Digitale didaktiske design i dansk

Præsentationer af emnet: "Digitale didaktiske design i dansk"— Præsentationens transcript:

1 Digitale didaktiske design i dansk
Læring mellem produktivitet og danskfaglighed Ved Ove Nielsen og Raffaele Brahe-Orlandi, Læreruddannelsen i Århus

2 Forskningsspørgsmål – projektets formål og fokus

3 Forskningsspørgsmålet
Hvilke udfordringer er der for dansklæreren, når han/hun arbejder med digitale didaktiske design, der sigter mod elevernes produktive kompetencer i forbindelse med transduktionsprocesser?

4 Foreløbige undersøgelsesspørgsmål
Hvordan omsætter eleverne deres fortolkning af lyrik til beslutninger om skabelse af nye tekster igennem andre modaliteter og medier (transduktion)? Hvilken dialog kan identificeres – og hvilke argumenter får tilslutning? Er der i analyse af elevernes produkter tegn på deres læring – her defineret som en bevidst ordnet og begrundet skabelse af billeder, mundtlig tale og effektlyd i samspil? Hvilken form har lærerenes (forskellige) stilladsering – og hvordan balanceres mellem faglige målrettede krav, og etablering af rum for elevernes kreative processer? Hvordan ”orienterer” de enkelte elever sig i feltet? Hvilke regler følger elevernes gruppearbejde? Hvordan anvender eleverne forskellige teknologier i deres arbejde – hvilken læringsmæssig feedback kan vi se eksempler på?

5 Med andre ord: ”Projektet undersøger et forhold mellem undervisning og læring: På ”ydersiden” lærerens rammesætning og iscenesættelse af forløb; det didaktiske design, på ”indersiden” elevernes tanker, kommunikation og produktive handlinger; læringsdesignet.” (fra projektbeskrivelsen, Nielsen & Brahe-Orlandi 2014)

6 Didaktisk design 1+2 Didaktisk design 1: design for læring: læreren former sociale processer og skaber forudsætninger for læring Didaktisk design 2: Design i læring - Individet genskaber (re-designer) til stadighed information i egne meningsskabende processer

7 Transformation (re-design) (Kress, Selander 2012:30)

8

9 Læring og tegnskabelse i socialsemiotikken (Kress 2003)

10 Design i læring: (Didaktisk design 2)
Læring er overordnet en kommunikativ, tegnskabende aktivitet: Der fokuseres på ”de tegnverdener, som individet benytter sig af for at skabe repræsentationer og gestalte sin forståelse. Forskelle mellem repræsentationer på forskellige tidspunkter synliggør læringen (er tegn på læring).”

11 Digital dannelse (Gynter m.fl. 2014)
Niveau 3: Digital transformation, der er evnen til at tænke i nye baner og integrere kreativitet og innovation og skabe noget nyt i et digitaliseret miljø. Obs.: skal kædes sammen med fagene og deres kompetenceområder! (Eks. Fought og Bundsgaard i ”Cursiv” nr. 12, DPU 2013)

12 Design Based Research - Innovationsmodellen (Gynther 2012

13 Innovationscirklen af Bundsgaard, Illum Hansen 2011

14 Brugerinvolverende forskning

15 Udvikling og afprøvning af det didaktiske design

16 Udarbejdelse af didaktisk design
OVNI og RABO designer et forløb – udkast til et forløb Lærerne i de to klasser, vi arbejder sammen med, giver feedback og ændringsforslag – vi holder to længere møder med dem OVNI og RABO udarbejder det endelige design – herunder udvælgelse af de digte, der skal være udgangspunkt for transduktionsarbejdet Lærerne får det færdige forløb tilsendt, der består af materiale til læreren og elevhenvendt materiale

