Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Eud-elevernes perspektiv på god undervisning

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Eud-elevernes perspektiv på god undervisning"— Præsentationens transcript:

1 Eud-elevernes perspektiv på god undervisning
Kvalitet i fremtidens erhvervsuddannelser og AMU Fællessalen på Christiansborg 31. Maj 2012 Ph.d.-stipendiat, Arnt Vestergaard Louw Center for Ungdomsforskning (CeFU), Aarhus Universitet Kort præsentation af mig, cefu og vores forskning i erhvervsuddannelserne Hvad kan vi lære af elevernes perspektiv på god undervisning? Forsøge at løfte det op til nogle pædagogiske og didaktiske principper ved at opstille 8 teser.

2 Hvad er opgaven? We cannot make judgments about quality of education
if we are not clear about what we are actually expecting from it (Biesta 2010, p. 74). I de sidste år: To dominerende foki i forhold til eud: Fastholdelse Og uddannelse af arbejdskraft til dansk erhverv.

3 Valget af eud – nogle interessante tal
65 % af eud-eleverne har valgt deres uddannelse fordi de er motiverede for den 59 % fordi de kan lave det, de er bedst til. 2 ud af 3 elever på grundforløbet er ikke i tvivl om at, en erhvervsuddannelse er det rette for dem. For halvdelen af eleverne er det vigtigt, at de kan bruge deres uddannelse til at læse videre bagefter. (Louw et al. 2011; Katznelson & Brown 2011) Eleverne ved godt, hvad de vil have ud af det – eller en stor del af dem gør i hvert fald.. Samtidig melder lærerne og andre dårligt motiverede eud-elever. - Fx oplever 72 % af eud-lærerne, at andelen af dårligt motiverede elever er vokset de senere år - 54 % af lærerne tror, at frafaldet vil stige (Politiken 8/4/2011). - Mange lærere udtrykker en bekymring for, at en del elever måske nok kan gennemføre et grundforløb men vil falde fra alligevel, fordi de ikke kan gennemføre praktikken (Koudahl 2011, p. 123). Den politiske og samfundsmæssige interesse i eud aldrig har været større og reformerne og forandringerne af eud har aldrig været hyppigere. - Forskning i eud har ligeledes taget kraftigtig til de seneste år - Lanceringen af en række initiativer rettet mod nedbringelse af det relativ høje frafald. Det er dog ikke lykkedes at knække frafaldskurven på eud (Koudahl 2010). Derfor et nyt blik – mit perspektiv… !!!

4 Fokus for undersøgelsen: læring og undervisning på eud
Eud-elev Lærer Erhvervsfaglighed Et perspektivskifte fra frafald til undervisning og læring. Fokus på: pædagogikken, læringen, undervisningen og fagligheden, set fra elevernes perspektiv. Eud’s grundydelse: det pædagogiske møde mellem elever og lærere om et erhvervsfagligt indhold: Hvor er min undersøgelse lavet og hvordan har jeg været til stede? Hvor er jeg i processen? Ole Henrik-forbehold… Undersøgelsen er lavet på eud – men håber det har relevans for AMU også, da det egentlig handler om didaktik og pædagogik i overordnet forstand. 6 teser, der underbygges empirisk:

5 Samfundsmæssige / uddannelsespolitiske niveau
Det institutionelle niveau / skolelogik Eud-elev Lærer Erhvervsfaglighed Kan ikke forstås løsrevet for de strukturelle og samfundsmæssige rammer for erhvervsuddannelserne.

6 Tese 1 ”Den største enkelfaktor af betydning for kvalitet i uddannelse fra elevernes perspektiv, er læreren”  Klaus (lærer) står og underviser i ca. 45 minutter ved en af bænkene, blandt andet i at stemme rigtigt ud til hjørnerne til en vinduesramme. Klaus gør det hele og viser hvordan man gør de forskellige ting. Samtale med en elev efterfølgende: Int.: Får du noget ud af, at stå og se på at Klaus gør det hele? Elev: Ja, meget. Jeg ser hvordan man skal gøre de forskellige ting og lurer ham af. (Når lærerne ikke er der, er der en del elever, der har svært ved at lære noget).

7 [Michael (lærer) går rundt og hjælper og der er en del elever, der hiver i ham. Både Kim og jeg venter på at få hjælp, men der er hele tiden elever, der råber højere og er mere ’på’ Michael, og trænger sig ind foran i køen. Det bliver frokostpause og Michael når ikke at komme over til os]. Et fælles læringsrum kun eksisterede de første 1-2 dage af grundforløbet. Herefter forandres læringsrummet til et individuelt og individualiserende læringsrum, hvor hver elev er i gang med sine egne opgaver i sit eget tempo. I dette læringsrum er det en central elev-kompetence at kunne få fat på hjælp, og med én lærer til ca. 25 elever har denne organisering af læringsrummet potentiale til at producere en del ventetid for eleverne. Thais (tømrerelev): ”Der er meget spildtid, hvor man venter på lærerne. Der er mange af de unge, der bliver tabt på den konto”.

