sætter uafhængighed og selvkontrol højt. Tenderer mod at ignorere tab og være sagsorienteret. Stressproblemer. Idealiserer tidligere relationer. 10

11 USIKKERT AMBIVALENT MØNSTER
Det 1-årige ambivalente barn er klyngende, grædende, svært at trøste, søger kontrol over omsorgsgiver, viser vrede. Leger ikke. Det ældre barn er overoptaget af andre og usikker på dem. Kan have psykosomatiske klager. Grænsetestende. Svinger i selvværd. Vil monopolisere venskaber. Søger og afviser så nærhed. Skaber adskillelses/afvisningsdramaer – søger opmærksomhed. Er optaget af problematiske relationer og skal have meget støtte til at fokusere på opgaver/ leg/ aktiviteter. Forsøger rolleombytning. Omsorgsgiver har uforløste adskillelsestraumer, er psykisk syg eller ofte i konflikt/ vold (hustrumishandlere, ”Münchhausen’’). Er tilfældigt svingende og uforudsigelig overfor barnet, eller ofte overoptaget af barnets ”behov/ sygdomme”. 11

12 DESORGANISERET - tab af sammenhængende adfærd
Det 1 årige desorganiserede barn udviser stereotyp og bizar adfærd, er angst, afbryder selv søgen efter omsorg på en brat måde. Det ældre barn bliver desorganiseret ved let emotionelt pres, afbryder kontakt. Kortvarig uforpligtende flygtig kontakt og fokusskift i opgaveløsning. Kan bedst imitere, men har ikke dybere forståelse. Mangler grænser (fysisk, psykisk, socialt). Forældren har været udsat for massivt omsorgssvigt eller har svært misbrug. Er ”egocentrisk”. Afbryder omsorgsadfærd tilfældigt. Er ufølsom overfor barnets behov. Forhøjet risiko for udvikling af personlighedsforstyrrelse i voksenalderen. Nogle udvikler tilknytningsforstyrrelse. 12

13 Hvad betyder tilknytningsstil for barnets udvikling?
Forskning: Plejeforældre misforstår ofte det afvisende mønster og tror barnet er ”selvkørende”. Hvis plejemor udviser afvisende, ambivalent eller desorganiseret omsorgsadfærd, udviser plejebørnene meget ofte manglende trivsel og desorganiseret adfærd. Professionelle omsorgsgivere - og forældre med truede børn - bør trænes i de tryghedsgivende adfærdsdimensioner. 13

14 Mere forskning: kontinuitet i voksenkontakt er afgørende
Børns udvikling målt i 12 års alderen ved: A: Anbringelse, tilknytning til plejeforældre og derpå hjemgivelse: Dårligst fungerende som 12 årige. B: Anbringelse i pleje, flytning til ny plejefamilie: næstdårligst. C: Tidlig anbringelse i pleje, kender og ser til tider sine forældre: udvikler sig som gennemsnittet af 12 årige.

15 TILKNYTNINGSMØNSTRE OG PLEJEFORHOLD 1
Næsten alle børn vil udvise ét af de 3 sidste mønstre i en periode efter forholdets start på grund af stress. Tilknytningsmønsteret indlæres af 1. års omsorgsgiver. Det kan være svært at forstå barnets reaktion, hvis det har et andet tilknytningsmønster end man selv har. I plejeforhold vil barnet oftest skifte mønster til plejemors, hvis det anbringes yngre end 20 mdr. Sjældent hvis det er ældre. Hvis plejemor har en tryg/ autonom omsorgsstil, får barnet det også. Hvis plm. viser et af de 3 øvrige, får mange børn et desorganiseret mønster.

16 TILKNYTNINGSMØNSTRE OG PLEJE 2
Det handler om at få gjort barnet så trygt, at dets tilknytningssystem kun aktiveres når det er relevant! Det kan tage år. Tryg/autonom forældreadfærd (tilgængelighed, overbærenhed, etc.) kan øves – også selv om man haft svære oplevelser i egen opvækst. Hvis forældre får regelmæssig rådgivning/ sparring om barnets tilknytning i det første år efter adoption, er der relativt flere børn som efter 1 år udviser tryg/ autonom tilknytning (Juffer, Holland). Oplever man som forælder at agere uhensigtsmæssigt, kan afvisende og ambivalent adfærd ændre sig til tryg/ autonom, om man arbejder med egne tidlige forhold til voksne – ved samtale med andre, terapi, refleksioner. Det gælder alle forældre.

