Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Hvad taler vi om, når vi taler om arbejdet

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Hvad taler vi om, når vi taler om arbejdet"— Præsentationens transcript:

1 Hvad taler vi om, når vi taler om arbejdet
Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat MÆRKK Institut for Kommunikation

2 Sproget er Værens Hus "Sproget er værens hus. I dets bolig bor mennesket. De som tænker og digter, er vægterne i denne bolig. Deres vågen fuldender værens åbenlyshed, for så vidt de med deres tale bringer denne frem i sproget og opbevarer den dér. Martin Heidegger: ”Et brev om humanismen” side Metaforen: ”Sproget er værens hus” går igen adskillige steder i brevet, blandt andet igen side 52.

3 Das Haus des Seins ”Das Sein von jeglichem, was ist, wohnt im Wort.
Daher gilt der Satz: Die Sprache ist das Haus des Seins.” ”The being of anything that is resides in the word. Therefore this statement holds true: Language is the house of Being.” Martin Heidegger: ”Unterwegs Zur Sprache” s. 166 / ”On the Way to Language” p. 63.

4 Dantes Guddommelige Komedie
“Hvem kunne nogensinde, selv på prosa beskrive hvad jeg så af sår og plager deroppefra, hvor ofte han end prøved? Hvad skal jeg sige? Ingen tunge kan jo beskrive det som tanken ikke fatter og sproget derfor ikke ejer ord for.” Dante Alighieri: ”Dantes Guddommelige Komedie – Helvedet, Sang XXVIII” s. 150.

5 Forståelse & applikation
En forståelsesproces er først fuldbyrdet, i det øjeblik forståelsen bringes i anvendelse og omsættes i en konkret handling. ”Fortolkerens opgave er at konkretisere loven i hvert enkelt tilfælde, altså at applicere den. Selv om det er forbeholdt dommeren at foretage denne produktive udfyldelse og supplementering af loven, er han dog underlagt loven på samme måde som ethvert andet medlem af retsfællesskabet. Ideen om en retsorden indebærer, at dommerens dom ikke udspringer af en uforudsigelig og tilfældig beslutning, men af en retfærdig helhedsvurdering.” Hans Georg Gadamer: "Sandhed & Metode", s. 313.

6 Mening ”Fænomenet mening forekommer i form af
et overskud af henvisninger til yderligere muligheder for oplevelse og handling.“ Niklas Luhmann: ”Sociale Systemer”, side 99. ”Men alt i verden, som meningssystemer kan optage og bearbejde, må antage form af mening; ellers forbliver det en øjeblikkelig impuls, en dunkel stemning, eller en grel skræk uden tilknytningsmulighed [...]” Niklas Luhmann: ”Sociale Systemer”, side 103.

7 Muligheder & Forventninger
”Symbolske generaliseringer fortætter henvisningsstrukturen for enhver mening til forventninger, som viser, hvad en given meningssituation stiller i udsigt (af handling/adfærd - egen præcisering). [...] Forventninger dannes følgelig ved mellemliggende selektioner af et snævrere repertoire af muligheder, ved hvilke man kan orientere sig bedre og frem for alt hurtigere.” Niklas Luhmann: ”Sociale Systemer”, side 136 & 137. Videre skriver Luhmann: "Forventninger er det autopoietiske krav om reproduktion af handlinger, og i den forstand er forventninger strukturer. [...]. Først og fremmest er forventningsstrukturer ganske enkelt mulighedsbetingelse for tilslutningsduelig handlen og for så vidt mulighedsbetingelse for elementernes selvreproduktion igennem deres eget arrangement" (Sociale Systemer, side 339).

8 Beslutningens retrospektivitet
”Dass eine Auswahl stattgefunden hat, kann man nur an ihrem Resultat, also nur retrospektiv erkennen.“ Niklas Luhmann: ”Organisation und Entscheidung”, side 135. ”Luhmann dekonstruerer lederen ved at hævde, at en organisation ikke træffer beslutninger og følger dem op, men ser hvad den har besluttet ved at se hvad der sker. At der er truffet en beslutning kan først erkendes bagefter.” Ole Thyssen: ”Luhmann og ledelsen”, side 276.

9 Diskurs "En bestemt måde at forstå verden
(eller et udsnit er verden) på." Marianne Winther Jørgensen & Louise Phillips: "Diskursanalyse som teori og metode", side 9. "Allermest generelt og ubestemt betegner det en helhed af verbale præstationer; og ved diskurs forstår man da det, som er blevet frembragt [...] i form af helheder af tegn. [...] Den består af et begrænset antal ytringer, for hvilke man kan definere en række eksistensbetingelser." Michel Foucault: "Vidensarkæologien", side 163.