8 Tese 2: ”Udvikling af kvalitet i uddannelsen starter med lærernes faglige og didaktiske kompetencer i skolens praktiske hverdag” Der står 4 tagkonstruktioner som Martin (lærer) tager udgangspunkt i (rammer). Undervejs inddrager han forskellige elever med forskellige konkrete faglige spørgsmål (vurdering). Nogle gange baseret på oplysninger han lige har givet, andre gange baseret på den øvrige grundforløbsundervisning (elevernes deltagerforudsætninger). Undervejs supplerer Martin med anekdoter fra hans eget tømrer-erhvervsliv, økonomiske konsekvensberegninger og akkordsatser for tømrerarbejde som virker til at gøre det hele levende og relevant og giver en form for sammenhæng med det eleverne går og laver, både i værkstedet og i AutoCAD (mål). Da timen er slut er der flere af eleverne, der kommer hen til Martin for at stille supplerende spørgsmål. Et praktisk eksempel på, en professionel erhvervsdidaktisk tilgang: Eksemplet er hentet fra en undervisningssituation på tømrergrundforløbet, hvor Martin (læreren, red.) holdt ’forelæsning’ i ca. 1 ½ time, hvilket givetvis fungerer fordi han ’rammer’ eleverne på flere af didaktikken elementer på en måder der er levende, relevant og motiverede eleverne til egne refleksioner over deres uddannelse: HUSK: + eksempel fra MTM!!!

9 Karin (lærer): ”Er der nogen af jer, der har smagt skovsyre
Karin (lærer): ”Er der nogen af jer, der har smagt skovsyre? De smager syrefyldte og det er den syrefornemmelse, de gerne vil have frem i vinen”. Karin fortæller anekdoter om Alsace vinen og området. Hun er utrolig vidende om vine, området, historien, hvor man køber vinen osv. Karin: ”Når I nu får den ud vil jeg gerne have I begynder at vurderer farven. Prøv at kigge på om den bliver mørk i farven eller hvad der sker med farven. Lad os smage på den. Det vil sige: Ind i munden. Luft ind. Gurgle og spyt ud. Det er vinsmagning det her, ikke beskæftigelsesterapi”. Eksempel fra Mad til Mennesker.

10 ”Du lærer af dine succes’er – ikke dine fiaskoer”
Tese 3 ”Du lærer af dine succes’er – ikke dine fiaskoer” Michael (lærer) tager fat på de to stykker træ Magnus (elev) er kommet med og forklarer og viser på træet. Magnus sidder og følger meget intenst med i forklaringen med den ene hånd på panden. Han er ikke helt med og Michael forklarer igen. Magnus virker meget interesseret og fokuseret. Til sidst er han med og skal til at gå for at gå videre med opgaven: Michael: ”Kom lige inden du går i gang med det næste. Der er noget, jeg skal vise dig, inden du skal i gang med det”. Magnus: ”Ok”. Går med træet – tydeligt tilfreds og ivrig efter at komme videre [På et tidspunkt kommer Magnus [elev] og skal spørge Michael [lærer] om noget. Når læreprocesserne deles op i mindre bidder er det godt for nogle af eleverne. Andre kan godt håndtere lange instruktioner og arbejdsbeskrivelser.

11 Michael [lærer] giver os en lang forklaring
Michael [lærer] giver os en lang forklaring. Jeg forsøger at huske det hele, men jeg kan høre på Jens [elev], at det er for mange informationer på en gang. Han ser ikke ud som om han er helt med. Da vi skal i gang kommer han over til mig og hører, om jeg kunne huske, hvad det var vi skulle. Pointe: Nogle elever har behov for at få læreprocessen del op i mindre forløb Det vil give succesoplevelser; fornemmelse af ‘at kunne’, ‘at lykkes’; ‘at mestre’ = motivation.

12 Tese 4 ”Kvalitet i uddannelsen kræver refleksive kompetencer i forhold til egen praksis” Når eleverne skal lave fritidshus så forsøger Niels (lærer) at sammensætte et hold af 4-5 elever, der ikke normalt arbejder sammen. Han blander dem med vilje og til den dygtigste elev siger han fx: ”jeg ved godt at det nok bliver dig, der skal trække læsset her, men det er fordi jeg ved, du kan klare det”. Niels: ”Mange gange så vil jeg hellere have, at de tager bedre tid til det og får et ordentligt produkt ud af det. Det er jo her, de kan gøre fejlene og lære af dem. Det er der ikke tid til når de er ude hos mester”. (refleksion i og over praksis) = forbedring og udvikling af praksis (Kræver mod, distance og nysgerrighed. Egentlig ikke så afgørende om der er tale om en stringent læreproces eller en læreproces, hvor der er lagt op til mere løse rammer. Det afgørende, at der er tænkt over praksis, mål, midler og metode. Klarhed og refleksion over organiseringen. Meningen med processerne – og at den er klar for eleverne). Eksplicitering af forventninger og bagtanke med organisering af læringsrummet. Refleksion over forholdet mellem proces og produkt…