17 Didaktisk design – faserne
Iscenesættelse Re-design Repræsentation Refleksion

18 1. Iscenesættelse 2. Re-design 3.Repræsentation 4.Refleksion
instruktion rammesætning Målafklaring Formidlingsloops introduktion til tema – evt. teenageliv Lyrikken som genre læsning og fortolkning af udvalgte digte 2. Re-design Grupper etableres Opgaven og kriterier tolkes Transformering og nygestaltning – undersøgende processer valg af teknologiske ressourcer idegenerering Gruppearbejde i to faser: Forproduktion og produktion 3.Repræsentation produktet indgår i en kommunikations-situation/ præsenteres for publikum Filmen er udtryk for elevernes færdigbearbejde-de fiksering af deres forståelse 4.Refleksion produkterne vurderes ud fra kriterier samtale om læring og potentielle erkendelser samtale om mulige fremtidige perspektiver

19

20 Opgaven: Fortolkning I har fået fire forskellige digte, som I skal læse og fortolke: Læs alle digtene en første gang, hvor I læser hver for sig uden at læse højt Læs digtene højt for hinanden. Alle i gruppen læser ét digt højt Analysér og fortolk digtene efter denne analysemodel:

21 Analysemodel Læs digtet højt igen, efter I har fundet de sproglige træk i teksten. Hvad betyder digtet nu? Sammenfat jeres fortolkning af digtet.

22 Opgaven: vælg ud Nu skal I vælge ét af de fire digte ud. Det er det udvalgte digt, I skal arbejde videre med Diskutér digtets betydning en ekstra gang med hinanden – hvad betyder digtet for jer?

23 Opgave: Re-design Med afsæt i jeres analyse og jeres forståelse af digtet skal I producere en film, der udtrykker digtets betydning. Inden I kan komme i gang med at filme og redigere, skal I udvikle ideer til jeres korte film i fællesskab i jeres gruppe:

24 Dogmer/ benspænd Jeres film må højst vare 3 minutter i alt
Digtets betydning skal genskabes i filmen (I skal forsøge at få den samme betydning frem) En oplæsning af digtet skal indgå i jeres film, som voice-over I må gerne bruge mennesker i jeres film, men de må ikke sige noget I skal bruge underlægningsmusik til jeres film

25 Fra Idé til storyboard Når I er færdige med at idéudvikle og brainstorme, skal I udarbejde et storyboard til jeres film. Det betyder, at i skal planlægge i detaljer, hvad jeres film skal indeholde, hvordan den skal se ud, hvordan filmens lyd skal være:

26 Storybard – eksempel Klip Dramaturgi Billedmateriale Skriftlig tekst
Musik Mundtlig tale 1 Start Violet baggrund Digtets titel: Den dag kirsebær-træerne blomstre-de Strygere Digtets titel: Den dag kirsebærtræerne blomstrede 2 Optagelse af et kirsebærtræ i blomst, mod sollyset, så det giver en hvid/ bleg effekt Åh, det var den dag kirsebærtræerne blomstrede… 3 4 personer ses bagfra gående/ slendrende foran en blå baggrund/ bluescreen Rytmisk musik, monoton rytme …Fra vi vågnede i Vedbæk og gik kysten ned langs vandet… 4 5 osv.

27

28 Fra story-board til optagelse
Når I har udarbejdet et story-board, ved I, hvad I har brug for af billede- og lydmateriale. Nu skal I optage de billeder/ filmklip, I har brug for! I skal også finde/ optage musik og voice-over med digtet, der bliver læst op

29 Filmredigering Når I har filmet og indsamlet/ optaget lydmateriale til jeres film, skal I redigere/ klippe jeres film i programmet Moviemaker eller iMovie. Nu skal jeres film redigeres og klippes, så den følger det story-board, I har udarbejdet tidligere. Den færdige film uploades til klassens skoletube-kanal

30 Evaluering/ vurdering
Alle grupperne skal fremvise deres film for de andre i klassen. En fremvisning består både af selve filmen og 3-5 minutter, hvor gruppen siger noget om deres overvejelser i processen: ”Hvorfor har vi truffet de valg, vi har? Hvorfor den musik? Hvorfor den stemmeføring i oplæsningen? Hvorfor de farver? Hvorfor de billeder?”