10 Diskursens Regelmæssighed
Eksempel: "Enheden i diskursen om galskaben [...] ville være spillet mellem de regler, som i en givet periode muliggør objekternes fremtræden. [...] på ny var det nødvendigt [...] at indse, at den kliniske diskurs lige så vel var en række hypoteser om livet og døden, nogle etiske valg, terapeutiske beslutninger, institutionelle reglementer, uddannelsesmønstre, som det var en række beskrivelser." Michel Foucault: "Vidensarkæologien", side 77 & 78.

11 Formationsregler "Man vil kalde de betingelser, som elementerne i denne fordeling (objekter, modalitet for fremsigelse, begreber, tematiske valg) er underlagt for formationsregler. Formationsreglerne er eksistensbetingelserne (men også betingelserne for sameksistens, opretholdelse, modifikation og forsvinden) i en givet diskursiv fordeling." Michel Foucault: "Vidensarkæologien", side 83.

12 Objekternes Dannelse Eksempel: Arbejderen
Først: finde deres frembruds første overflade - konstitueret af staten, arbejdsfællesskabet og det samfundsmæssige fællesskab, og som er normative, som er følsomme overfor afvigelse, har et spillerum for tolerance, en tærskel hvis overskridelse kræver udelukkelse, og som overlader forklaringsbyrden til afgrænsningsinstanserne; Beskrivelse af afgrænsningsinstanserne - filosofien, lægevidenskaben, sociologien, psykologien, antropologien, arbejdsmedicineren, juristen, konsulenten, arbejdsmarkedets parter, etc. Analyse af Specifikationsnøglerne - sjæl/ånd & etik/normer, kroppen, samspillet, sindet, kulturen, lovgivningen, aftalen, m.v. Michel Foucault: "Vidensarkæologien", side 85ff.

13 Objekternes Dannelse II
"Betingelserne for, at et diskursobjekt træder frem; [...] disse betingelser er, som man ser, talrige og byrdefulde. Hvilket vil sige, at man ikke i ligegyldig hvilken periode kan tale om ligegyldig hvad." Michel Foucault: "Vidensarkæologien", side 90. "Man ved meget vel, at man ikke har ret til at sige alt, at man ikke ved hvilken som helst lejlighed kan tale om alt, at sluttelig ikke hvem som helst kan tale om hvad som helst." Michel Foucault: "Talens Forfatning", side 13.

14 Ytringens Modalitet "Hvem taler? Hvem blandt alle de talende individer er beføjet til at føre denne form for sprog? Hvem får af den sin særegenhed, sin anseelse, og fra hvem modtager den til gengæld sin garanti eller i det mindste sin formodning om sandhed? Hvilken status har de individer - og alene dem - som har den foreskrevne eller traditionelle juridisk definerede eller spontant accepterede ret til at fremføre en sådan diskurs?" De institutionelle indplaceringer, hvor lægen/psykologien/..., fremfører sin diskurs, og hvori den [...] finder sin legitime oprindelse [...] - klinikken/testområdet, laboratoriet, mødelokalet og samtalerummet, arbejdspladsen, det dokumentariske felt (samlingen af litteratur, m.v.)." Michel Foucault: "Vidensarkæologien", side 97ff.

15 Ytringens Modalitet II
Subjektets positioner, bestemt af den situation det er muligt at indtage, i forhold til forskellige domæner eller grupper af objekter - spørgende, lyttende, betragtende & observerende, indgribende og fysisk undersøgende, registrerende under iagttagelse af regler herfor, etc. Positioner, som subjektet kan indtage i netværket af informationer - i det kliniske og undersøgende felt, undervisningen, mundtlige formidling, skriftlige dokumentation og kommunikation, som afsender eller modtager af observationer, redegørelser, statistiske data, teoretiske udsagn, projekter, politiske og/eller organisatoriske beslutninger, juridiske afgørelser, m.v.

16 Feltet af ikke-diskursive Praksisser
"[...] i vores samfund (og uden tvivl i mange andre) er besiddelsen af diskursen - på en gang forstået som retten til at tale, kompetencen til at forstå, en tilladt og umiddelbar adgang til korpuset af allerede formulerede ytringer, og endelig evnen til at indlejre denne diskurs i nogle beslutninger, institutioner eller praksisser - faktisk reserveret (af og til endda på en regelmenteret måde) en bestemt gruppe af individer." Michel Foucault: "Vidensarkæologien", side 119.