17 BARNET MED VARIGE TILKNYTNINGSVANSKELIGHEDER
DIAGNOSEN: TILKNYTNINGSFORSTYRRELSE Attachment Disorder, ICD Diagnosen omhandler børn, hvis tilknytning ikke er udviklet i 7 års alderen. Børn i krise med en ustabil baggrund kan reagere tilsvarende i en periode, men de vil reagere positivt og udvikle sig videre, når de igen får tilbudt trygge voksne/ omgivelser, fordi de har tilknytningsevne. Det gælder langt de fleste plejebørn, at disse adfærdsformer kan være tydelige i starten, og klinger af med tiden.

18 TRE TRÆK VED TILKNYTNINGSFORSTYRRELSE 1
Børn med vedvarende asocial adfærd gennem hele barndommen Grænseoverskridende, voldelig, gentager adfærd uden at oplevelser samles til erfaringer, er ofte socialt destruktiv, impulsdrevet, skader andre børn og kæledyr, mangler skam, forbehold, tvivl, skyldfølelse og andre tegn på voksentilknytning. Problemerne er af og til yderligere kompliceret af hyperaktiv adfærd.

19 TRE TRÆK VED TILKNYTNINGSFORSTYRRELSE 2
Børn med ukritisk tilknytningsadfærd Kan ikke skelne kendte fra ukendte, er ofte meget ”tillidsfulde” og klæbende, har megen småbarnlig tilknytningsadfærd, som dog ikke fører til et forpligtende forhold til den voksne. Overfladisk, kortvarig kontaktform.

20 TRE TRÆK VED TILKNYTNINGSFORSTYRRELSE 3
Børn med massive træk af institutionsautisme Barnet tager ikke kontakt, er fysisk passivt, gentager selvstimulerende handlinger hele tiden (f.eks. at se på sine hænder, rokker, banker hovedet i væggen, o.l.). Gentager stereotype handlingsmønstre, søger at afværge normale grader af stimulation eller øjenkontakt. (Denne sidste gruppe er ikke med i den vanlige diagnose, men ses hos en del adoptivbørn. Forveksles ofte senere med ”rigtig” autisme)

21 TYPISKE TEGN PÅ MANGLENDE TIDLIGT SAMSPIL
”Du eksisterer kun når jeg kan se dig” – kan ikke fastholde forestillingen om noget eller nogen der ikke er fysisk til stede Kan ikke se sig selv som årsag ( alt er ”din skyld”) Kan ikke genkende og generalisere genkendelse (fungerer ringe i nye situationer, bryder sammen hvis baggrunden ændres, gentager samme adfærd uanset om man har talt om hvad der skal ske) Kan ikke skelne mellem alvorlige og ubetydelige begivenheder Er hele tiden opmærksom på omverdenen i stedet for kontakten med dig

22 STØTTE I HVERDAGEN VED OMSORGSSVIGT
Del barnets alder med 3 eller 4 i din væremåde, sprog, forventningssæt. Arbejd i korte perioder (1-5 minutter) til faste tider. Skab en rytme i aktivitet/ pauser. Stil ikke krav til ”om lidt”. Vis barnet hvad det skal gøre. Demonstrer handlinger, drop moral, forklaring, diskussion indtil senere i udviklingen. Du kan kun påvirke barnet når det kan se dig. Alt ansvar er dit: ”Det var vel dumt af mig at gå ud i køkkenet og lade tændstikkerne blive på bordet! Jøsses, jeg er ikke for klog!” Så er i enige. Hold baggrunden stabil: Farv ikke håret! Lav aldrig surprise party! Læs samme eventyr mindst 500 gange!

23 STØTTE 2: AT BAGE EN KAGE (eller ”tage tøj på”, tegne, synge, bade, lege, spise, etc. )
Skab ro omkring dig og skab kontakt, så pigen ser på dig 0. Sæt et bord med dig på den ene side, pigen på den anden, 2 ens sæt mel, sukker, mælk, etc. Lad barnet hjælpe dig. 1. ”Gør som jeg” – pigen gør det samme som dig, samtidigt. Du taler højt om hvad du gør samtidigt mens du gør det, og pigen lærer at sige det samme. Gør det gerne som en sang (”Når en peberkagebager…”). Bag en kage 10 gange på denne måde. 2. Du sidder stille, men taler stadig pigen igennem at løse opgaven. 10 gange. 3. Du sidder stille og tier - pigen skal fortælle sig selv undervejs, hvad hun gør. 10 gange. 4. Nu skal pigen kun hviske til sig selv undervejs. 10 gange. 5. Nu bager pigen selv kagen, mens du af og til kort foretager dig noget andet i det samme rum -10 gange. 6. Pigen bager kage, mens du foretager dig noget andet i rummet ved siden af. 10 gange.