13 (Interview, elev på tømrergrundforløbet)
Karsten: ”På grundforløbet gik vi i 4 måneder og lavede tapsamlinger, og så lige pludselig skulle vi bygge en hytte. Der var jo mange ting der, vi ikke vidste hvordan man gjorde. Isolering, lægge tag osv. Jeg fatter heller ikke, at vi ikke samarbejder med elektrikerne, når vi laver de her hytter, så kunne de lægge el ind undervejs, så det ligesom var der. Hytterne bliver jo solgt, og kunden skal jo så selv til at bore huller og sådan noget for at trække ledninger. Man kunne jo bare lave sådan et campingstik på ydersiden. Så ville vi jo også lære at arbejde sammen med andre fag, ligesom på en rigtig arbejdsplads”. (Interview, elev på tømrergrundforløbet) Handler om progression og sammenhæng i de aktiviteter eleverne laver i grundforløbet. + Tværfaglighed!!!

14 ”God undervisning er afhængig af gode rammebetingelser i skolen”
Tese 5 ”God undervisning er afhængig af gode rammebetingelser i skolen” Niels (lærer): ”Jeg har lige fået at vide, at jeg har fået 6 nye elever. Jeg fik først at vide at det var 3. Så er det sku også svært at planlægge noget”. I rapporten anbefales det bl.a., at ledelsen understøtter lærernes lyst til at undervise, deres evne til lære fra sig og deres mulighed for at udvikle deres undervisningspraksis og –metoder”. NCE-rapport 2009: ”Lærerne efterlyser ledelsesmæssigt opbakning til at prioritere det pædagogiske indhold frem for fokus på administration og økonomi”

15 - Og blive værdsat som lærer…
Schweiz: Ca. 2/3 af en ungdomsårgang tager en erhvervsuddannelse. I 2007: 90% af en årgang enten en gymnasial eller en erhvervsuddannelse Eud = høj prestige blandt de unge (Clematide 2010)

16 Tese 6 ”God undervisning kan ikke fastlægges én gang for alle – eller for alle på en gang!” Niels (lærer): ”Selvom de har spurgt om det samme 20 gange så tager vi det bare en gang til. Der foregår rigtig meget oppe i hovedet på dem, så det er ikke altid de får hørt efter. Der er nogle af de lidt ældre lærere, hvor eleverne er nervøse for at spørge dem, og det er jo ikke et særligt godt udgangspunkt for at lære noget!”.

17 ”Jeg kan godt lide, når de viser det for en
”Jeg kan godt lide, når de viser det for en. Men kommer der et fagudtryk, så står du og tænker lidt: 'hvad var det? - og så hørte du ikke resten. Når de viser det og samtidig bruger fagudtryk og viser, hvad fagudtrykket er, føler jeg, det er lidt bedre”. Vibe Aarkrog: for de fleste elever har det betydning at læreren er der. Ikke om det er teori eller praksis… ”Det er total spild af min tid. Jeg har bil, og vil langt hellere bruge min tid på uddannelse og arbejde. Jeg har ikke behov for at dyrke idræt i skoletiden for at forbedre min koncentrationsevne Jeg vil bare tænke på alt det andet jeg ku’ lave i stedet for” (Grønborg 2011, p. 57).

18 Fokus på Regelmæssig relevant pædagogisk og faglig efter- og videreuddannelse Forpligtende teamsamarbejde – faglig og tværfagligt. Ledelsesmæssig opbakning til at lærerne kan fokusere på pædagogisk indhold frem for administration og økonomi m.m. Relevans og mening for elevernes perspektiv Og så ikke et ord om eleverne…

19 Litteratur Biesta, Gert (2010): ”Good education in an Age of Measurement. Ethics. Politics. Democracy”. Paradigm Publishers. Boulder. London. Dale, Erling Lars (1999): ”Kundskab, rationalitet og didaktik”. I: Dale, Erling Lars (red.): ”Pædagogisk filosofi”. Klim. Grønborg, Louise (2011): ”Fastholdelse gennem idræt og sundhed”. I: Christian Helms Jørgensen (red.): ”Frafald i erhvervsuddannelserne”. Roskilde Universitetsforlag, 2011. Meyer, Hilbert (2006): “Kendetegn på god undervisning. Empiriske belæg og didaktiske forslag”. I: Andersen, Peter (red.): ”God undervisning”. Unge Pædagoger. NCE (2009): ”Fastholdelse og rekruttering af erhvervsskolelærere - med særligt fokus på de tekniske skoler”. Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Professionshøjskolen Metropol Schön, Donald (1987): ”Udvikling af ekspertise gennem refleksion-i-handling”. I: Illeris, Knud: ”Tekster om læring”. Roskilde Universitetsforlag, 2000.


Download ppt "Eud-elevernes perspektiv på god undervisning"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google