17 Diskurs & Magt "Jeg antager, at talefrembringelsen i ethvert samfund
bliver kontrolleret, udvalgt, organiseret og fordelt i medfør af et antal procedurer, som har til opgave at besværge magter og farer, at beherske begivenhedernes slumptræf [...]." Michel Foucault: "Talens Forfatning", side 13.

18 Regime of Truth "Truth is a thing of this world:
it is produced only by virtue of multiple forms of constraints. […] Each society has its own regime of truth, its 'general politics' about truth: that is, the types of discourse which it accepts and makes function as true […]. 'Truth' is centered on the form of scientific discourse and the institutions which produces it; […] it is produced and transmitted under the control, dominant if not exclusive, of a few great political and economical apparatuses (university, army, writing, media)." Michel Foucault: "Truth & Power", in "Power/Knowledge", p

19 Den Produktive Magt "Man må holde op med hele tiden at beskrive magtens virkninger i negative vendinger: den ’udelukker’, den ’bekæmper’, den ’undertrykker’, den ’censurerer’, den ’abstraherer’, den ’maskerer’, og den ’skjuler’. Faktisk producerer magten noget. Den producerer noget reelt, den producerer et genstandsområde og nogle sandhedsritualer. Individet og den erkendelse, som man kan uddrage af det, henhører under denne produktion." Michel Foucault: "Overvågning & Straf", side 210.

20 The Productive Power "But it seems to me now that the notion of repression is quite inadequate for capturing what is precisely the productive aspect of power. […]. What makes power hold good, what makes it accepted, is the simple fact that it doesn’t only weigh on us as a force that says no, but that it traverses and produces things, it induces pleasure, forms knowledge, produces discourse. " Michel Foucault: "Truth & Power", in "Power/Knowledge", p. 119.

21 Hele Mennesker I “Virksomhederne stiller stadigt større krav til uddannelsessystemet om, at man skal producere 'hele mennesker', der er socialt velfungerende, udviser engagement og initiativ, kan præsentere et budskab på overbevisende måde, etc. 'Vi vil have hele mennesker', som det udtrykkes. Vi ser på karakteren, ikke karakterer [...].” Graversen & Holt Larsen: "Arbejdslivets Psykologi" s. 344.

22 Dedikation, Identitet & Fælles Værdier
"Den rigtige uddannelse og flotte eksamenskarakterer er ikke længere en automatisk adgangskarakter til de bedste job. Medarbejderne forventes også at involvere sig, og se arbejdet som en del af deres identitet. [...] 'Det er meget vigtigt for os, at folk har samme holdning til kvalitet og værdier som virksomheden. Har man ikke det, passer man ikke ind'." Ugebrevet Mandag Morgen 2006/32 & HR Direktør i Velux Niels Espersen: "Skærpede krav til eliten", s. 47 & 50.

23 Dedikation & Holdånd "'Hvis I har nogle gode ideer, så bare kom med dem', lyder det fra produktchef Werner Krogh Sørensen. [...] 'Den type åbne møder forpligter jo også, og jeg plejer at sige, at hvis man ikke siger noget på tavlemøderne eller på vores faste morgenmøde, har man heller ikke ret til at gå rundt og brokke sig i krogene [...] Medarbejderne tager et større medansvar for, at tingene fungerer. De er blevet mere åbne og gode til at byde ind med både ris og ros, og afstanden mellem de timelønnede og produktionscheferne er blevet kortere'." Magasinet Arbejdsmiljø 2012/4: "Holdånd blandt P-tærter og pastiller", s. 44.

24 Hele Mennesker II "Succes forbindes i stigende grad med social gennemslagskraft, og evnen til at netværke, samarbejde og i det hele taget interagere med andre mennesker. 'I vores samfund er idealet at være dristig, selskabelig og godt tilpas i rampelyset'." Ugebrevet Mandag Morgen 2012/5 & Susan Cain: "De Indadvendtes Potentiale", s. 27.

25 Hvad Siger Vi - Nu & Her? "Social kapital forstået som samarbejde, tillid og respekt har stor betydning for trivsel og performance i Spar Nord. Den er en værdi, som skal opbygges, udvikles og fastholdes [...]." Kurt Bennetsen, direktør & Marita Susanna Svane, HR- & udviklingskonsulent i Spar Nord.