24 AT GØRE PLEJEBØRNS TAB TIL EN STYRKE
Forskningen siger: Fortielse og undvigelse af svære emner (tab, skift i relationer, uenigheder mellem voksne) låser de uheldige reaktioner og adfærdsmønstre fast. Derfor er det meget vigtigt, at omsorgsgivere ikke undviger disse emner, men jævnligt tager initiativ til dialog med barnet/ den unge om dem. F.eks.: Lisbeth Zornig kom over sine tab, fordi hun havde en voksen på husholdningsskolen, som blev ved med at tale med hende – også om de tab og reaktioner på tab, hun havde.

25 Børns normale tabsreaktioner (er ikke tilknytningsforstyrrede)
Alle børn tolker følelsesmæssigt adskillelse som en afvisning. For at undgå ny afvisning ses en række strategier: Lavt selvværd Identitetsproblemer Tab af nysgerrighed og lyst Forsøger aktivt at ”cutte” relationer Overtilpasning (flinkeskole) Præstationsangst Isolerer sig fra andre (eneboer) Optagethed af sygdom, svaghed, ondt i maven, etc. Vrede> skyldfølelse> lavere selvværd> mere vrede Hvordan kan i tale med barnet om, at disse reaktioner er normale hvis man har oplevet en adskillelse, der var svær?

26 Kognitive metoder til udvikling af selv -bevidsthed
Psykoterapi kan være belastende, indirekte metoder knyttet til adfærd og aktiviteter i hverdagen kan være mere nænsomme. Omsorgssvigtede er ofte ikke så bevidste om egen adfærd, og har svært ved at reflektere over tanker og følelser. Det er derfor et langsigtet mål at invitere til refleksion (undersøge egne og andres tanker og følelser) og støtte ordnede forestillinger om sig selv og hvordan den indre arbejdsmodel påvirker de aktuelle relationer.

27 Hyggetimen – hver fredag snakker vi om livet.
Afsæt en samtale ugentligt til en snak om livet. Formålet er at barnet/ den unge lærer: At adskillelse er et livsvilkår, og at det er naturligt at reagere, det er vanskeligt for alle. At svære adskillelser kan give: vrede mod voksne, at man føler sig værdiløs, at man bliver eneboer, at man ikke tror man bliver accepteret af andre. At man kan se andre som man oplevede de første vigtige personer. Understreg ofte, at det er sådan man reagerer hvis man er normal – det er sundt at reagere på tab. Præsenter parallelle livshistorier fra dit eget liv – inviter barnet/ den unge uden pres.

28 Parallelle livshistorier – ”spejlende narrativer”.
Vælg tabsoplevelser fra dig eget liv, du selv er afklaret med. Lyt til hvad barnet/ den unge tumler med og indbyg dette i din historie fra dit eget liv. Historien skal rumme 4 elementer: Begivenheden – tabet, adskillelsen. Hvordan den påvirkede dig følelsesmæssigt, selvværd, opfattelsen af andre og synet på dem (f.eks. mistro, vrede, distance). Accept af reaktionen som sund. Hvordan fortælleren kom over det (fik tillid til andre voksne) – fik det gjort til en styrke ved at tale om det. Vis en inviterende holdning – hvis barnet taler om sit eget liv, er det fint.

29 Hvert barns/ ungs mønster
Dialog om hvert barns tabsreaktion (f.eks.: ”Nu sagde X noget, der fik dig til at sætte dig ind på værelset igen – så hvad var det, der ramte dig der? Kan du se, at det er det du gør hver gang? Det er klogt af dig. Men så bruger du tid på det, og savner at være med. Præsenter alternative adfærdsmuligheder. Formålet er at barnet langsomt lærer at forstå, acceptere og udvikle sine egne tabsreaktioner, når de kommer i hverdagen.