31 Evaluering/ vurdering – skema med kriterier (eks
Evaluering/ vurdering – skema med kriterier (eks. fra Sjøhelle 2012) Obs.: Bundsgaard, Fought og Fink Lorentzen er optaget af faglige vurderingsfoki/ nye mål i scenariebaserede forløb/ situationsdidaktik (IUP ved Århus Universitet 2013)

32 Kriterier Langt over middel Kompetent Under udvikling På begynder-stadiet Hovedidé: Digtets betydning genskabes i filmen Stemmebrug/ oplæsning Funktionel specialisering: Relevant brug af billeder, lyd og skrift. Sammenhæng i brug af de forskellige modaliteter Arbejde med lyrisk/ metaforisk meningsfrem-bringelse Etc.

33 Refleksioner – stikord
Afgrænsede opgaver med få repræsentationsformer kan åbne for analytiske erkendelser hos eleverne??! Modaliteternes affordans Repræsentationsformerne ord, levende billeder og musik Den multimodale tekst som proces

34 Refleksioner – stikord
Obs: elevernes kulturelt indgroede/ naturaliserede forestillinger omkring læring – hvad er læring? Skriftsprogets dominans over andre modaliteter… Eks. i evalueringerne, hvor eleverne mente, de hellere vil lave en rigtig kortfilm, ergo en fiktionsfilm, så er det mindre væsentligt med al den transduktion, læring der ligger i at erkende noget omkring forskellige repræsentaionsformers affordans (indgroet eller kulturelt skabt)… her ligger en udfordring!

35 Udfordringen generelt formuleret:
”1) at få de faglige aspekter af arbejdet tematiseret når der er behov for det, 2) at kunne gennemskue hvad der er faglighed i, og 3) at kende alle de faglige metoder og den faglige viden som aktualiseres” (Bundsgaard 2008).

36 Empiri

37 Eksempel

38 Foreløbige undersøgelsesspørgsmål
Hvordan omsætter eleverne deres fortolkning af lyrik til beslutninger om skabelse af nye tekster igennem andre modaliteter og medier (transduktion)? Hvilken dialog kan identificeres – og hvilke argumenter får tilslutning? Er der i analyse af elevernes produkter tegn på deres læring – her defineret som en bevidst ordnet og begrundet skabelse af billeder, mundtlig tale og effektlyd i samspil? Hvilken form har lærerenes (forskellige) stilladsering – og hvordan balanceres mellem faglige målrettede krav, og etablering af rum for elevernes kreative processer? Hvordan ”orienterer” de enkelte elever sig i feltet? Hvilke regler følger elevernes gruppearbejde? Hvordan anvender eleverne forskellige teknologier i deres arbejde – hvilken læringsmæssig feedback kan vi se eksempler på?

39

40 Vejledende eksempel Når eleverne skal arbejde med transduktion ud fra eksempelvis Yahya Hassans Plastikblomst, kan de gøre sig overvejelser over, hvordan billed- skrift og lydsiden skal spille sammen: de kan arbejde med specificering, hvor de: finder billeder, der gør verbalteksten mere specifik (illustration). Ved eks. at filme en ”far, der sover på en madras på gulvet” (l.3 i plastikblomst) illustreres verbalteksten, og betydningspotentialet i det verbaltekstlige udsagn begrænses derved til et bestemt rum med specifikke personer, der ser ud på en bestemt måde. finder billeder, der er abstrakte i forhold til verbalteksten, så det er verbalteksten, der forankrer billedet til en mere specifik betydning. Dette kan gøres ved at bruge billeder (eller farver) som symboler for noget, der beskrives mere specifikt i verbalteksten. Man kan eks. forestille sig, at billedsiden i den passage i digtet, hvor lejligheden brænder, viser to ansigter, der udtrykker panik/ angst, og hvor der er lagt et filter over, der forstærker stemningen (evt. røntgenstil). Så forsøger man ikke at vise ”det samme” - redundans - ved hjælp af hhv. billeder og verbaltekst, men man arbejder med funktionel specialisering, der henviser til, at hver modalitet bliver brugt til noget forskelligt, hver modalitet varetager en bestemt opgave i forhold til den samlede tekst. Musik og anden effektlyd kan også bruges til at tilføre den samlede tekst et yderligere betydningslag …

41 Tak til eleverne fra 7.x og 8.b på
Katrinebjergskolen i Århus!

42 Tak til Katja Sølvsten og Peter Have, begge dansklærere på Katrinebjergskolen i Århus