26 Hvad Siger Vi - Nu & Her? "Hvordan skaber vi ikke bare tilfredse medarbejdere, men engagerede medarbejdere? Tilfredse og engagerede medarbejdere er en nødvendig forudsætning for enhver virksomhed og organisation - specielt i en tid der kræver en ekstra indsats. Hvordan skaber lederen tilfredshed og engagement, og dermed de bedste forudsætninger for fremgang og vækst?" Jens Moberg, adm. direktør i Alectia A/S. Engagerede medarbejdere: Medarbejdere der "går op I at udføre et stykke arbejde godt, for arbejdets egen skyld. De udøver en praktisk aktivitet, men deres arbejde er ikke simpelthen et middel til at opnå et mål. [...]. Udøveren bliver forankret I en håndgribelig virkelighed og kan føle stolthed ved sit liv" (Richard Sennett (2008): "Håndværkeren", side Forlaget Hovedland 2009.

27 Den Sociale Arbejdsdeling
"Vi tager afstand fra de mennesker, hvis eneste bekymring består i at organisere og optræne alle deres evner, men uden at bruge dem til noget bestemt og uden at opgive nogen af dem [...]. Det forekommer os, at denne ligegyldighed og ubestemthed har noget antisocialt over sig [...]. Vi ser snarere det fuldendte i det kompetente menneske, som ikke søger at være altomfattende, men at frembringe noget, idet han har en afgrænset opgave [...]. Kort sagt er den moralske samvittigheds kategoriske imperativ, i et af sine aspekter, ved at antage følgende form: Gør dig i stand til på nyttig måde at udøve en bestemt funktion.” Emile Durkheim (1893): "Om den sociale arbejdsdeling", side 70.

28 Den Naturlige Medfølelse
"Hvis det er sandt, at mennesket er instinktivt forenet, at dets sociale adfærd udspringer af hengiven venlighed og venskab; hvis det er sandt at mennesket i sig selv, endda forud for bekendtskab og vaner, i en vis udstrækning er gensidige objekter for opmærksomhed og hensyn; at mens deres fremgang og velstand bliver mødt med ligegyldighed, bliver deres lidelser betragtet med medfølelse; hvis katastrofer bliver målt i antallet og kvaliteten af de mænd som de involverer; og hvis hver eneste medskabnings lidelser tiltrækker en skare af opmærksomme iagttagere; hvis vi, selv i de tilfælde der involverer dem vi sædvanligvis ikke ønsker noget godt, stadigvæk er utilbøjelige til at gøre fortræd; da forekommer det som om, at fundamentet for en moralsk opfattelse er tilstrækkeligt anlagt i disse forskellige afskygninger af en venskabelig og fredelig natur, og at vores fornemmelse for retfærdighed for os selv, ved vores menneskelighed og oprigtighed strækker sig til også at omfatte vores medskabninger." Adam Ferguson (1767): "An Essay on The History of Civil Society", Part 1, Sektion VI (egen oversættelse).

29 Demings 14 Punkter Med det formål at "gøre det muligt for mennesker at opnå arbejdsglæde" identificerede og opstillede Deming 14 fokusområder, bl.a.: At få medarbejderne til at samarbejde og skabe vind-vind situationer; etablere en samarbejdsorienteret vind-vind kultur, således at alle arbejder sammen i et team; Indføre et omfattende uddannelses- og selvudviklingsprogram der løbende forbedrer de ansattes kvalifikationer, gennem træning, uddannelse og kurser; Indføre en ny ledelsesform der fokuserer på en ledelse af mennesker, der anerkender deres forskellige evner, kompetencer og mål i livet, og hvor målet med at lede er at hjælpe den enkelte til at optimere den enkeltes indsats; Fjerne barrierer der berøver medarbejderne deres arbejdsglæde. William Edwards Deming i Martin Mølholm: "Ph.d. afhandling", WIP.

30 Spørgsmål. Hvis kravet og forventningen er hele mennesker, må det betyde at der også eksisterer en forestilling om, at mennesket kan være noget mindre end helt: altså eksempelvis kun 'halvt'. Hvis det hele menneske er som beskrevet før, hvad kendetegner så det 'halve' menneske? Hvis det 'hele' menneske er målestokken for det perfekte, er det 'halve' menneske så defekt?

31 Svar: Det Halve Menneske?
Den introverte: Holder mere af at lytte, end at tale. Er bedre tilpas med at møde folk på tomandshånd, end i store grupper. Synes det er morsommere at være hjemme, end at gå ud at more sig. Repræsenterer en marginaliseret, stigmatiseret og misforstået befolkningsgruppe - og en uforløst kilde til innovation og kreativitet. "De indadvendte er for de udadvendte, hvad amerikanske kvinder var for amerikanske mænd i 1950'erne: andenrangs borgere." Ugebrevet Mandag Morgen 2012/5 & Susan Cain: "De Indadvendtes Potentiale", s. 27.


Download ppt "Hvad taler vi om, når vi taler om arbejdet"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google