30 Arbejde med reaktioner på tab
Reaktionerne i hverdagen er ubevidste – bevidstgørelse om egne reaktioner er målet: Støt barnets/ den unges genkendelse af egen reaktion, når du møder den reaktion i har talt om i dagligt samvær. Arbejd med måden tabsreaktionen vises på (at reagere er legalt). Hjælp barnet til at se sin reaktion udefra, f.eks. ved at børnene producerer en video eller et skuespil. Intensitet og hastighed: hvor voldsomt var det denne gang, hvor længe varede det? Giv neutral og systematisk feedback.

31 VIGTIGE HOLDNINGER Sundt og legalt at reagere på tab.
Hvis man har oplevet svære tab, bliver reaktionen kraftig. Det handler ikke om at man reagerer, det handler om at arbejde med at lære at udtrykke sorg, vrede på en måde der bevarer forholdet. Forældre og andre vigtige personer: de ville gerne være der, men har ikke kræfter til det.

32 Eksempel: gruppedialog
Fra en personalegruppes indledende arbejde på et opholdssted. Der er tre hovedtemaer i arbejdet, som udvikles over tid i dialogerne: Hvordan danner man en brugbar selvopfattelse, når man har mange kilder til sin identitet, som ikke hænger sammen? Hvordan er det at høre til flere forskellige steder på samme tid?

33 Hvem er jeg? Når jeg har så mange brudte relationer og steder jeg har hørt til?
Barnet laver en stor tegning eller figur af sig selv. Der skal være plads udenom figuren. Rundt om figuren tegnes via dialog alle de personer, steder og vigtige figurer barnet har været i kontakt med. Sp: ”Hvad var det bedste ved x, y, z?” Derpå klippes hvert udsagn eller symbol ud, og sættes ind på kroppen. Dialog om hvad b. har fået fra hver person. Tolkning af, hvordan dette nu er en egenskab ved barnet selv.

34 Opsamling til jeres arbejde:
Fik du/ i ideer til (skriv stikord): Fysisk stimulation i hverdagen? Jeres egen adfærd overfor plejebarnet: at være en tryg base, at gå ud fra udviklingsalder, at praktisere tryg omsorgsadfærd (sammenhæng, tilgængelighed, sensitivitet, at føle med og ikke som barnet, at reflektere over følelser og tanker i samvær). Hvilken tilknytningsadfærd ser du mest hos dit plejebarn (tryg, afvisende, ambivalent, desorganiseret) – video. At tale med barnet om børns normale reaktioner på tab. At tale om at være i to familier (som mini-interview) Barnet laver selv en lille film om det at være plejebarn.

35 TRYG BASE SKEMAET - ET VÆRKTØJ TIL DIALOG OG MÅLRETTET INDSATS
Ved at udfylde dette skema får du/ i et all round billede af plejeforholdet: Er rammerne til stede for at vores plejeforhold kan køre godt? En plejefamilie er en lille organisation, der er afhængig af mange kontakter, så her kigger du på dem alle, så i får et overblik. Det kan bruges i samarbejdet med tilsynsførende og supervisorer til dialoger, og til at vælge hvad man vil arbejde målrettet med. I dag bruger vi det til mere inspiration ud over det i fik præsenteret i formiddagens oplæg: Hvad kunne i tænke jer at arbejde med til næste gang vi mødes?

36 Udfyldning af Tryg Base
Gå igennem spørgsmålene og giv points fra 0-6 (6 = fint, 0 = behov for udvikling, “x” = ved ikke, kan ikke svare). Læg alle points sammen og del med det antal du har svaret på. Ægtefæller: udfyld et skema hver (uden at kigge). Man kan se forskelligt på et plejeforhold, det er OK. Vælg en sparringspartner her på kurset, du ikke kender.

37 Dialog om jeres projekt til 2. dag
Vælg en sparringspartner. Reflekter sammen over det i tænkte om jeres plejeforhold ved udfyldelsen af skemaet. 20 minutter. Vælg eet tema hver, i hver især vil arbejde med hjemme til næste gang. Det skal være overkommeligt, det skal kunne optages før og efter med mobil/ kamera. Det skal kunne ses om indsatsen over tid gør en forskel. Skriv det ned hver især, inklusive hvordan i vil arbejde.

38 TAK FOR I DAG! KOM GODT HJEM.